LOKALPLAN 3-11.5 Ulfeldtkarrèen KØGE KOMMUNE 1988
LOKALPLAN 3-11.5 ULFELDTKARREEN INDHOLDSFORTEGNELSE: Lokalplanens formål & indhold. Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger. Lokalplan 3-11.5 Kortbilag bagest i hæftet.
KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-11.5 ULFELDT-KARREEN. REDEGØRELSE. Køge byråd har besluttet at udarbejde en lokalplan for karreen nord for Jernbanegade. Lokalplanen erstatter lokalplan 3-10 fra 1981 for det samme område, idet de aktuelle ønsker om ændringer i udnyttelsen og udbygningen af karreens bygninger på flere punkter ikke stemmer overens med den eksisterende lokalplan. I 1983 udarbejdede Køge byråd en rammelokalplan for hele bykernen, 3-11, som også omfatter denne lokalplans område. Bestemmelserne i rammelokalplanen citeres i denne lokalplan, i det omfang de berører lokalplanområdet. Lokalplanens beliggenhed og afgrænsning fremgår af illustrationen på modstående side og af kortbilag 1. Bebyggelsen. Nørregade 24 matr. nr. 193 a. LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD. Lokalplanen for ULFELDT-KARREEN skal regulere bebyggelse, parkering og friarealer i karreen. Lokalplanen skal bevare karreens karakteristiske købstadsmiljø. Længst mod nord i Nørregade 24 ligger et et-etages hus, der idag rummer en frisørsalon. Her er det tanken at bygge et nyt hus i 2 1/2 etage, som en randbebyggelse sammen med det fredede forhus på resten af matriklen. Dette hus er gennemrestaureret efter en brand for ca. 10 år siden. Det fredede forhus far nyt nordligt sidehus i 1 1/2 etage, mens baghuset som er i en meget dårlig forfatning nedrives og genopføres ca. 15 m længere mod vest.
Der kan via matr.nr. 193 a skaffes kørende adgang til matr.nr. 191 a Cafe 28 og matr.nr. 192 b Hamlet cykler. Samtidig skabes der kørende adgang til det nye sidehus-nord på 193 a. Disse adgange reducerer parkeringen med to pladser. Nørregade 22 matr. nr. 194 a. Nørregade 20 matr. nr. 195 a Nørregade 18, Jernbanegade 1 matr. nr. 196. Jernbanegade 3, matr. nr. 198. På matr. nr. 194 a, Nørregade 22, ligger et af byens fredede huse, med en overdækket svalegang på bagsiden. Huset trænger til istandsættelse. Nordre sidehus bevares og istandsættes, mens første baghus nedrives og erstattes af et par mindre pavilloner. Baghuset, kaldet "Havehuset", bevares, istandsættes og får et vestvendt halvprivat fælles opholdsareal. Ved nybyggeri i Jernbanegade vil det være naturligt, at ændre matrikelforholdene, så den vestlige del af 195 a tillægges 198. Se kortbilag 3. Nørregade 20 trænger til en renovering af facaden så fagdeling og vinduer bringes i overensstemmelse med husets oprindelige udseende. Indgang til butik bør trækkes ud i gadelinie. Sidehuset ombygges og ændres fra en en-etages sidebygning med fladt tag til et egentligt sidehus i 2 etager. Forudsætning for ibrugtagen af en sådan sidebygning vil være en facademæssig ændring af forhuset som skitseret ovenfor. Nørregade 18/Jernbanegade 1, hjørnehuset, blev malet og sat i stand for en del år siden. Huset svæver på en gennemgående glasfacade og trænger til en fagdeling af stueetagen, ligesom vinduer på 1. sal bør udskiftes med nogle i overensstemmelse med husets arkitektur. Jernbanegade 3, som består af 4 små sammenlagte matrikler, rummer idag Superland i en et-etages bygning med fladt tag. Forretningen mangler areal både inde og ude, idet de utilstrækkelige bagarealer bruges til varegård, flaskedepot m.v. Det er hensigten at opføre et nyt hus i 2 1/2 etage i grundens bredde rykket frem i gadelinie. Det vil være naturligt at ændre matrikelskel, så de kommer i overensstemmelse med de nye forhuse. Se kortbilag 3. Huset skal såvel facademæssigt som m.h.t. taghøjder fremtræde som mindst 2 bygninger.
Jernbanegade 5 matr. nr. 195 b. Parkeringen. Huset forsynes med et sidehus ligeledes i 2 1/2 etage, som deler gårdarealet i en varegård mod øst og en offentlig tilgængelig opholdsgård mod vest. I den vestlige del af bygningen etableres en portgennemgang. Forhuset må max. være 10 m bredt og 12,5 m højt. Sidehuset 10 m og 10,5 m højt. Gesimshøjden skal holdes så lav som muligt, hvorfor en trempelløsnlng ikke er mulig. Husene symmetriske sadeltage med mel- 50 taghældning.. Der ligger idag på grunden en et-etages forretningsbygning med fladt tag. Huset indgår ikke i nuværende ombygningsplaner for resten af karreen. Der kan på matriklen opføres et hus i gadelinie i 2 1/2 etage uden trempel i max. 10 m dybde og 12,5 m højde. Langs Bjergstien i grundens el kan opføres en ca. 18 lang si ing i2 1/2 etage og 10 m dyb, som forhuset, fortsat i en ca. 10 m lang sidebygning i 1 1/2 etage med en max højde på 8,5 m og en dybde på max 9 huse forsynes med symmetriske sadeltage med en hældning på 40-50,. På matrikel 193 c er der idag en offentlig parkeringsplads til ca. 30 biler. Denne parkeringsplads nyanlægges så den sammen med et eksproprieret areal fra matr. nr. 191b kan rumme ca 60 parkeringspladser. Pladsen anlægges i sammenhæng med parkeringen på den østligste del af matr. nr. 193a og på længere sigt 195b, så der dannes et sammenhængende offentligt tilgængeligt parkeringsareal. Parkeringskapaciteten i karreen ændres fra ca. 90 pladser til ca. 125 pladser. Et evt. magelæg mellem matr.nr. 193 a og 193 c kan gøre en tidsbegrænset parkering lettere forståelig for offentligheden. Enkelte gärde, hvor der idag er parkering, matr. nr. 195 a og 194 a, holdes helt bilfrie og reserveres til ophold for kunder, ansatte og beboere. Det er meningen, ved udformningen af parkeringspladsen, Så vidt muligt at respektere de gamle matrikelskel med de retninger, de tegner i byen. Pladsen skal med nye træplantninger og belægninger være et smukt sted i byen og en gevinst for karreen.
Lokalplanen skelner mellem tre former for parkering. Den offentlige parkering finder kun sted på den offentlige parkeringsplads. Den private kundeparkering finder sted på de grunde, der via den offentlige parkeringsplads, får mulighed for adgang. Disse parkeringspladser skal anlægges, hvis om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af det eksisterende etageareal, etableres. Se kortbilag 2 & 3. Parkeringspladserne skal først og fremmest opfylde parkeringsnormerne for den eksisterende bebyggelse. Derudover kan det blive nødvendigt at søge om at anvende parkeringsfonden. Desuden er der i karreen et mindre antal private parkeringspladser. De offentlige og de offentligt tilgængelige parkeringspladser fungerer om aftenen og i week-enden som parkering for karreens beboere, hvorved den nødvendige dobbeltudnyttelse opnås. Opholdsarealer. Stitrafikken. Der er ikke offentlige grønne arealer i karreen, men der er opholdsarealer i gårde og på private grunde, hvortil der er adgang for offentligheden i forbindelse med butikshandel og restaurationsbesøg m.v. Foran det bevarede "havehus", baghuset på matr. nr. 194 a, etableres et fælles opholdsareal for husets beboere. Om aftenen og i week-enden fungerer de offentligt tilgængelige gårde som opholdsareal for karreens øvrige beboere. Bag det nyopførte hus på matr. nr. 193 a anvendes gården som fællesophold for husets beboere, mens den nordligste del af matr. nr. 193 a anvendes som fælles ophold for bebyggelsens øvrige beboere. Der er idag to porte mod Nørregade og en mod Jernbanegade, samt adgang til den offentlige parkeringsplads fra Bjergstien. Det er hensigten at lede den gående trafik fra parkering til gågader gennem gårdene, åbne flere porte, så området far en høj gennemtrængelighed. De to porte mod Nørregade i nr. 24 og 22 bevares og der etableres en port i det nye baghus i Nørregade 24, der bliver så høj, at den kan fungere som brandvej. Der etableres en ny port længst mod vest i det nye hus mod Jernbanegade (Superland), ligesom der på længere sigt etableres en port i en nybygning mod Jernbanegade på matr. nr. 195 b (Kosangas).
Porten, der idag fører ind til garden bag Superland, lukkes, under forudsætning af at der er supermarked i bygningen, så der etableres en aflåselig varegård med tilkørsel fra nord. Hvis der etableres mindre (flere) butikker i bygningen skal den eksisterende port gennemgang bevares. Bjergstien bevares som sti nærmest mod Jernbanegade og som sti og adgangsvej til parkeringspladsen, som det fungerer idag, i den nordlige ende af stien. Bevaring. de nævnte nybyggeri og ombyger det ikke meningen at ændre bebyggelsen, udover de forbedde enkelte ejendomme gennemgår i kan nævnes matr. nr. 194 a, fredede forhus har faet lagt led i en større renovering. matrikel trænger "h kraftig forbedringsinds ske som boligforbedring efter. i loven om byfornyelse og bo- Anvendelse. r en del af rammelokalplanen nen, hvis vigtigste formål er grundlag for en bevaring af rbykernen. Denne lokalplan bevaringen af bebyggelsens iske karakter. Lokalplanen følger de retningslinier, der er opstillet i kommuneplanen og rammelokalplanen. s Nørregade og Jernbanegade skal der e butikker i stueetagerne, og der må etableres banker, forsikringsselliberale erhverv eller lign.. sal langs Nørregade og Jernbanekan der etableres kontorerhverv, men ikke på bekostning af boliger. På 2. sal langs Nørregade og Jernbanegade skal etableres boliger. I forbindelse med de konkrete byggeplaner har byådet vedtaget at dispensere fra anvendelsesbestemmelserne, således at der i den nye bygning langs Jernbanegade med sldehus kan etableres liberalt erhverv på 2. sal, såfremt tilsvarende areal til bolig kan nyetableres enten på 1. sal i forhuset Nørregade 24 og 22 eller pli 1. sal i sidehus eller baghus Nørregade 24.
Kommuneplanen. I sidehuse og baghuse i karreen kan etableres butikker og liberalt erhverv i stueetager, liberalt erhverv eller bolig på 1. sal og bolig på 2. sal. Dog skal hele baghuset på Nørregade 22, "havehuset", anvendes til boligformål. Den nuværende lovlige anvendelse af karreen anfægtes ikke af denne lokalplan. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆG- NING. Lokalplanen er en del af kommuneplanens område 3 C 2, som er udlagt til centerformål. Bestemmelserne i denne lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og kommuneplantillæg nr. 2 om byforbedring. Rammelokalplan 3-11 Denne lokalplan citerer lokalplan 3-11 for bykernen. for bykernen i det omfang, den berører denne lokalplans område. Desuden indeholder denne lokalplan bestemmelser om bebyggelsens omfang, placering, udseende og anvendelse, og en detaljering af parkering og friarealer med belægninger og beplantninger. Lokalplan 3-10. Facader og skilte i. bykernen. Køge kommunes parkeringsfond. Denne lokalplan erstatter en tidligere lokalplan for det samme område, lokalplan 3-10, som aflyses samtidig med vedtagelsen af denne. For at skabe grundlag for behandling af byggesager i de områder, som er omfattet af de såkaldte 43 tinglysninger, blev der vedtaget nogle retningslinier for udformning af facader og skiltning. Disse retningslinier er samlet i pjecen: "Facader og skilte i bykernen". Pjecens retningslinier skal fortsat danne grundlag for vurdering af byggeandragender i lokalplanens områder. Parkeringsbestemmelserne skal sikre, at der ved opførelse af nye boliger, butikker, erhverv eller lign. eller ved ændring af en ejendoms hidtidige anvendelse, sikres de nødvendige arealer til ophold og parkering. Såfremt det fornødne parkeringsareal ikke kan etableres i fuldt omfang på grunden, kan byrådet tillade, at der i stedet betales til Køge kommunes parkeringsfond i overensstemmelse med fondens bestemmelser.
LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. Ændringer skal følge planen. Ekspropriation og erstatning. Hvis nedrivning Efter byrådets endelige vedtagelse offentliggørelse af lokalplanen må domme, der er omfattet af planen, i uneplanlovens 31 kun udsty ygges eller iøvrigt anvendes i o stemmelse med planens bestemmelse eksisterende lovlige anvendelse af ejendom kan fortsætte som hidtil. Lolanen medfører heller ikke i sig krav om etablering af de anlæg med ere, der er indeholdt i planen. det kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser af lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til 34 i kommuneplanloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at bebyggelsen i alle de områder, som lokalplanen omfatter ikke må nedrives uden byrådets særlige tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.
KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-11.5 ULFELDT-KARREEN. I henhold til komuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens Det er lokalplanens formal, at bevare formål. det eksisterende købstadsmiljø og Ulfeldtkarreens bevaringsværdige og karakteristiske bygninger ved - at sikre karreens anvendelse som et blandet bolig og erhvervsområde. - at sikre, at eksisterende bebyggelse i alt væsentligt bevares. - at sikre, at der etableres passende opholdsarealer i form af større og mindre gårde, som indbyrdes forbindes af et sammenhængende stinet i karreens indre. - at sikre, at ændringer i bebyggelsens ydre fremtræden og bebyggelsens omgivelser sker i overensstemmelse med den stedlige byggetradition med hensyn til udformning og materialevalg. Lokalplanen skal give mulighed for, at der kan bygges nye bygninger langs Jernbanegades nordside, og at nordre sidehus og baghuset i Ulfeldts gård, Nørregade 24, kan genopføres. I Nørregade 22 skal lokalplanen give mulighed for at nyopføre et par pavillonbygninger. Desuden skal lokalplanen sikre mulighed for at etablere en offentlig parkeringsplads til ca. 60 biler med adgang fra Bjergstien/Bjerggade.
2 Lokalplanens områ- 2.1 de, zoneforhold og udstykning. Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og opdeles i områderne område A: Centerfunktioner, blandet bolig og erhvervsbebyggelse. område B: Offentligt parkeringsareal. 2.2 Lokalplanen omfatter følgende matr. nr. af Køge bygrunde: 193 a, 194 a, 195 a, 196, 198, 195 b, 193 c, 191 b, 183 a, 276 a, 276 c, samt matrikuleret vejareal af Nørregade, Jernbanegade, Bjergstien, Stationspladsen og Bjerggade, samt alle parceller der efter den 23.3. 1988 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.3 Lokalplanområdet er i byzone. 2.4 Følgende matrikulære ændringer skal finde sted i forbindelse med udbygning af lokalplanområdets forskellige områder: - 195 a deles. - Den østlige del af 195 a og 198 sammenlægges. Den nye matrikel kan deles i to evt. flere selvstændige matrikler efter byrådets særlige godkendelse. 3 Anvendelse. 3.1 Område A. 3.1.1 Området må kun anvendes til centerformål, det vil sige butikker, liberale erhverv, samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed, boliger og offentlige formål (institutioner og parkering). 3.1.2 Der må ikke indrettes eller opføres butikker med et større samlet etageareal end 400 m2.
3.1.3 Indenfor området mål der kun udøves virksomhed, som ikke medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 3.1.4 Forhusbebyggelsens stueetage langs Jernbanegade og Nørregade må ikke anvendes til kontor, som f. eks. forsikringsvirksomhed, tegnestue, mægler, advokat, klinik eller bank. 3.1.5 Butikker skal have indgang fra gaden. I særlige tilfælde kan byrådet give tilladelse til indgange i en port. 3.1.6 I side- og baghuse kan der, hvis der på ejendommen er eller kan etableres rimelig adgang, indrettes erhverv af den art, som er nævnt i stk. 3.1.1 efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.. 3.1.7 Kontorer og boliger kan placeres på 1. sal, mens 2. sal forbeholdes boliger. Indretning af butik på 1. sal må kun foretages, hvis det sker som udvidelse af en butik i stueetagen og efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 3-1.8 Baghuset (havehuset) på matr. nr. 194 a, Nørregade 22, skal udelukkende anvendes til boliger. 3.1.9 Der må indenfor området kun indrettes erhverv på bekostning af boligareal, - hvis det sker som en udvidelse af eksisterende butik eller anden erhvervsvirksomhed, - hvis særlige forhold efter byrådets skøn taler for det ( f. eks. at bygningen selv efter en istandsættelse er uegnet til beboelse), - og efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.
3.3 Område B. 3.3.1 Området må kun anvendes til offentlige formål, offentlig parkeringsplads. 3.4 Område C. 3.4.1 4 Vej-, sti- og par- 4.1 Kørende adgang. keringsforhold. 4.1.1 Med nærværende lokalplan aflyses lokalplan 3-10, og område C er herefter omfattet af rammelokalplan for bykernen 3-11. Bjergstien omdannes til gågade på strækningen a-b med kørende adgang til parkeringsplads og varetilkørsel til karreens butikker og erhverv. Se kortbilag 5. 4.1.2 Der skal være kørende adgang til matr. nr. 195 a og matrikler der senere udskilles heraf, og 195 b over den østlige del af matr. nr. 194 a. 4.1.3 Der kan etableres kørende adgang til 192 b og 191 a over den nordlige del af 193 a. 4.2 Gående adgang. 4.2.1 Der er offentlig og privat stiadgang gennem karreen som vist på kortbilag 5. 4.2.2 Ved nybygning etableres en portgennemgang på matr. nr. 193 a, 198 og 195 b som vist på kortbilag 5. Byrådet kan kræve, at der på matr.nr. 198 etableres yderligere en port i ejendommens østlige ende. 4.3 Parkering.
4.3.1 Ved nybygning, tilbygning eller ved ændret anvendelse af eksisterende etageareal skal der sikres parkeringsareal efter følgende retningslinier: Parkeringsareal *: - Butikker og servicelign. 1 pl/25 m2 erhverv. etageareal - offentlige og private 1 pl/50 m2 kontorer og håndværk. etageareal - offentlige og private 1 pl/25 m2 lingslokaler her- etageareal restauranter. - boliger. 1 pl/100 m2 etageareal 4.3.2 Der udlægges areal til en offentlig parkeringsplads til ca. 60 biler, som vist på kortbilag 3. Pladsen får kørende ad gang fra Bjergstien, 4.3.3 Den offentlige parkeringsplads giver karende adgang til følgende matr. nr. : 195 b, 195 a, 198, 194 a, 193 a, 191 a, 192 b som vist på kortbilag 3. 4.4 Privat kundeparkering: 4.4.1 Der skal anlægges følgende private- og kundeparkeringspladser, hvis om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af det eksisterende etageareal etableres: Nørregade 24, 28 kundepladser r. nr. 193 a: 8 private pladser Nørregade 22,. 4 kundepladser matr, nr, 194 a: 5 private pladser * fodnote Såfremt det fornødne parkeringsareal ikke kan etableres i fuldt omfang på grunden, kan byrådet tillade, at der i et betales til Køge kommunes parkesfond i overensstemmelse med fondens bestemmelser, 19
Jernbanegade 5, matr. nr. 195 b: Jernbanegade 3, matr.nr. 198: 9 kundepladser 9 private pladser 5 private pladser som vist på kortbilag 3. 5 Bebyggelsens omfang 5.1 Generelle bestemmelser. og placering. 5.1.1 Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres (dette gælder også vinduer og dere, maling, skiltning, reklamering og andet facadeudstyr), medmindre byrådet giver tilladelse hertil. 5.1.2 Ved bygningsmæssige andringer eller ændringer i bebyggelsens anvendelse, kan byrådet forlange, at der udarbejdes en samlet plan for flere ejendomme. Om fornødent fastsættes nærmere bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering i supplerende lokalplaner. 5.1.3 Såfremt det på grund af brand eller lignende bliver nødvendigt at nedrive bebyggelsen, kan byrådet tillade at bebyggelsen genopføres i samme omfang som hidtil, ligesom en anvendelse som lovligt finder sted i bebyggelsen kan tillades bibeholdt i samme omfang som før. 5.2 Opholdsarealer: 5.2.1 Ved nybygning, ved tilbygning eller ved ændret anvendelse af eksisterende etageareal, skal der sikres opholdsareal efter følgende retningslinier: - Butikker og service- 0,1 m2/m2 lignende erhverv etageareal - Offentlige og private 0,2 m2/m2 kontorer og håndværk etageareal - Offentlige og private 0,1 m2/m2 forsamlingslokaler etageareal herunder restauranter - Boliger 1,0 m2/m2 etageareal
5.3 Bebyggelsens omfang, bebyggelsesprocenter og bygninqshøjder. I område A (del af kommuneplanens område 3 C 2) skal forhusbebyggelsen langs Nørregade og Jernbanegade opføres om sluttet bebyggelse i max. 2 1/2 etage (ikke med trempeludformning) og må ikke overstige 12,5 m. Side- og baghusbebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1/2 etage og må ikke være højere end 8,5 m. Enkelte bygninger kan dog tillades opført i 2 1/2 etage, når særlige omstændigheder taler for det og efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. De må ikke være højere end 10,5 m. Ved bebyggelse udover forhusbebyggelsen må den samlede bebyggelsesprocent ikke overstige 90 for området som helhed. 5.3.2 I område B må der ikke opføres bebyggelse. 5.3.3 Indenfor område A og B må der ikke opføres garager eller carporte. 5.4 Supplerende bebyggelse i Jernbanegade. 5.4.1 På matr. nr. 198 kan opføres bygninger i sydskel med en sidebygning, som vist på kortbilag 3. 5.4.2 Bygningerne skal have facaden liggende i skel mod gade og max. have en husdybde på 10 m. Sidehuset må max. have en husdybde på 10 m. 5.4.3 Bygningen skal fremtræde som min. to bygninger, hvad angår taghøjde og facadeudformning. 5.4.4 Der skal via en port i bygningens vestlige ende være gående adgang til det indre af karreen.
Byrådet kan kræve, at der også etableres en port i bygningens østlige ende. 5.5 Supplerende bebyggelse Jernbanegade /Bjergstien. 5.5.1 På matr. nr. 195 b kan opføres en bygning i sydskel med en sidebygning mod Bjergstien, som vist på kortbilag 3. 5.5.2 Bygningen skal have facaden liggende i skel mod Jernbanegade og ca. 2 m fra skel mod Bjergstien. 5.5.3 Bygningen må have en facadelængde mod Bjergstien på max. 18 m med en husdybde på max., 10 m, og en max. hushøjde på 12,5 m. østre sidehus mod Bjergstien må have en facadelængde på ca. 10 m, en husdybde på max. 9 m, og højde på max. 8,5. 5.5.4 Bygningen skal fremtræde som min. to bygninger mod Jernbanegade, hvad angår taghøjde og facadeudformning. 5.5.5 Der skal via en port i bygningens vestlige ende være gående adgang til det indre af karreen, hvis byrådet kræver det. 5.6 Supplerende bebyggelse på Nørregade 22. 5.6.1 På matr. nr. 194 a må baghuset nedrives, og der må bygges to pavillon bygninger, subsidiært et nyt baghus med port. 5.6.2 Pavillon bygningerne må max. være 8 x 8 m i grundplan, mens et baghus må være max. 20 x 8 m incl. portåbning på min. 3 m. 5.6.3 Bygningen (erne) skal placeres som vist på kortbilag 3 og max. have en taghøjde på 4,5 m.
5.6.4 Nordre sidebygning kan genopføres med en udstrækning som idag. 5.7 Supplerende bebyggelse på Nørregade 24. 5.7.1 På matr. nr. 193 a kan opføres et nordre sidehus og et baghus, med beliggenhed og udstrækning som vist på kortbilag 3. 5.7.2 ngerne må max. have en husdybde på og en max. taghøjde på 8,5 m. Bygningerne må bygges sammen i hjørnet med en glasbygning i 1 etage. 5.7.3 Der skal via en port i baghuset være gående og brandadgang til det indre af k 5.8 Supplerende bebyggelse på Nørregade 20 og 18 og Jernbanegade 1. 5.8.1 Nordre sidehus må udbygges i to etager med en max. taghøjde på 10,5 m. Gadefacaderne renoveres m.h.t. fagdeling og murede piller i stueetagen i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur. 6 Bebyggelsens ydre 6.1 Bygningsbevaring. fremtræden. 6.1.1 Bebyggelsens ydre fremtræden må ikke ændres uden byrådets godkendelse, idet det tilstræbes at afpasse bebyggelsens ydre fremtræden efter særlige karakteristiske og kulturhistoriske træk i bykernens miljø.
6.1.2 Ved nybygning, ombygning, istandsættelse og udvidelse af bygningen indenfor lokalplanens område skal vedkommende ejer følge byrådets anvisninger ** vedrørende bygningernes ydre fremtræden specielt for så vidt angår: a) Husets hovedform og konstruktion. b) Anvendelse af facade- og tagmaterialer. c) Anvendelse af farver. d) Udformning af bygningsdele, herunder vinduer, yderdøre, trappestene, kviste, skorstene, gesimser, tagrender, sålbænke, indfatninger og udsmykningsdetaljer iøvrigt. 6.2 Skiltning. 6.2.1 Skiltning og reklamering må kun finde sted på de facader, der vender mod Jernbanegade, Nørregade og Bjergstien. Dog kan der i forbindelse med indgang fra gård etableret i overensstemmelse med stk. 3.1.6 tillades skiltning på sideog baghuse. Skiltning og reklamering forudsætter i øvrigt byrådets særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 6.3 Tagformer og beklædninger. 6.3.1 Alle tage skal være symmetriske sadeltage med en taghældning på 40-50. Mindre tilbygninger og bygninger, hvor særlige forhold gør sig gældende (f. eks. konstruktion eller størrelse) kan i enkelte tilfælde tillades opført med andre tagformer efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 6.3.2 Til tagbeklædning må kun anvendes røde vingeteglsten. Bygninger som i forvejen har skiferbelagte tage eller falstagsten kan, hvis dette iøvrigt passer til ** fodnote: Som grundlag for en vurdering af disse forhold anvendes pjecen: "facader og skilte i bykernen", som indeholder retningslinier for udformning af facader og skilte ved ny- og tilbygning i bykernen.
husets bygningsstil ved ombygning fortges med henholdsvis skifer elagsten efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 6.4 Materialer i øvrigt. 6.4.1 Til udvendige bygningsider må i øvrigt ikke anvendes materialer eller farver, som efter byrådets skøn virker skæmmende. Plan for anvendelse af materialer og farver skal godkendes af byråi hvert enkelt tilfælde. Indenfor lokalplanomradet må der ikke ableres udendørs antenner. Byrådet kan g i særlige tilfælde - f. eks. til radioamatører med licens - give dispensation til opsætning af antenner, når dette kan ske uden gene for omgivelserne. 6.4.2 De nye bygninger i karreen skal vandskures eller pudses og kalkes eller anvende indfarvet puds i en af byrådet godkendt farve. 7 Ubebyggede arealer 7.1 og beplantning. De på kortbilag 6 viste eksisterende træer må ikke fjernes uden byrådets godkendelse. 7.2 Ubebyggede arealer skal med beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. 7.3 På de arealer, der er vist på kortbilag 6, må væsentlige ændringer i beplantning, befæstelse, hegning, belysning og terrænregulering kun finde sted med bprådets godkendelse, idet det skal tilstræbes, at arealerne udformes med hensyntagen til bykernens kulturhistoriske træk og således, at der i sammenhæng med omgivelserne opnås en god helhedsvirkning.
7.4 Undendørs oplagring må kun finde sted med byrådets særlige tilladelse. Ved oplagring af materialer eller lignende skal en passende orden overholdes. 7.5 Den offentlige parkeringsplads i karreen skal anlægges under hensyntagen til de retninger de gamle matrikelskel danner på arealet. Parkeringspladsen skal beplantes med træer, som vist på kortbilag 5. 7.6 Kundeparkeringen, der placeres i forbindelse med den offentlige parkeringsplads skal beplantes med træer, som vist på kortbilag 5. 7.7 8 Tekniske anlæg. 8.1 Der kan hegnes med mur eller plankeværk omkring Jernbanegade 3 og Jernbanegade 5 på en sådan måde, at tilkørsel fra nord og stiadgang gennem port til Jernbanegade sikres. Se kortbilag 5. Hegnet skal være min. 1 m og max. 1,8 m højt. En mur skal vandskures og kalkes eller filtses med indfarvet puds i en af byrådet godkendt farve. Et plankeværk skal have samme max. og min. højde som muren, og males i en af byrådet godkendt farve, der harmonerer med bebyggelsen. Ny bebyggelse skal tilsluttes distributionsnettet for naturgas. 9 Forudsætning for 9.1 ibrugtagning. Før ny bebyggelse tages i brug eller før eksisterende bebyggelse tages i brug til ny anvendelse, skal der på den enkelte ejendom være etableret opholds- og parkeringsarealer og portgennemgange i overensstemmelse med kortbilag 3. 9.2 Før sidehuset tages i brug på matr. nr. 195 a og 196 skal facaden m.h.t. fagdeling og murede piller i stueetagen være bragt i overensstemmelse med beskrivelsen i stk. 5.8.1.
9.3 Før forhuset på matr. nr. 195 b og 198 tages i brug, skal der være sikret korende adgang over den østlige del af matr. nr. 194 a. 9.4 Før ny bebyggelse tages i brug skal den være tilsluttet distributionsnettet for naturgas. 9.5 10 Aflysning. 10.1 Før ny bebyggelse må tages i brug skal tilslutning til byfællesantenneanlægget være etableret. Hvis dette ikke er etableret ved byggeriets færdiggørelse, kan byrådet frafalde denne forudsætning for tilladelse til ibrugtagen. Denne lokalplan aflyser lokalplan 3-10 for det samme område vedtaget endeligt af byrådet den 24. november 1981. VEDTAGELSESPÅTEGNING. I henhold til 27 i lov om kommuneplaner har Køge byråd i møde den 6. september 1988 vedtaget foranstående lokalplan endeligt. P.b.v.
Bekendtgørelse om lokalplanens vedtagelse er sket den 21. september 1988, fra hvilken dato planens retsvirkninger gælder. Indført i dagbogen Retten i Køge LYST Nærværende lokalplan er udarbejdet af Køge kommune, teknisk forvaltning,1988.