Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede Skolefritidsordninger, USFO`er, også kaldet Landsbyordninger, konsulenter og chefer for skole og dagtilbud 1 for at afdække fordele og udfordringer ved denne institutionsform i.f.t børn mellem 3 og 6 år. Målet med dette arbejde har været at analysere og vurdere på organisationsformen med henblik på at kvalificere de politiske beslutninger i forhold til masterplanen. Der er blevet diskuteret og udvekslet holdninger og viden, udarbejdet en swott - analyse 2 og en vurdering på fordele og udfordringer set igennem forskellige perspektiver. Definitioner Ifølge Folkeskoleloven er der mulighed for at organisere dagpasning i forbindelse med undervisningstilbud på skoler med max. 150 elever. I Assens Kommune er der aktuelt tre såkaldte landsbyordninger, en betegnelse, der ikke indgår i lovgivningen, så i det efterfølgende vil de betegnes som Udvidede Skolefritidsordninger. Ifølge loven er disse institutionstyper enten USFO (Udvidet Skolefritidsordninger) eller Samdrift efter 24 A. I Assens Kommune er de tre dagpasningstilbud USFO`er. USFO: Udvidet Skole Fritidsordning er omfattet af Folkeskolelovens 55, stk.1 jf. 3, stk. 4 og disse ordninger skal godkendes i Undervisningsministeriet. Der kan modtages børn fra 3 års alderen. Samdrift: Efter folkeskolelovens 24 A. Ordningen godkendes af Kommunalbestyrelsen og er omfattet af Dagtilbudslovens retningslinjer. Skole og vuggestue/børnehave har adskilte budgetter men fælles leder og fælles bestyrelse med skolen. 1 Bilag 1 oversigt over deltagere i arbejdet 2 Bilag 2 Swott-analyse 1
Fakta Assens Kommune Form Antal børn 3 Gummerup USFO - godkendt af UVM 54 børnehavebørn 109 skolebørn Dreslette USFO - godkendt af UVM 29 børnehavebørn 132 skolebørn Flemløse USFO - godkendt af UVM 36 børnehavebørn 78 skolebørn Sammenfatning. I drøftelsen om fordele og udfordringer af USFO`er som organisationsform er konklusionen ikke helt enkel, den vil kunne analyseres mere detaljeret via bilagene. Der er en række fordele ved denne organisationsform, så som arbejdet omkring overgange fra børnehave til skole, hvor børnene kender rammerne, de voksne og de andre børn og den gennemgående tænkning/pædagogik, som præger institutionen. Kendskabet til hinanden børn imellem, børn og personale imellem og børn / forældre og personale imellem og i forhold til samarbejdet mellem pædagoger og lærere er en stor styrke. Dernæst er der stordriftsfordele ift. økonomi, administration, lokaler m.m. Bestyrelsesarbejdet er rettet mod både børnehave og skole. Endelig er det af stor betydning for forældrene, at børnene kan blive i deres nærmiljø, og dermed understøtter organisationsformen lokalsamfundene. ne er primært på det organisatoriske og samarbejdsmæssige niveau imellem Skole og Undervisning og Dagtilbud og Børnesundhed. Assens kommune har 3 skoler med Udvidet SFO ud af 15 skoler. Der er 28 dagtilbud samt 4 dagplejedistrikter på Dagtilbudsområdet. 3 Oplysninger pr. august 2008 fra Skole - og dagtilbudsafdeling. 2
Udvidede Skolefritidsordninger bliver ledet af skolelederen, som refererer til Skolechefen. Afdelingslederne af børnehaverne deltager i ledermøder under dagtilbud, dog uden samme kompetence, som den øvrige institutionsledergruppe, men de indgår i det faglige fællesskab. De referer til Skolelederen, hvor Dagtilbudsledere referer til Dagtilbudschefen. Kommunalbestyrelsen har det overordnede tilsyn med alle decentrale enheder. Dagtilbud og Børnesundhed fører Kvalitets - og udviklingstilsyn med dagtilbud, og Skoleafdelingen fører tilsyn via kvalitetsrapporter og skolesamtaler med skoler og SFO`er, således ligger tilsynsforpligtigelsen for Udvidede SFO`er i Skoleafdelingen. På baggrund af drøftelse om fordele og udfordringerne fandt arbejdsgruppen, at rigtig mange fordele og udfordringer var generelle for alle de pædagogiske institutioner, der er i kommunen, og at de alle er lige afhængige af den faglige kvalitet i organisationen, for eksempel: Er god ledelse afgørende uanset organisationsform! Arbejdet med negativ social arv - der kan være såvel fordele som ulemper i denne organisationsform - et lokalt kendskab kan være en fordel eller en ulempe for det enkelte barn /familie afhængig af, hvordan viden bliver anvendt ligesom i alle andre organisationsformer. Overgange for børn lykkedes rigtig godt her og lykkedes også rigtig godt under andre organisationsformer. Samarbejde pædagog/lærer lykkedes godt her - og lykkedes også godt under andre organisationsformer. At pædagoger og lærere fastholder deres særlige fagkompetence. Bilag 1 Deltagerkreds i arbejdsgruppen: Esben Krægpøth dagtilbudschef Lissen Møller skolechef Michael Graugaard skoleleder Gummerup Steen Brogaard afdelingsleder Gummerup Henrik Djurhuus Skoleleder- Fremløse Carsten Ørum - Afdelingsleder Flemløse Ole Mortensen - Skoleleder Dreslette Bettina Laugesen - Afdelingsleder Dreslette Merete Storgaard Jensen - Konsulent Gitte Nielsen - Konsulent 3
Bilag 2 Udvidet Skolefritidsordninger på Folkeskoler D. 17.4.2008 SWOTT- analyse udarbejdet af Steen Brogaard, Ole Mortensen, Bettina Laugesen, Merete S. Jensen og Gitte Nielsen En SWOT- analyse er et overskueligt og meget enkelt værktøj, der bruges i arbejdet med at vælge de fremtidige handlinger aktuelt her i forhold til fremtidig institutions struktur jf. Masterplan. SWOTT analysen udfordrer deltagerne til systematisk at se på styrker, svagheder, muligheder og udfordringer. D.v.s. man bliver tvunget til at tage nogle særlige briller på og ser nogle aspekter, som man måske ikke ville have fået øje på, hvis man umiddelbart skulle beskrive de udvidede skolefritidsordninger. Samtidig er det en styrke ved metoden, når den gennemføres af deltagere, der har forskellige positioner og perspektiver i forhold til temaet. Styrker Børn lærer af børn også med forskellige alder. God udnyttelse af personale, lokaler og ressourcer. Tryghed i ansættelse flere muligheder i ansættelsen for pædagoger. Mulighed for fælles lærings og udviklings syn i en sammenhængende organisation. Anerkendelse af forskellige professionelle perspektiver til forskellige opgaver Svagheder Inspisthed ikke at være selvkritiske nok At være/blive konfliktsky Større fokus på barnets sociale og personlig udvikling frem for faglig progression eller omvendt! Social fastholdelse overgange Skoleficiering af dagtilbudsområdet Manglende udsyn Ledelse med skolefaglig baggrund Personafhængigt Ikke underlagt kravene i dagtilbudsloven 4
Barnet ses i et helhedsperspektiv Faglig læring, udvikling, inspiration og samarbejde (pædagog til lærer og lærer til pædagog) Forældre kan aflevere børn et sted, fælles forældrearrangementer trygt og nemt. Økonomiske stordriftsfordele Fælles informationsstrategi, It og Av udstyr m.m. Helhed i samarbejdet vedr. børn med udviklingsvanskeligheder / udsatte familier Overgange for børn kendt og trygt Målrettet kompetenceudvikling ift. opgaverne. Personalegruppe er ligeligt fordelt mellem pædagoger og lærere! At arbejde sammen nedbryder for forståelser Geografisk nærhed Muligheder Videndeling Udviklingspotentiale i tværfagligt samarbejde - med anerkendelse af hinandens forskellige professionelle fagligheder Stor distrikter f.eks. ift. udviklingen af evalueringskultur Samordne dagtilbud/skole/fritid Understøtte landsbymiljøer Sammenhængende børneliv 0-13/14 år Læringscentral for dagplejere (trusler) Bestyrelsesarbejdet Lovgivning dagtilbudslov/folkeskoleloven Læringskultur i udskolingen anderledes end i indskolingen Fagpolitiske barrierer En ledelsesstruktur der tilgodeser begge miljøer og kulturer Børn får ikke de samme udviklingsbetingelser og tilbud som i dagtilbud under dagtilbudsloven Skolens læringsforståelse overtager dagtilbuddets habitus Fordomme ift. fælles ledelse (de dårlige eksempler) 5
Spørgsmålene er nu: Har vi styrke til at klare truslerne? Reduceres de svage sider af de eksterne muligheder? Er der flere muligheder end trusler? Har vi flere styrker end svagheder? Arbejdsgruppen nåede ikke at drøfte disse spørgsmål men der nogle generelle overvejelser som er forsøgt beskrevet her. Overvejelser: Mange af de beskrevne styrker og svagheder kan direkte overføres til andre strukturer og organiseringer enslydende problematikker og kvaliteter. At de forskellige perspektiver (barn, forældre, pædagog, lærer, afdelingsleder og leder, forvaltningsledelse og politisk ledelse lovgivning) ikke nødvendigvis er i overensstemmelse. Dagtilbud sikrer skolens overlevelse i de mindre lokalsamfund. Skolen sikrer dagtilbuddets overlevelse i de mindre lokalsamfund. At landsbyordninger succes er afhængige af det personlige lederskab akkurat som det gør sig gældende for alle andre institutionsformer! Kommunalt tilsyn med landsbyordninger skoleafdelingen og/eller dagtilbudsafdelingen? 6
Bilag 3 Vedrørende Landsbyordninger Opgaven er, at beskrive fordele og udfordringer ved landsbyordninger/udvidede SFO ordninger så neutralt som muligt. Her forsøgt set gennem følgende perspektiver: 1. Barneperspektiv 2. Forældreperspektiv 3. Ledelsesperspektiv 4. Medarbejder Perspektiv 5. Organisationsperspektiv 6. Lovgivningsperspektiv Barneperspektiv Fordele Tryghed og nysgerrighed ved overgange Følges med søskende Fællesskab og læring på tværs af aldre Kendte voksne / kendte børn Kontinuitet Fastholdelse i forventninger /Den sociale arv Venskaber og relationer Forældreperspektiv Fordele Ét sted at aflevere børn Ét sted at gå til forældrearrangementer Kendte voksne 3-13 år Tryghed ved overgang til skolen Langsigtet perspektiv på indsats/engagement i samarbejdet med dagtilbud/skole Fastholdelse i positive og negative forventninger og forventninger til samarbejdet 7
Medarbejder / fag perspektiv Fordel Tryghed i ansættelse flere muligheder for pædagoger Faglig læring/udvikling og inspiration Samarbejde / tværfaglighed Tæt samarbejde omkring barnet Kan følge børnene over tid Udvikle samarbejdet mellem professioner Fastholde fagprofessioner Fastholde fokus på opgaven Hvilken profession sætter dagsordenen Ledelsesperspektiv Fordele Fordele ved fælles administration, økonomi, it og av udstyr, lokaler m.m. Større fleksibilitet i opgaveløsning/ personaleressourcer. Ledelse af flere professioner Bredt ledelsesteam Kvalitet/fokus i pædagogikken: dagtilbud, SFO og skole Samarbejdet i ledelsesteamet Skaffe reelt ledelsesrum Organisationsperspektiv Fordele Sammenhæng i lokalsamfund Decentralisering /motivation Bestyrelsesarbejdet Overordnet ledelse skole/dagtilbud? Tværgående opgave på tværs af sektorer herunder tilsyn Ledere på niveau 3 og 4 på ledermøder. En forvaltningsenhed ift. overgange, dialog m.m. 8
Lovgivningsperspektiv Fordele Dagtilbudsloven formål, krav og fokus Folkeskoleloven Bestyrelsesarbejdet Gælder Dagtilbudsloven også for landsbyordninger i Assens Kommune? Etablere dagtilbud/skole/sfo på tværs af sektorer Bestyrelsesarbejdet repræsentanter fra alle afdelinger 9
Bilag 4 Forskelle på USFO og SAMDRIFT Efter Henrik Djurhuus oplæg redigeret pr. 17.12.2008. Udvidet SFO ordning Samdrift efter 24a Procedure Der søges dispensation hos Undervisningsministeriet om at udvide aldersgrænsen for optagelse i SFO ned til 3 år. Dette kan byrådet beslutte efter høring af skolebestyrelsen, men det skal godkendes i Undervisningsministeriet. Kan oprettes efter indstilling fra forældrebestyrelsen og skolebestyrelsen og godkendes af kommunalbestyrelsen. Såvel skolebestyrelsen som forældrebestyrelsen har vetoret. Ønskes en samdrift ikke, kan den ikke etableres. Lovgivning Folkeskolelovens 3 stk. 4 jf. 55 stk. 1 Folkeskolelovens 24 a samt bekendtgørelser nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter mv. og dagtilbudsloven Ledelse Skolelederen. Fælles leder af begge tilbud. Der kan være en daglig leder af dagtilbuddet. Bestyrelse Skolebestyrelse USFO`s forældre kan efter godkendelse i UVM blive tillagt valgret og valgbarhed på lige fod med forældre til børn i skolen. Fælles bestyrelse Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om antal af forældre/medarbejder repræsentanter fra dagtilbud og skole. Forældrebetaling Børnepasning. Overenskomst Intet maksimum! Overenskomst med Danmarks Lærerforening og BUPL. Maksimalt 25 %. af driftsudgiften Overenskomst med Danmarks Lærerforening og BUPL. 10
Andet Folkeskoleloven. En forvaltningsenhed. Folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Der er altså to regelsæt men med fælles leder og fælles bestyrelse udgør det én forvaltnignsenhed. Økonomi En bestyrelse et budget En bestyrelse to budgetter 11