Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013



Relaterede dokumenter
Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS

TRANSFER TRIVES I DET TRYGGE TREDJE LÆRINGSRUM

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer. Måske er det institutionens lod. at arbejde med fjern transfer. - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Kompetanseutvikling av voksenlæreren *

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Mellem skole og praktik

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Fokusområdet: Praktikopgaven. Omdrejningspunktet i læring i praktik er arbejdet med en arbejdsopgave på praktikstedet således kaldet praktikopgaven

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING.

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

Kursusperiode: 21. januar juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Transfer. - i praksisnær kompetenceudvikling

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

TRANSFER OG PRAKSISNÆRHED

11 Specialiseringsmodul, Organisatorisk læring med særlig fokus på Co-creation i uddannelse

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

Best praksis ledelse i De danske domstole - arbejde med transfer i førlederforløb

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Fra kompetenceudvikling til Hverdagsimplementering. Hvordan skabes forandringer hos frontmedarbejdere i den daglige praksis?

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Den motiverende samtale i grupper

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Tak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Introduktion til undervisningsdesign

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Mit indlæg omkring transfer

DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 5: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI II LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

com : : *

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Læringsmå l i pråksis

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Transfer - En overset ledelsesopgave Morgenmøde d. 13/10/17 og d. 24/10/17

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Medarbejdere evaluering

Vejlederadfærd Den svære balancegang. Tværfaglig temadag for vejledere - Jette Marcussen

PUBLIKATIONSLISTE HELLE HEDEGAARD HEIN

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Fra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

UCL på engelsk/opdateret september 2015

SDU s principper for evaluering af uddannelseselementer

Når børn vælger litteratur. Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Velkommen til bostedet Welschsvej

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Transkript:

Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte uden for undervisningen er det centrale Transfer indebærer læring, og læring indebærer transfer I transfer fokuseres der på personens overførelse af noget, han eller hun har lært i situation 1, til situation 2. Traditionelt er transfer derfor et psykologisk kognitivt begreb. I dag: Møde mellem individ og situation (situeret læring)

Hvorfor fokus på transfer? Transfer er den centrale pædagogiske udfordring, fordi 1. Al skolebaseret uddannelse bygger på forestillingen om transfer. Særligt vigtigt i erhvervs- og professionsrettede uddannelser 2. Et utal af undersøgelser viser, at man ikke anvender det, man lærer i uddannelsen, uden for uddannelsen Hvorfor?

Transfer tænkning Vi spørger ikke: Hvad har du lært på kurset/ i uddannelsen? Vi spørger ikke: Hvad kan du anvende fra kurset/ uddannelsen? Vi spørger: Hvad anvender du fra kurset?/uddannelsen?

Udgangspunktet der baner vejen for transfer Traditionelt: Jeg kunne godt tænke mig at lære Alternativ: Jeg/vi kunne godt tænke mig at gøre anderledes Hvad skal der til, for at jeg/vi kan komme til at gøre dette? Hvilke færdigheder skal jeg/ vi have? Hvilken viden skal jeg/ vi have? Hvilke holdninger skal udvikles? Hvem skal involveres? Hvornår gør vi hvad? Spørgsmål: Hvad vil du gerne gøre anderledes i din praksis?

Tre transferfaktorer og relationen imellem dem Anvendelses Situationen: Fx praktik på arbejdsplads en Indlæringssituationen Fx i skolen Den studerende

Anvendelsessituation Før, under og efter Vi er i praktikken 30, 20, 50 pct. Før: Praktikstedet spørger til den studerendes ønske om/behov for at kunne gøre noget nyt eller noget bedre Under: Praktikstedet planlægger opfølgning på læring i skolen Praktikstedet har kontakt med den studerende Praktikstedet følger med i, hvad den studerende lærer Praktikstedet supplerer med praksiserfaringer Efter (Transferklima): Praktikstedet interesserer sig for den studerendes viden og færdigheder Praktikstedet giver mulighed for at afprøve det lærte Supervision: Opmuntring og sparring Løbende feedback Post-training dagbøger Spørgsmål: Hvis I var anvendelsessituation, hvad kunne I så gøre for at understøtte transfer?

Den studerende (1): Motivation for at anvende Hvad har den studerende behov for at gøre i sin praksis? (at kunne sætte sig mål) Hvor tydeligt fremstår anvendelsessituationen i forbindelse med indlæring? (medinddragelse) Self-efficacy: Tiltro til egne evner og modstand mod forandring Anerkendes den studerende for at gøre noget nyt?

Den studerende (2): Transferkompetence Kunne tænke abstrakt og se abstrakte ligheder / identiske elementer Kunne diagnosticere sin praksis Kunne se på sin praksis med nye øjne (det nye i det gamle og ikke kun det gamle i det nye) Kunne huske, hvad man har lært eller erfaret Kunne transformere sin viden og færdigheder Kunne tænke over, hvordan man kan anvende det lærte = metekognition

Indlæringssituationen (1): I dybden med lidt I dybden med få ting, frem for at læsse en masse viden på Øve, gentage, øve Mestring Undervisning, der skaber forståelse; de studerende skal kunne mestre stoffet ved at forklare forhold eller sammenhænge. Ikke bare gengive, hvad man har lært men forklare, hvorfor man skal lære det. Skabe forbindelse til anvendelsessituationen Nær og fjern transfer Simulering Praksisrelatering Følge viden/færdigheder ud i anvendelsessituationen Visualisering af situationer i praksis, hvor viden /færdigheder kan anvendes Bevidsthed om muligheder og begrænsninger for anvendelse

Indlæringssituationen (2): Træning af abstraktionsevne Eksempel: Enkelt tilfælde, der er typisk for hele arten Løsrivelse fra konteksten og fra de synlige konkrete elementer fx gennem variation af eksemplerne Den studerende skal give eksempler og forklaringer i tilknytning til disse, således at hun viser, at hun har forstået, hvad eksemplet er et eksempel på. Underviser, vejleder fastholder kobling mellem eksempel og princip, teori osv.

Indlæringssituationen (3): Differentiering Forskellige udgangspunkter: Fra første til sidste modul (progression) Fra konkret til abstrakt tænkning Differentiering Fra viden i praksis til viden om praksis Fra forudsete til uforudsete situationer Fra nær transfer til fjern transfer

At anvende teori i praksis Handlingsanvisning Fremgangsmåde til at udføre en opgave Redskab til læsning og tolkning af en situation Hot og cool actions Forståelsesramme Skaber mening og sammenhæng Sætter handlinger og praksis i perspektiv Udviklings af fag- eller professionsidentitet Bliver en del af et praksisfællesskab med et bestemt sprog

Opsummering 1 Anvendelses Situationen: Fx praktik på arbejdsplads en Indlæringssituationen Fx i skolen Den studerende

Opsummering 2 Lære Anvende Den studerendes ansvar Lære Undervisning i anvendelse Anvende Underviserens ansvar: Hvem?, hvad?, hvordan?

Nyere litteratur på dansk Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2004) Teori i praksis. Hans Reitzels Forlag Wahlgren, B. (2009) Transfer fra uddannelse til arbejde. www.ncfk.dk Wahlgren, B. (2010) Voksnes læreprocesser. Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. kapitel 6 Transfer, Akademisk Forlag. Aarkrog, V. (2010) Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard Danmark. Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2012) Transfer. Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarkrog, V. (2012) Refleksion i undervisning, oplæring og praktikvejledning. Munksgaard Danmark.

Litteratur Særnummer om transfer i New Directions for Adult and Continuing Education - year 20130300 - volume 2013 - issue 137 Bates, R. A., Holton, E. F., & Seyler, D. L. (1996). Validation of a Transfer Climate Instrument. Paper presented at the Transfer of Training Academy of Human Resource Development (AHRD), Minneapolis. Busch, T. (1993). Overføring av læring: afhandling for graden dr. oecon., Trondheim Økonomiske Høgskole. Chi, M. T. H., & Bassok, M. (1989). Learning From Examples via Self-Explanations. In L. B. Resnick (Ed.), Knowing, Learning and Instruction. Essays in Honor of Robert Glaser. New Jersey: LEA. Eraut. M. (1994). Developing Professional Knowledge and Competence. London, Washington D.C.: The Falmer Press Judd, C. (1908) The Relation of Special Training to General Intelligence. Educational Review 36, 28-42. Persson, J. (1995). Kontekstens betydning for transfer. Handelsskolen, København. Richman-Hirsch, W.L. (2001). Posttraining Interventions to Enhance Transfer: The Moderating Effects of Work Environments. Human Ressource Development Quarterly, Vol 12, no.2. Tennant, M. (1999). Is learning transferable? In D. Boud & J. Garrick (Eds.), Understanding Learning at Work. London: Routledge. Thorndike, E.L. & Woodsworth, R.S. (1901) The Influence of Improvement in One Mental Function Upon the Efficiency of Other Functions. The Psychological Review, VIII (3) 247-261 Pugh, K.J. & Bergin, D.A. (2006). Motivational Influences on Transfer. Educational Psychologist, 41(3) 147-160. Særnummer om transfer i Educational Psychologist, 47 (3), 2012 Tuomi-Grön, T., & Engeström, Y. (2003). Conceptualizing Transfer: From Standard Notions to Developmental Perspectives. In T. Tuomi-Gr hn & Y. Engeström (Eds.), Between School and Work: New perspectives on Transfer and Boundary-Crossing. (pp. 19-38). Amsterdam: Pergamon.