11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1
Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget af de ydelser, kmmunen sm udgangspunkt tilbyder sine brgere. Den er en ramme fr, hvad der vil være gældende i langt de fleste situatiner, selvm de knkrete afgørelser altid skal ber på et individuelt skøn, g dermed med afsæt i den enkelte brgers frudsætninger g behv. En kvalitetsstandard er således en metde til frventningsafstemning med kmmunens brgere ligesm standarden understøtter, at brgerne får lige muligheder fr at mdtage hjælp at ens situatiner behandles ens. I Randers Kmmune vægtes dialgen med brgeren højt. Dermed vil den prces der leder p til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af brgeren. De frebyggende indsatser pririteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfrdringer brgeren står verfr ikke vkser sig større, men at der tilrettelægges et frløb, sådan at udfrdringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder fr hver deres lvgivningsmæssige mråde. Imidlertid er det vigtigt, at der i frvaltningen samarbejdes med brgeren med baggrund i den samlede livssituatin. Derfr kan brgerne gså pleve, at myndighedssagsbehandleren vil freslå inddragelse af andre kmmunale samarbejdspartnere, fr netp at sikre den helhedsrienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kmmunes frvaltninger g enheder. Der er frskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte mråder. Ngle af fristerne er lvbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kmmune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kmmunens hjemmeside, hvis der søges på rdet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem: Område Målgruppe Randers Kmmune tilbyder støtte til persner, sm har behv fr støtte på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne eller særlige sciale prblemer. Der ydes gså støtte efter 85 til institutinslignende tilbud. Dette tilbud er ikke mfattet af nærværende kvalitetsstandard, der kun dækker brgere der br i egentlig egen blig. Målgruppen fr støtte er vksne ver 18 år med betydelig funktinsnedsættelse eller særlige sciale prblemer. Lvgrundlag Servicelvens 85: Funktinsnedsættelsen bevirker, at der er behv fr scial støtte eller hjælp til daglige funktiner i et væsentligt mfang. Kmmunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, msrg eller støtte samt ptræning g hjælp til udvikling af færdigheder til persner, der har behv herfr på grund af 2
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne eller særlige sciale prblemer Frmål med indsatsen Frmålet med støtte er, at der med udgangspunkt i brgerens behv ydes en rehabiliterende indsats, sm støtter p m brgerens psitive udvikling g/eller vedligehlde et funktinsniveau, således allerede pnåede færdigheder ikke mistes. Dette skal føre til, at brgeren mestrer eget liv i det mfang, brgeren kan, g at støtten gradvis tilpasses brgerens behv. Indhld Niveauet fastsættes individuelt g knkret, ligesm det gså vurderes individuelt g knkret, hvilken type støtte, der skal ydes, g hvrvidt pgaven kan løses ved hjælp af teknlgiske hjælpemidler. Ydelsen tildeles ud fra mindsteindgrebsprincippet, dvs. at når flere metder vurderes at kunne tilgdese brgerens knkrete behv, vælges den mindst indgribende først. Denne metde anvendes i en realistisk peride inden det vurderes, m en mere indgribende i stedet vil være nødvendig. I de fleste tilfælde vil en effekt eller mangel på samme kunne påvises efter 3-6 måneder. Tilbud m støtte består af et individuelt tilrettelagt, midlertidigt frløb. Støtte kan bevilges sm en individuel eller scialpædaggisk støtte i gruppe samt sm rehabiliterende kurser. I særlige tilfælde kan der være tale m en kmbinatin af flere typer støtte. Individuel støtte kan desuden gives sm virtuel støtte (IT-baseret). Bstøtte bevilliger ud fra følgende niveauinddeling støttens mfang Niveau 1 (1 ATA time pr uge) Brgere der mestrer de daglige udfrdringer g praktiske pgaver, der knytter sig til at b i eget hjem, men sm har frdel af frebyggende eller vedligehldende kntakt. med en mere kmpliceret funktinsnedsættelse, der ikke mestrer eller ikke ønsker et samarbejde m flere indsatsmråder/kntakter Niveau 2 (2-3 ATA timer pr uge) Brgere med et mderat nedsat funktinsniveau på enkelte af følgende mråder: mestringen af funktinsnedsættelsen egenmsrg struktur g praktiske færdigheder netværk g evnen til at indgå i sciale relatiner misbrug der er i stand til at prethlde en vis struktur, der understøtter hverdagslivet der kan indgå aktivt i samarbejdet g tage ansvar/medansvar med en betydelig funktinsnedsættelse, der ikke mestrer eller øn- 3
sker et samarbejde med flere instanser/kntakter Niveau 3 (4-5 ATA timer) Brgere med et mderat nedsat funktinsniveau på flere af følgende mråder: mestringen af funktinsnedsættelsen egenmsrg struktur g praktiske færdigheder netværk g evnen til at indgå i sciale relatiner misbrug der er i stand til at prethlde en vis struktur, der understøtter hverdagslivet der kan indgå aktivt i samarbejdet med en tydelig kmpliceret funktinsnedsættelse, der ikke mestrer eller ønsker et samarbejde med flere instanser/kntakter Niveau 4 (6+ ATA timer m ugen) Brgere med et mfattende nedsat funktinsniveau på enkelte eller flere af følgende mråder: mestring af funktinsnedsættelsen egenmsrg struktur g praktiske færdigheder netværk g evnen til at indgå i sciale relatiner misbrug der ikke ved egen hjælp er i stand til at prethlde en struktur, der understøtter hverdagslivet. der- eventuelt efter en længere mtivatinsfase - kan gå aktivt ind i samarbejdet støtten gives med henblik på at støtte brgeren i at blive i egen blig så lang tid, sm det er muligt. Visitatin Ved alle frmer fr støtte tilbydes ledsagelse til læge en gang årligt, med henblik på et helbredstjek. Ledsagelse til aktiviteter Der kan gives støtte til ledsagelse til både selvvalgte g ikke-selvvalgte aktiviteter såfremt brgeren vurderes at være mfattet af målgruppen fr 85. Ikke selvvalgte aktiviteter defineres sm aktiviteter, der har behandlingsmæssig karakter eller sm fx deltagelse i sklemøder mkring sit barn. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter vil først blive vurderet efter servicelvens 97, sm er en specialbestemmelse m ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. Hvis brgeren er fr dårlig til at pfylde betingelserne fr støtte efter 97, kan de selvvalgte aktiviteter gives efter 85 Når en brger søger m støtte i Scialafdelingen, skal der ske en afklaring 4
af støttebehvet. Den samlede udredning fretages af en myndighedssagsbehandler fra Scialafdelingen. Når grundlaget fr vurderingen er på plads, vil det blive besluttet, m vedkmmende kan visiteres til støtte. Under udredningen vurderer myndighedsrådgiver hvilken støttefrm, brgeren skal tilbydes Der visiteres efter sædvanligt mindsteindgrebs-princip, idet rehabiliterende kurser sm udgangspunkt vil være mindst indgribende, dernæst scialpædaggisk støtte i gruppe, mens individuel støtte vil være mest indgribende. Såfremt udredningen fører til bevilling af tilbud m støtte, skal det fremgå af afgørelsen til brgeren, hvilken type støtte, brgeren er visiteret til. Myndighedssagsbehandleren taler med brgeren m, at støtten gives sm et frløb, hvr der er fkus på, at brgeren er i en udvikling hvr målet er at blive i stand til at mestre sit eget liv så gdt sm muligt med så lidt støtte, sm det er muligt. Der kan gives støtte til pgaver, der er med til at vedligehlde brgerens funktinsniveau. Brgeren tilbydes en handleplan jf SEL 141. Igangsætning, pfølgning g afslutning Afgørelse m at tilbyde støtte sendes sammen med bestillingen til det relevante støtteteam, sm tager kntakt til brgeren, når det relevante tilbud står parat. I frbindelse med pstarten kan der være behv fr en fælles samtale mellem brgeren, myndighedssagsbehandleren fra Scialafdelingen g brgerens støtte. Der støttes p i de pgaver, sm er aftalt i bestillingen med henblik på at pnå en frbedring af funktinsevnen, der kan føre til et støtteniveau på et trin lavere g i sidste ende eller peridevist til mestring af eget liv uden eller med minimal støtte ud fra brgerens aktuelle behv. Der følges p på alle nye franstaltninger senest tre måneder efter iværksættelse. Efterfølgende følger myndighedssagsbehandleren p på målene fastsat i bestillingen. Der følges p minimum en gang årligt. Opfølgning kan desuden ske ved, at bstøtten knstaterer ændringer af væsentlig karakter i brgerens udvikling. I disse situatiner har bstøtten pligt til at kntakte Scialafdelingen med henblik på pfølgning. 5
Ved behv fr pfølgning skal bstøtten på yndighedssagsbehandlerens anmdning bidrage med en statusbeskrivelse. Status skal freligge senest 14 dage efter myndighedssagsbehandlerens anmdning. Opfølgninger kan føre til ændring af støtteniveau, til brtfald af støtte eller visitering til andre muligheder, sm bedre tilgdeser brgerens behv. Når det i frbindelse med pfølgning vurderes, at det verrdnede frmål er pnået, afsluttes støtten. Der sendes en afgørelse til brgeren, sm indehlder de knkrete grunde til afgørelse m phør samt klagevejledning. Hvis det verrdnede frmål ikke er nået, skal der udarbejdes en ny bestilling på baggrund af pfølgningen. Denne skal tydeligt beskrive, hvrdan der i næste peride arbejdes hen imd et bedre funktinsniveau. Brgeren skal inddrages i pfølgningen, sm skal ske ud fra dennes individuelle frudsætninger. Kvalitetsmål I frbindelse med pfølgning måler myndighedssagsbehandleren ved hjælp af handleplanen g status fra bstøtten på effekten af indsatsen, g derigennem m indsatsen har haft den frventede betydning fr brgerens udvikling. 6