ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Generelt et indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets område viser et samlet merforbrug på 4,2 mio. kr. Beløbene er inklusiv en bevillingsmæssig korrektion på 2,3 mio. kr. jf. seneste vurdering af det forventede regnskabsresultat, hvor der blev vurderet et mindreforbrug på udvalgets område på 2,3 mio. kr. Derfor er disse midler budgetmæssigt fjernet jf. styrelseslovens 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter uden bevillingsmæssig dækning. Dette betyder, at det reelle merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område er (4,2-2,3) 1,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalgets områder har i 2012 været præget af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år og overgangsordningen der kom i stedet, samt seniorjobordningen. Endvidere har det stigende antal kontanthjælpsmodtagere været en stadig udfordring hele året og der er løbende ændret og iværksat tiltag med henblik på at få så mange som muligt tilbage på arbejdsmarkedet eller i et uddannelsesforløb. I det følgende vil forhold omkring afvigelser mellem budget og regnskab blive beskrevet ud fra et merforbrug på 1,9 mio. kr., som er det reelle regnskabsresultat. Ligesom ved de løbende økonomivurderinger tages der udgangspunkt i den besluttede sektoropdeling. For Arbejdsmarkedsudvalget drejer det sig om følgende sektorer: Arbejdsmarked Sikringsydelser I nedenstående oversigt vises forbruget på udvalgets område. Kolonnen Restbudget viser afvigelsen mellem det korrigerede budget og regnskabet, mens kolonnen Restbudget ekskl. 40 viser afvigelsen før den tekniske korrektion jf. styrelseslovens 40, og svarer dermed til den reelle afvigelse for udvalgets område. Kolonne1 Ko lo nn e2 Korr. budget Rest budget Rest budget ekskl. 40 Arbejdsmarkedsudvalg U 464,2 428,7-35,5-33,2 Arbejdsmarkedsudvalg I -180,0-148,7 31,3 31,3 Arbejdsmarkedsudvalg N 284,2 280,0-4,2-1,9 Arbejdsmarked U 261,7 237,5-24,2-20,7 Arbejdsmarked I -125,9-103,3 22,6 22,6 Sikringsydelser U 202,5 191,2-11,3-12,5 Sikringsydelser I -54,1-45,5 8,7 8,7 I det efterfølgende er alle tabeller med budget og regnskabstal ekskl. den budgetmæssige korrektion jf. styrelseslovens 40.

Arbejdsmarked Arbejdsmarked omfatter ungdomsuddannelser, introduktionsprogrammer for udlændinge, aktivering, ressourceforløb, revalidering og løntilskud samt forsikrede ledige og beskæftigelsesordninger, herunder Kompetencecenter Rebild. Nedenfor ses det samlede resultat for sektoren Arbejdsmarked, der viser et mindreforbrug på i alt 1,9 mio.kr. Profitcenter U/I Korr. Budget Restbudget Arbejdsmarked U 261,7 241,0-20,7 Arbejdsmarked I -125,9-103,3 22,6 Arbejdsmarked N 135,8 137,7 1,9 Administration Center Arbejdsmarked U 3,5 3,3-0,2 Administration Center Arbejdsmarked I -0,1 0,1 Ungdomsvejledning/arb.marked U 3,4 3,3-0,1 Basen - EU Projekt U 0,1-0,1 Basen - EU Projekt I -0,1 0,1 Jobcenter U 257,9 237,7-20,2 Jobcenter I -125,5-103,3 22,2 Ungdomsuddannelse U 6,5 5,9-0,6 Integration U 5,8 5,0-0,8 Integration I -6,1-6,1 0,0 Kontanthjælp U 22,8 21,4-1,4 Kontanthjælp I -8,9-8,7 0,2 Forsikrede Ledige U 110,4 107,2-3,2 Forsikrede Ledige I -49,8-36,8 13,0 Fleksjob/ledighedsydelse U 79,5 70,0-9,5 Fleksjob/ledighedsydelse I -44,2-38,4 5,8 Beskæftigelse og Revalidering U 32,4 27,2-5,2 Beskæftigelse og Revalidering I -16,3-13,3 3,0 Ressourceforløb U 0,5 1,0 0,5 Ressourceforløb I -0,2 0,2 KompetenceCenter Rebild U 0,3 0,1-0,3 KompetenceCenter Rebild I -0,3 0,3 Nedenfor vises og beskrives de enkelte områder under sektoren Arbejdsmarked. Administration Center Arbejdsmarked Under dette område ligger ungdomsvejledningen (UU) samt EU-projektet Basen. UU er uddannelsesvejledning til alle kommunens unge i alderen 15-30 år. Målet er at flest mulige får en uddannelse og at frafald begrænses mest muligt. Vejledningen ydes primært via grundskolen på 7 10. klassetrin. Basen er et EU finansieret projekt der udføres i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune. Projektet omfatter de 15-29 årige der er uddannelsesegnede, men ikke uddannelsesparate, det kan f.eks. være unge der har haft en del frafald fra tidligere

uddannelser. Forløbet i Basen skal give de unge inspiration og hjælp til valg af uddannelse, og forløbene bliver ofte individuelt tilrettelagt. Ungdomsuddannelse Korr. Budget Rest budget Ungdomsuddannelse 6,5 5,9-0,6 Produktionsskoler 2,9 2,3-0,6 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,2 0,5 0,3 STU - Unge særlige behov 3,3 3,1-0,2 Ungdomsuddannelse viser et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. Bidraget til produktionsskoler betales en gang årligt, og er på baggrund af forbruget året før. Der har i 2012 været et forbrug på 23,8 helårspladser til unge under 18 år og 28,6 pladser til unge over 18 år. Hvilket svarer til en udgift på 2,4 mio. kr., hertil kommer Rebild Kommunes grundtilskud til Rebild Produktionsskole på 0,5 mio. kr. For særligt tilrettelagt undervisning, STU har der i været et forbrug på 3,3 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 0,2 mio. kr. For unge som er på kontanthjælp og er i gang med et STU forløb, har udgiften til uddannelsesforløb tidligere været betragtet som en driftsudgift med 50% statsrefusion. Fra 1/8-13 er lovgivningen ændret og udgifterne er nu under STU og dermed uden refusion. Dette gør at der nu er langt flere på et egentlig STU forløb samt at det er blevet dyre for Rebild Kommune. Integration Korr. Budget Restbudget Introduktionsprogrammer og tilskud -0,2-1,1-0,8 Introduktionsprogrammer - netto 2,9 2,5-0,4 Grundtilskud -2,1-2,6-0,5 Resultattilskud -1,0-0,9 0,1 Introduktionsprogrammer netto viser et merforbrug på 0,4 mio. kr., som hovedsageligt skyldes at der betales sprogundervisning for mange selvforsørgende udlændinge. Merudgiften på området modsvares af et mindreforbrug på ydelsesdelen under Sikringsydelser. Der var i budgetteret med grundtilskud til 80 personer samt 2 uledsagede børn og der er modtaget tilskud til 62 personer samt 2,7 helårs børn. Hvilket er grunden til der er færre indtægter. Der er dog modtaget lidt flere resultattilskud end forventet. Se beskrivelse af integrationsydelse under Sikringsydelser. Kontanthjælp aktiverede På kontanthjælp til aktiverede modtagere har der i været et merforbrug på netto 1,2 mio. kr. Der var budgetteret med 168 aktiverede kontanthjælpsmodtagere, men der har i gennemsnit været 197 modtagere i.

I forbindelse med budgetvedtagelsen for blev det besluttet at investerer i mere personale i jobcentret og ungeindsatsen med det formål at nedbringe udgifterne til kontanthjælp og dagpenge. Det var forventet at en investering på 1,5 mio. kr. ville give en besparelse på 3 mio. kr. heraf halvdelen på kontanthjælp. Som det fremgår af forbruget og nedenstående graf er det ikke lykkedes at nedbringe antallet. Det stigende antal er dog et generelt problem i Danmark og selvom Rebild Kommune oplever en stigning i disse år, er andelen stadig lav i forhold til befolkningen. Det positive er at stigning har været mindst blandt de unge. Nedenfor ses udviklingen i kontanthjælpsmodtagere gennem de seneste 3 år. De liniære tendenslinjer viser en stadig stigende kurve. 450 400 350 300 250 200 150 100 50 Kontanthjælpsmodtagere 2011-0 1. 2011 2. 2011 3. 2011 4. 2011 1. 2012 2. 2012 3. 2012 4. 2012 1. 2. 3. 4. Aktiverede modtagere Samlet antal modtagere Lineær (Passive modtagere) Passive modtagere Lineær (Aktiverede modtagere) Lineær (Samlet antal modtagere) Kilde: Ugens tal Dagpenge til forsikrede ledige Der har i været et budget til dagpenge og løntilskud til forsikrede ledige på 70,4 mio. kr. og et forbrug på 56,8 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. I er kommunerne medfinansierende ved ledighed ud over 4 uger. Der har på området været budgetteret ud fra en konkret forventning til antal ledige og antal personer i løntilskud. En budgettering der er vanskeliggjort af optrapningen af kommunernes andel af udgiften. Rebild Kommunes andel af udgifterne til forsikrede fra uge 5 og frem har været på 56,8 mio. kr., samtidig har staten haft en udgift på 70,9 mio. kr. til ledige bosiddende i Rebild Kommune.

jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 Ydelse Kommune Stat I alt Dagpenge uge 5 og frem: - Aktiverede i virksomhedsrettet aktivering 2,25 2,25 4,50 - Aktiverede i kommunal aktivering 5,15 2,21 7,36 - Ikke aktiverede 45,22 19,38 64,60 Ej rettidig aktiverede 0,03 0,00 0,03 Befordringsgodtgørelse 0,15 0,15 0,30 Løntilskud og pers.ass. 3,98 3,98 7,95 Jobrotation 0,00 42,89 42,89 Samlet udgifter 56,78 70,85 127,63 Til finansiering af de kommunale udgifter til dagpenge og løntilskud til forsikrede ledige modtager kommunerne et beskæftigelsestilskud Nedenfor er vist en opgørelse af udgifter der er finansieret af beskæftigelsestilskuddet og sammenholdt med tilskuddet. Som det fremgår, er den finansiering som Rebild Kommune i alt vil modtage til forsikrede ledige 11,7 mio. kr. større end de faktiske udgifter. Det modtagne tilskud bliver reguleret i 2014 i forhold til den faktiske ledighed i regionen. Prognosen for Rebild Kommunes endelige tilskud for viser lige nu 68,5 mio. kr. og den forventede efterregulering på 7,5 mio. kr. afregnes i efteråret 2014. Opgørelse af udgifter finansieret af beskæftigelsestilskuddet (mio.kr.) Forsørgelse funktion 5.78 52,8 Løntilskud og personlig assistance funktion 5.91 4,0 Samlede udgifter der er finansieret af beskæftigelsestilskuddet 56,8 Udbetalt beskæftigelsestilskud i 76,0 For meget finansieret i 19,2 Forventet endelig tilskud for 68,5 For meget finansieret 11,7 Ledigheden toppede i Rebild Kommune i starten af 2010 med over 1.000 ledige. Siden har den gennemsnitlige ledighed været faldende og ligger nu lige under 600 ledige. Bruttoledighed i Rebild 1200 1000 800 600 400 200 0 Månedsledighed Årsgennemsnit Indeholder dagpengemodtagere + kontanthjælpsmodtagere match 1+ aktiverede fra begge grupper.

Opgøres den gennemsnitlige ledighed som indextal og 2007 er lig index 100, ses det også at ledigheden er faldet markant og niveauet for 2007 synes igen at være indenfor rækkevidde. År Ledige Index 2007 483 100 2008 297 61 2009 691 143 2010 838 174 2011 734 152 2012 626 129 574 119 Fleksjob/ledighedsydelse Korr. Budget Restbudget Ledighedsydelse/fleksjob 35,3 31,6-3,7 Ledighedsydelse 13,3 13,7 0,4 Ledighedsydelse - brutto 16,8 18,4 1,6 Refusion ledighedsydelse -3,5-4,7-1,2 Fleksjob 22,0 17,9-4,2 Fleksjob brutto - gl. ordning 54,2 51,6-2,6 Fleksløntilskud - ny ordning 8,5 0,0-8,5 Statsrefusion -40,7-33,7 6,9 Fleksjob og ledighedsydelse viser et samlet merforbrug på 3,7 mio.kr., som fordeler sig med et mindreforbrug på 0,4 mio.kr. til ledighedsydelse og et merforbrug på 4,2 mio. kr. til fleksjob. Reglerne for fleksjob oprettet efter 1. januar er blevet ændret således der ikke længere refunderes en andel af løn til arbejdsgiverne, men at der nu gives fleksløn til borgeren for forskellen mellem de timer der reelt arbejdes og op til 37 timer. Samt at der kan bevilges fleksløntilskud til en mindre arbejdsevne end tidligere. Det har medført at der samlet set er flere i fleksjob. Aktiviteten for fleksjob og ledighedsydelse ser således ud for : Genemsnit 1. Genemsnit 2. Genemsnit 3. Genemsnit 4. Budget Fleksjob glordning 300 318 301 291 279 Fleksløntilskud 0 11 32 72 89 Ledighedsydelse 100 104 96 78 80 I alt 400 433 429 441 448 Kilde: Ugens tal

Der er i i alt blevet afsluttet 116 borgere fra ledighedsydelse, det vil sige at knap 10 borgere hver måned overgår til primært et job med fleksløntilskud og enkelte er overgået til pension. Beskæftigelsesordninger, aktivering og jobtræning Nedenstående tabel viser de forskellige former for beskæftigelse, aktivering og jobtræning samlet. Der er her udgifter til egne projekter og køb af projekter, hjælpemidler ved aktivering, uddannelses mv. Det er således udgifter, der er forbundet med de tiltag, der iværksættes med henblik på at få borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Dog er løntilskud og personlig assistance til forsikrede ledige medtaget under forsikrede ledige, da dette er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Der har samlet set været et merforbrug på 2,2 mio. kr. Profitcenter Korr. Budget Restbudget Beskæftigelse og Revalidering 16,0 13,9-2,2 Revalidering 2,6 3,0 0,5 Jobtræning/servicejob 0,5 0,1-0,4 Beskæftigelsesordninger 1,9 1,1-0,8 Driftsudg. komm. 11,1 9,7-1,4 beskæftigelsesindsats Hovedparten af ovenstående udgifter også kaldet driftsudgifter indgår i en driftsramme. Af udgifterne indenfor rammen refunderer staten 50 %. Rammen opgøres som antal ledige og sygedagpengemodtagere gange et rådighedsbeløb pr modtager på 14.317 kr. Rebild Kommunes ramme for var på 20,8 mio. kr. og udgifter der er omfattet af rammen udgør 22,1 mio. kr. Dermed er der udgifter for 1,3 mio. kr. hvor der ikke kan hjemtages statsrefusion, hvilket også er medvirkende årsag til merforbruget. Under beskæftigelsesordninger er der et merforbrug på 0,8 mio. kr. som skyldes at udgifterne til mentorordninger har været langt højere end forventet. Selvom det er vurderingen at mentorordninger har en god effekt giver det høje forbrug alligevel grund til at genvurdere nogle af ordningerne med henblik på om der findes en alternativ og billigere løsning. KCR er nedlagt i sin oprindelige form, der er afholdes dog stadig afklaringsforløb for ledige og sygemeldte, samt forløb som en specialiseret indsats. Udgifterne til forløbene afholdes under driftsudgifter til kommunal beskæftigelsesindsats. Ressourceforløb Tilbud om ressourceforløb var en del af førtidspensions- og fleksjobreformen der blev vedtaget i december 2012. Der var derfor ikke budgetteret med udgifter til ressourceydelser og forløb i det oprindelige budget. Efter at reformen var vedtaget blev det besluttet at flytte 1 mio. kr. fra førtidspensioner til ressourceforløb. Det har dog vist sig at tilgangen i starten var noget mindre end forventet og der er således kun brugt 0,4 mio. kr. i og ved udgangen af året var 6 personer tilkendt ressourceydelse.

Sikringsydelser Sikringsydelser omfatter primært udgifter til førtidspension, introduktionsydelse, sygedagpenge, sociale formål samt passiv kontanthjælp og seniorjob. Nedenfor ses det samlede resultat for sektoren Sikringsydelser, der viser et merforbrug på i alt 3,9 mio.kr. ekskl. 40 bevillingen. Profitcenter U/I Korr. Budget Restbudget Sikringsydelser U 202,5 190,0-12,5 Sikringsydelser I -54,1-45,5 8,7 Sikringsydelser N 148,4 144,5-3,9 Center Kultur og Fritid U 99,9 93,6-6,3 Center Kultur og Fritid I -19,7-11,1 8,6 Førtidspension og personlige tillæg U 99,9 93,6-6,3 Førtidspension og personlige tillæg I -19,7-11,1 8,6 Center Arbejdsmarked U 102,6 96,4-6,3 Center Arbejdsmarked I -34,5-34,4 0,1 Jobcenter U 102,6 96,4-6,3 Jobcenter I -34,5-34,4 0,1 Integration U 6,6 8,3 1,7 Integration I -3,4-4,1-0,7 Sociale Udgifter SEL U 1,9 1,3-0,7 Sociale Udgifter SEL I -1,2-0,8 0,4 Sygedagpenge U 59,1 63,8 4,7 Sygedagpenge I -19,2-21,9-2,7 Kontanthjælp U 31,5 23,0-8,5 Kontanthjælp I -9,5-7,6 1,9 Seniorjobs U 3,5-3,5 Seniorjobs I -1,2 1,2 Nedenfor vises og beskrives de enkelte under sektoren Sikringsydelser. Førtidspension og personlige tillæg Området førtidspensioner og personlige tillæg viser et samlet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes at der kun er ganske få nytilkendelser og det samlede antal førtidspensionister dermed er markant mindre end budgetteret. Nedenfor er vist det budgetterede og faktiske antal opgjort som gennemsnit hen over året.

Antal Antal pensionister Budget Faktisk 50 %-tilskud 160 157 35 %-tilskud - gl. ordning 207 198 35 %-tilskud ny ordning 477 448 Gennemsnitlig nettoudgift pr. pensionist Budget 50 %-tilskud 65.700 65.670 35 %-tilskud - gl. ordning 71.760 70.175 35 %-tilskud ny ordning 113.451 113.749 Tilkendelser/afslag Tilkendt Afslag Afgørelse om ny tilkendelse 11 Der er som det fremgår nedenfor er alene 11 tilkendt førtidspension i. Det lave antal tilkendelser skal ses i sammenhæng med udviklingen i fleksjob og ressourcerforløb. Sygedagpenge Sygedagpengeområdet viser et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til budgettet. Der blev i budgetteret med at der i gennemsnit over året var 395 sygedagpengemodtagere, det faktiske antal sygedagpengemodtagere blev 344. Det lavere antal modtagere er også årsagen til mindreforbruget. Det lavere antal fremgår også af nedenstående graf, der viser at antallet i hele året har været lavere end de foregående år. Antallet af sager hen over året viser, at der er en nedgang i antallet om sommeren og en stigning igen i løbet vinteren. Dette udsving ændre sig stort ikke fra år til år, der har historisk set altid været færre sygedagpengemodtagere om sommeren end om vinteren. Se nedenfor hvor kurverne viser antal i 2011 til. Og den sorte linje viser tendensen hen over. Antal sygedagpengemodtagere pr. uge 500 450 400 350 300 250 Uger 2012 2011 Poly. () Kilde: Ugens tal

Kontanthjælp På passiv kontanthjælp har der været et merforbrug på 6,6 mio. kr. netto. Der har gennem hele året været markant flere personer på passiv kontanthjælp end budgetteret, måltallet var 164, men der har i gennemsnit været 211 personer på passiv kontanthjælp. (Se også grafen under Aktiverede kontanthjælpsmodtagere) Seniorjob Der har i været et forbrug til seniorjob 2,3 mio. kr. Når en borger er visiteret til seniorjob udbetales der kompensationsydelse indtil seniorjobbet er fundet og etableret, der har hertil været en udgift på 1,7 mio. kr. Der er i løbet af året udbetalt 1,9 mio.kr. til egentlige seniorjob, der ydes statsrefusion til seniorjob på ca. 133.000 kr. årligt pr. job og Rebild Kommune har hjemtaget 1,2 mio. kr. i refusion. Ved udgangen af var 22 personer i seniorjob.