Valgfagskatalog. Pædagogisk Assistentuddannelse



Relaterede dokumenter
Valgfagskatalog. Pædagogisk assistentuddannelse. Gældende fra august 2015.

Valgfagskatalog. Pædagogisk assistentuddannelse. Gældende fra august 2015.

Valgfagskatalog. Pædagogisk assistentuddannelse. Gældende fra august 2015.

Valgfagskatalog. Pædagogisk assistentuddannelse. Gældende fra august 2015.

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Pædagogisk assistent uddannelse

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Kulturelle udtryksformer

Pædagogiske læreplaner

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Solstrålen Læreplaner, 2013

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

Digital handleplan for område Tønder

10 erenringkøbing-skjern

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Praktikstedsbeskrivelse

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Kulturelle udtryksformer

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Sprogværksted i børnehøjde

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Læseplan for valgfaget drama

KARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Teatergruppen. Målgruppen. Fysiske rammer. Pædagogik. Dagligdag og rutiner

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Vores 0. klasse deltager i sprogprøve i forsøgs og udviklingsprogrammet. Derfor vil der være under aktivitets kalender om sprogprøven.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Fagbeskrivelse for Krea

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Indholdsplan Musik og teater

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Trivselstimer 2015/2016:

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Formål for faget engelsk

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Udvikling af digital kultur

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Linjefag på pædagoguddannelsen

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

Læreplan for vuggestuegruppen

Planlægnings- og evalueringsguide - pædagogisk indsats, aktivitet eller forløb

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Transkript:

Valgfagskatalog Pædagogisk Assistentuddannelse

OM VALGFAGSKATALOGET... 3 1. BLIVE HØRT OG SET FRA EN TALERSTOL... 4 2. DRAMA... 5 3. FANTASIEN I LITTERATURENS VERDEN... 7 4. INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI... 9 5. INTERNATIONALISERING...11 6. KREATIVE UDTRYKSFORMER...13 7. KROP OG HOP...14 8. KULTUR DK KULTUR FOR, AF OG MED BØRN OG UNGE...16 9. MEDIER...18 10. MUSIK, SANG OG BEVÆGELSE...19 11. SIG-NATUR...20 2

Om valgfagskataloget Valgfagskataloget giver et overblik over alle de valgfag, der undervises i på SOSU Sjælland. 1 Den enkelte afdeling vælger selv, hvilke valgfag, de ønsker at udbyde i de planlagte valgfagsuger. Alle valgfagene udbydes dermed ikke på alle afdelinger hver gang, der afholdes valgfag. Alle valgfagene har en varighed på 30 lektioner. Nogle af disse lektioner planlægges med, at eleverne ved selv studie arbejder med en opgave. Eleverne har ligeledes hjemmearbejde, således at de er beskæftiget 37 timer i valgfagsugen. Hvis der er elever, der ønsker et fremmedsprog udover engelsk, vil skolen etablere et samarbejde med en anden uddannelsesinstitution. 1 Valgfagskataloget er udarbejdet i overensstemmelse med 28 BEK 834 af 27/06/2013. 3

1. Blive hørt og set fra en talerstol Formål Kan holde et mundtligt oplæg og få sit budskab igennem. Arbejder med egne personlige styrker og holdninger. Bliver bevidst om kommunikationsformer og tale strategier. Opnår større selvtillid og selvværd. Får et aktivt kendskab til, hvordan et mundtligt oplæg tilrettelægges. Får øvelse i at tale i større forsamlinger. Får øvelse i at få sit budskab ud. Eleven skal arbejde med: Betydning af egne holdninger og værdier. Positiv psykologi, egne styrker. Kommunikation. Kropssprog herunder udstråling, farve og stil. Formidling, budskab og sprog. Opbygning af en tale/fagligt oplæg. Undervisningen tilrettelægges, så den består af praktiske øvelser, teoretiske oplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver. Optakt med sproglege og kommunikationsøvelser, tage personlig styrketest, selvværdsøvelser fra positiv psykologi, udvikle tryghed ved rollen som oplægsholder ved praktiske opgaver, formidling af budskaber til forskellige målgrupper i grupper. Samt viden om opbygning af mundtlige oplæg, udarbejde konkrete oplæg til bestemte formål i grupper eller alene. En dag med kropssproget: Påklædning, farve, stil, kropsholdning, personlig udstråling. Forløbet afsluttes med en selvvalgt opgave, som at forberede og afholde et oplæg til fx workshops, et personalemøde, et fagligt oplæg til kolleger eller en festtale. Når faget afsluttes skal eleven kunne: Forberede og afholde et mundtligt oplæg. Bruge egen stil og personlige udstråling som en bevidst del af kommunikationen. Benytte et sprog, der tager højde for budskab og tilhøreres forudsætninger. I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. 4

2. Drama Formål Kan anvende og formidle forskellige kropslige æstetiske udtryksformer Kan anvende dramametoder/-teknikker ud fra pædagogiske begrundelser Kan handle pædagogisk i forhold til rollen som kulturformidler og foretage valg i relation til en given målgruppe Kan anvende og formidle kreative og dramatiske aktiviteter i det pædagogiske arbejde og vælge en aktivitet, der er rettet mod målgruppen Kan anvende forskellige dramametoder/-teknikker Kan planlægge, gennemføre og evaluere mindre dramaforløb. Eleven skal arbejde med: Fysisk og psykisk opvarmning - Icebreakers/samarbejdsøvelser/dramalege åbner op for grænserne og relationen mellem deltagerne bliver tættere, f.eks. via gamle lege, dans eller Kluddermor Drama med og uden ord - At kunne kommunikere med få udvalgte ord eller korte sætninger nonverbalt ved brug af kroppens sprog f.eks. via Sort teater Situationsspil - Blanding af Billedteater, Improvisation og Spil. Eksempelvis kan alle befinde sig i et cirkus og agere/spille i forhold til det (uden forudgående aftaler). FRYS og alle står stille og bliver interviewet om deres figur. Improvisation - At kunne indleve sig og sige JA, og til alt og alle. En forudsætning for at kunne spille skuespil, f.eks. via Teatersport eller Gå med på legen Statusøvelser - At kunne lege med figurens status, eller rangering/hierarkisk placering i relationen er en afgørende evne for at give figuren og spillet kant og liv, f.eks. via Skulpturer af følelser og stemninger eller familiefoto fra gamle dage Vi begynder dagene sammen med fælles opvarmning. Derefter deles holdet i grupper, der arbejder sammen hele ugen. De 4 første dage skal ses som inspiration og inputs = træning, og fredag formiddag skaber grupperne en scene ud fra et fælles tema = spiller vi kamp altså en lille visning, hvor scenerne tager over fra hinanden i montageform. Undervisningen tilrettelægges i dagligt i 4 faser; 1) Opvarmning 2) Workshop indeholdende en ny Dramateknik/-metode hver dag 3) Små visninger i sketchform 4) Vi reflekterer over dagens oplevelser 5

Når faget afsluttes skal eleven kunne: Mærke en form for personlig udvikling af socialisering og relations dannelse Formidle forskellige kropslige æstetiske udtryksformer Anvende erfarede Dramateknikker og metoder Se teknikker og metoder som dramapædagogiske redskaber set i forhold til en given målgruppe I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. 6

3. Fantasien i litteraturens verden Formål Opnår en forståelse af fantasiens vigtighed i litterære sammenhænge. Får mulighed for at opleve litteratur gennem mange forskellige udtryksformer. Opnår indblik i litteraturens funktioner. Eksempelvis som virkelighedsflugt, som kilde til oplevelser, som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet og som havende betydning for det enkelte menneskes omverdensforståelse. Kan anvende sin og andres fantasi som kilde til skabende virksomhed. Med afsæt i litteratur kan igangsætte aktiviteter, der udvikler og stimulerer fantasien. Med afsæt i litteratur kan arbejde med indtryk og udtryk igennem kreative udtryksformer. Eleven kan arbejde med: Kreative genfortællinger af litteratur gennem billeder, musik, drama, rekvisitter, medier, oplevelsesrum/tableauer og rollespil Lyrik, rap battles Ekskursioner til et bibliotek, litteraturfestivaller, Astrid Lindgrens Verden, H.C. Andersen Park mv. Besøg af børnebogs/ungdomsbogsforfattere Forslag til ugeplan Dag 1 Dagen startes med, at læreren fortæller en fantastisk historie by heart. Dernæst præsentation af valgfaget og ugens program. Gruppevis undersøger eleverne genrer/måder at genfortælle litteratur på. (Eksempler på genrer er billeder, drama, medier, oplevelsesrum og tableauer.) Gruppearbejdet præsenteres for klassen på en kreativ måde. Dag 2 Opgave: Eleverne går gruppevis ud i nærområdet i 10 minutter og tager minimum 5 billeder. De kommer tilbage, udvælger et eller flere billeder og skaber et litterært udtryk på baggrund af billede og fantasi. Ex på litterært udtryk: Eventyr, lyrik (herunder Haiku, rap, sang), gys. Afslutningsvis højtlæsning for holdet/andre grupper. Dag 3 Besøg på biblioteket. Oplæg ved bibliotekaren. Eleverne finder litteratur, som de låner og arbejder med i løbet af ugen. Litteraturen skal være relevant indenfor den pædagogiske assistents arbejdsområde, for eksempel børne- og ungdomslitteratur. 7

Dag 4 Delopgave 1: Eleverne arbejder med at genskabe og -fortælle den valgte litteratur indenfor en eller flere genrer. Delopgave 2: Eleverne gør sig (individuelt eller i gruppen) overvejelser over, hvordan de kan arbejde med den valgte litteratur på en måde, der aktiverer fantasien hos børn/unge/voksne. Delopgave 2 munder ud i et skriftligt produkt på ½-1 normalside. Dag 5 Eleverne fremlægger delopgave 1 og 2 for holdet. Der afsluttes med logbogsskrivning. Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem ekskursioner, teoretiske oplæg, øvelser, diskussionsoplæg, opsamling, individuelle opgaver, gruppeopgaver og logbogsskrivning. Eleverne kan selvstændigt igangsætte og gennemføre en aktivitet, hvori der anvendes kreative udtryksformer med afsæt i litteratur og fantasi. Eleverne reflekterer over ugens undervisningsindhold i deres logbogsskrivning. I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement, herunder fremmøde. 8

4. Innovation og iværksætteri Formål Kender til at starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det private og offentlige arbejdsmarked. Arbejder med at udvikle evnen til at tænke kreativt og løse kendte problemstillinger ved nytænkning. Opnår viden om innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet. Udvikler egne styrker og iværksætteregenskaber. Får indsigt i etablering og drift af egen virksomhed, herunder regnskaber, finansieringsmuligheder og virksomhedsformer. Udvikler konstruktive personlige og forretningsmæssige vaner og innovation. Er bevidst om betydningen af relevante netværk til støtte, udvikling og markedsføring. Anvender kreativ tænkning til vanebrydning, idéudvikling og problemløsning. Opretter og evt. viderefører egen internetvirksomhed. Eleven skal arbejde med: Kreativ tænkning, idéudvikling og problemløsning. At skabe gode og bryde dårlige vaner, både personlige og forretningsmæssige. Egne holdninger og selvopfattelse ift. innovation og iværksætteri. Test af egen iværksætterevne, intelligenstype og lederstil. Forskellige virksomhedsformer. Etablering af egen virksomhed, herunder finansiering og forretningsplaner. Forskellige typer budgetter. Oprettelse af hjemmeside til ideudvikling, markedsføring eller forretning. Netværksdannelse. Undervisningen tilrettelægges således, at den består af en blanding af praktiske øvelser, teori, diskussionsoplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver. Tests, kreative udfordringer og brainstormingsteknikker bruges til at bevidstgøre om og udvikle deltagernes innovative evner. Deltagerne arbejder hver dag med idéudvikling og etablering af egen virksomhed, samtidig med at de får specifikke lektier for, der omhandler den enkeltes idé/virksomhed. Eleverne danner relevante netværk tidligt i forløbet med henblik på at skabe dynamik og synergi i arbejdsprocessen og dermed understrege betydningen et godt netværk. Eleverne får viden, råd og vejledning om etablering og drift af egen virksomhed. Forløbet afsluttes med præsentation af ide, virksomhed og hjemmeside. Når faget afsluttes skal eleven kunne: Arbejde målrettet med udvikling af egne iværksætterkompetencer. Bruge kreativ tænkning, brainstorming og problemløsningsstrategier til idéudvikling. Bruge og kombinere gode ideer og vaner ved etablering af egen virksomhed. 9

Oprette egen internetvirksomhed. Skabe relevante netværksforbindelser til videreudvikling og markedsføring af egen virksomhed. I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement, herunder fremmøde. 10

5. Internationalisering Formål Kan begå sig i den stadig stigende internationale og multikulturelle sammenhæng som mennesker indgår i. Øger sin bevidsthed om globaliseringens betydning for medarbejderes bevægelse over landegrænser og dets betydning for samarbejdet med folk fra andre lande og kulturer. Opnå viden om uddannelsernes og arbejdsområdets vilkår og udvikling i andre lande. Oplever uddannelserne er tidssvarende og attraktive. Udvikler sine sprogfærdigheder. Kan indgå aktivt i forskellige samarbejdsrelationer og opgaveløsninger. Udviser nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til at lære og til at indgå i forandringsprocesser. Aktivt bruger fremmedsprog (Engelsk) på studiebesøg, under brug af offentlige transport samt i forskellige andre situationer ved at læse, tale og evt. skrive. Er undersøgende og engageret i, at undersøge kulturelle, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forskelle og ligheder mellem Danmark og værtslandet. Kan pege på forhold ved globalisering der har betydning for udviklingen af deres arbejdsområde. Kan formidle opnået viden om værtslandets uddannelsessystem, arbejdsforhold eller kultur. Eleven skal arbejde med: Udvalgte dele af værtslandets kultur, historie, arbejdsmarkedsforhold eller uddannelsessystem. Egne holdninger, fordomme og for-forståelser. Forskellige former for formidling. Kommunikation på fremmedsprog (Engelsk). Baggrunden for de udvalgte studiebesøg. Begreberne globalisering og Internationalisering. Studietur i et andet europæisk land med fx følgende metode: Eleverne forbereder sig før turen ved at læse udleverede artikler/materialer. Eleverne undersøger relevante hjemmesider m.v. forud for studiebesøg. Udarbejder studiespørgsmål til studiebesøg. Studiebesøg på arbejdsplads, uddannelsesinstitution, historiske og kulturelle seværdigheder. Oplæg ved deltagende elever og/eller undervisere. Orienteringsløb- inkl. brug af offentlig transport. Hver gruppe er ansvarlig for at dokumentere en udvalgt dags studiebesøg med brochurer/oplysninger samt foto (hvis tilladt på stedet). 11

Logbogsskrivning med refleksioner over observationer og oplevelser fra studiebesøgene. Efter hjemkomst arrangerer eleverne en udstilling på skolens fællesarealer med udvalgte dele af studieturen. Evt. udgivelse af artikel i Politiken (udgiver 1000 gratis eksemplarer). Når faget afsluttes skal eleven kunne: Redegøre for sine oplevelser af forskelle og ligheder mellem kulturen i værtslandet og Danmark. Redegøre for sine oplevelser af forskelle og ligheder mellem uddannelsernes og arbejdsområdets vilkår og udvikling i værtslandet og Danmark. I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement, aktive deltagelse, herunder fremmøde. 12

6. Kreative udtryksformer Formål Får kendskab til begrebet kunst og hvordan man selv kan skabe et kunstværk Får styrket sine kompetencer indenfor flere æstetiske udtryksformer Får kunstneriske oplevelser der kan indgå i en pædagogisk praksis gennem praktisk udøvelse får erfaring med selvudtryk at komme fra indtryk til udtryk få øvelse i at tilrettelægge og igangsætte kunstneriske processer Eleven kan arbejde med: farvelære, maleteknikker, skulpturteknikker, digte, ord og billeder materialelære Undervisningen tilrettelægges, så eleven oplever værdien af at kunne udtrykke sig selv kunstnerisk og æstetisk med forskellige materialer. Vi arbejder individuelt og i grupper. Der afsluttes med en form for fernisering. Når faget afsluttes skal eleven kunne: Tilrettelægge og igangsætte i en aktivitet der har en kreativ kunstnerisk udtryksform Ud fra en nærmere selvvalgt defineret målgruppe. lave en materialeliste og prisoverslag på baggrund af den valgte aktivitet I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. 13

7. KROP og HOP Formål Bruger kroppen på alle tænkelige måder i en uge og afprøvet sine grænser, dog uden at det handler om, hvorvidt eleven kan løbe 100 meter på 10 sekunder. Oplever en uge i bevægelsens og fysikkens tegn. Oplever ømhed, trætte lemmer og krampe, men mest i området omkring lattermusklerne Oplever det forpligtende fællesskabs gevinster og får øget bevidstheden om kroppens kompetencer og muligheder. Øger bevidstheden om de pædagogiske muligheder indenfor Idræt og opleve glæden ved fysisk aktivitet. Sidst men ikke mindst styrker og udvikler evnen til at planlægge, gennemføre og evaluere en fysisk aktivitet. Mærker på egen krop, hvad det er Idræt (fysisk aktivitet) egentlig kan Udvikler og styrker samarbejdsevnen Oplever fysisk aktivitet sammen med andre Får konkrete idéer og redskaber til at igangsætte fysiske aktiviteter Deltage i planlægning, udførelsen og evaluering af fysisk aktivitet Får indblik i de pædagogiske og organisatoriske udfordringer, der er ved et større idrætsarrangement fx OL Eleven skal arbejde med: Kroppen som byggeklods og pædagogisk værktøj Personlige kompetencer og grænser Idræt og fysiske aktiviteter Organisering af et større Idrætsarrangement Refleksioner over egen indsats og udvikling Eksempelvis afholdelse af Olympiske Lege: Eleverne bliver delt op i hold på tværs af køn, niveau, engagement mv. Holdet arbejder sammen og kæmper med og mod de andre hold hele ugen og får parrallet ansvaret for én aktivitet til OL. Hvert hold har en kaptajn, der er forbindelsesled til OL-ledelsen og derfor indgår som repræsentant for holdet i organisationsdelen. Torsdag eftermiddag samles aktiviteterne til sammenhæng og fredag afvikles det hele med efterfølgende evaluering. Undervisningen tilrettelægges i 4 dele dagligt: 1) Fælles opvarmning, hvor forskellige Boldlege, Sociale aktiviteter og Samarbejdsøvelser er i fokus. 2) Der arbejdes i workshops i turnus, hvor aktiviteterne kan betragtes som inputs til OL-dagen, som er fredag. 3) Ideer og tanker til fredagens OL udvikles og efterprøves 14

4) Dagen evalueres og der formidles hvor langt hvert hold er kommet Når faget afsluttes skal eleven kunne: Anvende erfaringer om organisationen af et større Idrætsarrangement Anvende ny viden om Idræt og fysisk aktivitet som pædagogisk redskab Videregive hvad der er motiverende og hvad der skaber glæde ved fysiske aktiviteter Mærke kroppens fysiske formåen og herunder egen formåen. I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. 15

8. Kultur DK Kultur for, af og med børn og unge Formål: Får kendskab til begrebet kultur og om hvordan børn, unge og voksne bliver en del af en kulturel sammenhæng Får kendskab, indsigt og forståelse for kultur af børn/unge, for børn/unge og med børn/unge Får kulturelle oplevelser der, kan relateres til børn/unges egen kultur, kultur med børn/unge og for børn/unge Får kendskab til kulturformidling Får øvelse i at tilrettelægge og formidle kultur for børn, unge og voksne Får indsigt i forskellige kulturelle aktiviteter med børn, unge og voksne Får øvelse i at genkende børn og unges egen kultur Eleven arbejder med: At opsøge forskellige kulturelle oplevelser for børn/unge og voksne At opsøge forskellige oplevelser af og med børn og unge At tilrettelægge kulturelle oplevelser for børn, unge og voksne At opsøge forskellige kulturinstitutioner fx cirkus med børn/unge, skriveværksteder for børn, dansebørnehave, åben dans, medier At gå på opdagelse i det offentlige rum Vi vil i undervisningen være opsøgende på forskellige kulturelle aktiviteter for af -og med børn og unge, deltage i forskellige kulturelle aktiviteter, oplæg og gruppearbejde Når valgfaget afsluttet skal eleven: Have kendskab til kultur Kunne kende forskel på kulturelle aktiviteter for -af -og med børn og unge Kunne planlægge, igangsætte og formidle kulturaktiviteter for børn, unge og voksne I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. 16

Litteratur m.m. til inspiration ved afholdelse af Kultur DK NÅR BØRN MØDER KULTUR En antologi om formidling i børnehøjde Børnekulturens Netværk 2006 Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur INSPIRATION TIL PÆDAGOGER, LÆRERE, KUNSTNERE OG KULTURFORMIDLERER, Kulturstyrelsen udgives løbende i syv kapitler hen over sommeren og efteråret 2013 på www.boernekultur.dk Fortælling mellem børnekultur og børns kultur - fortælling som formidlingsform for 3 6 årige Af Gitte Balling Udgivet af: Kulturministeriet, Børnekulturens netværk, Center for kulturpolitiske studier, 2006 BørneKulturpilot www.børnekulturpilot for hvad der foregår Projekt Børnekulturpilot Demokrati i Hverdagen 20. september 2010 af Tage Sørensen Solvang Bibliotek - En film af børn fra Urbanplanen. Landsforeningen Billedskolen Børn, kunst og Billeder Cirkus Arcus. Børne- og ungdomscirkus. DUI-LEG og VIRKE i Hvidovre Cirkus Museet i Avedøre 17

9. Medier Formål Opnår kendskab til forskellige mediegenrer (elektroniske og trykte) Gennem oplevelse, produktion og analyse skal udvikle færdigheder i at forstå og bruge medier. Opnår indsigt i formidling og erfaring med forskellige former for medier Opnår viden om mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler Kan producere elektroniske og/eller trykte medier fra idé til færdigt produkt Kan analysere og vurdere egne og andres medieproduktioner Kan betjene relevant udstyr i forbindelse med udarbejdelse og bearbejdning af medieproduktioner Tilegner sig indsigt i sammenhængen mellem hverdagsliv og mediebrug Eleven skal/kan arbejde med: Egenproduktion af et medie (fx reklame, film, stop-motion, brochure, hjemmeside mm) At producere elektroniske og/eller trykte medier fra idé til færdige produkter Mediernes muligheder for at fortælle den gode historie (teoretisk og praktisk arbejde med fx idé, storyboard og filmfremstilling, eller reklameproduktion). At betjene relevant udstyr (hardware og software) i forbindelse med udarbejdelse, bearbejdning og præsentation af medieproduktion. Undervisningen tilrettelægges således, at den består af en blanding af praktiske øvelser, teori, diskussionsoplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver. It er basis for faget og omfatter brugen af udstyr og programmer til produktion, distribution og præsentation. En del af undervisningen planlægges som et digitalt undervisningsforløb. Deltagerne arbejder hver dag med idéudvikling og etablering af egen medieproduktion, samtidig med at de får specifikke lektier for, der omhandler den enkeltes idé. Forløbet afsluttes med præsentation af ide, fremvisning af produkt og behørig evaluering. Når faget afsluttes skal eleven kunne: Producere og redigere fx tekster, lyd, billeder, video og multimedieprodukter på computer og/eller tablet/mobil. Have kendskab til forskellige mediegenrer. I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. 18

10. Musik, sang og bevægelse Formål Får oplevelser og bevidsthed om, hvordan sang, musik og bevægelse kan medvirke til livsglæde og fællesskab. Bliver opmærksom på, hvordan musik, sang og bevægelse kan bruges i arbejdet med børn og ældre med forskellige formål. Lærer og afprøver sange, rytmer og musik, der kan bruges i pædagogiske og sociale sammenhænge. Får øvelse i at bruge sang, musik og bevægelse i arbejdet med børn og ældre. Får afprøvet og lyst til at udvikle egne musikalske evner og bruge dem i arbejdssammenhænge. Bliver bevidst om betydningen af musik for mennesker i alle aldre. Eleven skal arbejde med: At synge sange, der henvender sig til børn og ældre. At synge flerstemmigt i kor og optræde for andre. Bevægelse med musik - for børn, for kørestolsbrugere, for ældre. Rytme, krop og dans aktiviteter for alle aldersgrupper. Musikalsk performance (ud fra deltagernes lyst, ideer og kunnen). Musik og kultur. Undervisningen tilrettelægges med konkrete musikalske aktiviteter, i grupper og på hele holdet. Vi synger aktuelle og gamle kendte sange, danser, afprøver rytmiske aktiviteter, sætter musik og forskellige aktiviteter sammen for børn, for demente, for handicappede osv. ud fra deltagernes erfaringer og interesse for at kunne bruge musik, sang og bevægelse i arbejdet som SSH eller SSA. Når faget afsluttes skal eleven: Kunne bruge musik, sang og bevægelse i arbejdet med andre mennesker og igangsætte musikalske aktiviteter tilpasset alder, lyst og fysisk formåen. I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement herunder fremmøde. 19

11. Sig-NATUR Formål Får oplevelser og bevidsthed om, hvordan naturen kan medvirke til livsglæde og fællesskab. Kan formidle viden omkring naturen. Bliver opmærksom på, hvordan naturen kan bruges i arbejdet med børn og ældre med forskellige formål. Afprøver forskellige forløb i naturen, der kan bruges i pædagogiske og sociale sammenhænge. Får kendskab i at bruge naturen i arbejdet med børn og ældre. Får afprøvet og lyst til at udvikle egne forløb i naturen og bruge dem i arbejdssammenhænge. Bliver bevidst om naturens betydning for mennesker i alle aldre. Eleven skal arbejde med: Snitteværksted Udeliv Lege i naturen Mad Bål Dyr og kryb Naturens kredsløb Økologi og bæredygtighed Undervisningen tilrettelægges med praktiske forløb i naturen, hvilket vil sige, at vi primært er derude. For at udnytte naturens fantastiske kvaliteter helt, må vi finde os i skiftende vejrtyper og tage vores forholdsregler med hensyn til dette. Her tænkes på beklædning, ly og læ, forplejning mm, og hvordan vi skal forholde os, når vi færdes derude mht. dyr, planter, træer og buske. Igennem oplevelse, oplæg og anden info, får eleven mulighed for at prøve at planlægge, gennemføre og evaluere et forløb i naturen sammen med os andre. Aktiviteterne kunne være Orienteringsløb i skoven for at øve sig i at finde vej. Opgaveløb med poster, hvor den enkelte post er opgaver, hvor eleven skal; snitte, lave bål/-mad, naturkonkurrencer, svare på spørgsmål vedr. økologi, bæredygtighed mm. Indsamling af småfisk og kryb. Fauna/florakendskab. Tematisering over de 4 elementer hvorfra alt liv stammer; luft, jord, ild og vand. Lege lege, der er afhængige af naturen. Sneens mange muligheder. 20

Indblik i hvad det er naturen egentlig kan, eller bare sammen opleve og sanse naturen som den er lige nu. Når faget afsluttes skal eleven kunne: Kunne bruge naturen i arbejdet med andre mennesker og igangsætte aktiviteter tilpasset alder, lyst og fysisk formåen. I valgfaget afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse for faget samt elevens engagement og aktive deltagelse herunder fremmøde. 21