Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole
Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret 2014-2015 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 10 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side 11 Den specialpædagogiske bistand Side 11 Dansk som andetsprog Side 12 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 13 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 14 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 15 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 16 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 17 Elevers valg efter 9. klasse Side 17 Læseprøver Side 18 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 18 side 2
A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser. Skolen er en del af den danske folkeskole og derfor som udgangspunkt underlagt folkeskoleloven. Undervisningen opfattes dog ikke kun som traditionelle skolefag. Dagligdagen på skolen med den integrerede SFO veksler mellem individuelt tilrettelagt undervisning, praktiske aktiviteter, træning i kommunikation, sociale regler osv. Helheden er sat i højsædet. Skolen er inspireret af det amerikanske TEACCH program, som bygger på en forståelse af autisme og Aspergers syndrom som et biologisk (livslangt) handicap. Den pædagogiske praksis på skolen har nogle særlige indsatsområder: 1. at skabe mening for eleverne 2. at udvikle kommunikation 3. at udvikle personlige strategier, regelsæt og støttesystemer med henblik på optimal grad af selvstændighed Et af midlerne til at opnå disse mål er anvendelsen af struktur og visualisering. Strukturen tydeliggøres visuelt f.eks. i indretningen af lokalet, ved brug af skemaer og nedskrivning af sociale regler. Det er ikke i sig selv nok at strukturere - strukturen skal også kunne SES af eleverne. Assessment er ligeledes et centralt begreb. Assessment forstås som en vekselvirkning mellem systematisk undersøgelse/analyse af individet i dets gruppe og systematisk feedback til det lærende barn og dets forældre - en dialogbaseret og kulturskabende læringsform. Skolen tilstræber at give eleverne en række brugbare kompetencer - både faglige og sociale. Elevernes oplevelse af selvværd har ligeledes topprioritet. Skolens værdigrundlag Handicapforståelse Autisme og Aspergers syndrom kan opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, som kendetegnes ved, at barnet har kvalitative afvigelser i sproglig og ikke-sproglig kommunikation kvalitative afvigelser i det gensidige sociale samspil kvalitative afvigelser i fantasibetonet udfoldelse/forestillingsevne Autisme og Aspergers syndrom er overvejende biologisk betingede. Børnene har ofte ingen eller ringe forståelse for, at andre mennesker har andre tanker og følelser, end de selv har og manglende evne til at leve sig ind i hvilke tanker og følelser, der rører sig i andre. Individuel tilgang På Krabbeshus Heldagsskole ønsker vi at give eleverne en så tryg, meningsfuld og sammenhængende hverdag som muligt. Med fokus på struktur, organisering, differentiering og forudsigelighed i det daglige pædagogiske arbejde bidrages der til en positiv udvikling, øget selvtillid og øget livskvalitet hos vores elever. Undervisningen er tilpasset den enkelte elevs særlige behov for konkretisering og visualisering. Respekten for den enkelte elev er afgørende og personalet handler ud fra faglige vurderinger til elevens eget bedste. Den enkelte elev ses i et helhedssyn. Læring af skolemæssige og sociale færdigheder sideordnes. Der arbejdes i hele skoleforløbet med, at eleverne får lært redskaber, der gør det muligt for dem at indgå i sociale sammenhænge. Aktiviteterne gennem skoleforløbet tilrettelægges med henblik på forberedelsen til et aktivt ungdoms- og voksenliv. Skole-hjem samarbejde Samarbejdet mellem forældre, personale og elever vægtes højt. Forældres viden om deres barn er unik, og det er derfor vigtigt, at de inddrages i indsatsen omkring barnet. side 3
B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? 3 4 4 4 3 4 4 4 Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer 4 3 2 1 0 Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer 1 Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning 1 Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. 3 De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af 3 bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering 1 På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. 1 Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. 3 Skolen arbejder systematisk med at skabe 3 succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4
Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Krabbeshus Heldagsskole har ikke taget særlige initiativer i dette skoleår for at skabe faglige udfordringer for alle elever. Der laves altid individuelle elevplaner med det formål at skabe passende udfordringer til den enkelte elev. Det kan nævnes, at vi i dette skoleår har en enkelt elev, der skal aflægge FSA prøver i alle fag - alle skriftlige prøver, digital prøve i geografi samt 4 mundtlige prøver - dansk, engelsk, historie (udtræk) og fysik. Eleven skal fortsætte sin skolegang hos os i 10. klasse, hvor det er planen, at han skal aflægge prøver på FS10 niveau. Hvilke handlinger er der foretaget? Vi har et elevplansudvalg, som designer en ny skabelon for den individuelle elevplan, der modsvarer de udfordringer, der er i reformen. Noget af det, der er fokus på, er at de opstillede mål skal være målbare f.eks på en skala fra 1-4. Indikatorer på at målene er nået Elevplansudvalget færdiggør sit arbejde i skoleåret 2014-2015. Vurdering side 5
Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At skolens elever skulle få en bevidsthed om at være en del af et større fællesskab / skolevæsen. At eleverne fik oplevelser i den omkringliggende natur. Hvilke handlinger er der foretaget? En stor del af skolens elever deltog i det store fællesarrangement på Strandtangen i august 2013 sammen med elever fra de andre skoler. Ca. 80 børn og voksne deltog i Galatheas ekspedition på Limfjorden d. 23. september. Indikatorer på at målene er nået Der blev taget mange fotos fra de arrangementer, eleverne deltog i. De giver fortsat anledning til samtaler mellem børn og voksne. Flere klasser har fået øjnene op for mulighederne i at undervise udenfor klasserummet. Vurdering Vi tænker, at vi stille og roligt bliver bedre til at bruge vores natur og de mange muligheder, vi har til rådighed lige uden for døren. side 6
Skolens selvvalgte indsatsområde Læseplan socialfag Skolen har gennem de sidste par år haft fokus på undervisning i 'socialfag'. Faget er ikke beskrevet nogen steder og der har derfor naturligt nok hersket usikkerhed om, hvordan undervisning og træning i sociale færdigheder kunne gribes an. Det har afstedkommet, at en arbejdsgruppe på skolen har udfærdiget en 'læseplan' for faget med inspiration til aktiviteter og materialer. Læseplanen blev præsenteret på et møde i pædagogisk råd tidligere på året. Den blev meget positivt modtaget - det er en stor hjælp at have noget konkret at forholde sig til, når man arbejder med dette fag - uanset om man er ny medarbejder på skolen eller hører til de mere erfarne. Læseplanen betragtes ikke som værende statisk, den kan løbende suppleres og udbygges med nye ideer og materialer. Revision elevplansskabelon Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe, der er igang med at revidere den individuelle elevplan. Dette arbejde fortsætter i skoleåret 2014-2015. Ambitionen er at få skabt en elevplan, der er enkel og overskuelig samt endnu skarpere i sine målsætninger for den enkelte elev. side 7
Skoleåret 2014-2015 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Se skolens selvvalgte indsatsområder. Handleplan Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier side 8
Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Se skolens selvvalgte indsatsområder. Handleplan Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier side 9
Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Skolen har udvalgt 5 områder, der skal have særlig opmærksomhed i årene 2014-2016: Teambuilding Forældresamarbejde Socialfag - læseplanen implementeres Forebyggende stresshåndtering Målbare læringsmål for alle Handleplan Der arbejdes både fælles og individuelt med disse områder. Tiltag, der sikrer livskraft og handling bag læringsområderne er: Fælles oplæg om et eller to temaer Der udleveres en bogpakke til hvert team, indeholdende litteratur om læringsområderne Der 'pakkes' en lille inspirationskuffert, der giver gode ideer til at komme i gang Alle medarbejdere tildeles 20 timers individuel udviklingstid - efterfølgende præsentation af eget læringsprodukt Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At der holdes møder med fokus på de meldte kompetencer At PPT udøver vejledning med fokus på de valgte områder At medarbejdernes kompetencer inden for de 5 områder løftes målbart via konkrete måleparametre Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 10
C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Elevernes faglige profil og deres potentialer kortlægges og målsættes via elevplanerne. Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi evaluerer elevplanen løbende og sørger for, at eleven kontinuerligt får de rette udfordringer. 'Assessments' anvendes til at finde det rette kravniveau. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Assessment' er grundstenen i at udvikle det optimale læringsmiljø omkring eleven i sin kontekst. Vurdering og fremadrettet perspektiv Dygtig 'assessment' kræver løbende faglig opgradering og løbende dialog omkring handleplanen med relevante parter. side 11
Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Ikke aktuelt. Skolen har pt. ikke elever med dansk som andetsprog. Vurdering og fremadrettet perspektiv side 12
D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 3 4 Elevrådsarbejde 1 1 Rammesætning 4 4 Klassen 2 2 Den enkelte elev 3 4 Evt. bemærkninger Der sker en løbende evaluering af den enkelte elevs udvikling. Evalueringen kan imidlertid systematiseres mere. Vi har et elevforum og der er udarbejdet principper for deres arbejde. Klassen og den enkelte elev inddrages i undervisningens tilrettelæggelse i det omfang, det giver mening. Kvalitetsrapport 2010 4 3 2 1 0 Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Den enkelte elev Løbende evaluering 4 3 2 1 0 Elevrådsarbejde Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen 1 Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af 1 bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen 3 Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede 3 og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde 1 Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for 1 elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer 3 Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning 3 og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 1 2 3 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 13
Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 0 0 Skolebestyrelser 2 4 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Vi har pt. ikke klasseforældreråd på skolen. Den nye skolebestyrelse vil drøfte, om det kunne være en god ide at have. Kvalitetsrapport 2011 4 3 2 1 0 Forældrene til den enkelte elev 4 3 2 1 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser 1 Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem 1 skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev 1 På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske 1 informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 14
E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder 1,00 Viceinspektør 1,00 Afdelingsledere 1,00 Udviklingskonsulent 0,70 SFO-leder 0,32 USFO-leder Administrativt personale 2,26 Lærere 26,86 27 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere Pædagoger 20,49 21 Pædagogmedhjælpere 6,00 Undervisningsassistenter 1,00 Teknisk serviceleder 1,00 Servicemedarbejdere Psykolog, ergoterapeut, vejledere 4,31 Elevtal Antal elever Antal spor 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Specialklasser 78 11 Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 2013 SFO 77 SFO procent af antal mulige børn 99% Timetal 2013/2014 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt 900 900 1.090 1.110 1015 1.080 1.320 1.470 450 450 560 570 515 540 790 840 430 450 690 780 325 390 70 75 70 75 85 90 2.150 2.205 2.150 2.290 2.475 2.290 2.520 2.790 2.520 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 100 % side 15
Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 2013/2014 Dage pr. elev Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 2013/2014 Dage pr. elev 7,1 357.507 18,4 Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 2013/2014 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 33,1 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² 3.799 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 2013/2014 Timer - samlede midler forbrugt af skolen til uddannelse 30 timer Kursusafgift, deltagerbetaling mv. - samlede midler forbrugt af skolen til udd. 3.060 kr Sygefravær 2013 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 3,7% 3,1% 3,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Psykolog Talepædagog Læsevejleder Ergoterapeut AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt. 1 1 1 1 side 16
F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2014 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 2012/2013 91% 0% 0% 13% 2013/2014 100% 0% 0% 0% Landsgns. 48% 8% 40% 4% 2012/2013 2013/2014 Landsgns. 2013/2014 10. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 17
Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Grøn Gul Rød 20% 10% 0% 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Fremsendes med anbefaling. Afleveringsfrist 15. juni 2014 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Poul Chr. Sørensen Peter K. Nielsen side 18