Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015



Relaterede dokumenter
Digital Læring Indsatsområde

Digital Læring Indsatsområde

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Læreplaner Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Evaluering af læreplaner 2013

Sprog indsatsområde

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Børnehavens lærerplaner 2016

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Personlige kompetencer

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Science og digital læring Indsatsområde

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Pædagogisk Læreplan

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Læringsmål og indikatorer

Læreplan for vuggestuegruppen

Nyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Børnehaven Brumbassen

Pædagogisk læreplan for

Læreplan Børnehaven Hyldgård er placeret i sydbyen af Ikast. Vi er placeret rundt om et torv i nærheden af Hyldgårdsskolen og DUFén.

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Krop og bevægelse Indsatsområde

Hvordan lærer børn Ved at vække deres nysgerrighed De danner erfaringer ved at bruge kroppen Blive inspireret af andre børn og voksne.

Pædagogiske læreplaner

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Pædagogisk udviklingsplan

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Alsidige personlige kompetencer

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder.

Børnehuset Møllegades læreplan

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe Tlf Mail: takas@esbjergkommune.dk

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

forord I dagplejen får alle børn en god start

Alle dagplejere modtager undervisning i læreplaner og brugen af syvkantsmodellen som redskab.

Planlægning: Herunder beskrives læreplanstema, læringsmål, tegn på læring og tilrettelæggelse af aktiviteter

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole

Forord. Indholdsfortegnelse

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Personalets kompetencer i Børnehuset Knolden

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen: Pædagogisk læreplan: Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

Transkript:

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet; - at styrke barnets kompetencer inden for læreplanstemaerne - at styrke barnets digitale kompetencer - at fremme inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets ønskede læringsmål for børnene inden for indsatsområdet: Dagtilbuddets ønskede læringsmål for børnene inden for indsatsområdet: Kulturelle udtryksformer og værdier. Skabende praksis: børnene afprøver forskellige æstiske udtryksformer og får erfaringer med forskellige genrer, teknikker og redskaber. For de 2-3 årige: Gennem arbejdet med musikken har vi valgt at sætte fokus på den sproglige og sociale udvikling og har følgende læringsmål: Sprog: Børnene udforsker dagligdags begreber og ord, genstande og nære personer Social: Børnene øver sig i at indgå i sociale fællesskaber. For de 3-5 årige: Gennem arbejdet med musikken, har vi valgt at sætte fokus på den sproglige og den alsidige personlige udvikling: Sprog: Børnene begynder at kunne høre, at ord lyder ens i slutningen, dvs. at ord rimer. Personlige: Børnene er åbne og vedholdende. Med afsæt i ovennævnte, generelle mål formulerer dagtilbuddet deres konkrete læringsmål. Evt. læringsmål ift. aldersgrupper. Hvilke tegn kan I se hos barnet, når I har nået jeres læringsmål? Tegn vi gerne vil se hos de 2-3 årige i vuggestuen: Social: At de slår mindre. Færre konflikter børnene imellem Hjælper hinanden Sprog: Dialog mellem barn barn og barn voksen styrkes. At barnet fortæller om deres dag til forældre. (Forældresamarbejde).

Tegn vi gerne vil se hos de 3-5 årige i børnehaven: At børnene udviser og bruger rytmer i dagligdagen. At børnene bruger og synger de sange, rim og remser vi synger og siger sammen med dem. At børnene bliver mere sikre i at optræde for os og hinanden. Tegnene bør udarbejdes ift. aldersgrupper. Hvilke konkrete tiltag/handlinger skal I udføre for at opnå tegn og læringsmål? Tiltag for vuggestuen: Social: Vi leger sanglege med børnene, som har fællesskab og opmærksomhed overfor hinanden, som et vigtigt element. Vi gentager legene flere gange. Børnene kan være medbestemmende i valget af sanglege. Sprog: Barnet fortæller om dagen via optagelse på ipad (2 gange om ugen 1 gang pr barn). Børn og voksen udvælger 3 billeder fra dagens gang, som skal være udgangspunkt for barnets dialog med forældre om dagens oplevelser (enten via snak ved opslagstavle eller derhjemme via forældreintra). Tiltag for børnehaven: Vi vil forsøge at få inspiration udefra, f.eks. Stomp og en der kan spille et instrument. Udvælge sang og rim og remser som vi vil bruge i hverdagen. Lave en sangbog sammen med hvert enkelt barn. Lave musik og rytmeinstrumenter af forskellige materialer for at høre/se om der er forskel. Lave små optrin for hinanden. Lytte til forskellige musikgenre. Se udvalgte musikvideoer på Youtube og selv lave små musikvideoer. Vi vil forberede børnene på emnet og lave en struktur, så de ved hvad de skal de forskellige dage. Vi sørger for at organiseringen er på plads, så alle ved hvem der gør hvad, hvornår. Ved at emnet er organiseret, tydelig og overskuelig, har børn og forældre lettere ved at forberede sig på emnet. Vi som personale har nemmere ved at holde fast i vores faglighed.

Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange tegnene og hvorfor? Vuggestuen: Fotos, små videoklip på Ipad, Tabulex (forældre information) Børnehaven: Udstille vores kreative ting. Lave billeddokumentation/plancher og digitale dokumentationer. Forældreindvolvering. Angiv perioden for arbejdet med læringsmålene. Fra 1. januar til 28. februar 2015. Vi arbejder ca 2 dage om ugen. Ovenstående punkter beskrives før arbejdet med læringsmålene igangsættes. Nedenstående punkter beskrives efter arbejdet med læringsmålene er afsluttet. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (ift. afgrænset børnegruppe) Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling: 8 Børnenes alder: _ca 2-2,9 år Kan/gør 4 50 Kan/gør i nogen grad 2 25 Viser initiativ til, men kan ikke selv 2 25 Kan/gør ikke endnu 0 0

Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling:_13 Børnenes alder: _3 år Kan/gør 13 100% Kan/gør i nogen grad Viser initiativ til, men kan ikke selv Kan/gør ikke endnu Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling:_14 Børnenes alder: _4_år Kan/gør 14 100% Kan/gør i nogen grad Viser initiativ til, men kan ikke selv Kan/gør ikke endnu Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling:_18 Børnenes alder: _5 år Kan/gør 18 100% Kan/gør i nogen grad Viser initiativ til, men kan ikke selv Kan/gør ikke endnu Det er tilstrækkeligt og anbefales, at der kun foretages resultatmåling på en afgrænset børnegruppe i samme alder i institutionen. Refleksion beskriv, hvilken refleksion resultatet og arbejdet med målene gav jer. Refleksion for de 2-3 årige vuggestuebørn: Efter ca. 4 uger lavede vi en evaluering ift. at børnene skulle bruge Ipad i dagligdagen og vi besluttede, at det ville vi stoppe med. Vi voksne har dog forsat med at filme børnene og de ting de har lavet, f.eks. blev der filmet når vi sang, i gymnastiksalen mv. Børnene brugte kun Ipad til at tage billede af dem selv og ikke af de ting som de lavede eller som havde været sjovt. Det gav en ro på stuen, og børnene begyndte at lege med andre ting og glemte helt Ipad.

Det kan være vanskeligt at arbejde med IT, når tabulex laver en opdatering under forløbet. Dette har bevirket, at de fotos, der skulle sendes hjem, og små film, der blev lavet, fik forældrene ikke del i. Refleksion for de 3-5 årige børnehavebørn: Vi ser en meget stor interesse for emnet, både blandt børn og vokse Hos de ældste ser vi at de eksperimentere med både lyde og rytmer, det bliver slået med pinde på forskellige ting i børnehaven og klappet og spillet til sangene. Hos de ældste ser vi også at de ofte tager vores sangkuffert frem eller deres egne sangbøger frem og sidder og synger sammen. Hos de yngste hører vi at de synger meget mere, både sammen og når de leger alene. De finder gerne deres egne instrumenter frem og sider på gulvet og spille og synger. De yngste sidder også gerne med deres egne sangbøger og synger de sange vi har haft mest fokus på. Vi oplever at børnene gerne vil optræde for hinanden og de tør synge og være med. Hos de børn som måske ikke altid er så motiverede for at være med i aktiviteter ser vi en stor interesse og fremgang. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Evaluering for de 2-3 årige vuggestuebørn: Vi har gennemført det faste program, vi havde lavet til gymnastiksalen, og dette vil vi forsætte med så længe vi har gymnastiksalen. Her laver vi bevægelser til 2 sange/musik stykker og leger høj som et hus samt Bjørnen sover Sproget børnene i mellem er blevet styrket, og de har efter hånden fået en god udtale. Børnene vil gerne synge og sige rim og remser, hvilket har givet dem nye ord i deres ordforråd. Børnene har helt klart godt kunnet lide, at der har været mange gentagelser, og at det har været de samme sange, der er sunget ved frugt/samlingen. Vi har afholdt forældrekaffe, hvor der blev vist en lille film på ca. 10 min med det børnene har oplevet og lavet de sidste 2 mdr. Dette har børnene talt rigtig meget om, og de var stolte, da forældre kom til kaffe. Børnene oplevede også en musik time på skolen med 6 kl. Dette var en stor oplevelse for alle. Børnene og 2 voksne optrådte med to sange og havde lavet indianer hatte til. Dette taler børnene om endnu. Enkelte af børnene synger meget lige for tiden, det er dog enkelte strofer af en sang, men det er tydeligt hvad de synger. Hvis de voksne så synger med, bliver de glade og synger med. Sociale kompetence Læringsmål for 1½ - 3 år : Barnet øver sig i at indgå i sociale fællesskaber. Vi har i vuggestuegruppen med de 0-2 årige børn oplevet, at de største børn, 6 børn på knap 1½ år, har haft stor glæde af, at vi til samling synger de samme sange i samme rækkefølge i en måned af gangen. Dette giver børnene en stor genkendelighed, bevidsthed om hvad der skal ske, når vi fortæller, at vi skal synge. Børnene udviser stor glæde, når vi skal synge, genkender fagterne for de forskellige sange, viser fagter for den næste sang vi skal synge, og de er meget deltagende i aktiviteten. Børnene er til samling meget fokuserede på de voksne, men ser også på hinandens fagter. Sproglig udvikling Læringsmål for 1½ - 3 år: Barnet udforsker dagligdagsbegreber og ord for genstande og nære personer.

Vi har i vuggestue gruppen med de 0-2 årige børn oplevet, at de største børn, 6 børn på knap 1½ år, har haft stor glæde af, at vi i til samling synger de samme sange i samme rækkefølge i en måned af gangen. Børnene laver fagter/tegn for sangene, genkender ord og begynder at sige få ord fx traktor, dyt, dyt, rød, hurra. Evaluering for de 3-5 årige børnehavebørn: Det har været et rigtig godt emne og et spændende emne at arbejde med. Det har været dejligt at få musikken ind i huset. Det har skabt glæde blandt børnene, man kan ikke blive ved med at være sur hvis man synger og spiller. Vi har hørt børnene bryde spontan ud i sang og dans. De begyndte ret hurtig selv at gå i gang med at spille på instrumenterne, tage sangbøgerne, sangkufferten og sidde i små grupper eller alene og synge og spille. Det har været motiverende for børnene at instrumenter og sangbøger har været tilgængelige. Børnene har fået rytmerne ind i kroppen, vi har hørt dem f.eks. klappe, tromme og spille rytmer, de danser og vrikke i takt til musikken. Det har skabt et sammen hold og noget socialt blandt børnene og vi har set at de er blevet meget mere sikre og tør nu stå frem og synge for hinanden, de voksne og deres forældre. Vi har set et stort fremskridt ved de lidt stille børn, de kom frem og var rigtig godt med i aktiviteterne. Forældrene har også været med på sidelinien, de har været oppe og høre børnene optræde, de har oplevet børnene synge meget mere hjemme og er kommet og spurgte efter sangtekster og melodier. Vi har oplevet at den store motivation fra de voksne smittede af på børnene og omvendt, børnenes glæde og motivation smittede af på de voksne. Vi har igen oplevet at strukturen betyder meget for at emnet bliver godt integreret i hverdagen, det har været nemt og overskueligt at arbejde ud fra.