Temadag om læringsmål og evaluering



Relaterede dokumenter
Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner

Samfundets elektriske energiforsyning

Vejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon

Magnetens tiltrækning

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

NAGs kompetenceplan

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Matematik og bevægelse

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Fysik/kemi 8. klasse årsplan 2018/2019

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Kommunikation og teknologi

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Fremstil en elektromagnet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Handleplan Engelsborgskolen

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING. Induktion Generatorprincippet

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Udviklingsplan for Virum Skole

Styrkebaseret undervisning

Magnetens tiltrækning

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Elevernes læring Kerneydelsen

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

1. Permanente magneter

Fra let til svær i 2012

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Kompetencemål for Fysik/kemi

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Evaluering it i fagene

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Udvikling af lokal naturfaglig kultur er en del af den lokale skoleudvikling

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

NY ELEVPLAN, NØRREBJERGSKOLEN 2017

Mundtlighed i matematikundervisningen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Temaaften om status og udvikling

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Rettevejledning til skriveøvelser

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Til alle pæd. medarbejdere

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Rubrics Kirsten Maack Gibson November 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Et fagligt løft af folkeskolen

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Udviklingsplan 2018/2019

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Elektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Strategi for læring på Egtved skole

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

Transkript:

Temadag om og evaluering

Udfordring Læring er ikke synlig for den enkelte elev Udfordring Der er ikke en tydelig progression i elevernes læring inden for fagene Tiltag Oplæg om Bodil Nielsen Indsats Tydelige Tiltag Arbejdsgruppe nedsættes til at skabe sammenhæng mellem elevplaner, og evaluering bl.a. gennem elevplanerne og elevportfolio Indikator Læringsmålene er synlige i læringsrummene og i den generelle kommunikation Tiltag Fagudvalgsmøder - øget samarbejde om Lærerne øver sig i at lave tydelige Indikator Elevplan og/eller portfolio/google bruges dynamisk til målsætning og evaluering Indikator Lærerne henvender sig til sparringsteam, fagudvalgsformand, vejledere Indikator Evaluering: KU TUS FUS Succeskriterium Observation i undervisningen + vejledningssamtale r viser, at ene er synlige/klare for eleverne Succeskriterium Alle lærerne i fagteamene samarbejder omkring (didaktisk og pædagogisk) Lærerne i årgangsteamene samarbejder om tydelig målsætning for eleverne Succeskriterium Mindst halvdelen af eleverne er aktive i forhold til at sætte mål Mål At lærerne gennem et fagligt samarbejde omkring opnår endnu mere kvalitet og sammenhæng i undervisningen så elevernes faglige niveau forbedres Mål Lærerne videndeler og sparrer med hinanden omkring udarbejdelsen af eksemplariske forløb Mål Eleverne opnår bedre resultater

Fagudvalgsmøder Dansk 1 Sprog Dansk 2 Ledelsen og fagudvalgsformændene Matematik Naturfag

Fagudvalgsmøder 2 møder i efteråret pr. fag og 1 møde i januar Løbende evaluering Ledelsen sætter rammerne i form af mødeplan og dagsorden for arbejdet i fagudvalgene i samarbejde med fagudvalgsformændene Ledelsen deltager i fagudvalgsmøderne

Fagudvalgsmøder - dagsorden 1. Afdækning af udfordringer i forhold til de overordnede mål i reformen 2. Udarbejdelse af eksemplariske forløb i grupper anvend taksonomierne 3. Videndeling om forløbene 4. Synlige mål for eleverne hvordan? 5. Systematiserede målsætnings- og evalueringssamtaler

Brede for to-tre år = trinmål Læringsmål for hvert af skoleårene Læringsmål for et forløb på fx to-tre uger for modul/time, aktivitet

Solo-taksonomi 1.trin 2.trin 3.trin 4.trin 5.trin Eleven kan kun usammenhængende information Eleven kan identificere omskrive anvende simple procedurer, Eleven kan opliste beskrive kombinere, Eleven kan sammenligne kontrastere forklare årsager analysere relatere anvende, Eleven kan teoretisere generalisere danne hypoteser perspektivere, samt beherske flere aspekter, samt beherske og integrere flere aspekter til en helhed samt bevæge sig fra det specifikke til det abstrakte men behersker kun enkeltdele men integrerer dem ikke til en helhed Udviklet af den australske læringsteoretiker J. Biggs. Taksonomi over elevens forståelse af et givent emne eller opgave. Viden udvikler sig til højere og højere niveauer, hvor de lavere niveauer udgør grundlaget for de højere niveauer.

Fysik/kemi - magnetisme Delemne Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Magneter Du kan beskrive hvor man anvender magneter. Du kan beskrive hvordan magneten består af poler og beskrive deres placering. Du kan forklare tiltrækning og frastødning Forklare hvilke stoffer der kan blive magnetiske. Du kan magnetisere og afmagnetisere. Forklare magnetisme ud fra småmagnetmodellen Magnetfelter Beskrive et magnetfelt for Gennemføre forsøg der kan stangmagnet og anskueliggøre magnetfelter. hesteskomagnet. Redegøre for magnetfelternes styrke Fastlægge magnetfelters retning Jordens magnetfelt Beskrive en magnets orientering i Jordens magnetfelt Redegøre for Jordens magnetfelt Redegøre for anvendelsen af Jordens magnetfelt Redegøre for misvisning og effekten af Jordens magnetfelt. Elektromagneter Kan forklare hvad Ørsteds forsøg går ud på og kan redegøre for tommelfingerreglen. Kan bygge en elektromagnet og beskrive magnetfeltet om en sådan. Kan indrette en elektromagnet så styrken er den rette. Kan forudsige en elektromagnets poler(gribereglen) Redegøre for anvendelsen af elektromagneter i hverdagen. Induktion Kan forklare princippet i induktion Kan redegøre for hvad induktionsstrømmens styrke afhænger af Kan konstruere en simpel generator og forklare hvordan den virker Kan redegøre for induktions betydning og anvendelse i samfundet Transformation Redegøre for transformatorens opbygning Redegøre for at transformation bygger på elektromagnetisme og induktion Redegøre for effektbevarelsen i transformatoren Anvende transformatorsætningen Redegøre for transformatorens praktiske anvendelse Vekselspænding Kan forklare forskellen på jævn- og vekselspænding Kan angive en periode på vekselspændingskurven Kan forklare vekselstrøms frekvens Kan beskrive maximal- og effektiv spænding Kan redgøre for sammenhængen mellem maximal- og effektiv spænding.

Indskoling Synlige mål for eleverne

Erfaringer & opmærksomhedsfelter Videndeling kollegial tillid Øvelse gør mester Forandringer tager tid afsæt tid og skab rammer Giv plads til forskellighed (ikke én taksonomi / model)