Resultatet af den kommunale test i dansk Egedal Kommune Skoleåret 2011-12 Udarbejdet af Anne Marie Brimnes Damholt Pædagogisk medarbejder i dansk Egedal Kommune
Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 De enkelte årgange: 1. klasse MiniSL.. side 4 De enkelte årgange: 3. klasse SL60... side 5 De enkelte årgange: 5. klasse Læs5... side 7 Uroksen.. side 7 Malmbanen. side 8 De enkelte årgange: 7. klasse TL2.. side 10 Annonce. side 10 Råolie... side 11 Robin Hood.. side 12 Sammenfatning side 14 Ideer til mere læsning. side 15 Det anvendte prøvematerialer. side 16 Kategorier side 17 2
Indledning Denne læserapport indeholder resultater fra den kommunale test i læsning for skoleåret 2011-2012. Det er femte år, at Egedal Kommune gennemfører test i læsning på 1., 3., 5. og 7.klassetrin. Det overordnede politiske mål er at få flere hurtige og sikre læsere i Egedal Kommune. Kommunen har gennem den 5-årige periode benyttet de samme tests fra Dansk Psykologisk Forlag. 1.klasse MiniSL 3.klasse SL60 5.klasse LÆS5 7.klasse TL2 Man kan ikke direkte sammenligne de forskellige årgange, da de benyttede tests er af forskellig karakter og med et forskelligt system af kategorier. Dog er der mulighed for at sammenligne de fire udvalgte årgange med samme årgange fra tidligere skoleår. En beskrivelse af disse testmaterialer kan findes på s. 16 i denne rapport. Ligeledes kan man på s. 17 finde en beskrivelse af de forskellige kategorier fordelt på de dertilhørende tests. I indskolingen er der sket et skred i resultatfordelingen for kommunens 1. klasser. Andelen af elever, der læser med den gode læseforståelse er faldet i forhold til resultatet sidste år. Samtidigt er andelen af den noget usikre og meget usikre læser steget. I 3. klasse ses en stigning af andelen af læsere, hvor læsningen er sikker, og prøveresultatet er uproblematisk (kategori A), men Egedal Kommunes resultat ligger stadigt markant under landsnormen i denne kategori. På mellemtrinnet, i 5. Klasse, ses i forhold til sidste år, en negativ spredning i resultatfordelingen. En synlig tilbagegang i resultatfordelingen er at finde i kategorien K1, god læseforståelse. God læsehastighed. Dette er gældende for begge delopgaver i denne test. Det skal dog bemærkes, at Egedal Kommune stadig befinder sig over landsnormen i denne kategori. Resultaterne for kategorierne K3, K5, K6 og K8 i begge delopgaver viser også en stigning i forhold til sidste års resultater. Med henblik på læsning er det en sårbar gruppe elever, der befinder sig i disse kategorier. I udskolingen, 7. klasse, ses en negativ udvikling, idet at andelen af elever i kategorierne G1 og G2 med god læseforståelse uanset tempoet er faldet markant i to ud af tre delopgaver i forhold til sidste års resultater. Det er også problematisk, at andelen af elever i G4 og G5 ( usikker og meget usikker læseforståelse, uanset tempo ) er steget i alle delopgaver ved denne test. Det skal dog bemærkes at andelen af elever i kategorien G1 med god læseforståelse. Tempo er ikke langsomt for en enkelt delopgave i år er på 1,9 % i forhold til sidste års 1,5 %. Jeg vil i denne rapport kommentere på det samlede resultat for Egedal Kommune. Jeg vil sammenholde resultaterne for skoleåret 2011-2012 med samme årganges resultater for skoleåret 10/11 og 09/10. Ligeledes vil jeg sammenholde resultaterne med landsnormen for 3., 5. og 7. Klasse. Henvendelse omkring spørgsmål til denne rapport kan ske til Marianne Micheelsen, Egedal Kommune. Anne Marie Brimnes Damholt juli 2012. 3
De enkelte årgange: 1. klasse MiniSL Resultatfordelingen viser igen i år, at mange elever er kommet i gang med læseprocessen. Der er dog et synligt skred i resultatfordelingen, idet at andelen af gode læsere ikke blot er blevet mindre end sidste år, men også mindre end for skoleåret 2009-10. Det betyder, at 65,5 % af eleverne i 1. klasse befinder sig i kategorien med 12-11 rigtige svar. Der skal rettes fokus mod de 18,3 %, der befinder sig i gruppen af usikre og meget usikre læsere, da denne gruppe er steget fra 15,0 % sidste år til 18,3 % i år. Andelen af elever med svarkategorien med 10-9 rigtige svar ( nogenlunde ) er næsten uændret siden år 2008. I år er kategorien af nogenlunde læsere på 16,3 % mod de 16,5 % sidste år. Der skal altså rettes fokus mod ydrepunkter af kategorierne. Med et fald i andelen af gode læsere og en stigning i andelen usikre og meget usikre læsere i forhold til sidste års resultater må udviklingen anses som at være negativ. 12-11 rigtige (GOD) 10-9 rigtige (NOGENLUNDE) 8-6 rigtige (USIKKER) 5-0 rigtige (MEGET USIKKER) Egedal i procent 11-12 65,5 16,3 11,8 6,5 Egedal i procent 10-11 68,5 16,5 9,1 5,9 Egedal i procent 09-10 66,1 17,7 9,2 7 4
Det er vigtigt, at alle elever stimuleres i deres læsning, så individuel udvikling kan finde sted. Læselyst og tilliden til egne læseevner har stor betydning og skal bevares. Det er vigtigt at etablere et samarbejde mellem de voksne, der omgiver eleven, således at kendskabet til læseudvikling bliver vidensdelt. Dette indbefatter både lærere og forældre. I den forbindelse kan jeg henvise til forældrefolderen Fokus på læsning i indskolingen på fællesnettet. I indskolingen er det endvidere vigtigt, at de lærere, der underviser i dansk, er linjefagsuddannede eller har en tilsvarende uddannelse. Det er i indskolingen, at de fleste elever udvikler en brugbar evne til at afkode ord og en evne til at forstå deres sammensætning. Det er dansklærernes ansvar at undervise eleverne i afkodning af bogstaver/ord, læseteknik og læsestrategier og alle læreres ansvar, at eleverne bliver undervist i at læse og forstå de tekster, der tilhører de forskellige fag. Ekstra støtte i læseudviklingen på 1. klassetrin kan modvirke, at eleven sakker bagud fra begyndelsen. Der skal fortsat være fokus på læsning og tidlig læseindsats på de enkelte skoler og i kommunen, således at der også er mulighed for at spotte elever med vanskeligheder. Læseløft, tidlig læseindsats, læsekursus, læsebånd/læseuger, tests, biblioteksundervisning osv. skal prioriteres, således at alle elever kan profitere aflæse- og skrivearbejdet. De enkelte årgange: 3. klasse SL60 Det er primært læseforståelsen, der måles men også hastigheden, hvormed eleverne løser opgaver på, registreres. Læsehastigheden er et udtryk for elevernes læsemåde. Den kan være flydende eller brudt. Resultaterne viser, at der er sket en mindre, men positiv, udvikling af fordelingen af 3. klasses læsere i Egedal Kommune. I år er andelen af A-læsere på 25,3 % mod 23,4 % i 2010-11. Denne positive udvikling skal dog stadig sættes i forhold til landsnormen på 31 %. Andelen af B-læsere er relativt uændret i forhold til sidste år. Andelen af elever med læseresultatet C-læsere, usikker resultatet kan være opmærksomhedskrævende er faldet fra 13,4 % sidste år til 11,4 % i år. Dette gælder også for andelen af E-læsere, læsningen er usikker og resultatet opmærksomhedskrævende. Det er et positivt skred i resultatfordelingen. Andelen af kategorier D- og F-læsere er steget i forhold til sidste års resultater, og trods at resultatet ligger under landsnormen, er der tale elever i 3.klasse i Egedal Kommune, der har en opmærksomhedskrævende og problematisk læsning. Det er en udvikling, som der bør rettes fokus på i det følgende år. For at støtte op omkring disse børns læseudvikling må der prioriteres, at læreren har mulighed for at bruge mere tid og flere ressourcer på disse elevers læseudvikling. Der skal fortsat undervises i afkodning af bogstaver/ord, læseteknik og læsestrategier, og der skal være fokus på at kunne læse og forstå tekster, der tilhører de forskellige fag. 5
A B C D E F I alt Egedal i procent 11-12 25,4 59,2 11,4 1,4 0,9 1,6 99,9 Egedal i procent 10-11 23,4 59,7 13,4 1,1 1,5 0,9 100 Egedal i procent 09-10 30,7 57,0 9,8 0,4 0,7 1,4 100 Landsnorm 31 40 19 3 4 3 100 Det er vigtigt at læsestimulere alle elever også de elever med prøveresultat A og B. Det er også skolens opgave at motivere og invitere til læsning af fag- og skønlitteratur. Der skal etableres fysisk og tidsmæssigt rum til læsning og være mulighed for adgang til bøger her skal der understreges, at skolebiblioteket spiller en væsentlig rolle - med uddannede skolebibliotekarer, som kan motivere og vejlede i valg af litteratur og brug af medier, og som indkøber et bredt udvalg af skolebiblioteksmaterialer, herunder skøn- og faglitteratur. Der skal fortsat være fokus på læselyst og læseevne. Forældrene skal inddrages i læseudviklingen, og jeg vil den forbindelse igen henvise til forældrefolderen Fokus på læsning i indskolingen på fællesnettet. 6
De enkelte årgange: 5. klasse Læs5 Begge prøvetekster er af en sådan sproglig karakter, at eleverne skal kunne forholde sig til et relativt fremmed sprog og dermed skal kunne orienterer sig i ord og begreber ud fra konteksten. Det betyder, at det er vigtigt, at eleverne kan arbejde med forståelse af sprog, begreber og ord ud fra kontekst. Uroksen. Prøveteksten Uroksen er en fiktiv beretning fra Danmarks stenalder om en gruppe jægeres forsøg på at nedlægge en okse. Resultaterne for 5.klasse i denne tekst (Uroksen) viser en i år en negativ spredning. En synlig tilbagegang er at finde i kategorien K1 god læseforståelse. God læsehastighed. Fra 28,7 % i 2011 til dette års resultat på 23,2 %. Trods at dette resultat stadigt ligger lige over landsnormen, må det betragtes som en negativ udvikling. På samme måde viser resultaterne for kategorierne K3, K5, K6 og K8 også en stigning i forhold til sidste års resultater. Med henblik på læsning er det en sårbar gruppe elever, der befinder sig i disse kategorier. De kan udviklingsmæssigt falde ud til begge sider. Denne elevgruppe vil kunne profitere af at arbejde med læsning daglig læsning, hvor fokus kan lægges på forståelsesstrategier, herunder begrebs- og ordforståelse. Kategorierne K6 K9 karakteriseres ved at indeholde elever, som pga. forståelsesproblemer og for lav hastighed ikke kan bruge deres læsning til læring. I Egedal Kommune er K6 og K8 steget markant i år, mens kategorierne K7 og K9 er faldet væsentligt. Om der er tale om en forskydning af resultaterne afhængig af elevgruppen i dette skoleår kan være svært at udtale sig om, men det er en elevgruppe, det er væsentligt at have fokus på også i forbindelse med den kommende udskolingsproces og det faglige læringsudbytte af det læste. Det er vigtigt, at alle lærere tager ansvar for læseforståelse, så eleverne får mulighed for at højne udbyttet af det læste. Ved bevidst at arbejde med begrebs- og ordforståelse kan eleverne ikke blot tage brug af det læste - men også højne deres forståelsesprocent. 7
K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9 I alt Egedal i procent 11-12 23,2 31,2 6,3 6,4 14,6 8,2 4,5 3,7 1,9 100 Egedal i procent 10-11 28,7 26,7 3,7 10,4 13,4 5,7 5,9 2,4 3,0 99,9 Egedal i procent 09-10 25,8 25,1 5,0 10,7 14,0 5,2 9,0 2,8 2,3 99,9 Landsnorm 23 29 8 4 14 8 7 4 3 100,0 Malmbanen. Prøveteksten Malmbanen er en historisk funderet beretning og et tilbageblik på anlæggelsen af en jernbane mellem Luleå og Narvik i slutningen af 1800-tallet. Resultaterne viser generelt en negativ udvikling, idet der er sket et skred i resultatfordelingen. I kategorierne K1 og K2 ( god læseforståelse. Jævn til god hastighed ) er andelen af elever faldet fra sidste års 37, 4 % til 36,2 % i dette skoleår. Kategorien K3 er steget fra 5,9 % i 2011 til 6,4 % i år. I dette skoleår befinder 42,6 % af kommunens 5. Klasses elever i disse tre kategorier. Dette skal ses i forhold til sidste års resultat i samme kategorier på 43,3 % og landsnormen på 43 %. Umiddelbart en lille forskydning, men alligevel en udvikling der bør rettes fokus på. Det er en gruppe elever, som har en læseforståelse, der kan bruges til læring og som selvfølgelig fortsat skal arbejde med deres læsehastighed. 8
I kategorierne K5, K6, K8 og K9 (elever, som alle skal arbejde med forståelse og tempo) er andelen af elever steget, og i K5 og K7 ligger resultatet noget over landsnormen. Dette er en negativ udvikling, og der bør arbejdes målrettet på at ændre denne tendens. K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9 I alt Egedal i procent 11-12 17,1 19,1 6,4 7,3 15,0 7,9 15,2 5,0 7,0 100 Egedal i procent 10-11 17,8 19,6 5,9 8,2 14,1 4,9 19,6 3,9 6,0 100 Egedal i procent 09-10 16,2 14,7 3,8 11,0 14,3 5,4 19,7 5,4 9,4 100,0 Landsnorm 16 20 7 6 12 7 12 7 13 100 Erfaringsmæssigt viser det sig, at nogle elever i denne aldersklasse holder op med at læse dagligt. Mange har knækket koden og tror, at læseevnen opretholdes, uden at den dagligt trænes og udvikles. Specielt sårbare for denne problematik er drengene. Derfor er det vigtigt også at inddrage forældrene i læseudviklingen og modvirke at læsearbejdet kun bliver barnets projekt. Igen vil jeg henvise til forældrefolderen Fokus på læsning på mellemtrinnet på fællesnettet. Ugentlig undervisning på skolebiblioteket med litteraturoplæg og individuel vejledning i valget af litteratur bør prioriteres højt på de enkelte skoler. 9
Det anbefales: - at have særlig fokus på ordkendskab, begrebs- og sprogudvikling. - at eleverne indfører logbog over egen læseudvikling, således at den gøres mere synlig. - at arbejde med individuelt tilpassede læseaktiviteter og læsemateriale, der giver eleven større mulighed for oplevelse af fremskridt. - at have særlig fokus på faglig læsning (læsning i fagene). - at lave læsekontrakt med hver elev kan have en positiv effekt i nogle klasser. - at der opfordres til læses hver dag i forskellige genrer. - at skolebiblioteket besøges jævnligt. De enkelte årgange: 7. klasse TL2 Annonce. Prøveteksten Annonce er en side i en lokaltelefonbog. Eleven skal i denne del af prøven punktlæse og beherske skiftet mellem skimming og hurtiglæsning. Resultaterne viser, at der er sket et negativt skred i fordelingen af kategorierne G1, G2 og G3 i forhold til sidste års resultater. Andelen af elever med God forståelse. Tempoet er ikke langsomt og God forståelse. Langsomt tempo er faldet voldsomt, mens andelen af elever med Jævn til noget usikker forståels. Tempo er ikke langsomt og Jævn til noget usikker forståelse. Langsomt tempo er steget. Andelen af G1 læsere er faldet fra 22,2 % i 2011 til 16,7 % i 2012. Det betyder, at Egedal Kommunes resultat ved denne prøvetekst ligger under landsnormen for første gang i 5 år. Det må betragtes som en negativ udvikling, som vi i kommunen bør forholde os alvorligt til. Ligeledes er andelen af G2 læsere er faldet fra 3,4 % sidste år til 1,7 % i år. Andelen af elever med Jævn til usikker forståelse. Tempo ikke langsomt er i år steget til 65,2 % - og udgør derved næsten 2/3 af elever i 7.kl. i Egedal Kommune. Dette resultat ligger noget over landsnormen, og da elever i denne kategori kan udvikle sig i begge retninger, vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med at sætte tempoet ned. Ved dette kan eleven rette opmærksomheden på forståelsen og derved højne rigtighedsprocenten. Fokus skal også rettes mod kategorien G4 (noget usikker forståelse og langsomt tempo), som er steget markant i år til 8,6 % i forhold til sidste års resultat på 5,8 %. Dette resultat er stadigt under landsnormen på 16 %, men udviklingen er negativ og betyder reelt, at 46 elever i 7.klasse i Egedal Kommune har en læseevne, som er problematisk. 10
G1 G2 G3 G4 G5 I alt Egedal i % 11-12 16,7 1,7 65,2 8,6 7,1 99,3 Egedal i % 10-11 22,2 3,4 61,7 5,8 6,9 100 Egedal i % 09-10 22,4 1,3 61,9 5,4 9,1 100 Landsnorm 17 5 40 16 23 101 Råolie. Prøveteksten Råolie en faglig tekst, der stiller krav til intensiv læsning og forståelse af faglige begreber og ord. Resultaterne for denne opgave viser også en negativ udvikling i forhold til sidste års resultater. Andelen af elever, der læser med god forståelse og et ikke langsomt tempo (G1), er faldet væsentligt fra 29,1 % sidste år til 27,5 % i 2012. Det samme gør sig gældende ved kategorien G3 (et fald fra 64,7 % i 2011 til 63,7 % i år). Dette må betragtes som en negativ udvikling, trods at resultatet for G3 ligger over landsnormen. Da eleverne i denne kategori udviklingsmæssigt kan falde ud til begge sider, vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med at sætte tempoet ned for derved at kunne rette opmærksomheden på forståelsen og derved højne rigtighedsprocenten. For at højne forståelsen af den læste tekst vil det være fornuftigt at arbejde med begrebs- og 11
ordkendskab. Fokus skal også rettes mod kategorierne G4 og G5, hvor andelen af elever med en usikker læsning og et langsomt tempo er steget i forhold til sidste års resultater. G1 G2 G3 G4 G5 I alt Egedal i % 11-12 27,5 0,2 63,7 3,2 5,4 100 Egedal i % 10-11 29,1 0,4 64,7 1,9 3,9 100 Egedal i % 09-10 21,6 0,4 68,4 3,7 5,9 100,0 Landsnorm 28 4 48 15 5 100 Robin Hood. Prøveteksten Robin Hood kræver intensiv læsning af en ældre historisk roman. Resultaterne viser elevernes udvikling af intensiv læsning af en svær tekst med lang sætningsstruktur, sjældnere ord, lyriske beskrivelser og stort ordforråd. Intensiv læsning defineres ved, at alle detaljer opfattes og integreres i læseforståelsen. Hastigheden er langsommere, fordi ord og sætninger gentages for at støtte arbejdshukommelsen læseprocessen ledsages ofte af en indre stemme. I denne prøvetekst ses en delvis positiv udvikling i forhold til sidste års resultater, idet at resultatet for kategorien G1 (God forståelse. Tempo er ikke langsomt) et steget fra 1,5 % 2011 til 1,9 % i år. 12
Dog ligger dette resultater under landsnormen. Vigtigt er det at bemærke, at kategorierne af andelen af elever med prøveresultatet G4 og G5 er stigende i forhold til sidste år, trods de stadigt ligger under landsnormen. Andelen af elever med prøveresultatet G3 (Jævn til noget usikker forståelse. Tempo er ikke langsom) er stadig stor i Egedal Kommune, og den procentuelle andel i denne kategori er stadig en del højere end landsnormen. G1 G2 G3 G4 G5 I alt Egedal i % 11-12 1,9 0 75 5,8 17,4 100,1 Egedal i % 10-11 1,5 0 76,3 5,6 16,6 100 Egedal i % 09-10 0,9 0,2 76,2 6,4 16,3 100,0 Landsnorm 3 0 55 14 28 100 I denne aldersklasse administrerer de unge ofte deres lektier på glimrende vis. Men daglig læsning i forskellige genrer nedprioriteres ofte, og dermed holdes læseudviklingen, læseforståelse og læsehastigheden ikke ved lige. Jeg vil gerne opfordre til at inddrage forældrene i denne proces, således at de unge ikke står alene i deres læseudvikling. Derfor vil igen jeg henvise til forældrefolderen Fokus på læsning i udskolingen på fællesnettet. Ugentlig undervisning på skolebiblioteket med litteraturoplæg og individuel vejledning i valget af litteratur bør prioriteres højt på de enkelte skoler. 13
Sammenfatning: Billedet af resultaterne for de testede elever er i Egedal Kommune år er generelt ikke positivt. Det svinger i forhold til hvilken årgang, der er i fokus men der ses en generelt negativ udvikling i resultatfordelingen i forhold til sidste år. Resultatet for kommunens 1. klasser viser et skred i fordelingen. Andelen af elever, der læser med den gode læseforståelse er faldet i forhold til resultatet sidste år. Samtidigt er andelen af den noget usikre og meget usikre læser steget. For kommunens 3. klasser ses en stigning af andelen af læsere, hvor læsningen er sikker, og prøveresultatet er uproblematisk (kategori A), men Egedal Kommunes resultat ligger stadigt markant under landsnormen i denne kategori. Dette er set i forhold til resultaterne for skoleåret 10/11. Resultatet for kommunens 5. klasser viser i forhold til sidste år, en negativ spredning i resultatfordelingen. En synlig tilbagegang i resultatfordelingen er at finde i kategorien K1, god læseforståelse. God læsehastighed. Dette er gældende for begge delopgaver i denne test. Det skal dog bemærkes, at Egedal Kommune stadig befinder sig over landsnormen i denne kategori. Resultaterne for kategorierne K3, K5, K6 og K8 i begge delopgaver viser også en stigning i forhold til sidste års resultater. Med henblik på læsning er det en sårbar gruppe elever, der befinder sig i disse kategorier. Resultatet for kommunens 7. klasser viser en negativ udvikling, idet at andelen af elever i kategorierne G1 og G2 med god læseforståelse uanset tempoet er faldet markant i to ud af tre delopgaver i forhold til sidste års resultater. Det er også problematisk, at andelen af elever i G4 og G5 ( usikker og meget usikker læseforståelse, uanset tempo ) er steget i alle delopgaver ved denne test. Det skal dog bemærkes at andelen af elever i kategorien G1 med god læseforståelse. Tempo er ikke langsomt for en enkelt delopgave i år er på 1,9 % i forhold til sidste års 1,5 %. Faglig inspiration, kursusvirksomhed og vidensdeling har stor betydning for undervisningen. Der skal fortsat arbejdes målrettet med elevernes læseudvikling, og der skal stadigt være fokus på læseudvikling i Egedal Kommune - også for at imødekomme kravene til læsningundervisning formuleret i Fælles Mål. Det indbefatter undervisning i bl.a. læsestrategier, læseteknikker, ord- og begrebsforståelse, genrekendskab og afkodning af bogstaver. Sproglig bevidsthed er af afgørende betydning for, at eleverne kommer godt i gang med deres læsning. At eksperimentere med tidlig skrivning udvikler sproglig bevidsthed og funktionel bogstavkundskab. Derfor er det vigtigt, at der afsættes meget tid til bl.a. læseundervisning og skriftsprogets arbejde i den daglige undervisning. De fleste af skolerne i Egedal Kommune har uddannede læsevejledere med faglig kompetence til at vejlede kollegerne med at pege på vigtige undervisningsområder og metoder, relevante materialer, afvikling af læsekurser osv. Jeg anbefaler, at disse læsevejledere får større mulighed og 14
mere tid til at udføre denne vejledning og bistå med tidligt at spotte de elever, som kræver yderligere hjælp for at komme i gang med en god læse- og skriveudvikling. I forbindelse med samfundets krav om dokumentation skal der i dag være fokus på udviklingen af skolernes evalueringskultur. God og brugbar evaluering handler også om, at lærere ud fra elevens nuværende læsestandpunkt kan pege på udviklingsmuligheder og mål i et fremadrettet perspektiv. Ved at kombinere den summative og formative evaluering er der mulighed for at imødegå dilemmaet om evalueringsforholdet mellem kontrol og selvrefleksion. Jeg ser, som pædagogisk medarbejder i dansk og med ansvar for læserapporten, en udfordring i, at evalueringen af elevernes læsning udvikles, så det ikke blot er en statusbeskrivelse - men også er dokumentation af en ændring af elevernes læring. Det er af stor vigtighed, at skolernes ledere inddrages i arbejdet med at implementere formativ evaluering i arbejdet med de kommunale læsetests. Skoleledelse er omdrejningspunkt for pædagogisk og faglig udvikling, og begrebet evaluering skal i fokus for at skabe en fremadrettet udvikling. I forhold til læsetests må læsevejlederen og andre læsekompetente lærere i fællesskab gå i front for at implementere arbejdet med brugen af læsetest. Dette fællesskab kunne med fordel opfattes som en styringsgruppe med det formål at udarbejde en mere dybdegående evalueringspolitik i forhold til læsetests, som ikke blot skulle opfattes som et must, men som også gav mening for den enkelte lærer. Udfordringen består i at udbrede viden om evaluering, således at alle lærere på skolen og i kommunen tilegner sig kompetencer indenfor området. I den forbindelse er det vigtigt at prioritere efter- og videreuddannelse af kommunens lærere. Læsevejledernes kompetence omkring læseteori og praksis skal udnyttes, således at vidensdeling og evaluering af læsefærdighed bliver en del af skolernes kultur i Egedal Kommune. Ideer til mere læsning i skolen: hver eneste dansktime SKAL indeholde læsetid (minimum10 min.) Læseuger - læsekampanger 15-30 min. hver dag til frilæsning gerne mere! hver elev har sin egen læsekasse med 3 10 bøger højtlæsning hver morgen læsemakker på tværs af årgange reklamer ugens bog/ dagens bog konkurrencer, udstillinger, anmeldelser indret læsemiljøer, hvor der er ro, sidde/ligge-mulighed prioritering af undervisning og vejledning på skolebiblioteket. prioritering af den kommunale fællessamling i forbindelse med et bredt udvalg af klassesæt. 15
L æ s e r a p p o r t f o r s k o le å r e t 1 1 / 1 2, E g e d a l K o m m u n e v e d P æ d. m e d a r b e jd e r i d a n s k A n n e M a r ie B r im n e s D a m h o lt. Ideer til mere læsning i fritiden: ( h je m m e læ s n in g m e d f o r æ ld r e s t ø t t e ) 1 5-3 0 m in u t t e r s læ s n in g o m d a g e n e v t. b å n d b ø g e r / d e lv is f o r æ ld r e o p læ s n in g f in d e t id, s t e d o g o p b a k n in g i S F O læ s e c a f é p å s k o le n ( f o r æ ld r e e lle r s t o r e e le v e r in d d r a g e s, f x s t ø t t e v ia p a r læ s n in g ) f o r æ ld r e k u r s e r v is h v o r d a n m a n læ s e r m e d s it b a r n o p m u n t r in g, s t ø t t e, h jæ lp. læ s e t e a t e r b å d e i s k o le n, i s f o o g i k lu b in f o r m a t io n o m læ s n in g v e d b r u g a f f o r æ ld r e f o ld e r e n F o k u s p å læ s n in g i. Det anvendte prøvematerialer: 1. k s s e M L 1 B e s k r e e o g v u r d e r g a f b ø r n s s æ t n g s s n g. D e r u d o v e r v e r t e s t e n o g s å b ø r n e n e s s e - o g s k r e s t s a m t s k r e u d v g e n. la in is iv ls in in læ in is læ iv ly iv ik lin 3. k s s e S L 6 0 D e t e r p r æ r t s e f o r s t å e e n, d e r m å s, m e n o g s å h a s t h e d e n, h v o r m e d e v e r n e e r i s t a n d t a t a r b e e s e n n e m o p g a v e r n e, r e g t r e r e s. L æ s e h a s t h e d e n e r e t u d t r y k f o r e v e n s s e m å d e. D e n k a n e n t e n v æ r e f d e n d e e r a f b r u d t. la im læ ls le ig le il jd ig ig is ig le læ ly lle 5. k s s e L Æ S 5 M a t e r t d e h o e r t o f a g e s e t e k s t e r o g e t s p ø r g e s k e m a. D e t o s e t e k s t e r s t r f o r s k e e k r a v t s e r e n, e t t e k s t e r n e b å d e s e t e k n k, s p r o g t o g d h o s m æ s s t e r m e g e t f o r s k e e. D e t e r d e r f o r f o r v e n t e t, a t d e r k a n v æ r e f o r s k e p å, h v o r g o d t e v e r n e k r e r d e t o s e t e k s t e r. D e r s e s b å d e p å s e f o r s t å e e n o g p å a r b e s - o g s e t e m p o. la ia le in ld lig læ læ ille llig il læ id læ is lig in ld ig llig lig lle le la læ læ ls jd læ I s p ø r g e s k e m a e t s k a l e le v e n s e lv t a g e s t illin g t il e n r æ k k e u d s a g n o m s ig s e lv s o m læ s e r. D e n n e d e l e r y d e r s t v ig t ig, id e t d e t v is e r s ig, a t d e n m å d e, e le v e n s e r p å s ig s e lv i f o r b in d e ls e m e d læ s n in g, h a r s t o r in d f ly d e ls e p å, o m læ s n in g e n ly k k e s e lle r m is ly k k e s, o g o m e le v e n h a r e lle r u d v ik le r t r o e n p å, a t f o r a n d r in g e r m u lig g e n n e m e g e n læ s e in d s a t s. R e s u lt a t e t a f d e n n e d e l a f p r ø v e n k a n b e n y t t e s i e n e f t e r f ø lg e n d e k la s s e s a m t a le o g v e d d e e n k e lt e e le v s a m t a le r. 7. k s s e T L 2 P r ø v e n ( T e k s t L æ s e p r ø v e ) e r s a m m e n s a t s å d a n, a t d e n b e s e r v t e s e r a f e v e n s s a m d e s e k o m p e t e n c e. A t v æ r e i b e s d e e a f e n g o d s e k o m p e t e n c e b e t y d e r b å d e, a t s e r e n k a n s e m a n g e s g s t e k s t e r i e t r e t t e m p o m e d g o d la ly ig ig id le le læ id ls læ læ læ la im lig 1 6
L æ s e r a p p o r t f o r s k o le å r e t 1 1 / 1 2, E g e d a l K o m m u n e v e d P æ d. m e d a r b e jd e r i d a n s k A n n e M a r ie B r im n e s D a m h o lt. Kategorier MiniSL A : D e n g o d e læ s e f o r s t å e ls e B : D e n n o g e n lu n d e g o d e læ s e f o r s t å e ls e C : D e n n o g e t u s ik r e læ s e f o r s t å e ls e D : D e n m e g e t u s ik r e læ s e f o r s t å e ls e f o r s t å e ls e, o g a t læ s e r e n r å d e r o v e r m a n g e læ s e s t r a t e g ie r o g k a n v æ lg e m e lle m d is s e a f h æ n g ig t a f h e n s ig t e n m e d læ s n in g e n. SL60: A : L æ s n in g e n e r s ik k e r, o g p r ø v e r e s u lt a t e t e r u p r o b le m a t is k. B : D e n o v e r v e je n d e d e l a f læ s n in g e n e r f ly d e n d e, o g r e s u lt a t e t e r u p r o b le m a t is k. C : L æ s n in g e n e r n o g e t u s ik k e r, o g r e s u lt a t e t k a n v æ r e o p m æ r k s o m h e d s k r æ v e n d e. D : E le v e n læ s e r h u r t ig e r e e n d h a n m a g t e r. L æ s n in g e n e r n o g e t u s ik k e r, o g r e s u lt a t e t k a n v æ r e o p m æ r k s o m h e d s k r æ v e n d e. E : L æ s n in g e n e r u s ik k e r, o g r e s u lt a t e t o p m æ r k s o m h e d s k r æ v e n d e. F : L æ s n in g e n e r m e g e t u s ik k e r, o g r e s u lt a t e t k la r t o p m æ r k s o m h e d s k r æ v e n d e e lle r p r o b le m a t is k. Læs5 K 1 : G o d læ s e f o r s t å e ls e. G o d læ s e h a s t ig h e d K 2 : G o d læ s e f o r s t å e ls e. J æ v n læ s e h a s t ig h e d. K 3 : G o d læ s e f o r s t å e ls e. L a n g s o m læ s e h a s t ig h e d. K 4 : N o g e n lu n d e g o d læ s e f o r s t å e ls e. G o d læ s e h a s t ig h e d. K 5 : N o g e n lu n d e g o d læ s e f o r s t å e ls e. J æ v n læ s e h a s t ig h e d. K 6 : N o g e n lu n d e g o d læ s e f o r s t å e ls e. L a n g s o m læ s e h a s t ig h e d. K 7 : N o g e t u s ik k e r læ s e f o r s t å e ls e. G o d e lle r jæ v n læ s e h a s t ig h e d. K 8 : N o g e t u s ik k e r læ s e f o r s t å e ls e. L a n g s o m læ s e h a s t ig h e d. K 9 : M e g e t u s ik k e r læ s e f o r s t å e ls e, u a n s e t t e m p o. S o m o f t e s t jæ v n e lle r la n g s o m læ s e h a s t ig h e d. TL2 G r u p p e G 1 : G o d f o r s t å e ls e. T e m p o e r ik k e la n g s o m t. G r u p p e G 2 : G o d f o r s t å e ls e. L a n g s o m t t e m p o. G r u p p e G 3 : J æ v n t il n o g e t u s ik k e r f o r s t å e ls e. T e m p o e r ik k e la n g s o m t. G r u p p e G 4 : J æ v n t il n o g e t u s ik k e r f o r s t å e ls e. L a n g s o m t t e m p o. G r u p p e G 5 : M e g e t u s ik k e r f o r s t å e ls e, u a n s e t t e m p o. 1 7