Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

Relaterede dokumenter
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Faglige overgange temaer og udfordringer

Forberedelse af møde for skolekoordinatorer

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Analysespørgsmål og rapportering

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

Netværksprojekter om skriftlighed

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte

Fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i gymnasiet Netværksprojekt

Redskaber der kan kvalificere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

BIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation

Forståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv

Teknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Udviklingsprojekter om skriftlighed

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Serviceoplevelser i biblioteket

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

FIP-arbejdsmøde om international økonomi Netadgang: Havea9ce10me. Marts 2017

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Målet med denne kursusgang er at I får

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

Tilføj hjælpelinjer: Program 10.00: 10.35: 11.20: Tekstniveauer: 11.30: 12.30: 13.30: 14.15: 14.20: 15.05: Ca :

Almen didaktik for drenge Projektdesign

ADJUNKTMØDE ASE MANDAG D. 20. NOVEMBER 2017 AARHUS UNIVERSITET SCIENCE AND TECHNOLOGY LEARNING LAB 20. NOVEMBER 2017 CENTERLEDER, ST LEARNING LAB

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Appriciative Inquiry /5 F metoden

Teamlærer på ÅSG. Arbejde omkring klasser team studievejleder uddannelsesleder

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE

F&U-projekt: fagligt samspil mellem teknologi og samfundsfag

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Praktikportalen. Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17, st. tv København K uc-dk@uc-dk.dk uc-dk.dk

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

TG S KVALITETSSYSTEM

Den læringsmålstyrede undervisning

VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Faglig udvikling i praksis Græsk og latin

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

Tilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne.

Jammerbugt Kommune Liv i by og skole

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune

Mønsterbrydere hvem er de?

Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Evaluering af NV Brøndby Gymnasium efteråret 2014

Transkript:

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard

Formål med mødet Når dagen er slut er målet at Hvert af projekterne har præsenteret t deres projekt for de øvrige projekter, og har fået feedback som kan indgå i det videre arbejde. De enkelte skole- og netværksprojekter har haft mulighed for at hente ideer fra andre projekters konkrete planer og praksis Hver projekt og projektgruppe har afklaret (eller er påbegyndt afklaringen af), hvilke dokumentationsformer som er mest hensigtsmæssige g for det pågældende projekt. Der er truffet aftale med den tilknyttede forsker om besøg eller om at træffe aftale om andet besøg. å å å Eller sagt på en anden måde: Formålet er at vi alle giver og alle får noget i løbet af dagen, og på det grundlag kan arbejde videre med projekterne.

Program for dagen

Tidsforløb (Netværks)projekterne -Problemformulering -Fastlæggelse af aktiviteter (undersøgelser, eksperimenter, evalueringer osv.) Både aktiviteter på den enkelte skole, og fælles for netværket.. -Fastlæggelse af tidsplan, som dels giver mening i f.t projektet, dels tager højde for forløbet i det fælles projekt -Undervejs vil følgegruppen bede om input vedrørende bestemte punkter eller temaer, ligesom vi kan formulere ønsker til indhold. Aflevering af rapportering mhp. analyse af det fælles projekt omkring sommerferien 2012 (lige før eller den 10. august) Slutkonference Fællesaktiviteter: Marts 2011 -Startkonference Foråret 2011 -Første besøg i netværksprojekterne 14. september 2011 -Seminar for skolekoordinatorer Efteråret et 2011 eller tidligt 2012 - Andet besøg hos netværksprojekterne Januar 2012 [?] -Seminar for skolekoordinatorer Juni (frem til 10. august) 2012 -Aflevering af rapportering med henblik på analyse Oktober 2012 - Slutkonference og rapportering

Netværksprojekterne, fællesmængden og følgeprojektet Følge og analyseprojekt af det hele, men med fokus på den fælles kerne e Netværksprojekt søgt som netværk Netværk med sparringsfunktion for skoler som har søgt enkeltprojekter

Hovedpointer fra første runde Aktivitet og variation arbejdsformer hvor eleverne gør noget, og det ikke er det samme hver gang Opmærksomhed på forskellighed At eleverne er forskellige indbyrdes og forskellige fra læreren både i læringsstrategi, interesse, motivation og intention Udgangspunkt i noget kendt og meningsfuldt For at skabe motivation; for at lære elevernes viden og erfaringer at kende; for at skabe mening Tydelighed i krav og rammer Hvad bliver eleverne bedømt efter, hvad forventes der og hvorfor Individtilpasning og/eller organisationsforandring Gymnasieparat eller elevparat? Hvilke elementer bliver ændret? Er der noget som ikke kan ændres? Ændring af synet på elever

Tanker til overvejelse fra første runde Hvordan sikrer man lærersamarbejde? Hvordan kan ledelsen bakke op? Hvordan sikrer man koordinering mellem skoler? Hvordan får man erfaringer gode og dårlige spredt ud til resten af organisationen?

Præsentation ti af projekterne Der er 10 minutter til hvert projekt og i alt 5 minutter til at skifte og overskride. Fokus: - Hvilket problem forsøger I at løse? - Tre eller fire punkter, som er særligt vigtige eller interessante - Hvordan har I organiseret jeres arbejde - Spørgsmål til diskussion på tværs i eftermiddag

Diskussion i i tre grupper Der er i alt 30 minutter til fælles diskussion på tværs af de projekterne i tre grupper Udgangspunktet er præsentationerne før frokost og de temaer, som blev lagt frem Formålet er at kunne uddybe fælles refleksion og idéudvikling på tværs af projekterne

Dokumentation og evalueringsformer

Dokumentations- ti og evalueringsformer Formål: - For skole- og netværksprojektet: - At kunne fastholde de processer man har været igennem - At kunne se hvad der er kommet ud af det - At formulere hvordan erfaringerne kan udvikles og forankres på skolen, så flere for glæde af dem. - For hele projektet: - At gøre det gennemskueligt g for andre, hvad der er sket - At gøre erfaringerne tilgængelige for andre, så de kan bruges i indsatser på andre skoler - At tilvejebringe et grundlag, som gør det muligt at analysere erfaringerne på tværs, og formulere tværgående erfaringer.

Et par hovedelementer Før projekterne - Formuler mål og succeskriterier i - Dokumenter overvejelser i planlægningen - Gennemfør eventuelt test eller spørgeskemaer Undervejs - Dokumentation (f.eks. undervisningsplaner, undervisningsmateriale, elevarbejder, mødereferater, logbog) - Kollegasupervision eller kollegainterview - Evalueringer undervejs Efter projektet - Referat fra evalueringsmøde i forhold til succeskriterier - Elevevalueringer af forløbet - Elevprodukter eller andet som kan dokumentere udbytte - Kollegainterview og fastholdelse af erfaringer i et referat, logbog eller lignende - Test eller spørgeskema

Møde i projekterne I skal mødes i sparrings- eller projektnetværk Saml op på de ideer og kommentarer, som er kommet i forbindelse med præsentationen. Diskuter hvilke dokumentationsformer, ti som vil være hensigtsmæssige for jeres projekt. Eventuelt kan I også bruge lidt af tiden på enkeltprojekterne, f.eks. i sparringsnetværkene Aftal med følgeforskeren hvornår I skal mødes (eller hvornår og hvordan I skal aftale det!)

Held og lykke og kom godt hjem!