Budgetseminar 2013 Røsnæs Hotel og Kursuscenter Vedlagt bilag Procesplan for udmøntning af Folkeskolereformen DATO 14. august 2013 Folkeskolereformen Indhold, politiske målsætninger og finansiering Budgetseminar 2013 Kon takt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter Småbørn og Undervisning E-mail: Laerke.Kibsgaard@kalundborg.dk Telefon, direkte: 59 53 49 01 Kalundborg Kommune Holbækvej 141B 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/14
Indhold Indledning... 3 Politisk beslutningsproces... 3 Del 1 - Reformens overordnede mål og indhold... 5 En længere og varieret skoledag... 5 Øvrige elementer i reformen... 6 De nye arbejdstidsregler... 7 Del 2 - Politiske drøftelser og rammesætning for udmøntningen af skolereformen... 8 Del 3 - Finansiering af folkeskolereformen... 12 2/14
Indledning Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen, med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden, træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i kraft. Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at all e elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Overordnet set skal der indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Regeringen og KL har i Økonomiaftalen af 13. juni 2013 beskrevet finansieringen af reformen. Reformen har betydning for fastlæggelsen af kommunernes budget for 2014. Dermed skal kommunalbestyrelserne allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i den enkelte kommune. Nærværende notat er inddelt i tre afsnit. Afsnit et beskriver reformens overordnede mål og indhold samt en introduktion til sammenhængen med de nye arbejdstidsregler. Afsnit to beskriver de politiske målsætninger, der bør drøftes med henblik på at sætte en ramme for og understøtte implementeringen af reformen. Afsnit tre beskriver de samlede udgifter samt finansieringsmuligheder for realiseringen af reformen. Politisk beslutningsproces Rammen for folkeskolereformen skal sættes gennem en række politiske drøftelser og beslutninger. Beslutningerne er af forskellig karakter. De beslutninger, der har budgetmæssige konsekvenser, skal drøftes ved budgetseminaret med henblik på kvalificering frem til budgetvedtagelsen. Andre drøftelser og beslutninger omkring indholdet i og organiseringen af en længere og mere varieret skoledag finder sted i løbet af det kommende efterår. De listede emner tager udgangspunkt i KL s styringsvejledning til implementering af folkeskolereformen. Drøftelser ved budgetseminar Varetagelse af den understøttende undervisning Andel af tid lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning og understøttende undervisning Ramme for hvordan den øgede tid til undervisning frigøres Organisering af fritidstilbud til 4., 5. og 6. klasse Håndtering af forældrebetaling i fritidstilbud Beslutninger ved budgetvedtagelsen med udgangspunkt i ovenstående drøftelser Fastlæggelse af budgetramme Fastlæggelse af nødvendig indholdsmæssig ramme 3/14
Drøftelser og beslutninger i det kommende efterår og fremefter Skolereformens betydning for og sammenhæng med de samlede fritidstilbud Fremtidige politiske mål for skoleområdet Fremtidig politisk styring af skoleområdet og nye politiske parametre for serviceniveauet og den ønskede effekt Den åbne skole; Samspillet mellem kultur- og fritidsområdet samt øvrige aktører i lokalområdet Udmøntning af budgetramme som budgettildelingsmodel på skoleniveau Eventuelle behov for anlægsinvesteringer Procesplan Der er vedhæftet en procesplan, der giver et billede af udmøntnings- og implementeringsforløbet for skolereformen. 4/14
Del 1 - Reformens overordnede mål og indhold Folkeskolereformen har tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Disse overordnede mål skal løftes gennem tre overordnede indsatsområder, der gensidigt understøtter hinanden og skal bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Få klare mål og regelforenkling Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Det sidste indsatsområde; kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere vil ikke blive behandlet nærmere i nærværende notat, da der er afsat ressourcer fra centralt hold, og der sideløbende kører en proces omkring kompetenceudvikling. Afslutningsvis lægges der op til et øget fokus på mål- og resultatstyring i folkeskolen både i forhold til de nationale målsætninger samt til supplerende lokale politiske målsætninger. En længere og varieret skoledag Der skal skabes en længere og varieret skoledag, hvor det er muligt at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Skoledagen skal give skolerne mere tid til undervisning i fagopdelte timer samt ny tid til understøttende undervisning. Aftaleteksten angiver nedenstående timetal for en skoleuge: o 0.-3. klasse: 30 timer om ugen o 4.-6. klasse: 33 timer om ugen o 7.-9. klasse: 35 timer om ugen Flere fagopdelte timer og understøttende undervisning Målet med flere fagopdelte timer og understøttende undervisning er at styrke elevernes læring og folkeskolens faglige niveau. Reformen har fokus på et øget ambitionsniveau for både undervisningen og elevens faglige niveau. Herunder særligt i dansk og matematik, med tidligere indførelse af engelsk samt 2. fremmedsprog og indførelse af valgfag i 7. klasse. Den understøttende undervisning er et nyt element i folkeskolen. Den beskrives som en ny type aktivitet, der skal finde sted på alle klassetrin. Indholdet i den understøttende undervisning er ikke fastlagt, så det er en lokal opgave at give den nye type undervisning indhold. Dog med henblik på bedst muligt at understøtte reformens intentioner og indhold. Den understøttende undervisning kan bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan for eksempel være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I reformen er fastlagt, at alle børn skal være 5/14
fysisk aktive og bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag, hvilket for eksempel kan indgå som en del af den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer. Tilbud om lektiehjælp Skolerne skal frem til næste folketingsvalg tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp, som et frivilligt tilbud. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Efter et folketingsvalg vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. Faglig fordybelse og lektiehjælp kan som nævnt indgå som en del af den understøttende undervisning. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis skal betragtes som lektiehjælp i den hidtidige form, med fokus på allerede gennemgået materiale. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal være for alle og udfordre alle. Der åbnes samtidig op for muligheden for, at faglig fordybelse og lektiehjælp kan forestås af flere faggrupper. Skolens personale Skolereformen giver nye muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til opgaver i skoledagen. Det er en lokal opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning, så den på bedste vis efterlever reformens intentioner. Personalesammensætningen er i høj grad en skolepolitisk diskussion, da den understøttende undervisning på mange måder er kernen i den nye sammenhængende skoledag. Som udgangspunkt lægges der lokalt i Kalundborg Kommune op til, at sammensætningen afspejler den nuværende medarbejdergruppe. Det vil sige at pædagoger fra fritidsdelen og lærere fra skolen løfter de nye opgaver i fællesskab og får muligheden for at spille sammen på nye måder. Det skal bemærkes, at fordelingen mellem lærere, pædagoger og eventuelt andre faggrupper kan have en budgetmæssig effekt. Den åbne skole I sammenhæng med at den understøttende undervisning kan varetages af flere faggrupper, skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund og inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolens aktiviteter. Kommunerne bliver forpligtet til at sikre et samarbejde, mens det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Samtidig vil det i skabelsen af den åbne skole være nødvendigt at tage højde for de konsekvenser en længere skoledag har for organiseringen af øvrige fritidstilbud. For eksempel musikskolerne, der traditionelt ligger efter endt undervisning eller ungdomsskoletilbud, der strækker sig fra eftermiddag til aften. Der er derfor vigtigt i udmøntningen af skolereformen at se på, hvorledes de forskellige parter og elementer kan spille sammen og supplere hinanden. Øvrige elementer i reformen 6/14
Nedenfor er listet nogle af de øvrige elementer, der indgår i skolereformen: Præcisering og forenkling af Fælles Mål Bevægelse og motion hver dag Innovation og entreprenørskab tydeliggøres i skolens fag Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Valgfag fra 7. klasse Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Oprettelse af elite- og talentklasser Ny ledelsesrolle for skolelederne De nye arbejdstidsregler De nye arbejdstidsregler er et af hovedelementerne i realiseringen og finansieringen af reformen. Afskaffelsen af arbejdstidsaftalerne fra 1. august 2014 betyder, at der ikke længere vil være en fast forberedelsesfaktor til undervisningen, ligesom der ikke vil være afsat fast tid til øvrige arbejdsopgaver som forældresamtaler, møder i teams, prøver m.fl.. Dermed vil der være mulighed for, at den enkelte skoleleder kan prioritere forberedelsestiden efter opgaven og kompetencerne for den enkelte lærer. Arbejdet fastlægges ud fra en opgavebeskrivelse, der er en overordnet angivelse af forventede arbejdsopgaver. Der er ingen form- og proceskrav til opgaveoversigten, men forudsættes at ledelse og lærere har dialog om opgaverne. Desuden skriver de nye arbejdstidsregler, at arbejdet foregår på skolen, med mindre ledelsen beslutter andet. 7/14
Del 2 - Politiske drøftelser og rammesætning for udmøntningen af skolereformen I det følgende gives en beskrivelse af de politiske emner, der skal drøftes ved budgetseminaret for at understøtte implementeringen af reformen, den økonomiske finansiering og skabe rammen for, at ændringer finder sted i praksis. Økonomien i folkeskolereformen er fastlagt mellem regeringen og KL i Aftale om kommunernes økonomi 2014 fra den 13. juni 2013. Økonomiaftalen lægger op til, at en væsentlig del af tilvejebringelsen af de flere timer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning skal ske ved en anden og ny anvendelse af de eksisterende ressourcer på skoleområdet. Der skal derfor gennemføres en række politiske drøftelser og beslutninger for at understøtte implementeringen samt skabe rammen for, at ændringer finder sted i praksis. I det nedenstående gives en introduktion til de emner, der danner baggrund for de beslutninger, der skal drøftes ved budgetseminaret 2013. Omprioritering af lærernes arbejdstid Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, om der skal stilles et politisk krav om, at lærerne skal undervise to klokketimer mere ugentligt. Regeringen og KL er enige om, at der med reformen skal omprioriteres således, at lærerne i gennemsnit underviser mere, svarende til ca. to klokketimer om ugen inden for den almindelige arbejdstid. En realisering af reformen skal derfor ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, som betyder, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid i højere grad skal fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer. Det er således en afgørende forudsætning for realiseringen af reformen, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. For at sikre, at der rent faktisk sker en omstilling i retning af flere timer pr. lærer, anbefaler KL, at dette ikke alene er en budgetforudsætning men et politisk krav, som skolerne forpligtes på at leve op til, og som politikerne kan følge op på. Et politisk fastsat krav vil samtidig give den enkelte skoleleder opbakning til dialogen med lærergruppen og på den måde understøtte en omstilling. KL anbefaler derfor i deres styringsvejledning til implementeringen af reformen, at Kommunalbestyrelsen fastsætter et krav til hvor meget, lærerne i gennemsnit skal anvende til henholdsvis undervisnings- og understøttende undervisning. Herunder at det fra politisk side sikres, at der sker en reel effektivisering af arbejdstiden, så den øgede undervisningstid ikke finansieres af for eksempel forringelser i inklusionsindsatsen. I det følgende gives en introduktion til, hvorledes der kan frigøres tid til øget undervisning. Varetagelse af understøttende undervisning Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, hvem der skal varetage den understøttende undervisning. 8/14
Den understøttende undervisning har til formål at supplere de fagopdelte timer og udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning gør det således muligt at arbejde med nye og mere varierede undervisningsformer. Undervisningen kan varetages af både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer, og det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvem der skal varetage undervisningen. I den økonomiske beregning er der lagt op til en fordeling, der tager udgangspunkt i 50 % lærere og 50 % pædagoger. Frigørelse af tid til undervisning og understøttende undervisning Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, om der skal sættes en politisk ramme for, hvordan der effektiviseres. Reformen indeholder en række afbureaukratiseringsinitiativer, som i Økonomiaftalen skønnes at kunne frigøre samlet set godt 100 mio. kr. i folkeskolen. Beløbet beror på et landsgennemsnit og er afhængig af den enkelte kommunes udgangspunkt. Konkret vurderes potentialet af KL at være 850.000 kr. i Kalundborg Kommune. Skolereformens regelforenklinger åbner for nye muligheder for organiseringen af skoledagen. Det vil sige, at det med en hensigtsmæssig planlægning kan være muligt at hente effektiviseringsgevinster. For eksempel er reglerne om holddannelse blevet lempet, således at eleverne fra 4. til 10. klasse kan undervises i hold i mere end den overvejende del af undervisningstiden. De skal dog forsat undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. Samtidig forventes det, at en bedre tilrettelæggelse af skoledagen og omlægning af pauser/ frikvarterer kan resultere i en bedre udnyttelse af tiden. Regelforenklingerne åbner derudover op for en mere fleksibel klasselærerfunktion, færre regler vedrørende skolebiblioteksfunktionen og pædagogisk råd, mulighed for fælles ledelse og friere rammer for organisering af skolebestyrelsen. KL anbefaler i deres Styringsvejledning til implementering af skolereformen, at Kommunalbestyrelsen sætter en ramme for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres gennem effektiviseringer i arbejdsdagen. For eksempel gennem: Mere differentieret forberedelse i forhold til lærernes specifikke forudsætning for undervisningsopgaven En udvikling og anden prioritering af biblioteksfunktionen Mere effektiv planlægning af den nye skoledag og bedre udnyttelser af pauser/ frikvarterer Bedre brug af digitalisering til forberedelse, efterbehandling og opfølgning af elevernes læring KL anbefaler, at der er opmærksomhed omkring, at der er en reel effektivisering, således at midlerne ikke hentes gennem forringelser i serviceniveauet og den inkluderende indsats. Frigørelse af ressourcer i SFO og klubtilbud og forældrebetaling 9/14
Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, om andelen af forældrebetaling skal fastholdes eller øges. I den sammenhængende skoledag vil børnene tilbringe færre timer i fritidstilbuddene. Det skønnes i Økonomiaftalen, at det på landsplan kan frigøre 1,2 mia. kr. Dog set ud fra gennemsnitlige betragtninger og afhængigt af kommunens udgangspunkt. De ressourcer, som frigøres i fritidstilbuddene, vil kunne indgå som en del af den nye skoledag. Det kan for eksempel være pædagoger, pædagogmedhjælpere eller andre personalegrupper ansat i fritidstilbuddene, der skal tænkes ind i den nye skoledag, idet det ressourcemæssigt kan være hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en fuld arbejdsdag for de ansatte. Der skal samtidig være opmærksomhed omkring ændret adfærd i forhold til brugen af fritidstilbud, da det forventes, at nogle forældre fravælger fritidstilbuddene, når antallet af timer falder. Når barnet ikke længere skal tilbringe samme antal timer i fritidstilbuddet, rejser der sig et spørgsmål omkring forældrebetaling. Kommunerne kan i den forbindelse fastholde den procentvise forældrebetalingsandel. Det vil sige, at en del af de frigjorte ressourcer fra fritidstilbuddene tilfalder forældrene. Alternativt kan kommunerne øge andelen af forældrebetaling, således at flere frigjorte ressourcer fra fritidstilbuddet kan anvendes til realisering af reformen. Der er i SFO tilbud ingen grænser for forældrebetalingsandelen, hvorimod grænsen for fritidshjem er 30 % og for klubtilbud 20 %. I selve beregningen af potentialet for frigørelse af ressourcer skal blandt andet tages højde for eventuelle søskende rabatter og fripladsordninger. Det er samtidig en vis sandsynlighed for, at dækningsgraden vil falde, fordi antallet af timer i fritidstilbuddet falder, og nogle forældre derfor vil fravælge SFO, fritidshjem og klubtilbud. Fremadrettet vil der løbende blive fulgt op på udviklingen i antallet af børn, der anvender fritidstilbuddene med henblik på eventuelle tilpasninger. Forældrebetalingsandelen forventes at påvirke, hvorvidt forældrene vælger at anvende fritidstilbuddene. Drøftelsen af den procentvise andel skal derfor ses i sammenhæng med de politiske ønsker, der er til anvendelsen af fritidstilbuddene. Organisering og indhold i fritidstilbud Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, om der skal arbejdes videre med en eller flere af modellerne, herunder konkrete muligheder samt fordele og ulemper, frem til budgetvedtagelsen. SFO2 og klubstrukturen i Kalundborg Kommune har ved flere lejligheder været drøftet, med henblik på en eventuel harmonisering af området. Sagen blev i primo 2011 stillet i bero i Børn og Familieudvalget, med henblik på at afvente et mere hensigtsmæssigt tidspunkt for eventuelle ændringer. Skolereformen åbner op for en revurdering af sagen og en drøftelse, af hvorledes SFO2 og klubområdet skal udvikles og organiseres. Både fordi den længere skoledag stiller nye krav 10/14
til området, men også fordi det åbner op for nye finansieringsmuligheder i forbindelse med realiseringen af reformen alt efter, hvorledes området ønskes organiseret i fremtiden. Det fordrer en politisk drøftelse af, hvad man i Kalundborg Kommune ønsker at tilbyde børnene efter endt skoletid. Herunder ligger en drøftelse af tilbuddenes indhold og samspillet med skolen samt øvrige relevante aktører. Ved fremtidig organisering kan der overordnet set vælges mellem de tre modeller, der er beskrevet nedenfor. Modellerne rangerer mellem bevarelse af status quo til en nedlukning af fritidstilbuddene for de ældste elever. Som forudsætning er indlagt, at de timer, som børnene tilbringer mindre i fritidstilbuddene grundet reformen, indgår i skoledelen. Det vil sige, at alle modellerne er baseret på, at børnene tilbringer færre timer i fritidstilbuddet. Model 1 Bevarelse af nuværende organisering Model 1 indebærer, at alle fritidstilbud bevares i deres nuværende form, dog med den kortere åbningstid. Det vil sige, at der er SFO1 tilbud for 0. 3. klasse og SFO2 tilbud eller juniorklubber for 4. 6. klasse. Model 1 understøtter, at alle børn kan anvende et fritidstilbud i en rimelig afstand fra deres hjem. Model 1 giver ikke mulighed for at frigøre ressourcer til finansieringen af skolereformen ud over den kortere åbningstid som nævnt ovenfor, da det nuværende udgiftsniveau til klubber og SFO2 fastholdes. Model 2 Nedlæggelse af fritidstilbud for de ældste klasser Model 2 indebærer en udvidelse af SFO1 med 4. klasse samt nedlæggelse af fritidstilbud for 5. og 6. klasse. Det vil sige, at der ikke er et fritidstilbud for de ældste elever. Model 3 - Omlægning af fritidstilbud til de ældste klasser Model 3 indebærer en bevarelse af SFO1 i den nuværende form samt en omlægning af SFO2 og Klubtilbud. Det vil sige, at SFO1 rummer elever fra 0. 3. klasse, mens der skabes et fleksibelt fritidstilbud på et færre antal fysiske matrikler til eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Det fleksible tilbud placeret på færre matrikler, skal blandt andet ses i lyset af, at efterspørgslen efter fritidstilbud falder i de ældste klasser. Ved en omorganisering af fritidstilbuddene for elever i 4., 5. 6. klasse bør der derfor arbejdes videre med indholdet i tilbuddene, således at de svarer til efterspørgsel og behov fra børn og forældre. 11/14
Del 3 - Finansiering af folkeskolereformen Som nævnt er økonomien i folkeskolereformen fastlagt mellem regeringen og KL i Aftale om kommunernes økonomi 2014 fra den 13. juni 2013. Økonomiaftalen lægger op til, at en væsentlig del af tilvejebringelsen af de flere timer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning skal ske ved en anden og ny anvendelse af de eksisterende ressourcer på skoleområdet. Det øgede timekrav forventes i Økonomiaftalen realiseret ved: 1. Omprioritering af lærernes arbejdstid 2. Frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbud 3. Afbureaukratisering og ny organisering af skoledagen 4. DUT-kompensation I økonomiaftalen er angivet beløb, som hver af disse faktorer forventes at kunne frigøre til realisering af reformen. Det er vigtigt at have for øje, at disse beløb beror på gennemsnitlige betragtninger, og der er forskellige faktorer, der påvirker om den enkelte kommune ligner landsgennemsnittet. Derudover påpeger KL, at der også er lokale forhold internt i kommunen som skolestørrelse og klassekvotient, der har afgørende betydning for frigørelsen af ressourcer og realisering af reformen. De små skoler vil ofte have et mindre elevgrundlag og derfor en mindre klassekvotienter. I forvejen vil de små skoler typisk have højere udgifter pr. elev, hvilket bliver forstærket med reformen og det øgede timetal. KL s styringsvejledning beskriver, at prisen på skolereformen og muligheden for at realisere de angivne beløb afhænger af: Antal undervisningstimer i dag Antal timer i fritidstilbud i dag Klassekvotient og skolestruktur Lærernes undervisningsandel Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud Dækningsgrad i SFO og klubtilbud Normering i SFO og klubtilbud Det vil sige, at de samlede udgifter til skolereformen i Kalundborg kommune er afhængig af disse ovenstående parametre. For eksempel vil kommuner, der følger det vejledende timetal, have lettere ved at opfylde det nye timekrav end kommuner, der følger minimumstimetallet. Med udgangspunkt i ovenstående er der foretaget en beregning af reformens reelle pris/finansieringsbehov samt finansieringsmuligheder i Kalundborg Kommune. Finansieringsbehovet er et udtryk for de ekstra lønudgifter, der er i forbindelse med realiseringen af flere undervisningstimer. Selve finansieringen baseres på følgende faktorer: Reducering af udgifter som følge af ændrede åbningstider i SFO Åbningstiderne i SFO er reduceret med to klokketimer dagligt. Disse to timer kan overføres som ressourcer til skolen. Beregningen er baseret på en forudsætning om, at den procentvise forældrebetalingsandel holdes uændret. Omprioritering af lærernes arbejdstid, så der undervises to ekstra klokketimer Effektivisering som følge af afbureaukratisering og ny organisering af skoledagen Det er endnu vanskeligt at give en præcis beregning af effektiviseringspotentialet. Med udgangspunkt i KL s vurderinger forventes potentialet at være ca. 850.000 kr. 12/14
Der kan dog gøres overvejelser omkring implementeringsfasen, hvor effektiviseringsgevinster er vanskeligere at indhente. Bloktilskud samt kompensation for 60-års reglen (7.042.500 kr.) Valg af model for fritidstilbud til elever fra 4. 6. klasse Af nedenstående skema ses de økonomiske beregninger af henholdsvis finansieringsbehov samt finansieringsmuligheder i Kalundborg Kommune. Modellerne viser helårsvirkningen. Da der for budgetår 2014 først er tale om ikrafttrædelse fra skoleåret 14/15, beror budget 2014 på 5/12 af nedenstående beløb. Der er tale om et kortvarigt billede, da bloktilskuddet på ca. 5.2 mio. kr. alene falder i implementeringsfasen; 2014/15/16 og udfases i 2017. Det vil sige, at tilskuddet frafalder igen i år 2018. Det skal bemærkes, at bloktilskud er baseret på et nuværende skøn. Model 1 - Bevarelse af nuværende organisering Model 2 - Nedlæggelse af fritidstilbud for de ældste klasser Model 3 - Omlægning af fritidstilbud for de ældste klasser Finansieringsbehov 28.389.000 Finansieringsbehov 28.389.000 Finansieringsbehov 28.389.000 Ændrede åbningstider i fritidstilbud -8.284.000 Ændrede åbningstider i fritidstilbud -2.587.000 Ændrede åbningstider i fritidstilbud -4.700.000 Effektivisering pba. øget undervisningstid -17.252.000 Nedlæggelse af tilbud -9.424.000 Nedlæggelse af tilbud -9.424.000 Bloktilskud og komp. for 60- års reglen -7.042.500 Effektivisering pba. øget undervisningstid -17.252.000 Hensat til nye tilbud 4.000.000 Øvrige effektiviseringspotentialer -850.000 Øvrige effektiviseringspotentialer -850.000 Effektivisering pba. øget undervisningstid -17.252.000 Balance -5.039.500 Bloktilskud og komp. for 60- års reglen -7.042.500 Øvrige effektiviseringspotentialer -850.000 Balance -8.766.500 Bloktilskud og komp. for 60-års reglen -7.042.500 Balance -6.879.500 Skemaet viser tre forskellige beregninger alt efter hvilken model, der vælges for den fremtidige organisering af fritidstilbud. Det vil sige, at Model 1 viser den samlede balance ved bevarelse af den nuværende organisering af fritidstilbuddene. Af Skemaet ses, at det udløser et samlet overskud på 5.039.500 kr. Model 2 viser den samlede balance ved nedlæggelse af fritidstilbuddene til de ældste klasser (5. og 6. klasse). Af skemaet ses, at det udløser et samlet overskud på 8.766.500 kr. Model 3 viser den samlede balance ved omlægning af fritidstilbuddene for de ældste klasser, hvortil der er hensat 4 mio. kr.. Af skemaer ses, at den udløser et samlet overskud på 6.879.500 kr. Specialskolerne indgår ikke i ovenstående beregning, da det vurderes, at specialskolernes udgifter i forbindelse med reformen kan afholdes inden for den nuværende tildeling. Overvejelser omkring anlægsudgifter Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Derfor anbefaler KL, at kommunen vurderer, hvilke muligheder og eventuelle begrænsninger den eksisterende bygningsmasse har. I den sammenhæng bør det også overvejes, hvordan skolernes bygninger og udenom arealer kan bidrage til en mere afvekslende skoledag. Samtidig medfører lærernes øgede tilstedeværelse på skolen en drøftelse af, hvorledes en hel arbejdsdag kan tilvejebringes på selve skolen. 13/14
Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at danne et overblik over de bygningsmæssige behov, som reformen fører med sig. Disse drøftelser vil derfor først være aktuelle efter reformens ikrafttrædelse ved budgetår 2015, hvor skolerne har haft en reel mulighed for at vurdere de muligheder og begrænsninger de eksisterende bygningsmasser har i henhold til reformen. 14/14