Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:



Relaterede dokumenter
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Alsidige personlige kompetencer

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

STYRK DIT BARNS SPROG

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

stimulering i Valhalla

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner. Vores mål :

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Note fra Slangerup Børnehave

Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Pædagogisk Læreplan

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan. O 2 år. Afdeling: DII Stationsvangen

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

7100 Vejle 7100 Vejle

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Læreplan for vuggestuegruppen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

Forord. Indholdsfortegnelse

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Den pædagogiske læreplan

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Barnets sociale udvikling

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Børnehaven Grønnegården

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Vuggestuens lærerplaner

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Pædagogisk læreplan Hyllinge

LÆREPLANERNE HOS ÆLLINGERNE

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål

Pædagogisk læreplan Rollingen

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Transkript:

Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste på hinanden. Vores forventninger til projektet er følgende: Vi forventer at se og høre de udvikler deres sprog. De skal udvikle og bruge deres sprog. Udvikle ordforråd og sprogforståelse. Turde at bruge sproget. Vi ser gerne at de bruger skriftsproget ved at bruge lege- skrivning på deres billeder. Vi ønsker at børnene bliver bedre til at læse hinandens kropssprog. Bliver bedre til at bruge kendte rim og remser, og selv rime. Vi ønsker også at de selv sætter gang i regellege og står frem foran hinanden. Vi havde valgt at tage en tur i Bazar Vest, for at gøre børnene opmærksomme på forskellige sprog og kulturer. Børnene var meget nysgerrige på de nye frugter, specielle dufte og det visuelle. Vi

rørte ved frugterne og smagte på dem, snakkede om dem og lyttede til de forskellige sprog, og traditioner der var i lokalerne. Fælles samling: Vi startede hver projekt dag med en fælles samling, hvor vi altid havde klappe maskinen, derefter havde vi lidt forskelligt vi havde bl.a. rim og remser, følelser og udtryk, historiefortælling, hvor børnene var inddraget i historien. Fælles samling med oplæg fra Lisbeth og Trine stud. Dialogisk oplæsning med inddragelse af børnene Klods Hans Rim og remse. Ogger, gokker, gummi, klokker. Oppe i gardinerne og mange andre.

Connie og børnene laver eventyret De tre bukkebruse Fuld gang i lege skrivningen og tegne produktion. Musik dag. Vi sang bl.a. Revne gulerødder

Her bruges alle sanserne og læringsstile i Bazar Vest. Vi bliver bombarderet med kultur og sprogforskelle i Bazar Vest. Efter forløbet så vi følgende tegn: At børnene blev bedre til at lege skrive og fortælle om det de tegnede i tema forløbet. At børnene blev bedre til at rime og remse. At børnene blev bedre til synge klappe maskine sangen. Vi så dem også bruge spontane rim og remser ude på legepladsen, især når de gynger. At børnene er mere nysgerrige end før projektet på ord og sætninger ved oplæsninger af børnebøger, de spørger ind når der snakkes om bogen bagefter. At børnene er begyndt at snakke med almindelig stemme efter vi har snakket om hvordan man taler sammen og i hvilket stemmeleje. At de voksne er blevet mere opmærksomme på at få sproget ind i de daglige rutiner og læse bøgerne efter metoden dialogisk oplæsning.

Opsamling: Vores vurdering af projekt sprog er, det var et vellykket projekt, hvor børnene sprogligt fik meget ud af det. Vi oplevede, at det fangede alle børnene, der var mulighed for at deltage på eget udviklingstrin. Vi oplevede det havde en god effekt, at der var en blanding af teori og praksis. Der blev benyttet mange forskellige læringsstile( visuelle, auditivt, taktil, kinæstetiske) børnene fik deres sanser i spil, fx i bazar Vest og på besøg på Møllevangsskolens bibliotek. I projektet blev der opstillet nogle meget tydelige rammer for hvad der skulle foregå, men der var metodefrihed, for de enkelte grupper, hvilket betød, at de selv kunne planlægge indholdet og dermed fik ejerskab. Vi har lavet følgende SMTTE-model inden vi startede projektet: SMTTE-model Navn på projekt/fokus/indsatsområde: Sprog Hvilket tema(er) er det primært rettet på: Alsidig personlig Sociale Sproglig Krop og Naturen og Kulturelle udtryksformer udvikling kompetencer udvikling bevægelse naturfænomener og værdier x Sammenhæng Vores børnegruppe er forskellige steder i deres sproglige udvikling. Det skyldes både alders og kulturelle forskelle. De generelle sprogfærdigheder er grundlaget for barnets videreudvikling af talesproget. Samt for dets skrift sproglige udvikling, så derfor er det vigtigt at vi i børnehaven sprogstimulere i daglig dagen. Mål Udvikle barnets ordforråd Udvikle, barnets kommunikative kompetencer. Bruge fælles oplevelser til at introducere relevante nye begreber og temaer. Gentage sprogmønstre og udtryk. At barnets forstår og bruger sproget situations uafhængigt. At barnet er sprogligt opmærksom At barnet viser interesse for og eksperimentere med skriftsproget. Tiltag Benytte bøger og billeder som udgangspunkt for samtaler. Synge og lege sanglege, rim og remser og historiefortællinger. Ord må opleves og erfares igennem dagligdagens aktiviteter. Børn må opfordres til at tale om ordenes betydning. Lære sammenhængene mellem verbalt og nonverbalt

sprog(empati). I aktiviteterne at man efterbearbejder før, under og efter. De skal lære de gængse regel-lege. De skal lære at tale med almindelig stemme. Tegn (vi forventer at se) Tegn vi så Evaluering Dokumentation De skal udvikle og bruge deres sprog. Udvikle ordforråd og sprogforståelse. Ture at bruge sproget. Vi ser gerne at de bruger skriftsproget ved at bruge lege skrivning på deres tegninger. Eller skrive små historier. At børnene bliver bedre til at læse hinandens kropssprog. Vi vil gerne at børnene synger spontan sang, og selv går og siger rim og remser, og selv rimer, ko-so. Vi vil gerne se at børnene selv sætter regel lege i gang. De skal ture at bruge sproget, at stå frem foran hinanden i lidt større sammenhænge. Børnene blev bedre til at lege skrive og fortælle om det de tegnede i tema forløbet. Vi så også tegn på at børnene blev bedre til at rime og remse. Vi så også tegn på at børnene blev bedre til at synge klappe maskine sangen. At bruge spontan rim og remser ude på legepladsen især når de gynger. Børnene er mere interesseret i ord og sætninger ved oplæsning af børnebøger. De spørg ind til bogen, og ord. Det var et vellykket projekt hvor børnene sprogligt fik meget ud af det. Vi oplevede at det fangede alle børnene. Der var mulighed til at udvikle sig på eget udviklingstrin. Der var en blanding af teori og praksis. Billeder