BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION BiblioteksCenter for Integrations Læringsnetværk Referat fra 3. netværksmøde d. 8. juni 2007 i Nørrebro Biblioteks Læringscenter Deltagere: Bodil Bødtker og Mette Due Thomsen, Aalborg Bibliotekerne, Shahin Laghai, selvstændig, Mikkel Helldén-Hegelund, Nørrebro Bibliotek, Christine Banke, Roskilde Bibliotek, Pia Knudsen, Køge Bibliotek, Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek, Vibeke Lorentzen, Viborg Bibliotekerne, Lone Hedelund, Gellerup, ÅKB, Susanne Linton, Ida Schrøder og Benedikte Kragh-Schwarz, SBCI. Afbud: Jette Blåstedt, Vollsmose Bibliotek og Læringscenter, Marianne Bundgård, Juelsminde Bibliotek, Marie Louise Overgård, ÅKB, Tove Frandsen, Ålborg Bibliotekerne, Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder, Hans-Henrik Skou, Nørrebro Bibliotek, Lillan Grützmeier, Vejle Bibliotek, Doris Petersen og Hanne Andersen, Roskilde Bibliotek. Referent: Benedikte Kragh-Schwarz, SBCI Skal Bibliotekerne tilbyde undervisning og organiseret læring? Dagens program var udsprunget af netværkets sidste møde i Gellerup, hvor lektor Hans Elbeshausen (HE) fra Danmarks Biblioteksskole gav et kortere men meget inspirerende oplæg om læring på bibliotekerne. Deltagerne ville gerne have mulighed for at få uddybet og drøftet HE s vinkel på bibliotekernes læringsaktiviteter og på selve læringsbegrebet. Det var derfor HE, der satte rammerne for hele dagens program. Formiddagens oplæg havde HE kaldt Biblioteket som læringsrum? med den provokerende undertitel Skal biblioteker tilbyde undervisning og organiseret læring? Først gav HE et historisk rids over udviklingen i bibliotekerne helt tilbage til de gamle sognebiblioteker, hvor aktiv formidling af viden var et helt naturligt fokuspunkt. Senere, med 1964-loven, skete der en markant fokusændring til den meget længe fremherskende holdning at bibliotekerne stiller information til rådighed biblioteket er en serviceinstitution, der skal modsvare brugernes behov, de har meningsfortolkningsretten og derfor skal biblioteket mere passivt stille til rådighed. Bibliotekerne bevæger sig i dag med det fornyede fokus på aktiv læring ind i et helt nyt felt. STATSBIBLIOTEKET JYSKE BANK 8109 100483-8 TLF. +45 4473 4604 OC-OMRÅDET CVR/SE: 1010 0682 FAX +45 4473 4602 BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION EAN: 5798000791084 E-POST: SBCI@STATSBIBLIOTEKET.DK OVERGADEN OVEN VANDET 58A, 3. SAL DK-1415 KØBENHAVN K DENMARK
Gennem en dialog med deltagerne og med henvisning til teoretiske synsvinkler og konkrete eksempler fra bibliotekernes reale verden indkredsede HE spørgsmålet om, hvad læring egentlig er og hvorigennem læring adskiller sig fra undervisning. Især blev læring contra undervisning grundigt debatteret. Undervisning contra læring For at skabe viden, skal man intervenere med modtagerens eksisterende forståelser og skabe forvirring, forklarede HE. Så det sørgede han for at gøre! Ved at lade deltagerne selv definere, hvorfor de ikke underviser, men laver læring fik han demonstreret, at der ikke findes nogen klare definitioner på indholdet af begreberne. Når deltagerne skulle forklare forskellen, måtte de indrømme, at det virkede mindre forpligtende at være formidler i en læringsaktivitet end i en undervisningsaktivitet bl.a. fordi, der ikke forventes opfølgning. Ved nærmere omtanke, kunne de dog godt se, at det ikke passede. Som HE understregede, er der en del begrebsforvirring omkring undervisning/læring. Han argumenterede for, at den måske udbredte opfattelse af, at læring er lig med undervisning i traditionel forstand, er en gammeldags opfattelse. Her opfattes læring/undervisning som lig det at fylde på hvor underviseren ikke har indflydelse på resultatet af undervisningen, og hvor underviserens ansvar udelukkende er at fylde informationer på eleven. Nuværende læringsprojekter rundt omkring på bibliotekerne, benytter derimod netop læringsbegrebet, for at afgrænse sig fra den gammeldags forståelse af undervisning. Her forstås læring mere som en proces, der tilpasses og påvirkes af deltagere såvel som formidleren/underviseren. Men foregår der så ikke undervisning på bibliotekerne? Jo, der foregår undervisning, påpegede HE, men det er bestemte former for undervisning eller læring, der er betinget af bibliotekets omdømme, rammer og muligheder. Der var bred afvisning af, at bibliotekerne generelt skal gå ind i egentlige undervisningsforløb. Men flere pegede dog på tilbud om IT introduktioner og egentlige IT-oplæring som et undervisningstilbud, som falder naturligt inden for bibliotekets rammer. Som Christine Banke sagde: vi kan undervise brugerne i at blive bedre til gøre brug af informationen, men anden undervisning skal vi holde os fra. Marianne Ellert understregede, at vi skal holde os til det, vi ved noget om og så kan vi gå i samarbejde med andre relevante parter i kommunen, f.eks. med sprogpædagoger omkring sprogstimulering, hvor begge parter kan bidrage med hver deres kompetencer. Og Lone Hedelund var inde på det samme: vi kan undervise, der hvor vi har den faglige kompetence og i andre sammenhænge kan vi organisere, at andre formidler deres viden. HE støttede disse forslag til, hvad bibliotekerne tilbyder. Han understregede, at det drejer sig om, at få nye definitioner på den undervisning, der faktisk foregår i biblioteket og samtidigt være bevidste om at differentiere denne fra de formelle undervisningsforløb, der f.eks. foregår i sprogcentrene. Ved at få sat ord på det, der foregår, får alle også en fælles forståelse, f.eks. at man kan modtage undervisning og man kan lære af den undervisning, man får. I integrationsøjemed er det særligt vigtigt at reflektere over, hvorvidt undervisningsprocessen er gensidig eller udelukkende defineret af afsenderens normer og værdier. Hvad er det, der læres? Og hvem har indflydelse på det? Er læringsprocessen gensidig, således at deltagerne har mulighed for at definere indholdet ved at lægge 2 af 5
egne forståelser ind over? Eller foregår den kun envejs, så målet ubevidst bliver at ændre livssynet for deltageren, så det bliver mere dansk? Ved at bevidstgøre processen, bliver det muligt at arbejde systematisk med at skabe åbenhed i læringsprocessen. Først og fremmest er det vigtigt at sikre inddragelsen af målgruppens forståelsesrammer ved at afdække målgruppens informations- eller læringsbehov. Brugerne skal selv definere ønsker og behov. Biblioteket skal skabe rammerne for at læringsprocessen dvs. sørge for at tilegnelsen kan foregå og man skal være bevidst om, at biblioteksmedarbejderen ofte kan komme til at optræde som rollemodel ved blot at stå frem og fortælle eller vise, hvordan noget skal gøres. Et andet spørgsmål, bibliotekerne må forholde sig til i forbindelse med læringsaktiviteter er, om og i givet fald, hvordan man kan dokumentere den læring, der foregår. Bibliotekerne arbejder med åbne, uformelle, læringsrum og det skal der ikke gives køb på. Men det kræves ofte, f. eks. ved fondsstøtte og puljeansøgninger, at der bliver sat mål og tydelige rammer op. Dette blev stående som et åbent og uløst spørgsmål. HE konkluderede, at det bibliotekerne kan/bør, er at levere og vurdere information, udvikle informationskompetencer, undervise i specifikke emner, stille viden til rådighed og bidrage til den lærendes udvikling. Eksempler på læringsaktiviteter Noget provokerende kom HE med den vurdering, at en del af de læringstiltag, bibliotekerne har taget over for de etniske minoriteter inden for de sidste 5-10 år, har haft deres udspring i at vi har ment, at de skal lære om Danmark for at blive integrerede. De er i mindre omfang blevet set på som ligeværdige medborgere med egne valg. Dette medførte en del protester fra deltagerne, der mente, at bibliotekerne især har haft den anden side med nemlig respekten for borgeren. At biblioteket i høj grad arbejder med at understøtte konkrete færdigheder og, at behovene bedømmes ud fra sociale forhold og ikke på baggrund af en etnisk vurdering. Vollsmoses læringscenter Som eksempler på læringsaktiviter i biblioteksregi, der har taget udgangspunkt i en moderne forståelse af læringsbegrebet som et socialt samspil mellem det lærende individ og dets omgivelser nævnte HE Vollsmoses læringscenter. Vollsmoses aktiviteter og tilbud til brugerne er bygget op ud fra en bevidst inddragelse af den sociale situation, der eksisterer i læringscentret. Samtidig har man være bevidst om, at det er vanskeligt at beskrive en model og definere den læringsproces, som modsvarer den virkelighed, deltagerne befinder sig i. Dette er nemlig en kompliceret situation, forklarede HE, hvor både individets interaktion, omverdenen, den faglige dialog og den specifikke samfundssituation spiller ind på individets motivation eller modstand mod læring. Lektiecaféer HE henviste til at lokaliteten for læringssituationer har stor betydning, hvorfor det netop er en god ide at have lektiecaféer i biblioteksregi frem for på skolen som en forlængelse af skoledagen. Dette blev underbygget med 3 af 5
erfaringsbaserede argumenter om, at biblioteket opleves som et neutralt sted og et sted, hvor det ikke er så synligt, at man får hjælp til lektierne. ME understregede her, at etablering af lektiehjælpen bør ske på basis af en analyse af den lokale situation hvor er det hensigtsmæssigt og hvor er børnene dækket nok ind af andre tiltag? I Albertslund har man derfor kun etableret hjælp til gymnasieelever, da folkeskolebørnene er dækket ind. Pia Knudsen fremhævede betydningen af at få afklaret kompetencerne mellem de enkelte involverede faggrupper for ikke at træde ind over hinanden. Ofte benyttes betegnelsen lektiehjælp netop for at afgrænse situationen fra skolernes undervisning. Viden i dialog Biblioteket som formidler af viden har også et andet aspekt. Når bibliotekaren videreformidler samfundsinformationer fra f.eks. foldere eller informationer på Internettet fungerer han/hun som det personlige mellemled, der afkoder informationerne. Her er den personlige kontakt et væsentligt element, som bygger bro mellem informationerne og modtageren både sprogligt og forståelsesmæssigt. Det er i dette samspil, at information omsættes til viden, som brugeren kan se en værdi i at tage stilling til og anvende. Det er bl.a. med udgangspunkt i dette aspekt af bibliotekernes rolle som formidlere af viden, at evalueringen af de tre læringscentre i ÅKB, KKB og Odense meget har fået titlen Viden i dialog. Teoretiske perspektiver på Læring Efter frokosten gennemgik HE en række læringsteorier se hans præsentation her. Han understregede, at der ikke findes en bestemt læringsteori, der passer til bibliotekerne. Teorier, der inddrager omverdenen og lokaliteten (f.eks. Wegner, Parsons & Ziehe og Vygotsky) er mere relevante i læringscenterregi end teorier, der fokuserer på individet alene. Men generelt kan der lægges forskellige teoretiske vinkler på projekterne, alt efter, hvad der ønskes opnået. Ved at lægge en bestemt vinkel kan processen bevidstgøres, og der er større chance for at målet nås. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra undersøgelsen Viden i dialog, ridsede HE rammerne op for nogle af de læringsteorier, som allerede bliver benyttet i biblioteksregi. I avis-læse-projektet har på Vollsmose Bibliotek har man f.eks. arbejdet med Lorenzers teorie om Erfaringslæring, der handler om, hvad der sker, når oplevelser skal omformes til erfaringer, dvs. til et fælles sprog. Her opleves læring som processen, hvor der sættes ord på oplevelser, så de bliver defineret som erfaringer. Udfordringen består i at øge refleksionsniveauet gennem samtale. Det sker, når deltagerne i avislæsningen snakker om indholdet af avisen og associerer det til egne oplevelser. Her har det vist sig, at på trods af deltageres brug af identiske ord, kunne betydningen være forskellig, alt afhængigt af de pågældendes baggrund uddannelsesmæssigt og socialt. Ved at inddrage disse ord i erfaringskontekster bliver forståelsen af ordene tyde- 4 af 5
ligere, og dermed bliver det nemmere at nå til en fælles forståelsesramme. Også skønlitteratur kan benyttes som et redskab til at give fælles erfaring/fælles forståelse for ellers differentierede grupper. Avis-læse-projekter kan også anskues som projekter, der handler om at formidle praktisk viden om, hvordan avisen skal/kan læses. Med et sådan mål kan Banduras teori om social imitationslæring inddrages. Her drejer det sig om rollemodeller, der viser hvordan opgaven kan udføres. Den lærende revurderer egne erfaringer, tilegner sig nye og bliver derved i stand til at læse avisen (udføre opgaven). Appriciative Inquiry (AI) også kaldet den anerkendende metode er en tilgang, der overordnet kan benyttes til at organisere aktiviteter og projekter med udgangspunkt i deltagernes ressourcer og behov. Forudsætningen for at benytte denne metode er, at deltagerne arbejder sammen og/eller kender hinanden. Derfor er den ikke oplagt som ramme for enkeltstående projekter. Gellerup Bibliotek benytter AI som et organisatorisk værktøj til at satse på muligheder og potentialer frem for problemer og mangler. Dette er dog mere en holdning til end en metode understregede LH. Hun forklarede, at fordelen for Gellerup har været, at alle de involverede institutioner i Århus Kommune har forpligtet sig på denne grundlæggende holdning til brugerne. Undersøgelsen Viden i dialog empowerment i bibliotekets åbne og lukkede læringsrum kan der læses mere om på Forbindelser.dk. Næste møde Sidste punkt på dagens program var fastlæggelse af næste møde både næste netværksmøde og den årlige åbne temadag. Det blev besluttet, at - næste ordinære netværksmøde bliver med oplæg af netværkets egne medlemmer med fokus på igangværende projekter/cases sat i relation til de læringsteorier, der er fremlagt og drøftet på dagens møde. Mødet skal afholdes i midt september i Vejle, hvis det er muligt. Der kommer oplæg fra Mikkel Heldén-Hegelund, Lone Hedelund, Marianne Ellert og Shahin Laghai. - den årlige temadag afholdes sammen med kvinde/pigenetværket, som har møde d. 14. juni, hvor temadagen også vil blive drøftet. Læringsnetværket peger på tværsektorialt samarbejde som et muligt tema. Dette vil blive drøftet med kvinde/pigenetværket. Mikkel peger bl.a. på Hans Henrik Knoop fra DPU som mulig oplægsholder. Han har bl.a. skrevet bogen Leg, Læring og Kreativitet og har været tilknyttet TV projektet Plan B. Mikkel vil gerne give input ved planlægningen af temadagen. BKS/ 13.06.07 5 af 5