Kvalitetsrapport Delrapport for Dagtilbud nr. 305 Hjortshøj-Hårup-Mejlby
Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...7 Trivsel og sundhed...9 Forældresamarbejde... 10 Oplysninger om ydelser... 13 s sammenfattende vurdering af ydelser... 13 De 6 læreplanstemaer... 15 Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder... 16 Børn med særlige behov... 17 Respekt for grænser... 19 Oplysninger om organisation... 20 s sammenfattende vurdering af organisering... 20 Oplysninger om ressourcer... 23 s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen... 23 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde... 23 s sammensætning... 24 Børnesammensætningen... 24 s medarbejdere... 26 Økonomi... 28 Fysiske rammer... 29 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten... 31 Bilag 1: Oplysninger om dagplejen i dagtilbud 305... 33 Oplysninger om effekt... 33 Oplysninger om ydelser... 35 Oplysninger om organisation... 36 Oplysninger om ressourcer... 37 1
Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni 2007. Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar 2010. 2
Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Barnet udvikler sig, når det får lige nøjagtigt så meget hjælp, at det udnytter sit potentiale fuldt ud og derved klarer den stillede opgave, som skal ligge indenfor nærmeste zone for udvikling. Eks.: Barnet har lært at tage tøj på selv. Har lært at sige til og fra, ved at barnet mærker egne grænser Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder 3
I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger 0 702 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats 0 636 en fokuseret indsats 0 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af 2010. Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. 1 353 1 Budget, s. 146. 4
Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats <3 5 en fokuseret indsats <3 174 en særlig indsats <3 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. 2 606 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning <3 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog <3 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog <3 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 2 Budget, s. 147. 5
Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 62% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 71% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 66% 73% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 70% 84% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 71% 77% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at 3 Ibid. 4 Folkeskoleloven 34, stk. 2. 6
holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder 10 32 0 Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi er godt tilfredse med den kultur og indsats der ydes i dagtilbuddet i forhold til rummelighed. Eks.: I en afd. arbejder vi i familiegrupper Vi laver grupper på tværs i familiegrupperne i afd. samt i Vi arbejder med at tage godt imod nye børn og voksne, ( anerkendende kommunikation) Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. 5 Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7
Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 84% Udgået Udgået - 77% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 57% Udgået Udgået - 54% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for 2007. Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 6 Budget, s. 152. 7 Ibid. 8
Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 85% Udgået Udgået - 77% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi vil arbejde for at fremme børnenes fysiske og psykiske trivsel, handlekompetence og robusthed og styrke deres mulighed for at træffe sunde valg. Eks.: Udeliv, Rytmik, kost, frugtordning, sukkervejledning Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007. Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var 9
tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 78% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 93% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 89% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Et godt og konstruktivt forældresamarbejde er et fælles ansvar og er med til sikre, at barnet i dagtilbuddet trives og udvikler sig positivt. Åbenheden mellem forældre og personale er med til at sikre en tryg start på dagen for barnet og dermed grundlag for en god dag. 8 Budget, s. 149. 10
Indikatorer for, at vi har nået målene er - at forældrene deltager aktivt, ytrer tilfredshed og viser interesse for barnets hverdag - at forældrene kontakter og informerer os om både gode og dårlige stunder - at forældrene tilkendegiver, at informationsniveauet er dækkende - at forældrene viser os tillid og informerer os - at det vi gør hjælper og udvikler Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 20-40 % s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I høj grad Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 64% 71% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 63% 57% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s. 153 11
Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 75% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 75% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 80% 88% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 12
Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. Strategien er at udfordre og stimulere børnenes potentialer, kreativitet og skabertrang ved at skabe tilpassede, varierede og inspirerende læringsmiljøer Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. 11 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. - at barnet opmuntres til at være en del af et forpligtende fællesskab med andre og inddrages i dette fællesskab. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 10 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 13
Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Vi vil arbejde for at fremme børnenes fysiske og psykiske trivsel, handlekompetence og robusthed og styrke deres mulighed for at træffe sunde valg. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og samarbejder om en rettidig indsats Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Vores tiltag skal være: - at vi sender et velkomstbrev til det nye barn og dets forældre. - at vi opfordrer familien til at komme på besøg inden start og orientere sig på hjemmesiden - at vi afholder velkomstsamtaler og får afstemt gensidige forventninger - at vi beskriver dagligdagen via forskellige former for dokumentation - at vi afholder arrangementer for forældrene - at det vi siger, gør vi at der findes overensstemmelse mellem tanke og handling - at vi informerer om barnets almene trivsel og udvikling og indkalder til samtale efter behov - at vi er synlige, hilser og tager ansvar i forældrekontakten Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 14
De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Vi vil øge pædagogernes opmærksomhed, således at vi bliver bedre til at få øje på de børn, der har brug for noget ekstra. Vi vil højne disse børns sproglige niveau og deltagelse ved at sætte fokus på mængden af sproglig kontakt og stimulation i løbet af dagen. Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn børn med handicap børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja Ja Ja 15
Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Pædagogernes opmærksomhed er blevet skærpet, således at vi er bedre til at få øje på de børn, der har brug for noget ekstra. Disse børns sproglige niveau er højnet ved at sætte fokus på mængden af sproglig kontakt og stimulation i løbet af dagen. Krop og bevægelse Vores børn bevæger sig allerede mere end 60 minutter hver dag. Vi har fastholde de 60 minutter. og højnet motivations og vidensniveauet blandt personalet omkring bevægelse. Bla. gennem kurser. Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten september Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Trass Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja 16
Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Hvis Ja, hvilke: Billeder, Video, kreative værkstedsarbejde Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Nogle gange Nogle gange Nogle gange Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Ubesvaret Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ubesvaret 17
Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Gælder indstilling til specialpæd. samt PPR Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. ca. 2. til 3. måneder Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Vi arbejder målrettet med handleplaner og laver pædagogiske indsatser og rammer for barnet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog Tegn til talt (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS Andet: X X X Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 18
Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har udarbejdet politikker i samt lokalt i alle afd. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har afholdt forældretema aften om emnet i alle afd., samt drøftet det i forældrerådene og bestyrelsen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 19
Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Vi har generelt arbejdet med strukturen, samt få afdelingerne til at til at fungerer som en helhed. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 0% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Målet er fremadrettet at lave en kompetenceplan for hver medarbejder i dagtilbuddet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Nej Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Dokumentation og evaluering - statusudviklingssamtaler smtte-model - Personligt udviklingskursus Mød livet fra kærnen.- Krop og bevægelse kursus - sprogkursus -. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 20
Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve Hjemmeside Opslagstavle Møder Hjemmebesøg Andet: 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Tager personlig kontakt - tager emnet op på forældre- og bestyrelsesmøde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I nogen grad Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen 21
Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ekstern leverandør Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I nogen grad 22
Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Vi har en faglig kompetent pædagoggruppe i vores dagtilbud, og udover det pædagogiske arbejde med børnene, lader vi os dagligt udfordre af de mangfoldige og forskelligartede opgaver vi dagligt stilles over for. Godt lokalområde med ressourcestærke familier. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet - 113 9.096 Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet - 165 10.092 Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 98% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 91% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet 120 113 9.096 Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet 165 165 10.092 Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 97% 98%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 91% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området - 786 9.096 Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området - 994 10.092 Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 95% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 97% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Virup skolen, område 3 og Hjortshøj. 23