Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder

Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby Opført i 2004 med bygherrerådgivning fra Kuben Management Næst yderst til venstre: Ungdomsboliger Adresse: Plateauet (den gamle Eternitgrund under udvikling), Aalborg Under opførelse med bygherrerådgivning fra Kuben Management Forventet indflytning August-september 2012 De to billeder til højre: Vindere i 1. fase af City in between Strategi for en international og bæredygtig forstad i Det Østlige Aalborg PLADSEN FOR KROPPEN v/team Schønherr A/S og SKOVHUSE v/team Tegnestuen Vandkunsten A/S

SAMLET INDHOLDSFORTEGNELSE Analyse af Midtbyen... 2 Analyse af Nørresundby...30 Analyse af Vest Aalborg...60 Analyse af Øst Aalborg...90 Side 1 af 119

Midtbyen ANALYSE AF MIDTBYEN Side 2 af 119

Midtbyen INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser... 4 1. Fakta om Midtbyens indbyggere... 5 2. Begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde... 6 3. Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde...10 4. Naboskab og fællesskab...12 5. Oplevelsen af andres syn på boligområdet...14 6. Boligudgifter...16 7. Overvejelser om at skifte bolig...18 8. Forventninger til en fremtidig bolig...19 8.1 Beliggenhed og mobilitet...19 8.2 Boligforhold...21 9. Bilag...28 9.1 Rekodning...28 Side 3 af 119

Midtbyen ANALYSENS HOVEDTENDENSER Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Midtbyen, at den var både indflytningsklar (ikke krævede istandsættelse) og nutidig og moderne. Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres boligområde i Midtbyen, at det var tæt på både cafeer, butikker og kulturlivet, dagligvarebutik(ker), gode transportforbindelser, sport- og fritidstilbud samt også, at det lå i et helt bestemt kvarter. En tendens viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad vil de opleve at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. En tendens viser, at jo yngre personerne er, i jo højere grad oplever de, at deres boligudgifter er en byrde for deres økonomi. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte deres bolig, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo kortere er de villige til at flytte næste gang, de skifter bolig. Flere vil bo i en villa eller et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed og øvrig ejerbolig næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil have en større bolig, både hvad angår antal rum og kvadratmeter næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Side 4 af 119

Midtbyen 1. FAKTA OM MIDTBYENS INDBYGGERE Der er 239 respondenter ud af 428 i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Midtbyen, hvilket svarer til en svarprocent på 56. Med baggrund i undersøgelsens respondenter kan Midtbyens indbyggere mellem 17-79 år beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): 52 procent er mellem 17-29 år af alle mellem 17-79 år 22 procent er mellem 60-79 år af alle mellem 17-79 år 89 procent har ikke børn i husstanden 88 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer 60 procent har en bruttohusstandsindkomst under 300.000 kr. 19 procent er gift, 29 procent er samboende, og 30 procent er single 34 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 13 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere 34 procent er studerende, og 21 procent er pensionister 16 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 24 procent har en ungdomsuddannelse, og 32 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 90 procent er af dansk oprindelse Side 5 af 119

Midtbyen 2. BEGRUNDELSER FOR VALG AF NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for forskellige begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde i Midtbyen. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter ved Midtbyen, der var vigtige for, at personerne valgte at bosætte sig i Midtbyen. I nedenstående tabel 1 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af nuværende bolig. Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse 14 % 50 % 37 % Jeg ville have en terrasse/altan 11 % 33 % 56 % Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig 6 % 47 % 47 % Jeg ville have en have 4 % 14 % 82 % Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig 3 % 10 % 87 % Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 2 % 27 % 71 % Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold 2 % 16 % 82 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Det var afgørende for 14 procent af personerne at bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse, og det var dermed den begrundelse den største andel oplevede som værende afgørende, da de valgte deres nuværende bolig. Derudover var det afgørende for 11 procent, at der var en terrasse og/eller altan til boligen. Det var afgørende eller vigtigt for over halvdelen (53 procent), at boligen var nutidig og moderne, da de valgte den. En miljø- og klimavenlig bolig med energibesparende løsninger var ikke vigtig for 71 procent af personerne, da de valgte deres nuværende bolig. Det var heller ikke vigtigt for 82 procent af personerne, at der var en have. Samme andel fandt det heller ikke vigtigt med en garage eller lukkede parkeringsforhold. At boligen var ældrevenlig var ikke vigtigt for 87 procent af personerne. Dermed var denne begrundelse den mindst vigtige af de medtagne begrundelser for bosættelse i Midtbyen. Nedenstående tabel 2 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af den nuværende bolig. Tabel 2: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende bolig Jeg ville have en have,757 Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold,732 Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,694 Jeg ville have en terrasse/altan,671 Nye variable for begrundelser for valget af nuværende bolig A B C Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse,850 Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig,815 Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig,951 Forklaret andel af variation i variable (i %) 30 % 21 % 15 % KMO=0,694. Bartlett s Test of Sphericity=242,074. P-værdi=0,000. df=21 Side 6 af 119

Midtbyen Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de syv begrundelser sammen til tre faktorer. Disse kan beskrives som følgende: A. Miljøvenlig bolig med udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) B. Indflytningsklar og moderne bolig C. Ældrevenlig bolig Faktor A viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at der var en have, var det også vigtigt, at der var en terrasse og/eller altan og en garage eller lukkede parkeringsforhold, samt at boligen var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 82 procent med en have eller en garage/lukkede parkeringsforhold. Derudover er det ikke vigtigt for 56 procent med en terrasse og/eller altan eller for 71 procent at boligen var miljø- og klimavenlig, jævnfør tabel 31. Faktor B viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at boligen var indflytningsklar, var det også vigtigt, at boligen var moderne. Faktor C indeholder kun ét spørgsmål, hvorved der ikke er et sammenfald mellem vigtigheden af, at boligen var ældrevenlig og andre begrundelser for valget af boligen. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 87 procent, at boligen var ældrevenlig, jævnfør tabel 31. I nedenstående tabel 3 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af det nuværende boligområde. Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 15 % 64 % 21 % Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser 15 % 61 % 24 % Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 14 % 50 % 36 % Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 13 % 57 % 30 % Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område 12 % 40 % 48 % Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 11 % 76 % 13 % Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder 7 % 34 % 59 % Jeg ville bo tæt på familier og venner 5 % 48 % 47 % Jeg ville bo i et område med få nydanskere 5 % 19 % 76 % Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 5 % 18 % 77 % Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 4 % 45 % 50 % Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 4 % 40 % 55 % Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 4 % 33 % 63 % Jeg ville bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 4 % 28 % 68 % Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 2 % 19 % 80 % Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter 1 % 13 % 86 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 7 af 119

Midtbyen Det var afgørende for 15 procent af personerne at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. Det var afgørende for en lige så stor andel at bo tæt på gode transportforbindelser, da personerne valgte deres nuværende boligområde. Det var afgørende for ca. hver tiende (11 procent) at bo tæt på dagligvarebutik(ker), og da det samtidig var vigtigt for 76 procent, er denne begrundelse den, som flest personer fandt afgørende eller vigtig i forhold til de øvrige begrundelser. Da personerne valgte deres nuværende boligområde, var det afgørende eller vigtigt for over halvdelen at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted (64 procent), at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet (70 procent), at bo tæt på venner og familie (53 procent) samt at bo i et helt bestemt kvarter (52 procent). Det var derimod ikke vigtigt for 76 procent at bo i et område med få nydanskere. Samtidig fandt 77 procent det heller ikke vigtigt at bo i et område med gode muligheder for børn, da de valgte deres nuværende boligområde. Det var samtidig ikke vigtigt for 80 procent at bo tæt på det sted, de var vokset op, mens det heller ikke var vigtigt for 86 procent at have adgang til fællesfaciliteter, da personerne valgte deres nuværende boligområde. Af nedenstående tabel 4 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af nuværende boligområde. Tabel 4: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende boligområde Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,799 Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker),709 Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område,642 Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser,632 Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,550 Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,770 Jeg ville bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,691 Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter,664 Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet,747 Jeg ville bo i et område med få nydanskere,721 Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,612 Nye variable for begrundelser for valget af det nuværende boligområde A B C D E F Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,836 Jeg ville bo tæt på familie og venner,801 Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder,638 Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,611 Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelses sted(er),891 Forklaret andel af variation i variable (i %) 15 % 12 % 12 % 9 % 8 % 8 % KMO=0,731. Bartlett s Test of Sphericity=804,807. P-værdi=0,000. df=120 Side 8 af 119

Midtbyen Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til seks faktorer. Disse seks faktorer kan forklares som følgende: A. Beliggenhed B. Sundhed med fællesskab og fællesfaciliteter C. Roligt og homogent område D. Familiære rødder og nærhed til venner og familier E. Gode vilkår for børn med nærhed til grønne områder F. Nærhed til arbejdsplads/uddannelsessted I faktor A var beliggenhed afgørende og vigtig for valget af det nuværende boligområde. Personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på cafeer, butikker og kulturlivet, fandt det samtidig vigtigt at bo tæt på både dagligvarebutik(ker), gode transportforbindelser, sport- og fritidstilbud. Det var samtidigt vigtigt at bo i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 50 procent at bo tæt på sports- og fritidstilbud, jævnfør tabel 33. Da personerne repræsenteret ved faktor B valgte deres nuværende boligområde, var det vigtigt at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab. Samtidig var det vigtigt for disse personer at bo tæt på offentlige sundhedstilbud og have adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at ingen af begrundelserne var vigtige for mere end 40 procent. Det ikke var vigtigt for henholdsvis 68 procent og 63 procent at bo tæt på offentlige sundhedstilbud eller bo et sted med et godt naboskab/fællesskab. Det var heller ikke vigtigt for 86 procent, at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Faktor C viser, at de personer, der fandt det vigtigt at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, også fandt det vigtigt at bo ugeneret af støj fra trafik og naboer og at bo i et område med få nydanskere. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 79 procent, at bo i et område med få nydanskere eller for 50 procent at bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer, jævnfør tabel 33. Da personerne repræsenteret ved faktor D valgte deres nuværende boligområde, var det vigtigt at bo tæt på venner og familie. Samtidig var det vigtigt for disse personer at bo tæt på det sted, de var vokset op. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 80 procent at bo tæt på det sted, de er vokset op, jævnfør tabel 33. Faktor E viser, at personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på naturen og/eller grønne områder, også fandt det vigtigt at bo i et område, hvor der var gode vilkår og muligheder for børn. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 59 procent bo tæt på grønne områder/naturen eller for 77 procent, at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, jævnfør tabel 33. Den sidste faktor F indeholder kun en begrundelse, hvorved der ikke er sammenfald mellem, at det var vigtigt at bo tæt på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet og andre begrundelser. Side 9 af 119

Midtbyen 3. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for tilfredshed med bolig og boligområde. Dette belyses ligeledes i forhold til, hvilken betydning personernes alder har for tilfredsheden med både boligen og boligområdet. Derudover analyseres sammenhængen mellem personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde Af nedenstående tabel 5 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og ligeledes, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfreds % Antal Alder 17-24 år 45 % 49 % 6 % 100 % 78 25-29 år 42 % 49 % 9 % 100 % 45 30-39 år 56 % 44 % 0 % 100 % 27 40-49 år 50 % 36 % 14 % 100 % 22 50-59 år 64 % 36 % 0 % 100 % 14 60-69 år 61 % 32 % 7 % 100 % 28 70-79 år 52 % 44 % 4 % 100 % 25 Alle 50 % 44 % 6 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,127. P-værdi = 0,122 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at halvdelen (50 procent) er meget tilfredse med deres nuværende bolig, og kun 6 procent er utilfredse med deres bolig. Tabellen viser derimod ingen variationer i forhold til alder, hvad angår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig. Af tabel 6 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes fremgår det, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfreds % Antal Alder 17-24 år 63 % 33 % 4 % 100 % 78 25-29 år 53 % 44 % 2 % 100 % 45 30-39 år 56 % 41 % 4 % 100 % 27 40-49 år 50 % 50 % 0 % 100 % 22 50-59 år 71 % 29 % 0 % 100 % 14 60-69 år 68 % 29 % 4 % 100 % 28 70-79 år 60 % 36 % 4 % 100 % 25 Alle 60 % 37 % 3 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,011. P-værdi = 0,900 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 10 af 119

Midtbyen Tabellen viser, at 60 procent er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens 3 procent er utilfredse. Samtidig ses der ingen variation i forhold til alder, hvad angår personernes tilfredshed med deres boligområde. I nedenstående tabel 7 ses på forholdet mellem, hvor tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, og hvor tilfredse de er med deres nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget tilfredse 41 % 9 % 0 % 50 % Tilfredse 18 % 24 % 2 % 44 % % Utilfredse/Meget utilfredse 1 % 5 % 1 % 6 % Alle 60 % 37 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,730. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, hvilket betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde og omvendt. I tabellen ses det, at 41 procent af alle er meget tilfredse med både deres bolig og boligområde, mens hver fjerde (24 procent) er tilfredse med både boligen og boligområdet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at kun 1 procent er utilfredse med både boligen og boligområdet. Dette skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med enten boligen eller boligområdet, jævnfør tabel 5 og 6. Det interessante er, at kun 1 procent er utilfredse med boligen og meget tilfredse med boligområdet, og ingen af dem, der er utilfredse med boligområdet, er meget tilfredse med boligen. Side 11 af 119

Midtbyen 4. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes alder har betydning for, hvorvidt de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Dernæst analyseres hvilken sammenhæng der er mellem oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet og tilfredsheden med henholdsvis nuværende bolig og nuværende boligområde. I tabel 8 fremgår det, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, samt hvorledes personernes alder påvirker deres oplevelse. Tabel 8: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke % Antal Alder 17-24 år 8 % 10 % 38 % 44 % 100 % 78 25-29 år 9 % 29 % 38 % 24 % 100 % 45 30-39 år 4 % 41 % 33 % 22 % 100 % 27 40-49 år 18 % 32 % 32 % 18 % 100 % 22 50-59 år 36 % 43 % 14 % 7 % 100 % 14 60-69 år 25 % 29 % 39 % 7 % 100 % 28 70-79 år 20 % 32 % 36 % 12 % 100 % 25 Alle 13 % 26 % 36 % 26 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,380. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Tabellen viser, at 62 procent af personerne i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. Samtidig ses det, at personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet i høj grad varierer med deres alder. Resultaterne viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. For de 17-24 årige ses det, at 44 procent slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens dette gælder for mellem 7-12 procent af de 50-79 årige. Samtidig oplever 8 procent af de 17-24 årige, at de i høj grad er en del af naboskabet og fællesskabet, mens mellem 20-36 procent af de 50-79 årige oplever dette. Side 12 af 119

Midtbyen Af nedenstående tabel 9 fremgår forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med den nuværende bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse % I høj grad 9 % 4 % 1 % 13 % I nogen grad 12 % 13 % 1 % 26 % I mindre grad 18 % 15 % 3 % 36 % Slet ikke 11 % 12 % 2 % 26 % Alle 50 % 44 % 6 % 100 % Gammaværdi = 0,130. P-værdi = 0,154 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne viser ikke en sammenhæng mellem de to spørgsmål. Dermed har graden af personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde ingen betydning for deres tilfredshed med nuværende bolig eller omvendt. I tabel 10 ses forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds/Meget utilfredse % I høj grad 8 % 5 % 0 % 13 % I nogen grad 17 % 9 % 0 % 26 % I mindre grad 19 % 15 % 2 % 36 % Slet ikke 17 % 8 % 1 % 26 % Alle 60 % 37 % 3 % 100 % Gammaværdi = -0,014. P-værdi = 0,881 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Som det var tilfældet for resultaterne i tabel 9, er der ingen sammenhæng mellem de to spørgsmål i tabel 10. Dermed har graden af personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde ingen betydning for deres tilfredshed med nuværende boligområde eller omvendt. Side 13 af 119

Midtbyen 5. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan personernes alder påvirker denne oplevelse. Derudover analyseres den indbyrdes sammenhæng mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres boligområde og deres tilfredshed med boligområdet. I nedenstående tabel 11 ses, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan alder påvirker denne oplevelse. Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt % Antal Alder 17-24 år 33 % 66 % 1 % 100 % 77 25-29 år 33 % 67 % 0 % 100 % 45 30-39 år 31 % 61 % 8 % 100 % 26 40-49 år 18 % 82 % 0 % 100 % 22 50-59 år 43 % 43 % 14 % 100 % 14 60-69 år 44 % 48 % 7 % 100 % 27 70-79 år 32 % 64 % 4 % 100 % 22 Alle 33 % 64 % 3 % 100 % 233 Gammaværdi = 0,011. P-værdi = 0,909 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Kategorien Negativt/Meget negativt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at hver tredje (33 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens kun få (3 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt. Tabellens resultater viser, at personernes oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde, ikke varierer med deres alder. Side 14 af 119

Midtbyen Af tabel 12 fremgår forholdet mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, og hvor tilfredse de er med boligområdet. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredshed med boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget positivt 24 % 9 % 0 % 33 % Positivt 34 % 28 % 2 % 64 % Negativt/Meget negativt 1 % 1 % 1 % 3 % % Alle 60 % 38 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,415. P-værdi = 0,001 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 233 respondenter. Kategorierne Negativt/Meget negativt og Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne i tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfreds personen er med nuværende boligområde, i jo højere grad oplever vedkommende, at andre omtaler boligområdet positivt og omvendt. Tabellen viser, at hver fjerde (24 procent) er meget tilfredse med deres nuværende boligområde og samtidig oplever, at andre omtaler boligområdet meget positivt. Derudover oplever 28 procent, at andre omtaler deres boligområde positivt og samtidig er tilfredse med området. Der er 1 procent af personerne, der er utilfredse med boligområdet og samtidig oplever, at andre omtaler det negativt. Den lave andel skyldes primært, at kun få er utilfredse med boligområdet (3 procent) samt oplever, at andre omtaler det negativt (3 procent), jævnfør tabel 6 og tabel 11. Side 15 af 119

Midtbyen 6. BOLIGUDGIFTER I nærværende afsnit redegøres for personernes månedlige boligudgifter. Det belyses ligeliges, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for personernes økonomi. Det undersøges ydermere, hvilken betydning personernes alder har for henholdsvis deres boligudgifter og byrden af disse. Af tabel 13 fremgår personernes månedlige boligudgifter samt hvordan personernes alder påvirker disse. Tabel 13: Månedlige boligudgifter Månedlige boligudgifter* 0-2.999 kr. 3.000-5.999 kr. 6.000-9.999 kr. 10.000+ kr. % Antal Alder 17-24 år 11 % 71 % 17 % 1 % 100 % 76 25-29 år 7 % 64 % 29 % 0 % 100 % 45 30-39 år 8 % 46 % 19 % 27 % 100 % 26 40-49 år 5 % 43 % 38 % 14 % 100 % 21 50-59 år 0 % 43 % 43 % 14 % 100 % 14 60-69 år 7 % 61 % 21 % 11 % 100 % 28 70-79 år 24 % 64 % 12 % 0 % 100 % 25 Alle 9 % 61 % 23 % 7 % 100 % 235 Gammaværdi = 0,107. P-værdi = 0,169 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien 10.000+ kr. er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) I tabellen ses det, at 84 procent af personerne har en månedlig boligudgift, der ligger mellem 3.000-9.999 kr., hvoraf de 61 procent har en boligudgift mellem 3.000-5.999 kr. Derudover viser resultaterne, at personers boligudgifter ikke varierer med deres alder. Side 16 af 119

Midtbyen I nedenstående tabel 14 fremgår det, hvorvidt personerne oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvordan deres alder påvirker denne oplevelse. Tabel 14: Byrde af boligudgifter Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde % Antal Alder 17-24 år 5 % 27 % 46 % 22 % 100 % 78 25-29 år 11 % 44 % 42 % 2 % 100 % 45 30-39 år 15 % 44 % 37 % 4 % 100 % 27 40-49 år 9 % 44 % 41 % 5 % 100 % 22 50-59 år 14 % 50 % 21 % 14 % 100 % 14 60-69 år 29 % 57 % 14 % 0 % 100 % 28 70-79 år 32 % 56 % 8 % 4 % 100 % 25 Alle 14 % 42 % 35 % 10 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,467. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. I tabellen ses det, at knap halvdelen (45 procent) oplever, at deres boligudgifter enten er en tung eller meget tung byrde for deres økonomi, mens kun 14 procent ikke oplever deres boligudgifter som nogen byrde for deres økonomi. Resultaterne viser, at personernes alder påvirker, hvorvidt de oplever husstandens boligudgifter som værende en byrde for deres økonomi. Det betyder, at boligudgifterne i højere grad opleves som en byrde, jo yngre personen er. For knap hver fjerde (22 procent) af de 17-24 årige opleves husstandens boligudgifter som en meget tung byrde for deres økonomi, mens det kun gælder for 4 procent af de 70-79 årige. 88 procent af de 70-79 årige oplever deres boligudgifter som enten en mindre eller ikke nogen byrde, mens det kun gælder for hver tredje (32 procent) af de 17-24 årige. Det er således de yngste personer i Midtbyen, der oplever deres boligudgifter som værende en byrde for deres økonomi. Side 17 af 119

Midtbyen 7. OVERVEJELSER OM AT SKIFTE BOLIG I følgende afsnit redegøres for personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Af tabel 15 fremgår personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden, og ligeledes hvordan disse overvejelser påvirkes af personernes alder. Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja Ja, hvis * Nej % Antal Alder 17-24 år 94 % 3 % 4 % 100 % 78 25-29 år 84 % 4 % 11 % 100 % 45 30-39 år 81 % 0 % 19 % 100 % 26 40-49 år 50 % 32 % 18 % 100 % 22 50-59 år 31 % 31 % 38 % 100 % 13 60-69 år 36 % 32 % 32 % 100 % 28 70-79 år 8 % 32 % 60 % 100 % 25 Alle 67 % 14 % 19 % 100 % 237 Chi-square=103,918. P-værdi=0,000. df=12 Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. *Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. I tabellen ses det, at 67 procent af personerne på et tidspunkt i fremtiden vil skifte bolig, mens 14 procent kun vil skifte bolig, hvis deres livssituation eller helbred betinger det. Der er således 19 procent af personerne, som under ingen omstændigheder ønsker at skifte bolig i fremtiden. Der er stor forskel mellem de forskellige aldersgrupper, og specielt mellem de 17-24 årige og de 70-79 årige. Næsten alle (94 procent) mellem 17-24 år vil skifte bolig i fremtiden, mens kun 4 procent ikke vil skifte bolig i fremtiden. Der er dog kun 8 procent af de 70-79 årige, der vil skifte bolig i fremtiden, men hver tredje (32 procent) vil gerne skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil 60 procent af de 70-79 årige under ingen omstændigheder skifte bolig i fremtiden. Side 18 af 119

Midtbyen 8. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG I følgende afsnit belyses personernes forventninger til en bolig, såfremt de ønsker at skifte bolig i fremtiden. 8.1 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor de personer, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig. Derudover belyses forholdet mellem den forventede fremtidige boligtype og den forventede fremtidige bystørrelse. Dernæst undersøges personernes mobilitet i forhold til, hvor langt de ønsker at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Af tabel 16 fremgår det, om personerne forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 16: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 15 % Nej 58 % Ved ikke 27 % Antal 191 Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilke også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Der er 15 procent, som forventer, at de vil flytte fra Aalborg Kommune næste gang de flytter, mens mere end hver fjerde (27 procent) endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet. I nedenstående tabel 17 fremgår det, hvor personerne, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 17: Forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 3 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 3 % Mindre by mellem 500 og 10.000 borgere 3 % Mellemstor by mellem 10.000 og 20.000 borgere 7 % Større by over 20.000 borgere 0 % Storby (Aarhus eller Odense) 35 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 45 % Ved ikke 3 % Antal 29 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de 15 procent, som forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer knap halvdelen (45 procent) at flytte til Hovedstaden/Storkøbenhavn. For mere end hver tredje (35 procent) gælder det, at de vil flytte til Aarhus eller Odense. Der er også en lille andel, som forventer at flytte på landet, til landsbyer og mindre byer i Danmark (9 procent). Side 19 af 119

Midtbyen Af tabel 18 fremgår det, hvorhen de personer i Midtbyen, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 18: Forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 1 % Mindre by mellem 500 og 2.000 borgere 3 % Mellemstor by mellem 2.000 og 5.000 borgere 8 % Større by mellem 5.000 og 10.000 borgere 8 % Storby (Aalborg) 77 % Ved ikke 4 % Antal 111 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. 77 procent af personerne i Midtbyen ønsker at blive boende i Aalborg by, mens 16 procent ønsker at flytte til en by med mellem 2.000-10.000 indbyggere. I nedenstående tabel 19 ses, hvilken boligtype personerne ønsker næste gang, de skifter bolig, og hvorvidt dette varierer alt efter, hvor de forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Fremtidig boligtype Forventet fremtidig bystørrelse Etagebyggeri Række-, kædeog dobbelthus Kollegie/ ungdomsbolig/ studiebolig Øvrige boliger og andet Villa % Antal Mindre by ml. 200-2.000 75 % 0 % 0 % 0 % 25 % 100 % 4 Mellemstor by ml. 2.000-5.000 88 % 0 % 13 % 0 % 0 % 100 % 8 Større by ml. 5.000-10.000 22 % 33 % 44 % 0 % 0 % 100 % 9 Storby (Aalborg) 23 % 54 % 13 % 4 % 6 % 100 % 83 Alle 30 % 46 % 15 % 3 % 6 % 100 % 104 Chi-square=30,365. P-værdi=0,002. df=12 A Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa, Øvrige boliger og andet og Mindre by ml. 200-2.000 er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser, at der er forskel på, hvilken boligtype personerne ønsker afhængig af, hvilken bystørrelse personerne forventer at flytte til næste gang, de skifter bolig. 75 procent af de personer, der vil bo i en mindre by, vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, mens tallet er 88 procent for de personer, der vil bo i en mellemstor by. Derimod vil mindre end hver fjerde af de personer, der vil bo i en større by (22 procent) eller i Aalborg (23 procent), bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Knap halvdelen (46 procent) af de personer, der vil bo i Aalborg, vil bo i etagebyggeri, mens ingen af de personer, der ønsker at bo i en mindre eller mellemstor by næste gang, de skifter bolig vil bo i denne boligtype. Side 20 af 119

Midtbyen Tæt på halvdelen (44 procent) af de personer, der vil bo i en større by, vil bo i et række-, kæde- eller dobbelthus næste gang, de skifter bolig, mens det kun gælder for 13 procent af de, der vil bo i en mellemstor by eller Aalborg. I tabel 20 ses, hvor langt personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, samt hvorledes deres alder påvirker dette. Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Hvor langt forventer du at flytte fra din nuværende bopæl? 0-5 km 6-10 km 11-60 km % Antal Alder 17-24 år 56 % 29 % 15 % 100 % 34 25-29 år 42 % 26 % 32 % 100 % 19 30-39 år 63 % 25 % 13 % 100 % 8 40-49 år 93 % 7 % 0 % 100 % 14 50-59 år 60 % 20 % 20 % 100 % 5 60-69 år 64 % 29 % 7 % 100 % 14 70-79 år 78 % 22 % 0 % 100 % 9 Alle 62 % 24 % 14 % 100 % 103 Gammaværdi = -0,234. P-værdi = 0,047 B Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien 11-60 km er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at 62 procent af personerne kun forventer at flytte 0-5 km fra deres nuværende bopæl, mens 14 procent forventer at flytte mellem 11-60 km fra deres nuværende bopæl. Resultaterne viser, at den afstand personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, varierer med deres alder. Det ses, at jo ældre personen er, jo kortere en afstand forventer personen at flytte fra nuværende bopæl. Derved jo ældre personerne er, i jo højere grad mindskes deres mobilitet. 8.2 Boligforhold I følgende afsnit belyses personernes ønsker til fremtidige boligforhold, hvilket sammenlignes med nuværende boligforhold. Derudover undersøges betydningen af personernes alder for, hvorvidt de ønsker at bo i henholdsvis et bofællesskab og byhus. Betydningen af personernes alder analyseres også i forhold til, hvilke energiløsninger, der er vigtigst i en fremtidig bolig. De personer, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Side 21 af 119

Midtbyen I tabel 21 fremgår personernes nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om boligtype næste gang de skifter bolig. Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 8 % 35 % Etagebyggeri 78 % 38 % Række-, kæde- og dobbelthus 4 % 14 % Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig 5 % 2 % Øvrige boliger og andet 5 % 7 % Ved ikke 1 % 4 % Antal 162 162 Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at 78 procent på nuværende tidspunkt bor i etagebyggeri, men kun 38 procent af alle ønsker at bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig. Modsat er der 8 procent, der bor i en villa i dag, mens hver tredje (35 procent) vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Der er desuden en større andel (14 procent), der vil bo i række-, kæde- og dobbelthuse i fremtiden, end der er personer, der bor i boligtypen på nuværende tidspunkt (4 procent). I nedenstående tabel 22 fremgår, om personerne der ikke vil bo i etagebyggeri vil bo i etagebyggeri, hvis der er en elevator, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 22: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja % Antal Alder 17-24 år 32 % 68 % 100 % 31 25-29 år 27 % 73 % 100 % 22 30-39 år 21 % 79 % 100 % 14 40-49 år 22 % 78 % 100 % 9 50-59 år 50 % 50 % 100 % 4 60-69 år 20 % 80 % 100 % 10 70-79 år 100 % 0 % 100 % 4 Alle 31 % 69 % 100 % 94 Gammaværdi = -0,081. P-værdi = 0,628 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Nej Tabellen viser, at knap hver tredje (31 procent) gerne vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Derudover viser resultaterne, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Side 22 af 119

Midtbyen I nedenstående tabel 23 fremgår personernes nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 20 % 27 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 9 % 30 % Andelsbolig 6 % 1 % Privat lejebolig 33 % 7 % Almen bolig 32 % 12 % Privat eller almen lejebolig* - 16 % Andet 1 % 1 % Ved ikke 0 % 6 % Antal 162 162 Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. I tabellen ses det, at hver femte (20 procent) i dag bor i en ejerlejlighed, mens mere end hver fjerde (27 procent) vil bo i ejerlejligheden næste gang, de skifter bolig. Der er på nuværende tidspunkt 9 procent, der bor i et hus mv. (øvrig ejerbolig), og knap hver tredje (30 procent) ønsker at bo i hus mv. næste gang, de skifter bolig. På nuværende tidspunkt bor 65 procent i en lejebolig, mens 35 procent forventer at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Heraf vil 7 procent bo i en privat lejebolig, mens 12 procent ønsker at bo i en almen lejebolig. For 16 procent spiller det ingen rolle, om det er en privat eller almen lejebolig. I tabel 24 fremgår personernes nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 24: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 4 % 0 % 2 rum 39 % 15 % 3 rum 31 % 37 % 4 rum 12 % 30 % 5 rum 6 % 13 % 6 rum eller flere 9 % 4 % Ved ikke 0 % 1 % Antal 162 162 Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Side 23 af 119

Midtbyen Der bor 4 procent i en 1 rums bolig i dag, og ingen ønsker dette i fremtiden. Der er ligeledes en mindre andel, der vil have en 2 rums bolig (15 procent), end det er tilfældet i dag, hvor mere end hver tredje (39 procent) har 2 rum. Derimod har 12 procent og 6 procent i dag henholdsvis 4 og 5 rum, mens knap hver tredje (30 procent) vil have 4 rum, og 13 procent vil have 5 rum i deres næste bolig. I tabel 25 fremgår personernes nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 3 % 0 % 40-79 kvm 50 % 20 % 80-119 kvm 30 % 46 % 120-159 kvm 10 % 22 % 160-199 kvm 3 % 7 % 200 kvm og derover 4 % 3 % Ved ikke 0 % 1 % Antal 162 162 Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Der bor i dag 3 procent i en bolig på under 40 kvadratmeter, mens ingen ønsker dette i fremtiden. Samtidig bor halvdelen (50 procent) i en bolig på mellem 40-79 kvadratmeter, mens hver femte (20 procent) ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Samtidig har 40 procent mellem 80-159 kvadratmeter i deres nuværende bolig, mens knap halvdelen (46 procent) vil have en bolig på mellem 80-119 kvadratmeter, og 22 procent vil have en bolig på mellem 120-159 kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Hovedparten har i dag en bolig på mellem 2-3 rum (70 procent) og mellem 40-119 kvadratmeter (80 procent), mens hovedparten ønsker en større bolig næste gang, de skifter bolig, hvor 67 procent ønsker 3-4 rum og 68 procent vil have mellem 80-159 kvadratmeter. Side 24 af 119

Midtbyen Af tabel 26 fremgår det, hvorvidt personerne har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have næste gang, de skifter bolig. Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 14 % 48 % Nej 86 % 52 % Antal 162 162 Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 På nuværende tidspunkt har kun 14 procent deres egen have, men for knap halvdelen (48 procent) er det enten afgørende eller vigtigt at have dette næste gang, de skifter bolig. Det fremgår af tabel 27, om personerne har egen terrasse og/eller altan eller adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende at have en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 49 % 15 % 74 % Nej 51 % 85 % 26 % Alle 162 82 162 Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Knap halvdelen (49 procent) har i dag egen terrasse/altan, mens af de øvrige, som ikke har terrasse/altan, har 15 procent adgang til dette. Det er dog afgørende eller vigtigt for 74 procent, at der er en terrasse/altan i deres næste bolig. I nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt personerne bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, om de ønsker det engang i fremtiden. Tabel 28: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab Ja 8 % 15 % Nej 92 % 85 % Antal 162 162 Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. På nuværende tidspunkt bor 8 procent af personerne i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Derimod kunne 15 procent af de, der vil skifte bolig i fremtiden, tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Side 25 af 119

Midtbyen Af tabel 29 fremgår, hvorledes alder påvirker, hvorvidt personerne ønsker at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Tabel 29: Ønske om at bo i bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab?* Ja % Antal Alder 17-24 år 17 % 83 % 100 % 58 25-29 år 9 % 91 % 100 % 34 30-39 år 11 % 89 % 100 % 18 40-49 år 17 % 83 % 100 % 18 50-59 år 50 % 50 % 100 % 6 60-69 år 22 % 78 % 100 % 18 70-79 år 0 % 100 % 100 % 10 Alle 15 % 85 % 100 % 162 Gammaværdi = -0,010. P-værdi = 0,948 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt h ar fælles faciliteter og lokaler. Nej Resultaterne viser, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et bofællesskab engang i fremtiden. I nedenstående tabel 30 fremgår, om personerne vil bo i et byhus engang i fremtiden, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 30: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja % Antal Alder 17-24 år 79 % 21 % 100 % 58 25-29 år 65 % 35 % 100 % 34 30-39 år 65 % 35 % 100 % 17 40-49 år 78 % 22 % 100 % 18 50-59 år 33 % 67 % 100 % 6 60-69 år 39 % 61 % 100 % 18 70-79 år 30 % 70 % 100 % 10 Alle 65 % 35 % 100 % 161 Gammaværdi = 0,409. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem 17-79 år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe Nej Der er 65 procent af personerne, der kunne tænke sig at bo i et byhus (i flere etager med egen intern trappe) engang i fremtiden. Personernes ønske om at bo i et byhus varierer i forhold til personernes alder. Resultaterne viser, at jo yngre personen er, i jo højere grad kunne personen tænke sig at bo i et byhus engang i fremtiden. Side 26 af 119