HF-reform og ledelse i didaktisk perspektiv. oplæg ved HF-konference 11. november 2009 i Odense v/rektor Anne Frausing

HF-reform og ledelse i didaktisk perspektiv oplæg ved HF-konference 11. november 2009 i Odense v/rektor Anne Frausing

HF-reform og ledelse i didaktisk perspektiv nu med oplæg ved HF-konference 11. november 2009 i Odense v/rektor Anne Frausing

Indhold Om evalueringen Dagens opgave og mål HF-evalueringens anbefalinger til ledelserne Ledelse og reformimplementeringen Ledelse 3 niveauer Historisk rids Reformimplementering ledelsesfokus i processen Reformimplementering faserne 1.0 og 2.0 Reformimplementering 2.0 Rum og rammer for pædagogisk og didaktisk refleksion Fra udfordringer til indsatsområder Organisatoriske svar Afslutning

Om evalueringen Denne evalueringsrapport udgør et fremragende værktøj, når man ønsker at spejle sin egen praksis og kursets/skolens status på implementeringen. Vi får givet reformens intentioner nyt liv gennem de meget illustrative programteorier, der danner grundlag for denne særlige kvalitative evaluering. Adresserede anbefalinger giver et godt grundlag for det fortsatte arbejde og har netop sat dagsordenen for denne konference

Dagens opgave og mål at tegne et billede af reformimplementeringen med henblik på rammer og forudsætninger for pædagogisk og didaktisk refleksion i lyset af den seneste HF-evaluering Med eksempler fra Efterslægten Om ledelse Om reformimplementeringsprocessen Om udfordringer og indsatsområder Om organisation

Hvad kan I så bruge det til? Måske kan I spejle jeres egen praksis og kursets/skolens egen status på implementeringen Måske kan I hente inspiration til nye initiativer eller organisatoriske svar på udfordringerne Måske kan I stille de kritiske spørgsmål, som kan give os alle inspiration til det fortsatte arbejde med reformimplementeringen

Uddrag af evalueringsrapporten om ledelsens rolle Gennemgående ser vi en stor tilbageholdenhed, hvad den pædagogiske ledelse angår. Det gælder den ressourcemæssige allokering til området, men det gælder også holdning til pædagogisk ledelse generelt. Reformimplementeringen opfattes tendentielt som et strukturelt anliggende, mens den ledelsespraksis, der består i en samlet strategi for implementeringen, er ujævnt forekommende det gælder systematisk fremskaffelse af viden om implementeringens lokale status, formulering af problemområder i dialog med lærerne, strukturering af indsatsområder som udviklingsprojekter og ledelsessparring i forbindelse med sådan udvikling. Især kan det undre, fordi et mere strategisk perspektiv på den konkrete implementering netop er en opgave for ledelserne. Man må forvente, at ledelserne ser ud over den enkelte reform og har institutionernes udviklingsmæssige kapacitet på længere sigt for øje.

Ledelse af udvikling på 3 niveauer Strategiske Langsigtede og overordnede mål Taktiske Vejen til indfrielse af de langsigtede og overordnede mål Operationelle Indsatser, aktiviteter og opfølgning

Strategiske mål Efterslægten skal være kendt for sin uddannelseskultur med udgangspunkt i den enkelte kursists kompetenceudvikling, drevet af engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere Efterslægten skal være kendt for sin arbejdspladskultur, der er kendetegnet ved at tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere og ved at skabe rum for nytænkning Efterslægten skal være garant for pædagogisk og didaktisk refleksion og udvikling af HF- uddannelsen Efterslægten skal være kendt for sine gode og tidssvarende rammer og faciliteter for læring og samarbejde Efterslægten skal tilbyde en bred vifte af tilrettelæggelser af HF-uddannelsen, som samlet tilgodeser individuelle forløb og er blandt områdets mest eftertragtede Efterslægten skal med målrettet støtte til frafaldstruede kursister sikre høj gennemførelse af kursistens planlagte uddannelsesforløb Efterslægten skal med udgangspunkt i sund drift, god likviditet og en solid balance sikre økonomisk stabilitet, der understøtter vores integritet

Reformimplementering - historisk rids 2004 2005 2006 Konturer Forberedelse Forsøg Planlægning Indhold og intentioner Skema og strukturer Funktionsbeskrivelser Udfordringer Studiekompetence Evaluering Selveje Ny udviklingsplan 2007 2008 2009 Resultater og rammevilkår Nye modeller for STK-system Justering af strukturer Flere resultater og nye udfordringer Pæd. projekter Starter proces med etablering af udviklingsplan Virkelighed/mål Ungdomskultur og pædagogisk praksis Rekruttering og samspil med omverdenen Ny organisation

Reformimplementering - processen Ledelse på det taktiske niveau Involvering Oslo 2004, Malaga 2006, Berlin 2009 Mål, rammer og principper Organisation, evaluering, skemalægning mv. Indsatsområder og udviklingsinitiativer Reformimplementering ver. 1.0 HF-reform (studiekompetence og evaluering) Strukturreform (selveje) Reformimplementering ver. 2.0 Ungdomskultur og pædagogisk praksis Rekruttering og samspil med omverdenen Evalueringsresultater og anbefalinger Udviklingsplan (2-årig eller 3-årig) Indsatsområder, projekter, kompetenceudviklingsplan, it-strategi, mål, resurser mv Organisation

Reformimplementering 1.0 Rammer for undervisning og samarbejde Skemastrukturer Time- og fagfordeling Udvikling af konkrete undervisningsforløb Team-struktur Pædagogikum Kommunikation og formidling Fælles referenceramme - udviklingsplanen Rum til videndeling Pædagogiske dage Organisation Indsatsområder Udviklingsgrupper (m. ledelsesrepræsentation) Dynamisk og fleksibel resurser til ad hoc-arbejde Kvalitetssikring

Reformimplementering 2.0 Rum og rammer til pædagogisk og didaktisk refleksion Studiekreds om Thomas Ziehes arbejde Pædagogisk dag med Thomas Ziehe Studietur til Berlin med workshops om ungdomskultur og pædagogisk praksis Pædagogisk arrangement om læringsteori med Steen Beck Pædagogikum Den meningsfulde kommunikation Fælles referencerammer Fælles sprog Veldefinerede, fælles mål Levende fora for kommunikation virkelige og virtuelle Den bærende og lærende organisation Samstemmende organisatoriske enheder og opgaver Sammenhæng og helhed Dynamisk og fleksibel resurser til ad hoc-projektgrupper Formidlings- og udmøntningsstrategi Kvalitetssikring

Thomas Ziehe Den gode anderledeshed»en pædagogisk situation, som er diffus og ustruktureret, er ikke produktiv, når det gælder elever i dagens skole. Elever hader ikke strukturer. De har brug for strukturer og faste venlige rammer. Men rammerne skal adskille sig fra det normale hverdagsliv - de skal tilbyde en symbolsk virkelighed, som har en aura af noget, jeg som elev gerne vil prøve at blive en del af«. Professor Thomas Ziehe

Læringsformer v/steen Beck

Fra udfordringer til indsatsområder Ungdomskultur og pædagogisk praksis Den anvendelses- og praksisorienterede undervisning Differentieret undervisning Integration/inkluderende undervisning Den sproglige udvikling og ny skriftlighed Virtuel undervisning Evalueringspraksis Trivsel gode rammer for kursister og personale Rekruttering og samspil med omverdenen Netværk med eksterne samarbejdspartnere Udvikling af nye uddannelsestilbud og rekruttering af kursister Udvikling og rekruttering af medarbejdere Politisk strategisk udviklingsarbejde

Organisation Opgaver

Reformimplementering 3.0???

Afslutning Piet Hein har skrevet et erindringsvers med titlen T.T.T. : Jeg har skrevet et sted, hvor jeg dagligt må se det manende tankesprog: T.T.T. Når man føler hvor lidet, man når med sin flid, er det nyttigt at mindes, at Ting TA R TID.