Daginstitutionen Pelikanen Skovløbervænget 6 7000 Fredericia

Dokumentation projekt udarbejdet af: Gurli Kjeldsen Hanne Vestergaard Dorte Christensen Birgit Nielsen Daginstitutionen Pelikanen Skovløbervænget 6 7000 Fredericia 1

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 EN DAG I BØRNEHAVEN... 3 LEGEN... 6 UDELEG.... 8 VENSKABER.... 11 RYTMIK.... 14 GRUPPER.... 16 SPISESITUATIONEN... 18 DEN VOKSNES ROLLE.... 20 2

EN DAG I BØRNEHAVEN Efter mange tanker og drøftelser i vores personalegruppe, om hvad vores dokumentation skulle omhandle, dukkede det pludselig op en dag! Vi sad og så på nogle billeder af børnene fra vores hverdag. På alle billeder så vi nogle rigtig glade og livlige børn der bare udstrålede en livsglæde og en gejst der fik os til smile, men også til at tænke: Hvad er det, der gør dem så glade? Er det bare børns naturlige glæde der kommer til udtryk her? Er det fordi, de har haft en god morgen sammen med deres forældre. Da de kom i børnehave så stod den allerbedste kammerat og ventede i døren. Eller er det fordi, at lige netop den dag, var der bål på græsseren, hvor vi bagte snobrød? Var det den dag, vi sammen fandt en bænkebider familie under barken? Kan det være fordi, vi i vores institution giver børnene nogle rammer som giver mulighed for leg, fordybelse, eksperimenter, motoriske aktiviteter, frihed til at vælge til og fra, hvor de samtidig kan mærke tryghed, tillid, nærvær samt respekt fra vores side, da det er nogle af vores værdi ord i Pelikanen? 3

Med andre ord vi ville nu i gang med at dokumentere vores hverdag ud fra disse billeder, men også udfra vores pædagogik. Fortælle med billeder og ord, hvad vi mener, er vigtigt at give børnene med i deres udvikling, dels udfra egne erfaringer - som vi har gjort os gennem årene som pædagoger - men også udfra almen teoretisk viden. Der er mange områder af et barns udvikling, som vi finder vigtige at beskrive, men vi har valgt - da vi i det daglige pædagogiske arbejde prioterer disse områder meget - at begrænse os til følgende områder: Leg herunder ude leg. Venskaber. Rytmik Grupper. Spisesituationen. Den voksnes rolle. Fælles for disse områder kommer mange af de værdiord frem, som vi mener, er så vigtige i det pædagogiske arbejde f.eks.: Nærvær, fordybelse, fællesskabsfølelsen, tryghed, tillid, respekt, rummelighed, kreativitet samt humor. Vi prioriterer disse områder højt, da vi mener mange børn ikke oplever meningen med disse ord i dag, da de lever et liv der konstant er i forandring. De lever i en travl verden, hvor de hele tiden skal forholde sig til mange ting og mange skift i løbet af en dag. Mange børn klarer sig, da de har 4

ansvarsfulde voksne omkring sig, men vi oplever også de børn der er stressede, kontaktsøgende eller indelukkede, da de er forvirrede og utrygge over den verden de lever i. Dette har vi talt meget om hos, hvilket har dannet grundlang for, hvordan vores hus fungere i dag. Vi har netop lagt vægt på, at vores hus skal være stueopdelt med et fast personale på hver stue, da vi mener det giver en hverdag der er overskuelig, tryg og nærværende for både børn og voksne. Vi mener, at vi med den pædagogik, vi arbejder udfra, kan være med til at være et modstykke til den fortravlede hverdag mange børn lever i, samt give dem appetit på livet. 5

LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. Børnene kan bruge alle sider af sig selv i legen. De leger, fordi de ikke kan lade være, og fordi det er sjovt. Børn bearbejder deres verden igennem legen, og tilsætter den så en god portion fantasi. Ved hjælp af fantasien får virkeligheden en drejning mod det ukendte, der kan hjælpe børn til at forstå deres verden på deres egne præmisser. Gennem legen mener vi børnene tilegner sig en mængde erfaringer og egenskaber, som giver dem en værdifuld ballast i livet. I legen oplever de en veksel virkning mellem at give noget selv og at få noget af andre. Når børn leger sammen, er det et socialt samarbejde, der er i gang, hvor de lærer de sociale spilleregler at kende. Børn lærer af at være sammen med andre børn. Hver især bidrager de med sin viden ud fra alder og modenhed. De udfylder hver især en plads, som har sin egen værdi i legen. Når en leg startes kan man se, hvordan rollerne bliver fordelt. Børnene hjælper hinanden med at få legen til at fungere. Ind imellem kan det være svært at enes, her ser vi tydeligt alderens betydning, men ofte finder de selv nye ideer til at komme videre på. Som regel er det lederen i legen der sørger for dette. De børn der får tildelt rollen som hunden eller lillebroren, acceptere som regel rollen, fordi det er en rolle, de ved, hvordan skal spilles. Det er ikke så dårligt at være hunden, når man er lille og uerfaren. Man er inde i legen, og samtidig er hundekurven et godt sted at iagttage de andre børn fra. Her kan man stille og roligt ligge og lære, hvordan de andre gør. Vi ser ofte nye børn på stuen bruge megen tid på at stå og kigge på. Til tider kan de endda virke fraværende, da de har levet sig fuldstændigt ind i de nye roller og andre måder at lege på. Legerelationer er for det meste børnenes eget domæne, men ind imellem bliver vi nød til at blande os, hvis grundregler som hensyn, respekt og ærlighed skal læres. Dette kan ind imellem være meget 6

svært at forstå, her er alderen igen vigtig at have for øje som voksen, men ved at vi voksne støtter og hjælper på en måde så legen kan blomstre op igen, kan gøre at legen kan fortsættes uden nævne værdige blodtab. Det er som voksen rigtig spændende og meget lærerigt at observer legen blandt børnene. Når vi observerer børnenes leg, registrerer vi, hvilke børn der leger sammen, hvad leger de, er det rolle lege, repetitionslege, regellege osv. Hvordan et nyt barn falder ind i legen osv., hvem er det der styrere legen, er der nogen der leger alene, gør de ofte det? Vores observationer er uundværlige, når vi vil støtte, vejlede og hjælpe børnene. Når legene går i stykker, eller et barn skal hjælpes ind i en leg, kræver det indsigt og forståelse fra vores side. Et godt legemiljø skal være til stede mener vi for at legen kan nå sit højeste. I Pelikanen gør vi meget ud af at indrette vores institution på en inspirerende måde. Rummene skal være med til at give børnene ideer og give dem lyst til at starte en leg. Vi forsøger, med den plads vi har, at placere de materialer, remedier og legetøj i børnehøjde, så børnene ikke er afhængig af os voksne for at gå i gang. I Pelikanen er der et stort alrum der ind imellem bliver delt op med lave skærme der indbyder til mange forskelligartede lege. Vi har dukkekroge, der er lyserøde med tyl og perler, og bygge rum, hvor der står klodser, træpinde og biler side om side. Udklædningshjørnet bliver også flittigt brugt til mange rollelege, samt hule byggeri. Vi mener, det er meget vigtigt, at vi voksne udviser en stor grad af fleksibilitet over for børnene og deres lege. Vi skal sørge for, at legene kan finde sted. At der er plads, tid rum og ting som kan inspirere og udvide legen. Gode lege tager tid. Der er mange ting der skal på plads, og er legen godt i gang, kan den blive ved i timer. Ja, ind imellem dage. Det er vigtigt at lege ikke bliver afbrudt i tide og utide. Børnene skal have mulighed for at fortsætte deres leg også selvom det er ved at være madpakke tid. Maden kunne måske være den del af legen? Selv en sørøver kan blive sulten!! 7

UDELEG. Vi har i Pelikanen en rigtig dejlig legeplads. Over 3000 m 2 har børnene til rådighed. Fra institutionen går man ud på et stort fliseareal, hvor der er en utraditionel meget stor sandkasse, hvor der er mulighed for at lege med vand. Rundt om sandkassen er der en cykelbane, små hyggekroge, små legehuse, et stort redskabsskur med cykler, sandtilbehør og store byggekasser. På flisearealet har vi også et halvtag med bænke, hvor man kan sidde og tegne, læse, klippe, snitte, lave værksted, bygge hule osv. Rundt omkring på hele flisearealet er der plantekasser og krukker fyldt med blomster, tomater osv. som børnene selv havde med i maj måned, da vi havde blomsterdag. Fra flisearealet kan man så gå ned ad den første skråning, hvor der findes gynger, en labyrint, rutschebane og mange små gemmekroge. Her fra dette område går man så ned på det store græsområde som også bliver benævnt som græsseren. For at komme ned på dette stykke kan børnene enten rutsche ned fra den lange rutschebane eller gå ned ad den næste skråning. Her er der et sandområde, der er omkranset af pæle, der kan bruges til at balancere på, en meget stor bambuslabyrint, klatre træer, bålplads, klatrestativ, gynger, hængekøjer, en lille jordbærhave, samt rigtig meget græsplæne og rigtig mange gemmesteder. Da vores legeplads, som det allerede fremgår, har både flade og kuperede områder samt balance- og klatre muligheder er der rig mulighed for at børnene kan få styrket deres motorik. Vi bruger vores legeplads rigtig meget, vi betegner den som vores ekstra rum. Legepladsen giver os så mange muligheder for leg, udvikling af fantasien, sansemæssig stimulation, venskaber/ nye venskaber, fællesskabsfølelse, eksperimenter, erfaringer, fordybelse og ro. Vi ser færre konflikter, når vi er ude, da der er højere til loftet. Her er plads samt legetøj nok (pinde, sten mv.) Her er plads til aktiviteter, der både kræver plads og store armbevægelser. 8

De vilde drenge - der ofte finder på lege der er karakteriseret ved megen støj og kropslig aktivitet - har på vores legeplads optimale betingelser for udfoldelse. Samtidig er der så megen plads på vores legeplads til, at andre børn kan finde ro til fordybelse uden at blive forstyrret. Børnene har større frihed, når de er ude. De er ikke konstant under voksenopsyn. Legepladsens mangfoldighed indbyder til mange forskellige aktiviteter der giver rig mulighed for, at børnene kan udvikle sig både fysisk og psykisk. Ved at være ude oplever børnene naturen som foranderlig og at to dage aldrig er ens. Årstiderne skifter, hvilket skaber nye oplevelser, nye former for leg og nye udfordringer. Fantasien samt spontaniteten skabes også på ny. Kasserne bliver brugt både til butikker, og nye aldrig før set køretøjer. Sandkassen bliver forvandlet til en kæmpe vulkan og ridderborge eller også graver de ned til kineserne. Huler bliver til, hvor grenene er fangarme, der griber fat i fjenderne, og mor far - børn legen udspilles i stor stil i de små legehuse, hvor aftensmaden er mudderrisengrød med strandsand!! I en træstub opdages en bænkebider familie, samt meget andet kryb og kravl, der strakt giver anledning til megen snak, fordybelse og forundring. Nogle tør tage en bænkebider i hånden, mens andre hellere vil kigge. Lige som inden døre gælder det, at børnene skal have lov til at lege og udforske. Men naturen leverer ikke altid varerne af sig selv, så børnene har brug for inspirerende og engagerede voksne - som ved - at når vi f.eks. løfter en sten eller en træstamme, så findes der liv der, som kan være med til at forundre og skabe interesse. Vi er meget bevidste om, at bevare og styrke nysgerrigheden blandt børnene, da vi dermed som voksne er med til at give børnene kendskab til naturen og al dens mangfoldighed. 9

Vi forsøger, ligesom indendørs, at skab et miljø der kan stimulere deres oplevelses- og erfaringsverden, ved at give børnene lov til at se føle høre lugte -smage samt bruge deres krop. Ved at vi voksne selv udviser interesse for ude livet og naturen, så smitter det også af på børnene. Vi synes selv, det er spændende at finde dyr i skovbunden og lave mad over bål, snitte i træ, eller plante nye træer og buske. At lege jorden er giftig, hønemor eller at gå på restaurant i de små huse, ja det kan også være hyggeligt, når den voksne vil være en del af legen Vi mener, at når vi selv er aktive og engagerede voksne, der tør og vil noget, så får vi også nogle børn der er interesserede, opmærksomme, kreative og kompetente. 10

VENSKABER. Det er naturligt nok, at det er i daginstitutionerne at venskaberne knyttes, da næsten alle børn i dag går i daginstitution. Børn knytter venskaber som helt små. Vi ser det når børn fra vuggestuen rykker op i børnehaven, så mangler de pludselig sin allerbedste legekammerat. Heldigvis er der råd for dette, da legekammeraten kan inviteres op i børnehaven. Der går dog heller ikke lang tid før det nye barn også viser interesse for de andre jævnaldrende børn på stuen, men gensynets glæde er stor, når legekammeraten som den næste bliver flyttet op i børnehaven. I hverdagen oplever vi, hvor glade mange af børnene er for at se hinanden. De løber hinanden i møde og griner, måske tumler de rundt, de vil bare lige fortælle hinanden, hvor dejligt det er at ses igen. I venskaber spejler børnene sig i hinanden, og prøver hinanden af både fysisk og psykisk. Samværet bygger på øjenkontakt, kropssprog og efterligning. Herigennem udvikles samspil til legen og evnen til venskab. Vi oplever, at børns venskaber opstår på mange måder. Ofte ser vi, at venskabet opstår i deres leg, men det kan også opstå nye venskaber på rytmikholdene som er blandet stuerne imellem. Ofte ser vi to nye kammerater lege sammen bagefter. Venskaber kan også opstå, når vi spiser madpakker, hvor vi sidder i små grupper. Her snakkes der vældigt om oplevelser de hver især har haft, og pludselig opstår der et fællesskab, fordi kammeraten ved siden af har oplevet noget af det samme. Et nyt venskab opstod også en dag da nogle børn fik øjnene op, overfor et barn der indimellem står lidt på sidelinjen. Den 4 årrige dreng turde godt tage den store dræbersnegl i hånden, hvilket udviklede sig til at børnene omkring ham udbrød: kom vi skal lave en zoologisk have. Dette har vi set mange gange ved, at vi som voksne har trukket et barns stærke sider frem. Hvad kan det li at lave, og hvad er det god til? Dette kan også bruges hos børn med en anden nationalitet, hvor det ofte er svært for barnet at knytte tætte relationer, da sproget det danske sprog har været mangelfuldt. Her er der blevet skabt nye relationer mellem børnene. At være en del af et fællesskab/venskab, er en af de afgørende betingelser for et godt liv. Selvværdet bliver styrket og tilliden til andre mennesker forplantes. 11

Et venskab er en stærk konstellation. De børn, der er inde i et venskab, får og giver hinanden utroligt meget. Et venskab kan indeholde tillid, tryghed, omsorg, varme men også vrede. Lige så gode venner de kan være, lige så uenige kan de pludselig blive, men det er bl.a. her igennem: De lærer de sociale relationer at kende. De lærer om hinandens styrker og svagheder. De lærer at give og tage. De lærer at kende deres plads i et hierarki. De lærer at udvikle empati. Erfaringer, som barnet senere i sin udvikling, vil gøre brug af. Som vi nævnte i afsnittet om legen, så undgår vi, så vidt muligt, at blande os i børns lege. Kun når grund regler: som hensyn, respekt og ærlighed skal læres. Dette gælder også, når vi taler om venskaber. Vi mener ikke, vi som voksne skal bestemme, hvem der skal lege sammen og hvem der skal være venner, men vi kan skabe tid, rum og støtte, så venskaberne får en chance for at dannes og udvikles. Det er også vores opgave overfor børn der står udenfor venskaber at få vendt denne onde cirkel ved at lave aktiviteter med barnets gode kompetencer som udgangspunkt. F.eks. leger vi rollelege, hvor den voksne bestemmer, at det barn der har det svært må bestemme. Legen startes måske kun med barnet og den voksne, men ofte kommer der andre børn til. Her tydelig gør den voksne, at de skal spørge barnet, om de må være med, og at det er barnet der må bestemme. Dette har for det meste en god virkning. Hurtigt kommer der en leg i gang, hvor der hurtigt opstår et samarbejde, og hvor de andre børn i gruppen har lært noget nyt om den nye kammerat. 12

Ved at vi voksne viser glæde og accept, overfor det barn der har det svært, f.eks. ved at deltage i legen eller andre aktiviteter, smitter ofte af på de andre børn i gruppen. Vi kan være den støtte der skal til for at en relation/venskab kan dannes. Alle børn har brug for at føle sig værdifulde i samspillet med andre børn, samt knytte tætte relationer med jævnaldrene. Dette har vi fokus på i hverdagen, hvor vi så vidt muligt prøver at skabe de bedste rammer, for at venskaber kan opstå og vare ved. 13

RYTMIK. Her i Pelikanen står der i vinterhalvåret rytmik på programmet, en gang om ugen. Vi har i de sidste 3 år fokuseret meget på at bruge rytmikken i det pædagogiske arbejde, og har flere gange haft undervisere udefra til at komme og give os noget nyt at arbejde med. For 3 år siden havde vi to meget dygtige undervisere indenfor rytmik og bevægelse til at undervise os, og det var dem der gav os troen på, at dette kunne vi også sætte i gang sammen med børnene. Vi har rytmik på tværs af alle stuer. Der er lavet 4 små hold med ca. 10 børn på hver. Både børn og voksne er blandede, hvilket er gjort bevidst, da vi på denne måde oplever hinanden på nye måder. Dette har bevirket, som nævnt under afsnittet med venskaber, at der er opstået mange nye venskaber blandt børnene. Vi voksne får på denne måde nye samarbejdskollegaer, hvilket er sjovt og lærerigt. Børn og voksne imellem oplever også hinanden på en ny måde. De børn der er tilknyttet den anden stue bliver mere åbne overfor den nye voksen fra den anden gruppe. Man får et tættere forhold til hinanden på denne måde. Vi har det rigtig sjovt både børn og voksne. Børnene får brugt deres krop, hvilket øger deres kropsbevidsthed, og de får styrket den sproglige udvikling, da vi jo både synger, rimer, spiller på instrumenter, hopper og danser. 14

Vi oplever en rigtig stor glæde ved at lave rytmik sammen med børnene. De har lyst. De er motiverede til at lære nyt. De tør være spontane og frie. Vi lægger op til at børnene skal være med på deres egne præmisser. Ind imellem oplever vi at nye børn ikke har lyst til at deltage. De vil helst holde en voksen i hånden eller blot sidde og kigge på. Dette får de selvfølgelig lov til, da de ved at sidde og iagttage kan blive modigere, og måske endda ende med selv at ville prøve. I lang tid oplevede vi en lille 4 årrig dreng som kun havde lyst til at kigge på. Vi troede, måske ikke at han opfangede så mange af aktiviteterne, men det viste sig alligevel en dag, at han havde, for han gik pludselig rundt og sang alle sangene. At børnene tør være spontane og frie hænger selvfølgelig sammen med, at vi voksne også synes, det er rigtig sjovt og dejligt at kunne bevæge sig, spille musik og synge. Vi tør også bruge vores krop. Vi er efterhånden kommet af med nogle af vores hæmninger, hvilket jo også smitter af på børnene. De synes, det er sjovt, når de voksne også kan se fjollede ud! Førhen var vi lidt usikre på at gå i gang med rytmikken. Vi havde måske lidt kaosangst, men dette er blevet meget bedre, da vi på rytmikkurset lærte at udnytte f.eks. de urolige børns store armbevægelser. Var vi i gang med en sang, hvor børnene skulle vælge, hvilken kropsdel vi skulle klappe på, så var de hurtige til at opfange de urolige børn, ved at få dem/børnene til at vise, hvordan man skulle klappe eller hoppe. De begyndte ikke at skælde ud, men greb på en positiv måde initiativer fra børnene, hvilket gjorde at børnene blev mere motiveret til at være med. Dette har bestemt smittet af på os. 15

GRUPPER. Som nævnt i starten er vores institution stue opdelt. Vi er en flex-institution med et børnetal på ca. 55 børn i alderen 0-6 år. Vi har valgt at indrette tre stuer, hvoraf den ene er en vuggestue gruppe med ca.11 børn i alderen 0-2½ år og de to andre er børnehave grupper med børn fra 2½ år til 6 år. Da vores børnehave grupper har den store aldersspredning, valgte vi for 2 år siden yderligere at aldersopdele børnene i 3 mindre grupper 1 gang om ugen. Vi valgte, at lave dette pædagogiske tiltag, da vi ind imellem havde den følelse af, at vi ikke nåede alle børn. Vi ville gerne have endnu større føling med, hvor hvert barn var i deres udvikling, samt give børnene endnu større mulighed for at komme til. På stuerne havde vi også fået kendskab til et udviklingsmateriale der hed Trin for trin, hvis formål er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer i alderen 4-6 år. Endvidere er vi inspirerede af Howard Gardner s teori om de mange intelligenser. Her kunne vi se en sammenhæng mellem de mange intelligenser og Trin for trin, hvilket gav os ideer til, hvordan aktiviteterne i grupperne skulle tilrettelægges. Som udgangspunkt er det den voksne der har ideerne til, hvad der skal ske i grupperne, men ofte skaber vores ideer gang i børnenes egen fantasi, så aktiviteterne kan udvikle sig i mange retninger. I hver gruppe er der 6-7 børn samt en voksen. Den samme voksne er tilknyttet det samme hold 6-7 gange, måske endda flere gange alt efter, hvilke aktiviteter der er i gang på holdene. Vi laver forskellige kreative aktiviteter, så som at synge, lege sanglege, lege små regellege, øve rytmer, spiller på instrumenter, læse små historier, hvor vi måske tegner eller genfortæller til, alt efter hvilken alder børnene har. Vi rimer og digter, vi maler, samler ind fra naturen, spiller spil o.m.a. En af stuerne har valgt igennem længere tid at fokusere på den sproglige udvikling i grupperne, men ved alle former for aktiviteter vil andre udviklingsområder også blive styrket. F.eks. hvis vi maler en dag, så taler vi om farver, og om det der kommer frem på maleriet o.m.a., men her bliver finmotorikken samt øje - hånd koordinationen også styrket. På en gruppe dag kan et af holdene også lave mad. Her udvikler man også flere udviklingsområder f.eks. sanserne, finmotorikken samt omverdensbevidsthed. Sidst på året bliver gruppen med de 5-6 årrige til en skolegruppe, hvor vi arrangerer mange besøg til skoler og SFO, samt andre ture ud af huset, hvor der lægges op til stor selvstændighed. Trin for trin materialet bliver her brugt som et arbejdsredskab. De store børn arrangerer også en stor forestilling der i mange år har været en cirkusforestilling. Her vælger børnene selv deres roller. 16

Det at aldersopdele børnene har givet både børn og voksen utrolig meget. I grupperne er der tid til ro og fordybelse, og der er tid til hver enkelt! Opmærksomheden skærpes både hos børn og voksne og der udvises en glæde og en lyst fra børnenes side der gør at arbejdet som pædagog er en glæde. Her er børnene på samme aldersniveau, hvilket styrker selvtilliden. Man tør meget mere ved at være ligestillede med de øvrige kammerater, og det er ok at synge lille Peter edderkop i den 3 årrige gruppe, her er der ikke nogle store børn der synes den er kedelig og dum. I hver gruppe kan man være den man er. Ved at vi voksne kun har en lille gruppe på 6-7 børn gør, at man får et nært kendskab til alle. Alle bliver synlige. Man får en indsigt i barnets stærke og svage sider og vi finder ud af, hvordan barnet lærer bedst. Vi oplever, at når vi voksne anerkender og bekræfter barnets fortrukne aktiviteter og stærke sider, så får barnet overskud og mod. Humøret og kreativiteten stiger, og på denne måde kan barnet udvikle sig på flere fronter. Alt dette udveksler vi mellem hinanden, for herved at få en endnu dybere forståelse og bevidsthed omkring barnet. Denne viden giver os handle muligheder i forhold til barnet. I gennem dette dokumentationsarbejde er vi blevet endnu mere bevidste om, hvor vigtigt det er at fortælle, hvad vi laver og hvorfor! Dette er vi også bevidste om i for hold til grupperne. Vi skriver til forældrene, hvad der er foregået i grupperne den pågældende dag, samt en begrundelse for valg af emne. Dette giver mange gode dialoger og en større viden hos forældrene omkring vores pædagogiske arbejde samt om deres barns hverdag og udvikling. 17

SPISESITUATIONEN. Da mange børn i dag, som tidligere nævnt, går 7-9½ timer i daginstitution hver dag, er det også her, der bliver dannet rammer, omkring de 3-4 måltider der er i løbet af en dag. Ansvaret for, hvordan børnenes måltider forløber i dagtimerne er overdraget til os i institutionerne. Et måltid er forbundet med mange følelser. Det tilfredsstiller behov som nydelse, omsorg og socialt samvær. Mad er også lig med kærlighed, så derfor er det ikke, efter vores mening, ligegyldigt hvordan man spiser. Vi har derfor gjort os mange tanker omkring det, at gøre måltiderne til en god oplevelse. En hyggelig stund, hvor vi sidder i små grupper, og taler sammen om alt det vi har oplevet. Vi kommer langt omkring i verden, og alle får sagt noget. Her er de sociale spilleregler igen vigtige at lærer børnene. Børnene glæder sig til deres madpakker og mange af børnene går højt op i at lægge maden på tallerkenen for derefter at sammenligne med dem der sidder ved bordet. Har du leverpostej med? Det har jeg også, så skal vi lege sammen. Det er ikke altid legen bliver til noget bagefter, men sammenlignings legen er sjov, og den gentager sig næsten dagligt. Børnene bestemmer også selv, hvilken mad de først vil spise. Vi har førhen fokuseret på, at børnene skulle gemme pålægschokolademaden til sidst, som en slags gulerod, hvilket i mange tilfælde gjorde at barnet helt tabte lysten til maden, og i mange tilfælde kunne de ikke spise mere når de nåede til chokolademaden. Vi mener, det er en unødvendig konflikt at skabe, og vi kan se, at for det meste så spiser barnet det meste af sin mad alligevel. 18

Et barns madkasse er også forbundet med kærlighed fra hjemmet. Vi kan se, at det er god og nærende mad de fleste børn har med, hvor små ostehapser eller en lille frikadelle er med til at give barnet glæde. En chokolademad kan ikke vælte et barns sundhed. Hvis madkassens indhold ikke er nærende og daglig vækker vores bekymring, så er det vores ansvar at tage en snak med forældrene. Men dette er nu sjælden nødvendigt, da mange forældre er meget bevidste om, hvad de putter i madkassen eller i frugtposerne. Når vi spiser, gør vi samtidig meget ud af, at give børnene nogle normer for, hvordan man sidder og spiser. Der skal være respekt omkring maden. Maden er ikke ulækker, og mor er ikke dum, fordi hun har smurt en mad med leverpostej. Man sidder heller ikke og bøvser eller prutter ved bordet. Hvis det skulle smutte, så siger man undskyld. Man bliver også siddende på sin plads når man spiser. Man render ikke rundt med en mad i hånden. Vi sender mælken rundt og spørger på en høflig måde, når man beder om noget. Vi har valgt at spise sammen med hver vores gruppe, på hver af de to stuer omkring kl.11.00-11.30. Tiden kan variere alt efter, hvad man som pædagog har gang i af forskellige aktiviteter. To børn dækker bord sammen med en voksen, mens resten af børnene samles. Her gives der f.eks. fælles beskeder, og der er også tid til at læse højt, synge, rime, lege små fælleslege osv. Vi har valgt at samle børnene inden madpakkerne, da vi mener det er med til at forberede børnene på at nu nærmere tiden sig til at vi evt. skal til at rydde op. Ved at man som pædagog i god tid varsler, at nu skal vi spise, så undgår man mange konflikter, da børnene ikke afbrydes her og nu. Legen behøver nødvendigvis heller ikke at slutte, fordi det nu er madpakke tid. Legen kan sagtens fortsætte efter en lille pause. Børnene kan godt lide at dække bord. Det gør de på skift. De synes, der er en vigtig opgave at udføre, hvilket vi mener viser, at børnene, på denne måde, tænker på hinanden. De er med til at gøre måltidet hyggeligt. De børn der dækker bord er rigtig gode til at samarbejde. De taler, om det de skal have med på rullevognen, og mange af børnene kan selvstændigt dække et flot bord. De børn der har dækket bord har til opgave (sammen med en voksen) at få ro, hvorefter de to siger: værsgo. Vi synes, det er vigtigt at der er ro, før vi spiser, men også mens vi spiser. Vi lærer børnene at man sagtens kan sige noget uden at tale så højt. Børnene kan også selv bestemme, hvor de vil spise. De har mulighed for at spise i vores alrum, eller udenfor under vores halvtag, hvilket der næsten altid er nogle der benytter sig af. Her sidder de også i små grupper, hvilket vi mener, er vigtig, for at kunne bevarer den ro og gode oplevelse der skal til, for at et måltid skal være godt. Efterhånden som børnene bliver færdige med at spise, rydder de selv op efter sig. Det er de rigtig gode til. De store børn er rigtig gode til at udvise empati overfor de små. Både ved bordet med at hælde mælk op, men også med at bærer tingene hen på rullebordet. 19

DEN VOKSNES ROLLE. Børns personlighedsudvikling samt socialisering og kundskabstilegnelse har vi, som pædagoger, i vores hænder hver dag. Forældre og vi som pædagoger har ansvaret for at give barnet de bedste betingelser for at udvikle sig til et unikt menneske. Forældrene er de vigtigste personer for barnet, men vi som pædagoger kan ikke kun se os selv som et supplement til forældrene. Vi er væsentlige personer i et barns liv, da det, som tidligere er nævnt, er i institutionen et barn har sin barndommens gade, som psykolog Margrethe Brun Hansen udtrykker det. Vi er derfor meget opmærksomme på vores rolle i forhold til børnene. Vi vil gerne være gode rollemodeller der er ansvarlige og synlige. Vi mener, vi skal være de fyrtårne som børnene kan styre imod, når de har brug for støtte og vejledning i deres udvikling. Vi ved, at børn udvikler sig i relation med andre mennesker. Dette har vi set ved nyere forskning, hvor John Bowlby, Magaret Mahler, Daniel Stern m.fl. har haft stor betydning. Denne forskning viser, at for små børn er de erfaringer, der erhverves gennem samspillet med betydningsfulde omsorgspersoner, fundamentet for personlighedsudviklingen. Derfor bestræber vi os på at give børn de bedste betingelser ved at være inspirerende og engagerede voksne der tager vores ansvar alvorligt. Vi ved af erfaring at når vi er positive voksne og viser lyst og glæde ved at være sammen med børnene, så smitter det jo (selvfølgelig) også af på børnene, der dermed også tør - kan og vil selv. Vi har gennem dette dokumentationsprojekt, tydeligt gjort opmærksom på, at vi finder det meget vigtigt, at vi er nærværende og deltagende voksne. Det giver, efter vores mening, børnene en oplevelse af at være en værdi i sig selv, og med vores accept og forståelse styrkes dermed dets selvværd. Når vi voksne møder på arbejdet hver dag så bliver vi alle mødt af en flok glade og dejlige børn der alle er i fuld gang med at lege! I gang med at lære livet at kende! Vi ved at vi er med til at give dem et godt skub i den rigtige retning med den pædagogik vi arbejder ud fra og som vi nu har sat ord og billeder på. Vi vil gerne være med til at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til den verden de skal ud og begå sig i om kort tid, men med den tid der skal til og med de midler der er nødvendige. 20