Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Relaterede dokumenter
ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.

Økologiske Markfrø Efterår 2017

Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Økologi Produktprogram

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Økologi Produktprogram

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologiske Markfrø 2016

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Kløvergræsmarken i centrum

Oversigt over Landsforsøgene 2012

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

LandboThy Kongres 2018

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Græs og grønne afgrøder

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Oversigt over Landsforsøgene 2010

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Frø til græsmarken 2012

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Græsmarker til heste og ponyer

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Strategi for foderforsyning

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Græs og grønne afgrøder

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

Er der penge i at vande kløvergræs?

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Grovfoder. Produktprogram 2010

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Optimer dit grovfoder

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Markfrø Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé Vejen Telefon:

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Jagt, vildt og natur FRØ 2016

Græsmarker i sædskiftet

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Græsmarkskonference 2015

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Efterafgrøder (økologi)

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Grovfoder Produktprogram

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Vælg sorter og arter efter målsætning

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

DLF Grovfoder Produktprogram 2013

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Vårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf

Transkript:

Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst

Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019 byder på vejrmæssigt forhåbentligt noget lidt mere almindeligt vejr. En del græsudlæg og også eksisterende marker tog skade af tørken, så man bør tidligt i foråret vurdere græsmarkerne om evt. omlægning eller isåning. Nyt til 2019 Frøblandingerne Ø55 og Ø56 til grise er nye, hvorfor vore to økologiske special-griseblandinger fra 2018 udgår. En anden nyhed er, at Øko-SukkerToppen nu også indeholder timothe. Det er primært en afgræsningsblanding med et pænt indhold af sukkergræs, som køerne har en stor ædelyst til. Køer æder også meget gerne timothe og arten er med til at gøre blandingen mere robust. AberChoice, sildig diploid alm. rajgræs, er også ny som økologisk. Der er - ligesom AberDart - tale om en sort med højere sukkerindhold og en rigtig god fordøjelighed og den vil indgå i udvalgte frøblandinger, bl.a. Ø22 og Øko-OptiMælk-blandingerne. Biodiversitet, vildt/insektvenlige tiltag, kulstoflagring i jorden og klimaudfordringer Med vort brede sortiment af frø kan vi hjælpe med tiltag mod de udfordringer, vi står overfor. Vi har flere forslag til blandinger med stor mangfoldighed, både til foderproduktion (Øko-OptiSlæt m. rødkløver), vildt- og insektvenlig blanding (Øko-Vildtblanding) og til frivillige efterafgrøder (Øko-TerraLife). En god græsmark kan årligt lagre mere end 1 tons kulstof pr. ha pr. år kulstof der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtbare og humusrige jorde, der bedre kan modstå ekstremer, f.eks. meget nedbør eller tørke. Der arbejdes intensivt blandt forskere på at finde flere anvendelsesmuligheder for græs herunder udvinding af proteinet til grise og fjerkræ og måske i fremtiden mennesker. En højere selvforsyning med protein på bedriften er af stor betydning. Dette arbejde følger vi interesseret. Urteblanding Anvendelse af urter i kløvergræsmarken til især afgræsning er populær hos økologer. De forskellige urter indeholder typisk flere vitaminer og mineraler end græs og kløver. Nogle urter menes at have en god sundhedseffekt på dyrene og endelig øger man biodiversiteten både over og under jorden. Det er en god metode at etablere urteblandingen i bånd/striber. Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen. Herved får urterne lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen. Blandingen fås i 1 kg poser. Urteblanding 25% Kommen 30% Esparsette 25% Kællingetand 15% Bibernelle 5% Cikorie Hvis der er tale om en slætmark, kan cikorie og kommen fås separat til iblanding. Det er to plantearter, der kan klare sig i konkurrencen med kløvergræsset under slætforhold. 2

Biodiversitet og mangfoldighed i græsmarken Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstoflagring i jorden, biodiversitet, mindre ukrudt og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid. Man skal blot huske efter omlægning af en kløvergræsmark at placere afgrøder, der kan optage næringen i jorden. En græsmark med én græsart samt én kløverart, f.eks. Ø22. Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger nogle indeholder få arter, mens andre har en mere artsrig sammensætning. De bredt sammensatte frøblandinger har vi også økologisk og også her kan man tale om biodiversitet. En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, f.eks. Øko-OptiSlæt med rødkløver. Nye undersøgelser i Tyskland viser, at man forøger den mikrobielle aktivitet og diversitet i jorden væsentligt ved blandinger med mange arter. Det giver en mere frugtbar og robust jord, der bedre modstår ekstrem tørke eller meget nedbør. Undersøgelserne gælder efterafgrødeblandinger, men det kan også tænkes ind i græsmarken, se illustrationerne til højre. En græsmark med flere forskellige græsarter, to kløverarter samt urter, f.eks. Øko-OptiSlæt med urter. Øko-OptiSlæt med rødkløver og 6 græsarter I sortimentet har vi i mange år haft Øko-OptiSlæt-blandingen, der består af tre alm. rajgræstyper, hybrid rajgræs, rajsvingel, strandsvingel, engsvingel, timothe samt 2 kløverarter. Den brede sammensætning er især velegnet til uens jordtyper og generelt får man uanset jordtype mere robuste græsmarker, der kan opretholde produktionen i flere år. Man skal dog være opmærksom på, at man ved valg af denne blanding giver noget køb på fordøjeligheden, da flere af græsarterne er strukturrige. Men det kan man til dels kompensere for via slættidspunktet. En fordel ved blandingen er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af mere varige græsser. Iblanding af urter Ved tilsætning af urter til græsmarken øges diversiteten yderligere. Arter som cikorie og lucerne har en dyb pælerod, hvilket er et godt supplement til græssernes typiske trævlerødder. Foderet, der afgræsses eller høstes, vil typisk indeholde flere og andre mineraler og vitaminer end en ren kløvergræsmark. 3

AberDart & AberChoice unikke alm. rajgræssorter Afgræsning AberDart (middeltidlig) og AberChoice (sildig) er de eneste diploide alm. rajgræssorter på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Samtidig ligger de i top med hensyn til fordøjelighed af cellevægge og organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. Slæt Koen græsser i parcellen med AberDart og den er bidt længere ned end øvrige sorter Sukker har betydning Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtig for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensileringsproces giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi. Bedre udnyttelse af proteinet Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mellem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen. Vombakterierne skal bruge lettilgængelig energi for at omdanne aminosyrerne til f.eks. mælkeprotein. Ved valg af sukkersorterne omdanner bakterierne mere kvælstof til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning. Det har betydning for såvel økonomi som miljø. AberDart unik sukkerprofil, bedst på fordøjelighed og udbytte FK NDF Energi-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (kg ts/fe) 1. br. år 2. br. år 3. br. år Måleblanding* 69,1 1,26 100 100 100 AberDart 70,5 1,22 102 105 101 Gns. 2N-sorter** 69,4 1,25 100 100 98 Kvalitet (gns. tre år) og udbytte ved slætforsøg, middeltidlige græsser *: Måleblandingen består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter **: Gns. af øvrige diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa). Kilde: Landsforsøgene, 2005-07 AberChoice sildig, bedst på fordøjelighed, højere sukkerindhold FK NDF Sukker-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (gram/kg ts) 1. br. år 2. br. år 3. br. år Måleblanding* 74,3 144 100 100 100 AberChoice 74,6 163 98 96 103 Gns. 2N-sorter** 73,5 137 94 96 99 Kvalitet (gns. tre år) og udbytte ved slætforsøg, sildige græsser *: Måleblandingen består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter **: Gns. af øvrige diploide sorter i serien (Direct, Malambo). Kilde: Landsforsøgene, 2010-12 4

Swaj strandsvingel Strandsvingel udmærker sig ved at være en meget vinterfast, robust, varig og højtydende græsart, der bl.a. bidrager med struktur. Den tåler både tørke og meget fugtige jordbundsforhold. Fordøjeligheden i strandsvingel er lavere end i alm. rajgræs og strandsvingel etableres forholdsvist langsomt, hvorfor en forårssåning er at foretrække. Det er vigtigt at være opmærksom på sortsvalget af strandsvingel. Ifølge sortsafprøvningen er der forskel på fordøjelighedskoeffecienten af cellevægge (FK NDF) mellem sorterne. Sorten Swaj ligger blandt de bedste, der pt. er på markedet i Danmark med kun 2,1% lavere FK NDF ift. alm. rajgræs i måleblandingen. Andre sorter på markedet incl. rajsvingel af strandsvingeltypen ligger 3-6% lavere end måleblandingen i FK NDF. Swaj er afprøvet i Landsforsøgene og et udvalg af resultater ses nedenfor. Der er tale om sikre merudbytter i 2. og 3. brugsår. FHT for udbytte af NEL 20 AE Kvalitet/ fordøjelighed** 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår FK NDF MJ/kg tørstof Måleblanding* 100 100 100 75,0 6,35 Swaj 97 126 140 72,9 6,21 Udvalg af resultater fra Landsforsøgene, 2010-2012 af middeltidlige græsser *: Måleblandingen består af fire alm. rajgræssorter (40% diploid + 60% tetraploid) **: Gennemsnit af tre brugsår Øko-OptiMælk frøblandinger OptiMælk-blandingerne er udviklet i samarbejde med Sagro, Holstebro. Indholdet af de to kløvergræsblandinger er bl.a. Swaj strandsvingel og kvalitetssorterne af diploid alm. rajgræs AberDart og AberChoice. Strandsvingel bidrager især med højt udbytte fra og med 2. brugsår, holdbarhed samt struktur. Strandsvingel har desuden den egenskab, at den kun sætter stængel til 1. slæt. Der skal dog stadig være fokus på slættidspunktet, da gamle blade også bliver tungt fordøjelige. Rajgræsserne bidrager især med en god fordøjelighed, en unik sukkerprofil, der passer godt til strandsvinglens lavere sukkerindhold samt en god tæt bund i græsmarken. I OptiMælk-blandingerne kompenserer den unikke sukkerprofil på bl.a. AberDart for strandsvinglens lavere sukkerindhold, se figuren nedenfor. Se sammensætning af frøblandingerne på side 6 under Specialblandinger. AberDart sukkerprofil, slæt Swaj sukkerprofil, slæt % sukker 22 20 18 16 14 12 10 8 AberDart Gns. andre diploide sorter 1 2 3 4 5 Slæt nr. Kilde: Officiel sortafprøvning 2005-07 % sukker 22 20 18 16 14 12 10 8 6 Måleblanding 1 2 3 4 5 Slæt nr. Swaj Kilde: Officiel sortafprøvning 2010-12 AberDarts højere sukkerindhold gennem sæsonen kompenserer godt for Swajs lavere indhold af sukker begge målt ift. alm. rajgræs. 5

ANBEFALEDE FRØBLANDINGER godkendt til økologi 2019 10 kg sæk 2N = diploid 4N = tetraploid Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme. Økologisk frø er angivet med grøn skrift, konventionelt ubejdset frø med sort skrift. Frøblanding Varenr. Primær benyttelse Jordbund Tidlighed Callisto rødkløver, 2N Liflex hvidkløver, normalbladet Rivendel hvidkløver, mindrebladet SW Nexus lucerne Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberDart sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N Maurizio alm. rajgræs, middeltidl., 4N Ensilvio / Rossera alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N AberEcho hybrid rajgræs, 4N Fedoro rajsvingel, rajgræstype Swaj strandsvingel Lischka timothe, slættype Liherold engsvingel Gondolin rødsvingel Limagie engrapgræs Økologisk andel % Udsædsmængde kg pr. ha 1) Ø20 406720 Afgræsning Alm./god Tidlig 6 11 15 14 10 14 10 20 100 24-28 Ø21 406721 stor foder- Alm./god Mid.tidlig 15 25 20 20 10 10 100 20-25 Ø22 406722 optagelse Alm./god Mid.tidlig 11 4 30 17 10 28 100 20-25 Ø24 406724 Afgræsning Alm./god Sildig 12 8 50 10 10 10 90 20-25 Ø26 406726 varig Fugtig Sildig 12 8 18 16 26 10 10 90 20-25 Ø31 406731 Alm./god Tidlig 10 10 45 35 100 20-25 Ø35 406735 Slæt/ Alm./god Mid.tidlig 13 27 35 25 100 20-25 Øko-AberDart 35 406775 afgræsning Alm./god Mid.tidlig 13 27 35 25 100 20-25 Ø36 406736 Fugtig/varie. Sildig 14 15 50 11 5 5 100 20-25 Ø42 406742 Alm./god Mid.tidlig 9 9 42 20 20 100 20-25 Ø44 406744 Alm./god Mid.tidlig 9 9 24 18 25 15 100 24-28 Ø45 406745 Slæt Alm./god Mid.tidlig 9 9 40 42 100 24-28 Øko-AberDart 45 406791 Alm./god Mid.tidlig 9 9 40 42 100 24-28 Ø47 406747 Alm./god Mid.tidlig 25 5 16 16 33 5 100 24-28 Ø55 NY 406755 Grise, drægt. søer Alm./varie. Sildig 10 50 15 25 100 30-35 Ø56 NY 406756 Grise, farefolde Alm./varie. Sildig 10 30 60 100 30-35 Ø58 406758 Geder, afgræsn. Alm./god Mid.tidlig 4 4 20 24 20 15 8 5 80 20-25 Ø59 406759 Geder, slæt Alm./god Tidlig 4 6 28 20 15 20 7 72 20-25 1) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%. Indeholder AberDart eller AberChoice sukkergræs. SPECIALBLANDINGER godkendt til økologi 2019 10 kg sæk 2N = diploid 4N = tetraploid Frøblanding Varenr. Callisto rødkløver, 2N Liflex hvidkløver, normalbladet Rivendel hvidkløver, mindrebladet Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberDart sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N Maurizio alm. rajgræs, middeltidl., 4N Ensilvio / Rossera alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N AberEcho hybrid rajgræs, 4N Fedoro rajsvingel, rajgræstype Swaj strandsvingel Lischka timothe, slættype Liherold engsvingel Gondolin rødsvingel Limagie engrapgræs Amba/Donata hundegræs Spadona cikorie Rekord kommen Økologisk andel % Udsædsmængde kg pr. ha 1) Øko-OptiMælk m. rødkløver 406798 9 6 10 18 15 12 30 100 20-25 Øko-OptiMælk m. hvidkløver 406799 13 10 20 20 17 20 100 20-25 Øko-SukkerToppen Ny sam.sætning 406776 11 4 30 15 10 20 10 100 20-25 Øko-OptiSlæt m. rødkløver 406780 9 9 8 15 9 10 15 15 5 5 100 24-28 6

Øko-Aulum, afgræsning 406771 14,6 26 20 18 10 10 1 0,4 98,6 20-25 Øko-Aulum, slæt 406773 10 10 35 34 10 1 99 24-28 Øko-Kødkvæg Opti 406781 8 7 10 11 10 20 10 7 7 7 3 90 20-25 Øko-Heste Strukturgræs, lavt fruktanindhold 406784 15 20 20 20 5 15 5 80 20-25 1) Se note ovenfor. Indeholder AberDart eller AberChoice sukkergræs. GRÆS- & KLØVER ANDRE ARTER, EFTERAFGRØDER & URTER Varenr. Art, sort, type Udsædsm. kg pr. ha 311807 Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid 20-22 10 304454 Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid 28-30 10 317453 Alm. rajgræs, Arsenal, middeltidlig, diploid 20-22 10 317234 Alm. rajgræs, Maurizio, middeltidig, tetraploid 28-30 10 328618 Alm. rajgræs, Ensilvio, sildig, diploid 20-22 10 324883 Alm. rajgræs, Valerio, sildig, tetraploid 28-30 10 308157 Ital. rajgræs, Majesty, diploid 25-30 10 312967 Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid 30-35 10 322291 Hybrid rajgræs, AberEcho, tetraploid, alm. rajgræstype 25-30 10 321681 Rajsvingel, Fedoro, rajgræstype 30-35 10 325213 Strandsvingel, Swaj 24-26 10 313898 Timothe, Lischka, slættype 8-10 10 316571 Engsvingel, Liherold 18-20 10 313957 Rødsvingel, Gondolin 10-12 10 314787 Engrapgræs, Limagie 8-10 10 Pakn. str. kg Varenr. Art, sort, blanding Udsædsm. kg pr. ha 333297 Smalbladet lupin, Iris Husk podemiddel 150-175 25 421909 1 pose HiStick podemiddel til 100 kg lupin 330798 Fodervikke, DS Claudia 90-130 25 331016 Vintervikke, Hungvillosa 75-100 25 360613 Boghvede, Lifago 90 10 343889 Honningurt, Beehappy 10 1 325858 Blodkløver, Edipo 25 2 Pakn. str. kg 325158-302373 Solsikke, Peredovick 10-15 1 10 406896 Øko-Vildtblanding (50% Fodervikke Øko + 25% Boghvede Øko + 10% Solsikke Øko + 10% Blodkløver Øko + 5% Honningurt Øko) 15-20 10 324391 Gul sennep, Rota 7-8 25 341740 Olieræddike, Brutus 11-12 25 328612-328613 Rødkløver, Callisto, diploid 4-6 2 10 320298 Rødkløver, Taifun, tetraploid 4-6 10 412129-320985 Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet 4-6 2 10 320648-320649 Hvidkløver, Liflex, normalbladet 4-6 2 10 321303-321304 Lucerne, SW Nexus, podet m. Nitragin Gold 25-30 2 10 * Udlæg i renbestand. Kvalitet på økologisk frø = EU-normer, for konventionelt ubejdset frø henvises til DSV Frø s hjemmeside. Pakningsstørrelse er angivet brutto for netto. Vedr. øvrigt ubejdset frø, kontakt da venligst vort kontor. Udbuddet af økologisk frø ajourføres løbende på SEGES hjemmeside: www.landbrugsinfo.dk/oekologi 323272 TerraLife BioMax DT mangeartet efterafgrødeblanding 25-30 25 323478 Terralife Solanum DT mangeartet efterafgrødeblanding 45-50 25 421882 Cikorie, Spadona 1 421819 Kommen, Rekord 1 401898 Urteblanding (Kommen + Cikorie + Bibernelle + Esparsette + Kællingetand) 422555 Natur 19 Naturmælks urteblanding (Lucerne + Bibernelle + Esparsette + Lancet vejbred + Kællingetand + Alm. røllike) 1 2 Frø fra denne liste må ikke anvendes til frøavl til videresalg. Der henvises til DSV Frø s hjemmeside for yderligere sortsoplysninger og firmaets garantiog salgsbetingelser www.dsv-froe.dk. Bemærk venligst, at økologisk frø ikke tages retur. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. 7

Øko-Vildtblanding Vi tilbyder en økologisk vildtblanding, der tilgodeser alle former for vildt. Blandingen indeholder plantearter, der producerer pollen og nektar, hvilket tiltrækker og tilgodeser forskellige insekter og sommerfugle. Blandingen blomstrer over en længere periode og giver variation i plantetype og plantehøjde. Den gavner vildt, insekter, variationen i naturen, landbrugets image og er en fryd for øjet. Blandingen består af: 50% Fodervikke Øko 25% Boghvede Øko 10% Solsikke Øko 10% Blodkløver Øko 5% Honningurt Øko Vores varemærke og DSV Frø er garant for: Velafprøvede kløver- og græssorter Fokus på sorternes udbytte og fordøjelighed God service og hurtig levering Høj faglighed, seriøs og fleksibel frøleverandør Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græsog kløverfrø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildtpleje samt grøntfoderplanter. Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps og vinterhvede fra Deutsche Saatveredelung. Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1921 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor i Holstebro samt en afdeling ved Slagelse. DSV Frø Danmark, Holstebro DSV Frø Danmark, Slagelse Forhandler JOHANSEN GRAFISK I 9740 2233 DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 www.dsv-froe.dk info@dsv-froe.dk