FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Relaterede dokumenter
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Økologisk kød på handyr

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Nettoudbytte og foderværdi

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Nyt fodringskoncept til småkalve substans og perspektiver

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Bangsbo Slagtekalve V. Rasmus Alstrup

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Færre leverbylder Faktorer af betydning

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeproduktion uden grovfoder

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Optimalt valg af kløvergræsblanding

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

E Vitamin Calf Booster status på GUDP udviklingsprojekt

Opnået

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Slagtekalve resultater og økonomi

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

Mælk og foders effekt på grisen

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Proteinniveau til unge kvier

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Selvforsyning i kødproduktionen En vigtig forudsætning for stabil økonomi

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Kødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København.

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

Desuden bliver hesten forsynet

FODER - DECEMBER 2018

Stil skarpt på poltene

1. hovedforløb Kvier

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed

Transkript:

OVERGANGSFODRING AFSLAGTEKALVE FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? MOGENS VESTERGAARD, NATASHA DRAKE, PER SPLETH OG ANNEDORTE JENSEN KVÆGKONGRES 2018

HVORFOR INTERESSERE SIG FOR OVERGANGSPERIODEN? Optime ring a f væ kst a f ka lve ne i pe riode n e fte r fra væ nning e r vigtig Lav tilvæ kst i denne periode kan ses på den senere afregning Kalve der skal leveres inden 10 mdr. kræ ver en høj tilvæ kst - også e fte r fra væ nning Høj produktion opnås hvis kalvene er raske og robuste Omkring og e fte r fra væ nning e r ka lve ne så rba re for sygdom Vi ønske r e t la vt m e d icinforb rug 2

FORSØG MED OVERGANGSFODRING 1. Forsøg fra 10 til 18 ugers alderen Forsøg A: Pelleteret kra ftfode r (PELL) vs. Frit valg mellem pelleteret kraftfoder og TMR (FRI) Forsøg B: Frit valg mellem pelleteret kraftfoder og TMR (FRI) vs. Fuldfoder (TMR) 2. Langtidseffekt af overgangsfodringerne på bruttotilvækst og slagtekvalitet Alle ka lve fodre t med same fuldfoderblanding fra 18 uger og fre m til sla g tning v. 9,5 mdr 3

HVILKE RESULTATER FORVENTEDE VI? 1) At adgang til både kra ftfode rpille r o g TMR sa m tid ig vil øge tilvæ kste n i 10-18 ugers alderen sa m m e nlig ne t med ene kra ftfode rpille r Pga bedre vomomsætning og mere stabil foderoptagelse 2) At kalve der kun tilbydes en TMR vil klare sig godt, hvis de kan æde nok energi I praksiser set en lavere tilvækst med TMR, hvis kalvene rammesaf lungebetændelse sml. med kalve der har adgang til kraftfoderpiller 3) At kalve der har adgang til TMR fra 10-18 uger klarer sig godt på langt sigt og evt bedre end kalve, der kun har fået kraftfoderpiller? Vi har set, at kalve fodret med meget godt næringsrigt grovfoder efter fravænning klarer sig godt tilvækstmæssigt i slagtekalveproduktionen 4

FORSØG PÅ DKC Forsøg A: Kraftfoderpiller eller frit valg I alt 64 Holstein tyrekalve, 32 i hver forsøgsrunde. Indkøbte og fra DKC To forsøg: Forsøg A: kraftfoderpillervs. frit valg (PELL eller FRI) Forsøg B: Frit valg vs. fuldfoder (FRI eller TMR) Uisoleret stald med dybstrøelse Foderregistrering dagligt pr boks for hø og TMR og individuelt for kraftfoder (via automat) PELL FRI FRI TMR FRI PELL TMR FRI Forsøg B: Frit valg eller TMR 5

FODERETS SAMMENSÆTNING Kraftfoder Fuldfoder Byg, % 30 (formalet) 21 (valset) Hvede, % 15 (formalet) 19 (valset) Sojaskrå, % 26 15 Rapsskrå, % 8 Pulpetter, % 9 Græsensilage, 1. slæt, % 31 Grønpiller, % 8 Majs, % 5 Melasse, % 2 1,5 Fedt, % 1,6 Mineral og vitamin, % 3 3 6

FODERETS NÆRINGSSTOFINDHOLD Kraftfoder Fuldfoder (TMR) Tørstof, % 87,6 70,3 Protein, % a f TS 21,6 21,0 Stivelse, % af TS 32,0 33,6 Sukker, % a f TS 6,7 7,5 Ford. cellevægge, % af TS 19,6 19,4 Fedt, % af TS 4,2 2,7 Aske, % a f TS 6,9 7,1 kg TS pr. FE k 0,88 0,91 Kg foder pr. FE k 1,01 1,30 Tyggetid, min pr. kg TS 4 12 7

Forsøg A: PELL vs. FRI Daglig tilvækst i forsøget Daglig tilvækst, g 2000 1500 1000 500 PELL har 5 % lavere tilvækst end FRI FRI PELL 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Alder, uger

PELL vs. FRI Daglig foderoptagelse i hver uge fra 10 til 18 uger FE/dag 7 6 5 4 3 2 1 0 FRI æder 10 % flere FE/dag end PELL 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Alder, uger FRI PELL

PELL vs. FRI Foderoptagelse, FE/dag 5 FE/dag 4 3 2 1 5,5 % 94,5 % 2 % + 43 % 55 % Grønhø, FE Fuldfoder, FE Kraftfoder, FE 0 PELL FRI

Forsøg B: FRI vs. TMR Daglig tilvækst i hver uge fra 10 til 18 uger 2000 Daglig tilvækst, g 1500 1000 500 0 TMR er 7 % lavere end FRI Lungebetændelse: uge 13-15, 15 tilfælde på FRI og 12 tilfælde på TMR 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Alder, uger FRI TMR

FRI vs. TMR Daglig FE-optagelse i hver uge fra 10 til 18 uger FE/dag 7 6 5 4 3 2 1 0 TMR optager 9 % færre FE/dag end FRI 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Alder, uger FRI TMR

6 FRI vs. TMR: Foderoptagelse, FE/dag 5 FE/dag 4 3 2 1 0 61 % 36,5 % 97,5 % Grønhø, FE Fuldfoder, FE Kraftfoder, FE FRI TMR

Foderoptagelse (FE/dag) i de to forsøg Forsøg A: PELL vs. FRI Kalvene var tilvænnet kraftfoderautomater 5 4 3 2 1 0 Forskel i andel kraftfoder, TMR og hø 55 % PELL FRI 36,5 % Forsøg B: FRI vs. TMR Kalvene skulle tilvænnes kraftfoderautomater 5 4 3 2 1 0 36,5 % FRI TMR Dgl tilv 1447 1520 1461 1341 g/dag FE/kg tilv 2,9 3,1 3,5 3,5

MEN HVAD SKER DER EFTER 18 UGERS ALDEREN? Er der nogle langtidseffekter af overgangsfodringen? Bruttotilvæ kst Ne ttotilvæ kst EUROP form Dansk Kalv godkendelse Slagtevæ gt Afre g ning sp ris

Bruttotilvækst, g/dag 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 Svag positiv sammenhæng mellem vækstindeks og bruttotilvækst Dgl Tilv født-slagt Lineær (Dgl Tilv født-slagt) y = 3,3526x + 916,48 R² = 0,0503 Så 30 vækstindeks-enheder 100 g/dag i bruttotilvæ kst 80 85 90 95 100 105 110 115 120 Vækstindex

Ingen sammenhæng mellem vækstindeks og EUROP form 5,50 5,00 EUROP form 4,50 4,00 3,50 3,00 VH Solaris 2,50 2,00 80 85 90 95 100 105 110 115 120 Vækstindex

FRA 10 TIL 18 UGER: Begræ nset forskel i væ kstindeks mellem hold (maks.10 g/d i dgl. tilv.) Ing e n forske l i dgl. tilv. FØR 10 ugers alderen Kalve på FRI vokser lidt bedre (5-7 % forske lle m e lle m hold i dgl. tilv.) FODRING Væ kstinde ks Dg l. tilv., født-10 u., g/dag Væ gt, 10 ug e r, kg Væ g t, 18 uger, kg Dgl. tilv., 10-18 uger, g/ dag Forskel i dgl. tilv. A B PELL 101 910 95 176 1447 FRI A 99 930 96 181 1520 +5 % FRI B 102 910 97 178 1461 TMR 100 900 97 173 1361-7 % Men hvad betyder disse MINDRE forskelle i tilvækst på langt sigt? 18

FRA 18 UGER TIL SLAGTNING: Der er slagtet 59 (30 + 29) kalve på 9,4 til 9,7 mdr. Data erjusteretfor ka lve ns væ kstinde ks Alle ka lve nåede sla gte væ gte n til Da nsk Ka lv 86 % afka lve ne fik Da nsk Ka lv godkendelse FODRING: kraftfoderpiller, % Dgl. tilv., 18 u-slagt, g/dag Forskel i dgl. tilv. Dgl. tilv., Født-slagt, g/dag Sla gte t væ gt, kg Ne tto tilv., g/dag EUROP Form / DK godk. PELL, 95 % 1430 1272 205 634 3,2 / 73% FRI, 55 % 1394-3 % 1260 202 627 3,1 / 80% FRI, 36 % 1357 1245 201 622 3,5 / 100% TMR, 0 % 1435 +6 % 1233 202 618 3,5 / 93% Der er meget små langtidseffekter af fodringen fra 10 til 18 ugers alderen 19

HVAD KOSTER OVERGANGSFODRINGERNE? Kraftfoder: 1,90 kr/ kg, TMR: 1,70 kr/ kg, Grønhø, Plus: 3,00 kr/ kg, Grønhø, Standard: 2,69 kr/ kg Fodring fra 10 til 18 uger = 56 dage FODRING Kraftfoder FE ialt TMR FE i alt Grønhø FE i alt Pris, i alt Kr Pris, Kr/ FE Pris, Kr/ kg tilvækst PELL 220-12,3 472 2,03 5,83 FRI A 143 108 4,5 476 1,86 5,59 FRI B 97 170 6,7 503 1,84 6,15 TMR - 243 6,2 441 1,77 5,79 Hel eller delvis brug af TMR reducerede prisen per FE med 13 og 9 % i fht kraftfoderpiller 20

KONKLUSIONER: Forsøg A Kalve på FRI ha r 5 % høje re tilvæ kst e nd PELL i 10-18 ugers alderen, men 3 % lavere i p e riod e n fra 18 uge r til sla g tning PEL og FRI når samme bruttotilvækst, nettotilvækst, EUROP form og afregningspris Forsøg B Kalve på TMR ha r 9 % la ve re FE-optagelse og 7 % lavere tilvæ kst end FRI i 10-18 ugers alderen, men vokser 6 % mere i perioden fra 18 uger til slagtning Samlet TMR og FRI når samme bruttotilvækst, nettotilvækst, EUROP form og afregningspris Fodring me d pe lle te re t kra ftfode r e lle r e ne rg irig t TMR e lle r en kombination af begge i overgangsperioden fra 10 til 18 ugers alderen medfører samme høje produktions- og slagteegenskaber på langt sigt, når kalvene er fodret med samme fuldfoder fra 18 ugers a ld e re n til sla g tning 21

Tid til spørgsmål Tak for opmærksomheden 22