Notat Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti budget 2019 Økonomi og Løn 20-09-2018 Resumé Hvert år til budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem at budgettere skatter, tilskud og udligning på baggrund af egne beregninger (selvbudgettering) eller på baggrund af statens beregninger for udviklingen i hele landet (statsgaranti). Beslutningen træffes som en del af vedtagelsen af budgettet. For at kunne træffe et kvalificeret valg mellem de to budgetteringsmetoder har Økonomi og Løn lavet et skøn over indtægtsgrundlaget med udgangspunkt i kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag og indbyggertal/betalingskommunefolketal henholdsvis det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. På nuværende tidspunkt skønnes, at kommunen vil få et samlet tab på 2,7 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Beregningerne er dog baseret på en række antagelser om udviklingen i både kommunens egen udvikling og udviklingen på landsplan, og der kan være en betydelig risiko ved at selvbudgettere. Omvendt kan vi risikere at gå glip af en gevinst ved at vælge statsgaranti. Det er primært ændringer i vækstskønnene på landsplan, som kan ændre konsekvenserne af selvbudgettering. Som følge af risiciene ved selvbudgettering anbefaler Økonomi og Løn, at Kommunalbestyrelsen vælger at budgetlægge med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som også er lagt til grund for det fremlagte budgetforslag. Risikoen ved at selvbudgettere reduceres imidlertid, jo flere kommuner som vælger selvbudgettering. Indtil videre har 8 kommuner meddelt KL, at de ønsker at selvbudgettere. Hvis antallet af selvbudgetterende kommuner forøges væsentlig, kan Økonomi og Løn komme med en ny anbefaling. Dette vil i givet fald ske senest til 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2018, hvor der skal tages endelig stilling til valg mellem statsgaranti og selvbudgettering. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag og selvbudgettering Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag og folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, folketal og hertil knyttede tilskudsog udligningsbeløb. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019 beregnes med 1/5
udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2016, korrigeret for de skønnede virkninger af diverse lovændringer og fremskrevet med statsgarantiprocenten på 11,1 pct. Ved valg af statsgaranti sker der ingen efterregulering efter de faktiske forhold. Kommuner som selvbudgetterer vil derimod blive reguleret ud fra det faktiske forhold. En eventuel afregning vil ske i 2022. Ved hjælp af KLs tilskudsmodel har Økonomi og Løn lavet et skøn over konsekvensen af selvbudgettering for Faaborg-Midtfyn Kommune til budget 2019. Resultatet fremgår af følgende tabel. Det vurderes, at selvbudgettering på baggrund af de nuværende skøn vil give en umiddelbar gevinst på 2,9 mio. kr. KL skønner dog at der vil kommen en efterregulering i 2022 på 5,6 mio. kr., hvorfor det samlet set resultere i et tab på 2,7 mio. kr. Ved statsgaranti Ved selvbudgettering Forskel Indkomstskatteprovenu 2.063.679 2.041.109-22.570 Foreløbig tilskud og udligning 987.819 1.013.302 25.483 Nettoprovenu 3.051.498 3.054.412 2.913 Skønnet efterregulering i 2022-5.609-5.609 Samlet provenu inkl. efterregulering -2.695 Det bemærkes at efterreguleringen skyldes, at ministeriet anvender forskellige metoder, når udgiftsbehovet opgøres i den foreløbige og i den endelige beregning. KL tager udgangspunkt i det udgiftsbehov, som vil ligge til grund for den endelige efterregulering. Til kommunens eget skøn er taget udgangspunkt i befolkningsprognosens skøn over folketallet pr. 1. januar 2019. Folketallet er omregnet til et skøn for betalingskommunefolketallet 1 på 51.363 borgere. Udskrivningsgrundlaget er beregnet til 7.820,3 mio. kr. og indkomstskatteprovenuet ved en skatteprocent på 26,1 pct. er 2.041,1 mio. kr. Tilskud og udligning giver et provenu på 1.013,3 mio. kr. I statsgarantien er forudsat et udskrivningsgrundlag på 7.906,8 mio. kr. og et betalingskommunefolketal på 51.143 personer. Det resulterer i et indkomstskatteprovenu på 2.063,7 mio. kr. og tilskud og udligning på i alt 987,8 mio. kr. Beregningen for selvbudgettering er baseret på en række skøn både for udviklingen på landsplan og for Faaborg-Midtfyn Kommune. Skønnene er i sagen natur behæftet med usikkerhed, hvorfor der ikke er garanti for den skønnede gevinst. I det følgende ses nærmere på konsekvenserne af ændringerne i de bagvedliggende antagelser. Dette for at vurdere størrelsen af risikoen ved valg af selvbudgettering. Kommunens egne forudsætninger Ændringer i kommunens egne skøn rykker kun i mindre grad ved resultatet af selvbudgettering. Nedestående tabel viser resultatet ved hhv. en stigning eller et fald i udskrivningsgrundlaget samt en stigning/fald i folketallet. Disse ændringer inden for egen kommunen giver kun udsving i gevinsten/tabet på mellem +/-2,3 mio. kr. og +/-3,7 mio. kr. Ændringer i egne data Gevinst/tab Forskel til standardberegning Standardberegning -2.695 - + 1 % point i udskrivningsgrundlag -392-2.303-1 % point i udskrivningsgrundlag -4.998 2.303 + 100 borgere 1.027-3.722-100 borgere -6.418 3.723 1 Betalingskommunefolketallet svarer til antallet af borgere med bopæl i kommunen, korrigeret for de personer som bor i kommunen, men hvor andre kommuner har betalingsforpligtigelsen. Ligeledes er korrigeret for de borgere, som bor i andre kommuner, og hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har betalingsforpligtelsen. 2/5
Forudsætningerne på landsplan Udviklingen på landsplan kan have større konsekvenser for resultatet af selvbudgettering. For at vurdere betydningen af ændringer i landsskønnene er der lavet en beregning af konsekvenserne, hvis kommunen vælger at selvbudgettere i en situation, hvor væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan ændres med hhv. plus 1 procentpoint og minus 1 procentpoint. Ændringer i landsskøn Gevinst/tab Forskel til standardberegning Standardberegning -2.695 - + 1 % point i udskrivningsgrundlag 22.406 25.101-1 % point i udskrivningsgrundlag -22.406-19.711 Hvis udviklingen viser sig at være 1 procentpoint lavere, så vil kommunen tabe 22,4 mio. kr. på selvbudgettering. Hvis udviklingen omvendt stiger med 1 procentpoint, vil kommunen vinde 22,4 mio. kr. på selvbudgettering. Resultatet af selvbudgettering kan med andre ord svinge betydeligt i tilfælde af ændringer i udskrivningsgrundlaget på landsplan. Vurdering af landsskønnene KL baserer sine skøn for udskrivningsgrundlaget på skønnene i Økonomisk redegørelse fra august 2018. Skønnet for væksten fra 2016 til 2017 er relativ sikker, da 99% på nuværende tidspunkt er lignet. Væksten fra 2017-2018 og 2018-2019 er derimod behæftet med usikkerhed, da udskrivningsgrundlaget ikke er opgjort for hverken 2018 eller 2019. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at sammenligne forventningerne i Økonomisk Redegørelse med andres forventninger til økonomien for dermed at kunne vurdere holdbarheden af skønnene. Nationalbanken er den 12. september kommet med et skøn for udviklingen i den danske økonomi. Nationalbankens skøn for væksten i BNP og udviklingen i lønninger, beskæftigelse og ledighed ligger på linje med skønnene i Økonomisk redegørelse. Dette er med til at understøtte skønnene fra Økonomisk Redegørelse og dermed også understøtte, at der kan være en gevinst ved selvbudgettering. Økonomisk redegørelse* Nationalbanken 2018 2019 2018 2019 Skøn for vækst i BNP (pct.) 1,8 1,8 1,3 1,8 Skøn for lønudvikling (pct.) 2,5 2,8 2,5 3,0 *ØR bilag B26 samt tabel 5.3 Selvom både regeringen i Økonomisk redegørelse og Nationalbanken skønner en øget vækst, så er det stadig behæftet med usikkerhed. Der kan ske væsentlige ændringer i vækstprognoserne indenfor blot et år. Nedenstående tabel viser skønnene fra Økonomisk Redegørelse fra det seneste år vedrørende 2017, 2018 og 2019. Det ses, at skønnet for 2018 er nedjusteret fra 2,9 % i august sidste år til 2,2 % i august 2018. Det svarer til 0,7 procentpoint i løbet af et år. Der er med andre ord også en vis risiko for at skønnene for 2018 og 2019 kan nå at ændres (både i opad og i nedadgående retning) med heraf følgende effekt på konsekvensen af selvbudgettering. 3/5
Skøn fra ØR for udvikling i skattegrundlag for kommuner (%) 2016 2017 2018 Majvurdering 2017 3,8 2,8 3,5 Augustvurdering 2017 3,6 3,0 2,9 Dec 2017 3,6 3,7 3,1 2,0 Maj 2018 3,6 3,1 2,7 2,5 Aug 2018 3,6 3,5 2,2 2,9 ØR Bilag: B24 Andre kommuners valg og betydningen heraf I overvejelserne om selvbudgettering er det også relevant, at indtænke betydningen af de andre kommuners valg af selvbudgettering/statsgaranti. Afhængigt af hvad andre kommuner vælger, vil det påvirke balancetilskuddet i det år hvor efterreguleringen udløses. Det samlede provenu eller tab for selvbudgetterende kommuner indgår i beregningen af kommunernes balancetilskud i efterreguleringsåret. Bloktilskuddet forhøjes eller reduceres alt efter om den faktiske vækst i skat, udgifter og folketal viser sig lavere eller højere end forudsat i statsgarantien. Det er kun de selvbudgetterende kommuner som efterreguleres direkte, men summen af efterreguleringer finansieres via bloktilskudspuljen, som fordeles mellem alle landets kommuner. Derfor vil det typisk være en fordel, at flere kommuner selvbudgetterer, da flere så deler risikoen. Omvendt er det ikke risikofrit at vælge statsgaranti, da også garantikommuner betaler til eventuelle provenugevinster hos selvbudgetterende kommuner. Det anbefales kun at vælge selvbudgettering hvis en større gruppe af kommuner vælger det samme. På nuværende tidspunkt er der kun 8 kommuner som har meddelt til KL at de ønsker at selvbudgettere. Resultatet af tidligere års selvbudgettering/statsgaranti For yderligere at illustrere hvor store beløb der kan være i spil, så vises resultatet af selvbudgettering siden 2007. Som det fremgår har kommunen valgt selvbudgettering i 2007 og 2008 og haft en gevinst på hhv. 30,7 mio. kr. og 9,9 mio. kr. I perioden 2009 til 2018 har kommunen valgt statsgaranti, og vi har dermed i alle årene med undtagelse af 2016-18 undgået betydelige tab på helt op til 87,9 mio. kr. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at vi kunne have fået en gevinst på 4,1 mio. kr. i 2017 og 20,9 mio. kr. i 2018, men det er ikke endeligt opgjort. Gevinsten i både 2017 og 2018 skyldes primært ændringer på skønnene på landsplan 4/5
Valg af udskrivningsgrundlag og resultat tidligere år Mio. kr. Undgået tab Gevinst Budgetvalg Budget 2007 30.734 Selvbudgettering Budget 2008 9.926 Selvbudgettering Budget 2009-87.854 Statsgaranti Budget 2010-21.400 Statsgaranti Budget 2011-35.037 Statsgaranti Budget 2012-31.392 Statsgaranti Budget 2013-70.455 Statsgaranti Budget 2014-64.486 Statsgaranti Budget 2015-19.214 Statsgaranti Budget 2016 1.927 Statsgaranti Budget 2017 (skøn) 4.084* Statsgaranti Budget 2018 (skøn) 20.898* Statsgaranti Total -329.838 67.569 *På nuværende tidspunkt skønnes, at FMK kunne have vundet på selvbudgettering i 2017 og 2018. Det er dog ikke endeligt opgjort. Anbefaling De umiddelbare beregninger tyder på, at kommunen vil opleve et tab på 2,7 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Beregningerne er baseret på skøn, og der kan være en betydelig risiko ved at selvbudgettere. Omvendt kan vi risikere at gå glip af en gevinst ved at vælge statsgaranti, særligt hvis landsudviklingen bliver mere positiv en forudsat. Som følge af risiciene anbefaler Økonomi og Løn, at Kommunalbestyrelsen vælger statsgaranti. Risikoen ved at selvbudgettere reduceres som nævnt ovenfor, jo flere kommuner som vælger selvbudgettering. Indtil videre har 8 kommuner (primært midtjyske kommuner) meddelt til KL at de ønsker at selvbudgettere. Hvis antallet af selvbudgetterende kommuner forøges væsentlig, kan Økonomi og Løn komme med en ny anbefaling. Dette vil i givet fald ske senest til 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2018, hvor der skal tages endelig stilling til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. 5/5