Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning s. 3 Lektorkvalificeringsforløbet er et kombineret teoretisk og praktisk Formålet med lektorkvalificering er, at adjunkten gennem adjunktperioden skal udvikle sine teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- kompetenceudviklingsforløb for alle adjunkter ansat ved UCN. 2. Formål s. 3 og professionsrettede kompetencer samt anvende og udvikle sine Den enkelte adjunkt deltager i lektorkvalificeringsforløbet ud fra sine 2.1 Læringsudbytte s. 3 kompetencer i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter med forudsætninger, og via tilegnelse af teori og feedback på sin undervisningspraksis videreudvikler adjunkten sine evner til at reflektere henblik på at kunne varetage de opgaver, som ansættelse som lektor 3. Studie- og arbejdsmetoder s. 4 kræver for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler over egen pædagogisk praksis. og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (BEK nr 762 af 25/06/2013). 3.1 Sessioner s. 4 Dette dokument præciserer en række begreber samt rammesætter 3.2 Selvstudier s. 5 og beskriver lektorkvalificeringsforløbet ved UCN med udgangspunkt 2.1 Læringsudbytte i centrale nationale og lokale dokumenter. Dokumenterne er nævnt i 3.3 Portfolio s. 7 I relation til formålet for lektorkvalificeringsforløbet og med afsæt i afsnit 6. adjunktens eksisterende viden og erfaringer skal udbyttet af forløbet 3.3.1 At arbejde med en portfolio s. 7 Når begrebet undervisning nævnes i denne beskrivelse af lektorkvalificeringsforløbet, være med til at styrke adjunktens viden, færdigheder og kompetencer er der tale om undervisning i både grund-, efter- med hensyn til at: 4. Vejledning s. 10 og videreuddannelse. Undervisning har at gøre med de handlinger, Sætte mål, udvælge indhold, producere undervisningsmateriale, 4.1 Observation af adjunktens praksis s. 11 underviseren foretager, mens læring knytter sig til de processer og vælge undervisningsform, gennemføre undervisning, evaluere handlinger, der foregår hos den lærende adjunkten eller vedkommendes studerende. I denne sammenhæng forstås begrebet under- 4.1.2 Observation s. 12 og udvikle egen undervisning. visning bredt og dækker over forskellige aktiviteter, der understøtter Analysere undervisning og læreprocesser. 4.1.3 Efter-vejledning s. 12 deltagernes udviklings- og læringsprocesser, fx holdundervisning, Reflektere over egen undervisningspraksis. 5. Diskussion og tilbagemelding s. 13 e-læring, vejledning, innovative metoder. 6. Nationale og lokale dokumenter s. 14 Udvikle egen undervisning under hensyn til skiftende uddannelsesmæssige vilkår og målgrupper. Dokumentet her er skrevet til adjunkter og til både erfarne og mindre erfarne adjunktvejledere. Når dokumentet skal tilgodese en så bred gruppe af undervisere og vejledere, vil nogle afsnit heri være mere relevante for nogle end for andre. Deltage i forsknings- og udviklingsopgaver ved en professionshøjskole. 2 3

3. Studie- og arbejdsmetoder Det bærende princip i lektorkvalificeringsforløbet er vekslen mellem praksis og teori, idet den enkelte adjunkts egen undervisningspraksis samt forsknings- og udviklingsaktiviteter vil være omdrejningspunktet for de refleksioner, adjunkten skal foretage på baggrund af læsning af faglig og pædagogisk litteratur, deltagelse i sessionerne, vejledning med adjunktvejleder og diskussioner med andre adjunkter. Den grundlæggende antagelse er, at læsning af teori ikke i sig selv er nok til at blive en god underviser. Teorierne kan være med til at etablere en dybere forståelse og klarhed i forhold til de mange komplekse processer, der påvirker enhver undervisnings-, udviklings- og læringssituation. De giver hermed mulighed for kontinuerlig ajourføring og udvikling af adjunktens kompetencer. Gennem hele lektorkvalificeringsforløbet arbejder adjunkten med en portfolio. I portfolioen tager adjunkten udgangspunkt i sit daglige arbejde og reflekterer over dette med henblik på at udvikle og forbedre egen praksis. 3.1 Sessioner I lektorkvalificeringsforløbet indgår 13 sessioner. Sessionernes indhold og varighed er beskrevet i dokumentet Sessioner i lektorkvalificeringsforløbet. Som udgangspunkt forventes adjunkter at deltage i alle sessioner. Dog kan der efter aftale mellem adjunkten, den tilknyttede adjunktvejleder samt studielederen aftales, at adjunktens forudsætninger indikerer, at vedkommende ikke deltager i enkelte sessioner, hvorved der bliver tale om et mere individuelt forløb. Session 1, 6, 10 og 13 er obligatoriske sessioner for alle. Deltagerantallet til hver session er op til 30 adjunkter. Ved flere tilmeldninger kan der oprettes flere hold med samme indhold. Disse hold kan være forskudt i tid. Materiale og information om forløbet er samlet på UCN Læringsakademis side på intranettet, hvorfra det også er muligt at tilmelde sig sessionerne i lektorkvalificeringsforløbet. Ved sessionerne vil der være en sessionsansvarlig, som laver et kort oplæg om et indhold af relevans for sessionens tema. Erfaringsudveksling og refleksion vil blive inddraget i alle oplæg. På sessionerne arbejdes med forskellige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer, fx oplæg ved underviser, workshop, oplæg ved deltagere, erfaringsudveksling mm. Internationalisering og den internationale udvikling vil ligeledes blive inddraget i alle sessioner, hvor det er relevant. 3.2 Selvstudier I forbindelse med lektorkvalificeringsforløbet vil en del af tilegnelsen af de teoretiske begreber og forståelser skulle ske via selvstudier, bl.a. ved at læse relevant faglig, pædagogisk, didaktisk og forskningslitteratur, analysere og fortolke denne litteratur og relatere litteraturen til egen undervisnings-, og udviklingspraksis. Derudover er adjunktens arbejde med portfolioen en del af selvstudierne. Det er godt, at forløbet er så målrettet og er tilrettelagt som små, korte sessioner. Lasse Thorst Vestergaard 4 5

ADJUNKTFORLØB VED UCN Adjunkt ansættes på UCN. Tildeles vejleder ½ årlige Aflevere lektoranmodning 7. halvår 8. halvår 6. halvår Skrive lektoranmodning Deltagelse i sessioner Udkast til adjunktplan 1. halvår Før-observationer Observation Efter-vejledning 5. halvår Arbejde med portfolio vejledningsmøder med adjunkt, adjunktvejleder og studieleder 2. halvår 4. halvår 3. halvår 3.3 Portfolio Adjunkten skal i sit forløb med lektorkvalificering arbejde med en portfolio. Den skal ses som et redskab til at fremme refleksion, udvikling og dokumentation i forbindelse med gennemførelse af lektorkvalificeringsforløbet på UCN. Portfolioen udarbejdes individuelt og beskriver og dokumenterer adjunktens kvalifikationer og kompetencer inden for bestemte områder. Den skal give et uddybende billede af nogle udviklingsmæssige aspekter, idet adjunkten hele tiden føjer nye dokumenter eller afsnit til, fx refleksioner over afviklet undervisning, nyudviklet undervisningsmateriale, evalueringer, udviklingsarbejder med inddragelse af indsigter fra sessionerne. Portfolioen skal bruges som en mappe med elektroniske dokumenter, og den består af dels en arbejdsportfolio og dels en præsentationsportfolio. Arbejdsportfolioen skal afspejle adjunktens læring og udvikling gennem lektorkvalificeringsforløbet. I arbejdsportfolioen skal adjunkten med udgangspunkt i sit daglige arbejde kontinuerligt reflektere over egne arbejdsopgaver i grunduddannelsen, efter- og videreuddannelsesafdelingen samt forsknings- og udviklingsaktiviteter - i overensstemmelse med adjunktplanen. Arbejdsportfolioen skal adjunkten dele med den tilknyttede adjunktvejleder, som mindst to gange pr semester skal give en mundtlig tilbagemelding på adjunktens refleksioner i portfolioen. Den er således et centralt bindeled i adjunktens og adjunktvejlederens samarbejde. Arbejdsportfolioen skal afspejle, hvad adjunkten foretager sig og lærer. Der er tale om en mappe, hvor adjunkten samler eksempler på såvel igangværende arbejder som afsluttede arbejder. Portfolioen er således både proces- og produktorienteret. Præsentationsportfolioen skal indeholde en kort præsentation af en periodes arbejdsopgaver, faglige og pædagogiske udfordringer i arbejdsaktiviteterne samt akkumulerede erfaringer og indsigter på baggrund af adjunktens aktiviteter. I præsentationsportfolioen skal adjunkten ved afslutningen af hvert semester, på baggrund af refleksionerne i arbejdsportfolioen, lave en kort opsamling på egne erhvervede indsigter og erfaringer samt udfordringer i forløbet. Herved kommer præsentationsportfolioen til at afspejle adjunktens lærings- og udviklingsproces gennem lektorkvalificeringsforløbet. Præsentationsportfolioen skal medbringes til hvert møde mellem adjunkt, adjunktvejleder og studieleder, hvorved studielederen bliver ajourført med adjunktens arbejde og udvikling. Præsentationsportfolioen giver mulighed for at afklare, om adjunkten følger planen, om der skal justeres i adjunktplanen, og om der skal ændres i adjunktens aktiviteter. Portfolioen er bygget op ud fra en horisontal og en vertikal tænkning og skal fungere som et bindeled mellem adjunktplan, adjunktens deltagelse i sessionerne og adjunktens læring og udvikling gennem lektorkvalificeringsforløbet. Refleksionerne i portfolioen skal således også afspejle adjunktens udbytte af sessionerne. Vertikalt er portfolioen bygget op ud fra de tre områder, en adjunkt skal have arbejdsopgaver inden for i adjunktforløbet. 6 7

SESSION 1-13 3.3.1 At arbejde med en portfolio Accept økonomi, bekendtgørelse, love, studieordning, antal studerende, tid mm. Samtidig med kan denne bevidstgørelse være med til, at man ser muligheder frem for begrænsninger. Adjunktplan UNDERVISER VEJLEDER KONSULENT UDVIKLINGSMEDARBEJDER FORSKNINGSMEDARBEJDER Grunduddannelsesaktiviteter Efter- og videre uddannelsesaktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter Fig. 1 Illustration af den horisontale og vertikale portfolio ved University College Nordjylland. Der er flere faser i at arbejde med en portfolio. Den første fase er at acceptere at skulle ar bejde med portfolioen som relevant og betydningsfuld i forhold til den læreproces, man som adjunkt skal i gang med. Dette kan indebære en anderledes måde at betragte undervisning og læring på, end man er vant til fra sin daglige undervisning, eller den undervisning man selv har modtaget gennem årene, hvor det primære fokus ofte har været på fag, indhold og litteratur. At anvende en portfolio i et lektorkvalificeringsforløb indebærer, at adjunkten ud over fag, indhold og litteratur også sætter fokus på egen underviserrolle, inkl. faglige, pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser i både grund- og efter- og videreuddannelser samt egen rolle i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionsuddannelser. Tilbageblik Næste fase handler om tilbageblik. I dette tilbageblik kan adjunkten starte med at have fokus på egne erfaringer med at varetage de forskellige arbejdsopgaver samt rammerne for undervisning, forskning og udvikling. Det skal dog bemærkes, at mulighederne for at kunne træffe personlige valg i en undervisnings-, forsknings og udviklingspraksis indimellem vil kunne opleves som begrænsede af nogle rammebetingelser, den enkelte adjunkt måske ikke selv har indflydelse på, eksempelvis Et tilbageblik kan være med til at synliggøre, hvad adjunkten også vil bruge lektorkvalificeringsforløbet til med henblik på at styrke egne kompetencer. Evaluering og selvevaluering Udvikling af kompetencer er et personligt og individuelt projekt, hvor udgangspunktet for at kunne forandre sin praksis er, at man er bevidst om sit ståsted. Tredje fase handler om, at adjunkten kan gennemføre evaluering og selvevaluering. En portfolio kan være et redskab til at understøtte en sådan evaluerings- og selvevalueringsproces og efterfølgende resultere i en forhåbentlig gunstig udviklingsproces. I et lektorkvalificeringsforløb indgår såvel evaluering med studerende, kollegaer og samarbejdsparter som egen evaluering af undervisning, forskning og udviklingsaktiviteter, der gennemføres i forløbet med henblik på at udvikle adjunktens fremtidige praksis. Evaluering kan foregå på forskellige måder. Her skal blot anføres, at det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre evaluering tillempet det enkelte forløb og hvor hovedvægten er på deltagernes oplevelse af udbytte, mere end på tilfredshed med undervisningen. Ved at sammenholde dokumentationsmateriale fra tidligere forløb med tilsvarende materialer fra de aktuelle aktiviteter, kan adjunkten analysere og vurdere den udvikling, der beskrives i portfolioen. 8 9

4. Vejledning Adjunktvejlederen udpeges fra institutionens adjunktvejlederkorps, der omfatter lektorer, som stiller sig til rådighed som adjunktvejleder. Der kan ved behov udpeges en eller flere bivejledere. Adjunktvejlederen fungerer som vejleder for adjunkten i hele lektorkvalificeringsforløbet. Adjunktvejlederen skal have viden om og indsigt i de uddannelsespolitiske målsætninger, som de centrale love og bekendtgørelser på sektorens område har til formål at virkeliggøre. Målet med vejledningen er at give sparring og støtte i forbindelse med adjunktens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt forsknings- og udviklingsaktiviteter til gavn for de studerende, adjunkten selv og for uddannelsen generelt, således at der gennemføres undervisning og udvikling af høj kvalitet ved University Colleges Nordjylland. I de første 2½ år af lektorkvalificeringsforløbet sker det ved at adjunktvejlederen mindst 2 gange om året observerer og giver respons på adjunktens undervisning. Observationen kan optages digitalt og bruges til fælles refleksion i forbindelse med responsen. adjunkten og adjunktvejlederen mindst 2 gange pr semester mødes og diskuterer udvalgte faglige, pædagogiske og didaktiske spørgsmål i relation til adjunktens arbejde med portfolioen. der i adjunktens og adjunktvejlederens møder inddrages perspektiver fra adjunktens deltagelse i sessionerne. adjunkten, adjunktvejlederen og studielederen mindst 2 gange pr år mødes og drøfter og evt. justerer adjunktens adjunktplan. Vejledningsopgaven indebærer 1. støtte og sparring til adjunkten i arbejdet med den individuelle portfolio, herunder hjælp til adjunkten med at formulere mål for egne udviklings- og læringsprocesser 2. hjælp til adjunkten med at relatere teori-praksis og perspektiverne herpå 3. observation af undervisning i forhold til adjunktens udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt feedback. 4. diskussion af teoretiske problemstillinger 5. tilbagemelding på portfolioen. At fungere som vejleder i en læreproces af den karakter er udfordrende og indebærer, at man som adjunktvejleder er bevidst om, at nogle adjunkter vil opleve det som en vanskelig læreproces at skulle se på sin egen underviserpraksis med nye øjne og evt. ændre den. 4.1 Observation af adjunktens praksis Observation af undervisning har decideret fokus på adjunktens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, med fokus på såvel de professionsrettede, de faglige som de pædagogiske samt internationale aspekter. Ved observation af praksis gives adjunkten mulighed for at få indsigt i at sammentænke teorier om undervisning og læring med praksis. Feedback fra adjunktvejlederen giver samtidig adjunkten mulighed for at få forståelse af disse forhold. En digital optagelse af adjunktens praksis vil yderligere give adjunkten mulighed for at reflektere over teori-praksisrelationen i undervisningssituationen. Vigtige forudsætninger for at observation og vejledning resulterer i hensigtsmæssige udviklingsprocesser for adjunkten er, at der er interesse, åbenhed, loyalitet og etik til stede fra de involverede parter, idet der er tale om en personligt involverende læringsproces. Et vigtigt træk ved observation er, at den er oplevelsesorienteret, dvs. at der er fokus på, hvorledes henholdsvis adjunkt og adjunktvejleder oplever den gennemførte undervisning. Konkret består observation af undervisning af: 1) før-vejledning 2) observation 3) efter-vejledning Tværfaglighed løfter, og det favner, og du får mange nye værktøjer. Birgitte Hvingel Jørgensen 10 11

4.1.1 Før-vejledning Forud for observationen taler adjunktvejlederen med adjunkten om vedkommendes tanker bag planlægningen af undervisningen. Her vil adjunkten skulle argumentere fagligt, pædagogisk og didaktisk for sin planlægning. Vejledningen kan dreje sig om spørgsmål som f.eks.: Hvad er styrende for planlægningen, herunder faglige og didaktiske overvejelser? Hvordan skal undervisningen gribes an? Hvad skal de studerende lære? Hvad vil adjunkten gerne have, at vejlederen især observerer og giver feedback på? Før-vejledning skal sikre, at adjunkten bliver bevidst om og kan begrunde sin planlægning af undervisningen. 4.1.2 Observation Observation kan foretages med forskellige fokuseringspunkter, eksempelvis: Adjunktens faglighed i hvilken udstrækning er den gennemførte undervisning af en god faglig kvalitet i forhold til læringsudbytterne? Adjunktens evne til at lede og understøtte de studerendes læreprocesser med anvendelse af forskellige undervisningsmetoder og teknikker. Adjunktens evne til at spørge ind til og støtte de studerende i deres faglige arbejds- og læreprocesser. 4.1.3 Efter-vejledning Efter-vejledning ligger i umiddelbar forlængelse af observationen, evt. med nogle få dage imellem. For både adjunkten og adjunktvejlederen er der i første omgang tale om, at de hver for sig tænker undervisningen igennem og danner sig et billede af den gennemførte undervisning. Efterfølgende mødes de og taler om deres oplevelser og iagttagelser. Det er i denne samtale vigtigt, at der tilstræbes ligeværdighed mellem adjunkten og adjunktvejlederen. Ingen af dem bør således kunne påberåbe sig patent på en sandhed om den gennemførte undervisning. Oplevelsen af gensidig respekt er en vigtig forudsætning for, at adjunkten er modtagelig for feedback og kan arbejde videre med at udvikle sin undervisningspraksis. Oplevelsen af ligeværdighed er samtidig grundlaget for, at adjunkten og adjunktvejlederen gennem dialog opnår nye indsigter og handlemuligheder for, hvorledes undervisningen fremover kan udvikles og forbedres. Udgangspunktet for efter-vejledning bør være adjunktens egen erkendelse af sit personlige og faglige udgangspunkt og udviklingsbehov samt udsagn om oplevelser ved den netop gennemførte undervisning. forbindelse med før-vejledningen. Det er her vigtigt, at vejledningen ikke bliver domineret af, at adjunkten pålægges bestemte måder at undervise på. Efter-vejledningen skal støtte, inspirere og udfordre adjunkten. Adjunktvejlederen skal via spørgsmål udfordre adjunkten i forhold til den pågældendes undervisningspraksis, således at adjunkten får mulighed for at reflektere over den observerede undervisning med efterfølgende mulighed for en faglig og pædagogisk argumentation for undervisningen med henblik på videreudvikling. 5. Diskussion og tilbagemelding Arbejdet med portfolioen strækker sig over de første 2½ år af lektorkvalificeringsperioden. I forløbet skal adjunkten med jævne mellemrum drøfte sin arbejdsportfolio og de dokumenter, der efterhånden kommer til at indgå deri med adjunktvejlederen. Således er der krav om, at adjunkten som minimum får en mundtlig tilbagemelding på sine refleksioner i arbejdsportfolioen 2 gange pr semester. I denne drøftelse skal der også sættes fokus på adjunktens evne til at inddrage relevante teorier i sin argumentation og refleksion med fokus på forbedringer af adjunktens praksis. Præsentationsportfolioen danner som nævnt grundlag for diskussion og tilbagemelding på møderne mellem adjunkt, adjunktvejleder og studieleder med henblik på justering af adjunktplanen. Adjunktens samspil generelt med de studerende eller grupper af studerende, eksempelvis forholdet mellem ressourcestærke og mindre ressourcestærke studerende. Via efter-vejledningen støttes adjunkten i at udvikle sin undervisningspraksis i forhold til sine personlige, faglige og pædagogiske forudsætninger og mål for udvikling, som de vil være formuleret i 12 13

Udarbejdet april 2014 af Ingrid M. Sørensen, Per Munch og Anders Hjelm Jessen Hansen 6. Nationale og lokale dokumenter Lektorkvalificeringsforløbet på UCN foregår med udgangs punkt i følgende nationale og lokale dokumenter Ny dansk kvalifikationsramme (http://fivu.dk/uddannelse-oginstitutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/ kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende/kvalifikationsramme_dk_videregaaende_uddannelse_20080609.pdf) BEK om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (BEK nr 762 af 25/06/2013) Vejledning om lektorvejledning og lektorbedømmelse på professionshøjskoler (01/07/2014) BEK om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr 1521 af 16/12/2013) BEK om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (BEK nr 249 af 18/03/2014) Vision, mission og værdigrundlag for UCN Læringstilgang ved UCN It og læring ved UCN Jeg er glad for, at forløbet er så fleksibelt. Her kan jeg stykke en masse elementer sammen, som er relevante i forhold til min lektoransøgning. Lasse Thorst Vestergaard 14 15

Læs mere om UCN læringsakademi på ucnintern.ucn.dk