Beskæftigelsesplan 2014 1
Indhold 1. Indledning og indhold i beskæftigelsesplanen... 3 2. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014... 4 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 5 4. Strategi og mål for den borgerrettede indsats... 7 4.1. Flere unge skal have en uddannelse (mål 1)... 7 4.1.1 Centrale politiske udfordringer... 8 4.1.2 Tidlig og gennemgående fokus på uddannelse... 9 4.1.3 Fokus på fastholdelse i uddannelse... 11 4.2. Færre personer på førtidspension (mål 2)... 12 4.2.1 Kvaliteten i den tværfaglige indsats er afgørende for succes... 13 4.2.2 Integration forpligter på tværs... 14 4.2.3 Fleksjobordningen brandes... 15 4.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3)... 15 4.3.1 Den forebyggende indsats, før den ledige bliver langtidsledige... 16 4.3.2 Den særlige indsats, når den ledige er blevet langtidsledig... 18 5. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats... 19 5.1. Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes (mål 4)... 19 5.1.1. Professionel service til de lokale virksomheder... 19 5.1.2. En målrettet aktiv indsats med udgangspunkt i de lokale virksomheders behov... 20 5.1.3. Differentieret rekrutteringsindsats til de lokale virksomheder... 21 6. Samarbejdet mellem de fire sønderjyske jobcentre... 22 7. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan 2014... 23 8. Budget for beskæftigelsesindsatsen... 24 9. LBR s plan for den virksomhedsrettede indsats... 25 2
Beskæftigelseplan 2014 for Sønderborg Kommune 1. Indledning og indhold i beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplanen er Sønderborg Kommunes samlede plan for, hvordan de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014 bør imødekommes. Planen omfatter dermed en bred vifte af aktører både på det beskæftigelsespolitiske område samt på tilgrænsende politikområder. Planen har til formål at styrke sammenhængen mellem de faktiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer (lokalt og fra Beskæftigelsesministeren) samt danne grundlag for en tværgående og helhedsorienteret indsats for de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplanen indeholder, jf. bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, følgende: 3. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 4. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 5. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 6. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats 7. Samarbejdet mellem de sønderjyske jobcentre 8. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan 2014 9. Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesplan 2014 for Sønderborg Kommune er udarbejdet af Jobcenter Sønderborg i maj/juni 2013. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i beskæftigelsesministerens mål for 2014, og er blevet til på baggrund af inspiration fra temadage og dialogmøder, hvor udfordringer på beskæftigelsesområdet er blevet drøftet af repræsentanter fra Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og Arbejdsmarkedsudvalget (AU). Det skal bemærkes, at arbejdet med beskæftigelsesplan 2014 er udfordret af, at der forventes omfattende ændringer i lovgivningen på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet i andet halvår 2013 som følge af regeringens reformarbejde, hvilket kan ændre vilkårene for beskæftigelsesindsatsen i 2014. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplan 2014. 3
2. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 Ministerens beskæftigelsespolitiske mål er centrale omdrejningspunkter i Sønderborg Kommunes beskæftigelsesplan for 2014. Målene er formuleret således: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26,4 pct., svarende til en stigning på 6,3 procentpoint fra december 2012 til december 2014. Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 174 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 18,3 pct. fra december 2012 til december 2014. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 501 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 22 pct. fra december 2012 til december 2014. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det konkrete mål for dette punkt er endnu ikke fastsat, da måleredskabet er under udarbejdelse. Sønderborg Kommune skal senest i forbindelse med offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen den 31. januar 2014 opstille konkrete niveaumål for alle de beskæftigelsespolitiske mål. Det er i 2014 første gang, at der opstilles kvantitative niveaumål for det fjerde beskæftigelsespolitiske mål. Sønderborg Kommunes indsats i forhold til beskæftigelsesministerens tre første mål behandles i afsnittet om strategi og mål for den borgerrettede indsats (afsnit 4), og det fjerde mål behandles i afsnittet om strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats (afsnit 5). Mange indsatser er dog indbyrdes afhængige, og der vil derfor være elementer, der går på tværs af ministermål, og som er beskrevet flere steder. 4
3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer De kommende års beskæftigelsesindsats i Sønderborg vil være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling. Faldet i beskæftigelsen stabiliseres i 2013, og for første gang siden 2009 forventer Beskæftigelsesregion Syddanmark en mindre stigning i beskæftigelsen i 2014 med 2.000 beskæftigede i Region Syddanmark på baggrund af en normalisering af konjunktursituationen, mens ledigheden forventes at falde med 4,6 pct. Dette skal sammenholdes med, at mere end hver 5. person i Sønderborg i alderen 16 64 år modtager offentlig forsørgelse. Det svarer til ca. 9.600 fuldtidspersoner, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Der er et stort potentiale såvel i Sønderborg som i hele regionen for at nedbringe antallet af offentligt forsørgede. Beskæftigelsen i Region Syddanmark frem til 4. kvartal 2010 og Beskæftigelsesregionens fremskrivning frem til 4. kvartal 2014 (fra Beskæftigelsesregionens Arbejdsmarkedsoverblik jan. 2013) Demografisk set udfordres Sønderborg de kommende år af, at der bliver færre til at forsørge flere. Antallet af borgere over 55 år stiger, mens antallet af borgere under 55 år falder, hvilket resulterer i, at arbejdsstyrken falder over de kommende år. Den faldende arbejdsstyrke vil begrænse vækstmulighederne på sigt, fordi virksomhederne får svært ved at rekruttere tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft lokalt. Kan virksomhederne ikke få kvalificeret arbejdskraft her, søger de den i andre dele af landet eller i udlandet, som det allerede er tilfældet. På den baggrund er en af de store udfordringer for Sønderborg derfor at få de unge til at tage en uddannelse og opnå kvalifikationer, der gør dem i stand til at klare sig i konkurrencen om jobbene på kort sigt og på længere sigt erstatte de ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 5
199 0 Personer 43.000 41.000 39.000 37.000 Arbejdsstyrken Tilbagetræknings - reform Personer 43.000 41.000 39.000 37.000 Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Sønderborg (fra Beskæftigelsesregion Syddanmarks Debatoplæg for Sønderborg, feb. 2013) 35.000 33.000 Beskæftigelsen 35.000 33.000 31.000 31.000 29.000 27.000 Prognose 29.000 27.000 25.000 25.000 199 200 200 200 200 201 201 201 202 202 202 203 4 7 0 3 6 9 2 5 8 1 4 7 De sidste to år har budt på nye reformer indenfor førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. De to sidstnævnte reformer træder i kraft i 2014 og kræver en række ændringer. Borgeren er i centrum og skal i højere grad tage ansvar for sit eget forløb. Med de nye reformer forventer regeringen, at langt færre personer tilkendes førtidspension, men i stedet tilkendes et eller flere ressourceforløb med henblik på, at borgeren kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Ressourceforløbene kræver en høj grad af samarbejde mellem en lang række aktører internt i kommunens forvaltninger samt eksternt fx virksomheder, private sundhedsordninger, speciallæger el. regionssygehusene. Kvaliteten af sammensætningen af ressourceforløbene og det efterfølgende samarbejde på tværs er altafgørende for, at Sønderborg Kommune lykkes med at få antallet af borgere på førtidspension nedbragt og flere tilbage på arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden er faldet i Sønderborg Kommune. Hvor den i april 2012 var på 611 borgere er den i april 2013 kommet ned på 555 borgere. Faldet er især sket inden for de a-kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed i krisens første fase (2008-2010) eks. 3F og Metal, mens nye grupper fra krisens anden fase, primært offentlige ansatte, presser sig på som langtidsledige nu. Virksomhedssamarbejdet er endnu et vigtigt fokusområde i 2014. Samspillet mellem Jobcenteret og virksomheder skal styrkes til gavn for borgerne. Et tæt samarbejde medfører, at Jobcenteret kan tilbyde borgere praktikforløb i virksomhederne og få vigtige informationer om jobåbninger og eventuelle flaskehalse indenfor bestemte grene af arbejdsmarkedet, så uddannelse/efteruddannelse kan målrettes efter konkrete behov på jobmarkedet. Virksomhederne på den anden side får hjælp til at rekruttere og fastholde ansatte, opkvalificere ansatte via jobrotation m.m. Fokuspunkterne for beskæftigelsesindsatsen de kommende år er derfor: Sikre at så mange unge som muligt på kontanthjælp og dagpenge tager en uddannelse Etablere et godt og effektivt samarbejde omkring ressourceforløbene og derved inkludere flere borgere på arbejdsmarkedet Modvirke at en ny gruppe langtidsledige fra krisens anden fase er ledige så længe, at de når at opbruge deres dagpengeret Fortsætte og udvikle virksomhedssamarbejdet til gavn for både borgere og virksomheder Målrette uddannelsesaktiviteter mod konkrete behov på arbejdsmarkedet Alt tyder altså på, at der i de kommende år vil blive mangel på velkvalificeret arbejdskraft, fordi beskæftigelsen stiger, samtidig med at en stor gruppe højt kvalificerede borgere, der er faglærte eller har en mellemlang uddannelse, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at flest mulige bor- 6
gere sikres et aktivt arbejdsliv og en tilknytning til arbejdsmarkedet, og ikke placeres på en midlertidig eller permanent forsørgelsesydelse uden for arbejdsmarkedet. Vækst og udvikling i Sønderborg Kommune sikres ved at optimere det tværfaglige samarbejde omkring borgerne - både i og udenfor kommunalt regi. 4. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 4.1. Flere unge skal have en uddannelse (mål 1) Sønderborg Kommune står overfor alvorlige udfordringer på ungeområdet. Over de senere år er antallet af unge dagpenge- og især kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg steget. 16 pct. af de 18-29 årige i kommunen er på offentlig forsørgelse halvdelen af denne gruppe modtager kontanthjælp. Andelen af unge på offentlig forsørgelse Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge i Sønderborg marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed er derfor en stor udfordring og udgør et vigtigt indsatsområde for både centrale og lokale politiske beslutningstagere, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller kommer i job. Det overordnede mål for indsatsen lyder: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse I dag (april 2013) er der ca. 800 unge kontanthjælpsmodtagere og ca. 330 unge dagpengemodtagere i Sønderborg Kommune. Den fjerdedel af de unge ledige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, modtager en tidlig virksomhedsrettet indsats. Hovedparten af de unge ledige har ingen uddannelse og modtager derfor en indsats rettet mod uddannelse, som tager udgangspunkt i deres forudsætninger og muligheder. Der er tale om en gruppe af unge, som er meget sammensat med hensyn til ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg fordelt på ungegrupper i 2012 7
4.1.1 Centrale politiske udfordringer Med aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet fra den 18. april 2013 vil regeringen skærpe og underbygge dette fokus på uddannelse yderligere. Elementer fra regeringens aftale om en reform af kontanthjælpssystemet: Tre hovedspor for indsatsen: o uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge o uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge o jobrettet indsats til uddannede unge Uddannelseshjælp til alle unge under 30 år, der ikke har en uddannelse (på niveau med SU). Indsats for unge uden uddannelse skal foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum Uddannelsespålæg til alle unge under 30 år uden uddannelse Krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats Koordinerende sagsbehandler for at sikre helhedsorienteret indsats til unge med komplekse problemer Mentor til særligt udsatte unge Skærpede sanktioner Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Reformen kræver, at Jobcentret tilpasser sin indsats overfor målgruppen. Det gælder især det helhedsorienterede og tværfaglige samarbejde. Ungeindsatsens forankring Kontanthjælpsreformen betyder også, at indsatsen for unge uden uddannelse skal varetages uden for jobcentret. Målet med denne beslutning er at bevare et skarpt og entydigt uddannelsesfokus. Kommunen skal placere ungeindsatsen i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Ifølge den politiske aftale kan kommunalpolitikerne vælge to forskellige forankringer: 1. Ungeindsatsen varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Ungeindsatsen flyttes ud på en skole Uanset hvilken forankring politikerne vælger, vil ansvaret for indsatsen forsat være kommunens. Jobkonsulenter fra Ungeteamet skal følge med indsatsen til UU eller en skole. Jobcentret har i 2013 intensiveret samarbejdet med både UU og med VUC. Jobcentret flytter fra august 2013 dele af sagsbehandlingen i forhold til FVU på VUC og tilknytter en mentor specifikt til de unge. UU vil også blive en vigtig samarbejdspartner for jobcentret i forhold til den nye gruppe unge, som vil få et uddannelsespålæg de unge mellem 24 og 29 år samt unge med forsørgerpligt. UU er i henhold til lovgivning kun forpligtet til at arbejde med unge op til 24 år, men det er uundgåeligt, at UU påtager sig et vejledningsansvar for denne gruppe ældre unge uden uddannelse. Det er desuden meget relevant, at der for de ældre unge tilbydes uddannelsesvejledning i forhold til erhvervsuddannelser. 8
4.1.2 Tidlig og gennemgående fokus på uddannelse Unge, som starter deres voksenliv på offentlig forsørgelse, har en mindre sandsynlighed for at få et aktivt arbejdsliv i selvforsørgelse. Unge, der hhv. modtog eller ikke modtog kontanthjælp som 18- årige og deres forsørgelsesstatus fem år senere (Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark) Over 50 pct. af de unge, som debuterer som kontanthjælpsmodtagere som 18-årige, modtager stadig eller igen kontanthjælp som 23-årige. Det er derfor afgørende, at indsatsen mod uddannelse begynder inden de unge tilmeldes jobcentret. Indsatsen skal løftes i fællesskab af de aktører, der er involveret i arbejdet med de unge. Samarbejdet mellem Jobcentret og fx UU, ungdomsuddannelserne, grund- og specialskolerne, andre kommunale forvaltninger og lokale virksomheder skal derfor øges yderligere. Jobcentret og UU vil sammen udarbejde uddannelsesplaner for de unge, som ikke er uddannelsesaktive, allerede inden den unge fylder 18 år. Hermed sikres det, at jobcentret understøtter uddannelsesplanen, hvis den unge senere søger kontanthjælp. En tidlig og aktiv indsats Jobcentret vil sikre, at de unge mødes med en tidlig og målrettet indsats mod uddannelse, som bygger på følgende elementer: Hurtig identifikation af indsatsområder Intensiv aktiveringsindsats Når den unge melder sig ledig, skal den unges forudsætninger, behov, evner, motivation og interesser i forholdt til uddannelse hurtigst muligt identificeres. Ud fra denne viden vil jobcentret sammen med UU iværksætte relevante aktiviteter, som bidrager til at den unge flytter sig i retning af uddannelse. Øget samarbejde og videndeling med UU Det er vigtigt at inddrage UU s viden omkring den enkelte unge i tilrettelæggelsen af indsatsen i jobcentret. Foreligger der fx allerede en uddannelsesplan fra UU vil jobcentrets indsats tage udgangspunkt i denne. Jobcentret har derfor investeret i et tilkøbsmodul til sagsbehandlersystemet WorkBase, som muliggør et itunderstøttet samarbejde med UU s registreringsværktøj UVvej. Modulet støtter videndeling samt direkte kommunikation mellem jobkonsulent og uddannelsesvejleder ved hjælp af læseadgang til hinandens registreringer i den unges sag. UU samarbejder med erhvervsskolerne og har ansat en virksomhedskonsulent, som har til opgave at opsøge praktikpladser til unge, som har gennemført basisforløb på erhvervsskolerne. Jobcentret har etableret et samarbejde mellem UU s virksomhedskonsulent og Jobcentrets Virksomhedsservice for at understøtte opgaven med at øge antallet af praktikpladser til unge under uddannelse. 9
Tidlig og systematisk screening og læse-, skrive- og regneundervisning for unge med behov Der skal sættes fokus på uddannelse allerede så tidligt som muligt. Alle unge bliver, når de melder sig ledige, henvist til en læse-, skrive og regnetest. Viser testen, at den unge har et behov for undervisning, iværksætter jobcentret FVU-undervisning efterfølgende. Jobcentret har indgået et samarbejde med VUC for at sikre, at den unge forbliver i et uddannelsesmiljø. Under FVU-forløbet følges de unge af en af jobcentrets mentorer, som ved behov yder støtte omkring fremmødet. Forløbet afsluttes med en evalueringssamtale, som indeholder en vurdering af den unges fremmøde, progression, uddannelsespotentiale, motivation og en drøftelse af muligheder for en kommende undervisnings- eller uddannelsesforløb. Screeningen er dermed en vigtig del af et afklaringsarbejdet i forhold til at identificere den unges behov for en uddannelsesindsats. Personlig jobkonsulent For at understøtte en gennemgående og helhedsorienteret indsats varetages opfølgningen af en personlig jobkonsulent. Jobkonsulenten arbejder sammen med den unge på at opnå progression hen imod uddannelse. Med udgangspunkt i den unges forudsætninger og problematikker iværksætter jobkonsulenten relevante aktiviteter og følger tæt op på disse. Tilbud for uddannelsesegnede unge Tilbud for ikke-uddannelsesegnede unge o o o o o Kompetenceafklarende forløb Brancheafklarende forløb Motiverende forløb Studieforberedende forløb Forløb, som understøtter kvalifikation af uddannelsesvalg o o o o Forløb med fokus på udvikling af arbejdsog funktionsevne Brobyggende forløb til uddannelse Virksomhedscentre Individuel tilrettelagte tværfaglige forløb (fx i samarbejde med socialpsykiatrien) Bred tilbudsvifte - forløb med fokus på afklaring, motivation og forberedelse Uddannelsesegnede unge, som har de nødvendige kompetencer og evner til at starte på en uddannelse, mangler måske støtte til at træffe et realistisk uddannelsesvalg eller motivationen til at komme i gang. Unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesegnede, har behov for en afklaring af, hvilke problemstillinger, der skal arbejdes med for at de kan blive uddannelsesparate. Tæt opfølgning og evaluering af aktiveringsforløb Hvert forløb tilrettelægges i samarbejde mellem jobkonsulent og den enkelte unge og indgår i den overordnede plan mod uddannelse. Alle forløb følges tæt og afsluttes med en evaluering, som peger på næste skridt i planen. Anvendelse af uddannelsespålæg Når jobkonsulenten (i samarbejde med UU-vejlederen) vurderer, at den unge er uddannelsesparat, kan et uddannelsespålæg med fordel anvendes. Uddannelsespålæg er et redskab, som giver mening, når den unge har forudsætningerne for at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Det er derfor afgørende, at forløbet tilrettelægges med sigte mod at afklare, om den unge er uddannelsesegnet. Unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesegnede, vil fortsætte med et målrettet forløb, som opbygger disse forudsætninger. 10
Brobyggende forløb til uddannelse Individuelt tilrettelagte studieforberedende forløb i ordinær uddannelsesregi kan være et godt springbræt til videre uddannelse for svagere unge. Derfor vil jobcentret samarbejde med VUC omkring GO - et uddannelsesforløb med erhvervsrettet toning. Målgruppen er unge, som på grund af faglige eller personlige udfordringer har haft svært ved at gennemføre et uddannelsesforløb på ordinære vilkår. GO er et kompetencegivende AVU-tilbud med erhvervsrettet toning, som tager afsæt i bevægelsesorienteret og praksisnær undervisning. Forløbet understøtter og motiverer de unge til at blive klare til at fortsætte med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Virksomhedscentre Virksomhedspraktik på et virksomhedscenter er et tilbud målrettet unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesegnede. Under praktikforløbet kan den unge opleve en branche indefra, afprøve sig selv i en realistisk arbejdssituation og udvikle faglige og sociale kompetencer. Under hele processen bliver den enkelte støttet af en mentor på virksomheden. Jobcentret har et tæt samarbejde og en løbende opfølgning med virksomheden for at sikre progression hos den enkelte deltager. Fokus på progression hos de svage unge Især for de svage unge, hvor uddannelse ikke er i umiddelbar rækkevidde, er det vigtigt, at holde fokus på progression og at opstille realistiske delmål på vejen derhen. Jobcentret deltager i det landsdækkende BeskæftigelsesIndikatorProjekt 1 for netop at sætte progression på dagsorden i hver enkelt jobsamtale. Spørgsmålene omkring de enkelte indikatorer gør det lettere for både jobkonsulent og borger at identificere relevante indsatsområder og at arbejde målrettet og resultatorienteret hen mod uddannelse og job. Mentorer Erfaringerne fra forsøget med sociale mentorer, har vist, at en mentor understøtter den aktive indsats og styrker fremmødestabilitet. At være i stand til at fastholde en aktivitet og møde op regelmæssigt er en afgørende forudsætning for at kunne gennemføre en uddannelse. Jobcentret har derfor etableret et eget mentorkorps, som især skal støtte de unge, som har udfordringer, på vej mod uddannelse. Mentorer knyttes til aktiveringsforløb, brobyggende forløb og individuelt tilrettelagte praktikforløb. 4.1.3 Fokus på fastholdelse i uddannelse En stor udfordring i ungeindsatsen er frafaldet fra uddannelserne. Unge ledige, som starter på en uddannelse, har en stor risiko for at falde fra i løbet af det første år. Og unge, som påbegynder en uddannelse, men ikke lykkes med at gennemføre denne, risikerer at falde tilbage til offentlig forsørgelse. Erhvervsskolerne har ansvaret for indsatsen under uddannelse og arbejder på at nedbringe frafaldet og at fastholde den enkelte unge. Der ses imidlertid et stort forbedringspotentiale. 1 BIP omfatter alle kontanthjælpsmodtagere i match 2. Ca. hver 3. måned udfylder både borger og jobkonsulent et spørgeskema. Dataene indgår i et større landsdækkende forskningsprojekt, som er det første af sin slags. For yderlige information se projektet hjemmeside: www.jobindikator.dk 11
jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Det er derfor relevant at se på, hvordan en tværfaglig indsats kan mindske frafaldet fra uddannelserne. Unge, som har behovet, kan støttes - fx gennem en mentor i forbindelse med uddannelsesstart - for at øge deres chance for at gennemføre og opnå erhvervskompetencer. Samarbejdet mellem UU, uddannelsesinstitutioner og jobcentret er dermed også i denne sammenhæng et centralt omdrejningspunkt for indsatsen. Ledige ufaglærte unges og andre unges frafald fra uddannelser påbegyndt i 2010 i Syddanmark 4.2. Færre personer på førtidspension (mål 2) Beskæftigelsesministerens andet mål for 2014 har fokus på de ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Den grundlæggende tanke er, at de svageste grupper af ledige skal have en individuel, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, så arbejdsevnen udvikles og færre personer førtidspensioneres. Målet er samtidig også den grundlæggende tanke i den omfattende reform af førtidspensions- og fleksjobordningen, der trådte i kraft den 1. januar 2013. Her bliver der fra ministerens side lagt særlig vægt på, at indsatsen skal ske på tværs af beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsessektoren, så der kan tilrettelægges en helhedsorienteret indsats for de udsatte ledige. Samtidig understreges det, at der er behov for yderligere samarbejde med virksomhederne, så flere udsatte ledige kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det overordnede mål for indsatsen lyder således: Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Der er i dag lige knap 3.900 fuldtidspersoner på førtidspension (maj 2013) i Sønderborg Kommune. Samtidig ses der en stigning i de ydelsesgrupper, der traditionelt er fødekilde til førtidspensionsordningen, herunder kontanthjælp (KTH) match 2 og 3, langvarige sygedagpengeforløb (SDP) og ledighedsydelse. Udviklingen i fødekilderne til førtidspension i Sønderborg Kommune Personer 2.500 2.000 1.500 1.000 Personer 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 500 0 SDP over 52 uger SDP 26-52 uger Ledighedsydelse KTH match 3 KTH match 2 Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Syddanmark 12
Ved den seneste reform af fleksjob- og førtidspensionsområdet tilbage i 2003 var forventningen, at der ville ske en nedgang i antallet af førtidspensionstilkendelser, og til gengæld en stigning i antallet af visitationer til fleksjob. Det er dog kun den sidstnævnte forventning, der har holdt stik. Der er nemlig sket en betydelig stigning i antallet af visitationer til fleksjob, men der er imidlertid ikke samtidig sket den ventede nedgang i antallet af tilkendte førtidspensioner. Kilde: Jobindsats.dk På baggrund af disse udfordringer er der sat gang i omfattende ændringer i beskæftigelsesindsatsen, som har fokus på helhedsorienterede, tværfaglige indsatser med en rehabiliterende tilgang til de svageste målgrupper. I første omgang er fleksjob- og førtidspensionsreformen trådt i kraft 1. januar 2013, og reformudspillene på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet har ligeledes fokus på helhedsorienterede, tværfaglige indsatser til de svage grupper. Beskæftigelsesindsatsen for disse målgrupper vil derfor i de kommende år i høj grad handle om at udvikle arbejdsevne og ressourcer hos de ledige, som samtidig skal inddrages i processen og føle ejerskab for egen udvikling. Som udgangspunkt er førtidspension ikke længere en mulighed for borgere under 40 år. I stedet skal tilbydes et eller flere ressourceforløb, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Også borgere over 40 år skal tilbydes minimum ét ressourceforløb inden der kan ske tilkendelse af førtidspension med mindre der igen er forhold, som gør det åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. 4.2.1 Kvaliteten i den tværfaglige indsats er afgørende for succes Foruden jobcenteret er der en række aktører, der er afgørende i indsatsen for at forebygge, at så mange personer førtidspensioneres og dermed eksluderes fra arbejdsmarkedet. Det gælder både social- og sundhedsområdet, uddannelsesområdet og virksomhederne i Sønderborg og omegn samt det lægefaglige område. Jobcenteret har gjort sig sine første erfaringer i samarbejdet med de nævnte aktører, og jobcenteret ønsker at udbygge samarbejdet yderligere og motivere til en øget ansvarlighed i forhold til den rehabiliterende indsats. Jobcentret kan med andre ord ikke lykkes med indsatsen alene. Fælles for de borgere, der er i risiko for at ende på førtidspension, er nemlig, at rækken af problemstillinger i borgernes tilværelse omfatter andre problemer end blot ledighed. Der vil typisk være tale om komplekse problemstillinger af både beskæftigelsesmæssig, social, helbredsmæssig og måske uddannelsesmæssig karakter i nogle tilfælde suppleret af mere eller mindre udtalte misbrugsproblemer. 13
En effektiv og virkningsfuld rehabiliteringsindsats kræver derfor, at borgeren sættes i centrum for indsatsen, og at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer for at overvinde barrierer og problemstillinger i forhold til beskæftigelse. Indsatsen må derfor være håndholdt og vil kræve involvering af flere forskellige fagligheder. Sønderborg Kommune har som følge af fleksjob- og førtidspensionsreformen etableret et rehabiliteringsteam med repræsentanter fra både beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet og uddannelsesområdet, og kommunen er derfor godt i gang med implementeringen af en effektiv rehabiliteringsindsats. Teamet møder alle de borgere, som er i fare for at falde ud af arbejdsmarkedet, og indstiller på baggrund af mødet til enten fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. I de tilfælde hvor der ses en om end lille arbejdsevne, der vil kunne udnyttes og muligvis udvikles gennem en tilknytning til arbejdsmarkedet, indstiller teamet til fleksjob. Kan arbejdsevnen ikke umiddelbart udnyttes, har teamets medlemmer til opgave at bringe deres forskellige fagligheder i spil og pege på tilbud fra eget forvaltningsområde, som i samspil med hinanden vil kunne udvikle borgernes arbejdsevne gennem et eller flere længerevarende ressourceforløb. Ressourceforløbene skal være tilpasset den enkelte borgers situation og sigte mod at udvikle arbejdsevnen, når de muligheder som beskæftigelseslovgivningen tilbyder, er udtømte. Beskæftigelsesrettede tilbud er derfor ikke en del i begyndelsen af ressourceforløbet, hvorfor det er afgørende at kommunens øvrige forvaltninger spiller ind, hvis det skal lykkes at indfri forventningerne i fleksjob- og førtidspensionsreformen. En fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde og udviklingen af nye, målrettede kvalitetstilbud, som vil kunne indgå i borgerens ressourceforløb, er derfor essentielt for at indsatsen kan bære frugt og lykkes. For at imødekomme kravet om tværfagligt samarbejde, er der medio 2013 nedsat en styregruppe for Rehabiliteringsteamet, hvor direktøren for forvaltningen Borger og Job sidder som formand, og hvor også direktøren for Social- og Sundhedsforvaltningen indgår. Der er derfor fokus på indsatsen fra øverste chefniveau, ligesom Jobcenter Sønderborg følger indsatsen tæt, og til stadighed evaluerer på Rehabiliteringsteamets indstillinger og de tilbud og indsatser fra kommunens forvaltninger, som indgår i ressourceforløbene. 4.2.2 Integration forpligter på tværs Samarbejde på tværs af forvaltningerne i Sønderborg Kommune er imidlertid ikke kun noget der foregår i ressourceforløbene. Også i den tidligere indsats er det vigtigt med et tværfagligt fokus og et tæt og godt samarbejde, for netop at forebygge, at borgerne bevæger sig ud på kanten af arbejdsmarkedet. En af de målgrupper, som det i særlig grad vil være relevant at have fokus på i den forbindelse, er borgere af anden etnisk herkomst end dansk. Denne gruppe udgør en stor del af de borgere, der i dag er på førtidspension, ligesom gruppen også er overrepræsenteret i de svage målgrupper i jobcentret. 14
Jobcenter Sønderborg vil derfor arbejde målrettet på at etablere tværfaglige samarbejdsrelationer med bl.a. Social og Sundhed samt Børn og Familie omkring disse borgere i 2014. 4.2.3 Fleksjobordningen brandes Reformen af fleksjob- og førtidspensionsordningen har også medført, at fleksjobordningen er blevet ændret og målrettet de ressourcesvage borgere, så et større antal borgere vil kunne fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem et fleksjob, da det nu er muligt at etablere fleksjobs med et lavt ugentligt timetal. Samtidig er tilskudsmodellen til fleksjobordningen ændret, så arbejdsgiver kun skal betale udgiften til det antal timer borgeren arbejder effektivt. Som led i implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen har Jobcenter Sønderborg ansat to fleksjobambassadører, som har til opgave at udbrede kendskabet til fleksjobordningen blandt områdets virksomheder samt etablere fleksjobs til ledighedsydelsesmodtagere. At fleksjobordningen fremover skal rumme de svage borgere betyder dog at arbejdsmarkedet skal det samme. Det kræver derfor et tæt samarbejde med områdets virksomheder, som dels vil blive varetaget af jobcentrets fleksjobambassadører, men som også vil være en opgave på politisk niveau. Sønderborg Kommune er dog på forkant med dette arbejde, da byrådet allerede i 2012 har vedtaget Strategi for et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere. Sønderborg Kommune har dermed forpligtet sig til en aktiv beskæftigelsesindsats, der går på tværs af kommunens forvaltninger, som arbejder sammen om at nå det fælles mål at flest mulige borgere kommer i arbejde og uddannelse. 4.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3) Langtidsledigheden i Sønderborg har været stigende på grund af de omfattende afskedigelser og minusvækst i industrien siden 2008 og 2009. Erfaringer viser, at jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte, jo vanskeligere er det at opnå beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. I løbet af de seneste 2 år (april 2011 april 2013) er udviklingen vendt, og langtidsledigheden i Sønderborg er faldet med 17 pct.. I april 2013 var der 555 langtidsledige personer, hvilket svarer til, at ca. hver fjerde arbejdsløs er langtidsledig. Selvom det er lykkes Jobcenter Sønderborg at vende udviklingen, er langtidsledigheden fortsat en væsentlig arbejdsmarkedspolitisk udfordring. Beskæftigelsesministerens tredje mål fokuserer på at bekæmpe langtidsledigheden. Det overordnede mål for indsatsen lyder således: Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Jobcentret vil bekæmpe langtidsledigheden på to fronter: 1. En forebyggende og tidlig indsats 2. En særlig indsats for langtidsledige 15
Tidspunktet for iværksættelsen af Jobcenterets indsats bliver heraf meget aktuel. Af overlevelseskurven til højre fremgår det, at en tredjedel af de ledige som tilmeldes jobcenteret, er blevet selvforsørgende inden for 3 måneder. Efter 6 måneders ledighed har hele 46 % afmeldt sig, og efter 9 måneders ledighed aftager kurven sit fald omkring 52 %. Tages antallet af tilmeldinger i 2012 (7.314) i betragtning, mindskes gruppen betydeligt frem mod 9 måneders ledighed. Langtidsledigheden skal forebygges på det rigtige tidspunkt og med en målrettet aktiv indsats. Dernæst skal langtidsledigheden bekæmpes med formidling af ordinære jobs og opkvalificering af kompetencer. Til at underbygge indsatsen vil Jobcenteret videreføre nogle af de initiativer, der er udviklet i forbindelse med akutpakkerne og den særlige uddannelsesordning. Særligt den personlige jobformidler har vist sig anvendelig, hvor én og samme person fra jobcenteret og eventuelt også a-kassen hjælper den ledige i job eller uddannelse. Jobcentret vil nedsætte en taskforce bestående af a-kasser, uddannelsesinstitutioner, VEU og repræsentanter fra byggebranchen med det mål at sikre uddannelse og opkvalificering af ledige til de jobåbninger, som større byggeprojekter skaber. 4.3.1 Den forebyggende indsats, før den ledige bliver langtidsledige Nogle grupper er i særlig stor risiko for at blive langtidsledige, jf. nedenstående indikatorer fra rapporten Viden og inspiration om langtidsledighed 2. Den nyledige har en særlig risiko for langtidsledighed, hvis personen opfylder flere af følgende indikatorer: Den ledige tilhører en målgruppe, der aktuelt er udsat på grund af konjunkturudviklingen Den ledige har haft en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en længere årrække Den ledige er over 40 år Den ledige har en anden etnisk baggrund end dansk 2 Mploy, dec. 2012 16
Den ledige har kort eller ingen erhvervserfaring Den ledige er i begrænset omfang parat til eller i stand til at rejse/pendle for at opnå et nyt job Den ledige er i begrænset omfang parat til eller i stand til at skifte branche og jobfunktion Den ledige kan ikke se egne kompetencer anvendt i andre brancher eller jobfunktioner Den ledige har ikke et aktivt netværk ud til virksomheder og arbejdspladser Den ledige søger for få job eller søger job inden for et snævert jobområde Den ledige har personlige karakteristika eller problemer, der gør det svært at opnå job Den ledige har en adfærd, der gør det svært at opnå job Indikatorerne kan bruges til at indikere hvilke risikoprofiler, der kræver en tidlig aktiv indsats i forebyggelsen af langtidsledighed. Med afkortningen af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, og brugen af indikatorer for langtidsledighed kan understøtte jobcentret i at fokusere indsatsen i ledighedsforløbet. Med udgangspunkt i ovennævnte indikatorer er det muligt at målrette og differentiere indsatsen rettet mod bestemte risikoprofiler. Jobcenteret har i arbejdet med akutpakkerne erfaret, at den personlige kontakt med én og samme jobkonsulent styrker dialogen med borgeren. Derfor vil jobcentret sikre, at den enkelte ledige så vidt muligt møder den samme jobkonsulent i hele ledighedsforløbet. Jobcentret vil tilbyde ledige hyppigere jobsamtaler, som en støtte i jobsøgningen. Den personlige jobkonsulent: Det første møde mellem den personlige jobkonsulent og den ledige skal etableres inden for den lediges første måned på dagpenge eller kontanthjælp. Under mødet er fokus rettet mod den lediges videre forløb hos jobcenteret, som tilrettelægges med baggrund i ovennævnte indikatorer. Den ledige informeres og vejledes om at udnytte mulighederne i lovgivningen, således at den ledige bliver i stand til, at have størst mulig indflydelse på eget ledighedsforløb. Jobkonsulenten sørger for en høj aktivitet hos den ledige i form af aktiv jobsøgning, virksomhedsvendt aktivering eller målrettet opkvalificering via korte erhvervsrettede kurser. Der arbejdes konstant hen imod arbejdsmarkedet og med en afklaring af den lediges fastlåsningsproblematikker 3, ressourcer og udviklingsmuligheder. Introforløb: Alle jobklare ledige over 30 år inviteres til en samtale inden for den første måned af ledighedsforløbet. Under samtalen præsenteres den ledige for Introforløbet, som sætter den ledige i stand til at benytte sig af jobcenterets relevante muligheder i jagten på sit næste job. Derudover opfordres den ledige til at finde et kort erhvervsrettet kursus eller en virksomhedsvendt aktivitet. Hvis ikke den ledige har fundet og påbegyndt et kort erhvervsrettet kursus eller en virksomhedsvendt aktivitet inden for de første 3 måneders ledighed, deltager vedkommende i et Introforløb. Introforløbet indeholder: - Arbejdsmarkedet generelt Præsentation af aktuelle jobåbninger - FVU-afklaring - Jobsøgningsteknikker og -metoder - Præsentation af tilbudsviften - Anvendelsen af 6 ugers selvvalgt uddannelse - Virksomhedsbesøg 3 Fastlåsningsproblematikker dækker over forskellige problemer, der fastlåser den ledige i ledighed. Det kan eksempelvis være manglende kompetencer, manglende erfaring, manglende mobilitet, forkert jobsøgningsadfærd og metoder og personlige karakteristika, der gør det svært at opnå job. Problemerne kan opstå undervejs og forstærkes i løbet af ledighedsperioden ved eksempelvis tab af selvværd og selvtillid, tab af kompetencer og netværk. 17
Forløbet bliver fulgt op af en samtale med en jobkonsulent, som hjælper den ledige med at finde et kort erhvervsrettet kursus eller en relevant virksomhedsvendt aktivitet. Jobcenteret ønsker at sikre, at jobklare ledige får etableret en aktivering tidligt i ledighedsforløbet. Studier på området viser, at et tydeligt krav om aktivering motiverer den ledige til at finde arbejde. 4 Jobværksted: Alle nyledige får derudover tilbud om en individuel rådgivning i forhold til jobsøgningsadfærd og -teknikker samt hjælp til udarbejdelse af cv og ansøgningsmateriale. Rådgivningen udmøntes også i udvidelse af den lediges faglige og geografiske mobilitet. 4.3.2 Den særlige indsats, når den ledige er blevet langtidsledig Uanset effektiviteten af den forbyggende indsats vil der være en gruppe, som det ikke lykkes at få hurtigt i job eller uddannelse i en periode med lav vækst. Fastlåsningsproblematikkerne hos den langtidsledige er mere udtalte, fordi en længere ledighed påvirker den lediges selvværd, selvtillid, kompetencer og netværk ud på arbejdsmarkedet. Det er nødvendigt at iværksætte forløb, der kan hjælpe de langtidsledige i job, f.eks. via kurser og efteruddannelse til brancher med gode jobmuligheder. Jobcenteret vil fastholde et fokus på de lokale virksomheders behov for kompetencer og arbejdskraft. Arbejdsmarkedsudvalget kan i den forbindelse overveje initiativer, som vil motivere lokale virksomheder til at bidrage med tilbud, opkvalificering og job til gruppen af langtidsledige og motivere ledige til at modtage tilbud på Jobcentret. Formidlingsindsatsen: Ledige, som ikke i samarbejde med sin personlige jobkonsulent, lykkes med at komme i job eller uddannelse i løbet af det første ledigheds år, tilbydes ekstra støtte fra en jobguide. Jobguides forankres i Virksomhedsservice og har direkte kontakt med arbejdsmarkedet. Jobguides arbejder på at matche den enkelte langtidsledige med virksomheder indenfor brancher eller områder med gode jobmuligheder. Det kan betyde, at den langtidsledige bliver udfordret på en højere grad af faglig og geografisk mobilitet. Opkvalificering forud for ansættelse: I forbindelse med den særlige uddannelsesordning, er der et behov for kompetenceafklaring og opkvalificering af de ledige. Det gode samarbejde med VEU-centret ønsker jobcentret videreført i 2014. Med afsæt i virksomhedernes behov, skal de langtidsledige i højere grad tilbydes kurser og efteruddannelse inden for områder med mangel på arbejdskraft. Opkvalificeringen prioriteres ligeledes til stillinger på arbejdsmarkedet hvor der efterspørges konkrete kurser. Jobrotation: Jobcenteret vil have fokus på at formidle jobrotationsstillinger til de langtidsledige. Jobrotation er et effektivt værktøj til bekæmpelse af langtidsledighed, fordi den ledige får opkvalificeret sine kompetencer og udvikler sit netværk på arbejdsmarkedet. En analyse foretaget af COWI for Beskæftigelsesregion Nordjylland konkluderer, at 80 pct. er selvforsørgende to uger efter et afsluttet jobrotationsforløb. 4 Samspil.info, nr. 58. 6. juni 2013. 18
5. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats 5.1. Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes (mål 4) Samarbejdet mellem Jobcenteret og de lokale virksomheder i Sønderborg har udviklet sig meget siden 2008. Antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering er øget fra ca. 160 personer i oktober 2008 til ca. 580 personer i oktober 2012. Antallet af aktiverede fortæller noget om Jobcenterets evne til at samarbejde med de lokale virksomheder. Således vurderer Beskæftigelsesregion Syddanmark, at Jobcenter Sønderborg har den næstbedste samarbejdsgrad i sammenligningen med de øvrige sønderjyske jobcentre. Figuren til højre omhandler de sønderjyske jobcentres samarbejdsgrad og andelen af virksomhedsrettet aktivering i Syddanmark fra oktober 2011 til oktober 2012. Det overordnede mål for indsatsen lyder således: Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Kontaktfladen er blevet væsentlig større, og det er på tide, at overveje nye strategier for det fremtidige samarbejde med virksomhederne i og omkring Sønderborg Kommune. Jobcenteret har derfor etableret en ny enhed i februar måned 2013, som hedder Virksomhedsservice. Virksomhedsservice understøtter indfrielsen af Beskæftigelsesministerens fjerde mål for 2014 gennem en: 1) professionel service til de lokale virksomheder 2) målrettet aktiv indsats med udgangspunkt i de lokale virksomheders behov 3) differentieret rekrutteringsindsats til de lokale virksomheder 5.1.1. Professionel service til de lokale virksomheder Med etableringen af Virksomhedsservice vil jobcentret sikre en løbende klar og professionel kommunikation med virksomhederne. Virksomhedsservice vil fungere som en entydig fælles indgang for virksomhedernes kontakt til jobcenteret. Virksomhedernes henvendelser til Virksomhedsservice besvares hurtigt og effektivt. Hvis virksomheden præsenterer et specifikt behov, tilknyttes en jobkonsulent, som afklarer og hjælper virksomheden. Ind- 19
kommende jobordrer af alle typer registrerer Virksomhedsservice i en database - Jobbørsen. Jobbørsen anvender alle jobkonsulenter til at give de ledige tilbud om beskæftigelse. Virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob. Jobcenteret har en opsøgende kontakt til det lokale arbejdsmarked. Jobkonsulenten aflægger virksomhederne besøg og informerer om jobcenterets tilbud til virksomhederne. Virksomheden bliver orienteret om: 1) Jobnet din online jobbank 2) Rekruttering 3) Virksomhedspraktik 4) Voksenlærlinge elever over 25 år 5) Opkvalificering af ledige ved ansættelse 6) Løntilskud 7) Fleksjob 8) Jobrotation - efteruddannelse af medarbejdere Virksomhederne som allerede har et etableret samarbejde med jobcenteret, bliver kontaktet med jævne mellemrum, således at eventuelle nye behov kan imødekommes. Alle virksomhedsrettede tilbud følges op med en personlig kontakt fra jobcenteret. 5.1.2. En målrettet aktiv indsats med udgangspunkt i de lokale virksomheders behov Kvaliteten i og effekten af den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for de forskellige grupper af ledige afhænger af et tæt samarbejde med virksomhederne, bl.a. om at stille pladser til rådighed. Den virksomhedsrettede aktivering er et centralt redskab i aktiveringsindsatsen, blandt andet fordi det er det mest effektive redskab i forhold til at bringe ledige i job. Virksomhederne opfordres til at bidrage med så mange pladser som muligt. Det er i den forbindelse også vigtigt at ansvarliggøre virksomhederne omkring indsatsen. Fast-track løsning for virksomhedstilbud: Det er vigtigt for jobcenteret at understøtte den lediges kontakt til arbejdsmarkedet. En ledig borger, som har aftalt et specifikt virksomhedstilbud, skal have mulighed for at få oprettet tilbuddet inden for 2 hverdage. Fast-track løsningen forudsætter, at kommunikationen mellem jobcenteret og virksomheden digitaliseres. Virksomhedspraktik og løntilskud: Ofte vil virksomhedspraktikker og løntilskudsansættelser blive anvendt til de jobklare ledige, der har brug for hjælp til at finde et job eller overvejer brancheskift. Det er derfor vigtigt, at der etableres et tilstrækkeligt stort antal pladser på virksomhederne til de jobklare ledige, så deres kompetencer ikke går tabt under ledighed, og så deres tilknytning til arbejdsmarkedet kan bevares. Pladserne kan også bruges til at afprøve ledige i forskellige brancher og jobområder, hvis der vurderes at være behov for afklaring af uddannelsesvalg eller brancheskift. I forbindelse med brancheskift kan der være behov for at lave kombinationsforløb, der både omfatter virksomhedspraktik og korte erhvervsrettede kursusaktiviteter. De udsatte grupper af ledige har brug for ekstra støtte og motivation for at lære at kunne klare sig på en arbejdsplads. Mange har en række andre barrierer ud over ledighed, f.eks. helbredsmæssige eller sociale 20
barrierer, som stiller særlige krav til indsatsen. Det er afgørende for den fremadrettede indsats for de udsatte grupper, at der kan findes et tilstrækkeligt antal virksomheder, der holdningsmæssigt og fagligt er indstillet på at bidrage til at tage hånd om gruppen på trods af de ofte mangeartede og komplekse barrierer, som gruppen har. Virksomhedscentre: Virksomhedscentre er et velegnet koncept for samarbejde mellem jobcentret og virksomheder om at få de udsatte ledige ud på en rigtig arbejdsplads. I et virksomhedscenterforløb motiveres den ledige til job eller uddannelse gennem et praktikforløb, hvor der undervejs også arbejdes med den lediges øvrige problemer. Jobcenteret har tilknyttet mentorer til alle virksomhedscentre, som understøtter den lediges vej ind på arbejdsmarkedet. Konceptet udbredes til flere virksomheder og antallet af virksomhedscentre udbygges løbende. Opkvalificering: Den virksomhedsvendte indsats er en væsentlig faktor til at sikre kompetenceløft af arbejdsstyrken i Sønderborg Kommune både den beskæftigede og den ledige. Flere analyser viser, at virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Da en stor del af arbejdsstyrken i Sønderborg er ufaglært, er det nødvendigt med et bredt samarbejde om at sikre, at så mange borgere som muligt får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcenteret vil bidrage med et opsøgende arbejde, hvor der blandt andet vil være fokus på at hjemhente voksenlærlingeforløb og jobrotationspladser. Voksenlærlingeforløb - Mange ufaglærte voksne har en række barrierer ift. uddannelse. Bl.a. kan økonomi være en hindring, da voksne ofte har en række forpligtelser, som gør det vanskeligt at klare sig på SU eller lærlingeløn. Via voksenlærlingeordningen kan ufaglærte få mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på gunstige økonomiske vilkår. Jobrotation Jobcenteret ønsker at styrke og udbrede anvendelsen af jobrotation. Jobrotation er et effektivt redskab til at give både beskæftigede og ledige et kompetenceløft. Øget brug af jobrotation vil dermed sikre en mere velkvalificeret arbejdsstyrke. I den forbindelse spiller VEU-centeret en vigtig rolle i markedsføringen af ordningen, da VEU-centeret bl.a. har til opgave at lave opsøgende arbejde hos virksomhederne med henblik på vejledning og rådgivning om efteruddannelsesmuligheder. Jobcenteret ønsker at øge samarbejdet med VEU-centeret om anvendelsen af jobrotation. Kombinationsforløb Det er muligt at kombinere ovenstående ordninger. Virksomhederne har mulighed for at opkvalificere en medarbejder fra ufaglært til faglært via voksenlærlingeordningen, eller via grundlæggende voksenuddannelse (GVU), og samtidig ansætte en ledig i en jobrotationsstilling. Jobcenteret ønsker at udbrede ordningen til de virksomheder som ønsker at opkvalificere én eller flere af deres medarbejdere. 5.1.3. Differentieret rekrutteringsindsats til de lokale virksomheder På trods af den aktuelt relativt lave beskæftigelse er der fortsat mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Dermed opstår der løbende ledige stillinger, der skal besættes. Jobcenteret bliver, via den opsøgende virksomhedskontakt i lokalområdet, bekendt med flere af disse jobåbninger. Fremover skal virksomhederne tilbydes en differentieret løsning på deres rekrutteringsbehov. Det betyder, at jobcenteret ønsker at tilbyde følgende: 1) Vejledning i brug af Jobnet 2) Annoncering af stilling på jobnet 3) Udsøgning af CV er fra Jobnet 21