Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen (BN) F Sadik Topcu (ST) A Benny Christensen (BC) A Thorkil Mølgaard (TM) V Henrik Hvidesten (HHV) V Finn Andersen (FA) C Torben Lollike (TLO) B Per Nørhave (PEN) O Fraværende Bemærkninger
Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side
Åben sag Sagsid: 13/17448 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 130607 Aftaleteksten.pdf (152767/13) 2 Bilag 2: Økonomi skolereform samlet.xlsx (160493/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I juni blev der vedtaget en folkeskolereform. Reformen træder i kraft d. 1. august 2014. Med denne sag gives en orientering om indholdet i reformen. Derudover skal der politisk tages stilling til en række økonomiske aspekter ved reformen. Beskrivelse af sagen Reformen søger at udvikle folkeskolen gennem 3 mål: Den skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Aftaleteksten er vedlagt som bilag. Reformen har 3 hovedelementer: 1. En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Dette indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagdelte undervisning. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på forskellige klassetrin. Der indføres tidligt engelsk (fra 1. klasse) og undervisning i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. I løbet af hver skoledag skal der i gennemsnitlig 45 minutter indgå motion og bevægelse. Sløjd og håndarbejde erstattes af det nye fag håndværk og design. Den understøttende undervisning kan varetages af lærer, pædagoger eller andre med relevante kompetencer
De nuværende bestemmelser om minimumstimetal for fagblokke afskaffes og i stedet fastlægges minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde for hvert klassetrin samt for udvalgte fag. Minimumstimetallene gælder også for specialklasser og specialskoler. Det nye gennemsnitlige ugentlige minimumstimetal ser således ud: Ugentligt minimumstimetal, som skolerne skal tilbyde (inkl. lektiecafé) Obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne 0.-3. klasse 30 timer 28 timer 4.-6. klasse 33 timer 30 timer 7.-9. klasse 35 timer 33 timer 2. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Denne indsats skal styrkes for lærere og pædagoger. Målet er, at lærere i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag de underviser i. Der er endvidere afsat midler til kompetenceudvikling af ledere. 3. Få klare mål og regelforenklinger. De nuværende Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Herudover sker der en række regelforenklinger, blandt andet vedrørende timetalsstyring, holddannelse og omkring kvalitetsrapporter. Herudover indeholder reformen blandt andet følgende øvrige elementer: Der skal udvikles indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel og ro. Pædagoguddannede kan i indskolingen varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence. Kommuner forpligtes til at sikre samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Både folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde. Kompetenceudvikling af skolebestyrelsesmedlemmer. Klasselærerfunktionen gøres fleksibel Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig Skolebibliotekarfunktionen ændres (behøver ikke længere at varetages af en af skolens lærere) Der skabes hjemmel for fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler Der gives mulighed for eliteidrætsklasser i 7.-9. klasse Der oprettes adgang til forsøg med talentklasser i musik
Elevplanen videreudvikles og opdateres (så den bliver mere relevant og brugbar for lærere, elever og forældre). De tre overordnede mål med reformen er nedbrudt og beskrevet i følgende delmål som skolerne skal styre efter: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges og måles med udgangspunkt i DCUMs trivselstermometer Når reformen træder i kraft d. 1-8-2014 vil tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. I Ringsted Kommune nedsættes der en række arbejdsgrupper, som skal arbejde med centrale indholdsmæssige elementer i den nye reform. Det drejer sig om: Den understøttende undervisning Motion, idræt og bevægelse i løbet af skoledagen Den nye lederrolle Skolens fysiske rammer Den praktisk musiske dimension Kompetenceudvikling Børne- og Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdsgruppernes arbejde, og arbejdet vil endvidere være med til at danne grundlag for udvalgets dialog med skolens aktører, og for politiske beslutninger i forhold til reformen. Et centralt element i forhold til skolens fysiske rammer er arbejdspladser til lærerne, idet det i forbindelse med reformen er blevet indskærpet, at lærerne som udgangspunkt skal være på skolen i deres arbejdstid dvs. også når de forbereder sig. Forvaltningen er ved at afdække behov for yderligere lærerarbejdspladser. Udgift til dette vil indgå som anlægsønskeforslag til budget 2014. Høring Reformen har ikke været i høring i den enkelte kommune. KL. har udtalt støtte til reformen og den har ligget til grund for KL og regeringens økonomiforhandlinger. Økonomi Idet reformen indeholder et øgede antal faglektioner, samt indfører en ny type undervisning; understøttende undervisning, medfører den økonomiske konsekvenser. Ringsted kommune
har i den forbindelse modtaget varige DUT-midler på 2,4 mio. kr. årligt. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, er der modtaget 1.0 mio. kr. Derudover modtager Ringsted Kommune DUT-midler i en tidsbegrænset periode på 3 år startende fra skoleåret 2014-15. Sidstnævnte DUT-midler er ikke fordelt mellem kommunerne endnu. Midlerne er særligt møntet til kommuner med store finansielle udfordringer. Forvaltningens beregninger (bilag 2) bygger på, at lærernes undervisningstid øges, og at SFO åbningstiden reduceres. Sidstnævnte betyder, at der skal flyttes ressourcer fra SFO institutionsbevillingen til Skole institutionsbevillingen i forbindelse med budget 2014 og i overslagsårene. Der er beregnet i forhold til to modeller. Model 1 hvor eleverne er i skole i 28 timer (indskolingen), 30 timer (mellemtrinet) og 33 timer (udskolingen), og hvor der derudover tilbydes lektiehjælp samtidig med at SFO en har åbent. Model 2, hvor eleverne er i skole i 30 timer (indskolingen), 33 timer (mellemtrinet) og 35 timer (udskolingen). Eleverne tilbydes lektiehjælp inden for dette timetal. Modellen medfører kortere åbningstid i SFO en. Model 1: Hvis denne model anvendes, vil det koste 1.332.143 kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være 555.059 kr. Beregningerne i model 1 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra Kl s anbefalinger om, at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 7,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl. 13.00 hver dag i stedet for kl. 11.30. Morgenåbning er uændret.
SFO 2 s åbningstid er reduceret med 7 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl. 13.00 3 dage om ugen og kl. 14.00 2 dage om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2: Hvis denne model anvendes, vil det koste 5.209.900 kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være 2.170.791 kr. Beregningerne i model 2 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra KL s anbefalinger om at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 9,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl. 13.00 3 dage om ugen og kl. 14.00 2 dage om ugen. Morgenåbning er uændret. SFO 2 s åbningstid er reduceret med 9 timer. Det betyder, at den åbner kl. 14.00 4 dage om ugen og kl. 13.00 1 dag om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2 er markant dyrere at implementere end model 1. Det skyldes, at der tilbydes mere undervisning til eleverne, idet der i model 1 er det anslået, at 30 % af eleverne vil anvende lektiecafé. I indskolingen og på mellemtrinet kan en del af udgiften til øget udgift til undervisning modregnes af yderligere reduktion i SFO-åbningstid. I udskolingen er der udelukkende tale om en merudgift.
Udgiften til implementering af begge modeller kan finasieres ved at anvende DUT midler. Hvis model 1 vælges vil det være tilstrækkeligt. Hvis model 2 vælges, kan der ændres på nogle af ovenstående forudsætninger at skabe den nødvendige finansiering. Dette fremgår af følgende beregninger. Man kan begrænse SFO-åbningstiden yderligere, således at elevernes mødetid på årgangene harmoniseres helt. Dette giver et provenu på 2.317.855 kr. (I 2014 vil provenuet være på 965.772 kr.) Man kan vælge, ikke at nedsætte SFO-forældrebetaling selv om åbningstiden reduceres. Hvis man kun vælger at fastholde forældretaksten giver det et provenu på 1.169.000 kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan også vælge at nedsætte forældrebetalingen svarende til 50 % af reduktionen i åbningstid. Hvis man kun gør dette giver det et provenu på 1.403.000 kr. (2014: 585.000 kr.) Eller reducere forældrebetalingen med 75 % af reduktionen i åbningstid, hvilket vil give et provenu på 701.500 kr. (2014: 292.000 kr.) Man kan vælge, at lade lærerne undervise mere end KL har lagt op til. Hvis lærerne underviser 3 timer mere om ugen i stedet for 2 timer mere om ugen udløser det et provenu på 4.530.787 kr. (2014: 1.887.827 kr.) Hvis lærerne underviser 2½ timer mere om ugen, giver det et provenu på 2.322.019 kr. (2014: 967.507 kr.) Man kan ændre på fordelingen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Hvis den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger - dog med undtagelse af lektiecafé vil det give et provenu på 264.574 kr. (2012: 110.239 kr.) De midlertidige DUT-midler som ikke er fordelt endnu, kan også anvendes til at finansiere implementering af reformen, men det vil skubbe udfordringen med at skabe fuld finansiering. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at reformen vil skabe gode rammer for, at skolerne i Ringsted Kommune kan arbejde med de overordnede mål med hensyn til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og styrke tilliden og trivslen i folkeskole. Reformen medfører, at der kommunalt skal træffes en række indholdsmæssige og økonomiske valg. Det er forvaltningens vurdering, at udvalget, af hensyn til budgetproces for vedtagelse af budget for 2014, bør træffe nogle økonomiske valg nu. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at de indholdsmæssige valg bør træffes senere i dialog med skolernes aktører. I sagen er der beskrevet to modeller for implementering af reformen. Det er forvaltningens vurdering, at vi i Ringsted bør implementere model 2, idet den giver de bedste rammer for at øge eleverne læring. Der er endvidere indgået forlig mellem Dansk folkeparti, Venstre og regeringen om, at model skal implementeres efter næste folketingsvalg. Ved at implementere den med det samme, vil vi skabe en mere enkel implementeringsproces. Model 2 kan imidlertid ikke finansieres inden for de afsatte DUT-midler, og der skal derfor tages stilling til følgende, som har økonomiske konsekvenser allerede for budget 2014:
1. SFO ens åbningstid I beregningerne er der reduceret i åbningstiden som følge af, at skoledagen bliver længere. Det er muligt, at reducere åbningstiden yderligere, og dermed opnå et større økonomisk provenu. Men det vil betyde, at alle elever skal have samme mødetid i skolen. Dette vil være en udfordring i forhold til brug af faglokaler, og til at skabe gode rammer for besætning af medarbejdere i de enkelte lektioner. Det er forvaltningens vurdering, at yderligere reduktion i SFO åbningstid kan anvendes til at finansiere implementering af model 2. 2. Forældrebetaling i SFO I beregningen er forældrenes betaling for SFO reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Det er forvaltningens vurdering, at der er risiko for, at forældre vil fravælge SFO-tilbuddet, hvis forældrebetalingen ikke reduceres som følge af den reducerede åbningstid. Dette til trods, vurderer forvaltningen, at forældrebetalingen kan reduceres med 75 % af reduktionen i åbningstid, for at finansiere implementering af model 2. 3. Antallet af ugentlige undervisningstimer for lærerne Det er forvaltningens vurdering, at vi skal følge KL s anbefalinger om øget undervisningstid for lærerne. 4. Den understøttende undervisning Det er forvaltningens vurdering, at der skal afsættes ressourcer således, at lærere og pædagoger hver især kan forestå 50 % af den understøttende undervisning. Begrundelsen er, at det giver de bedste rammer for, at der kan etableres en varieret understøttende undervisning, der har sammenhæng med den faglige undervisning. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at 1. model 2 anvendes som grundlag for implementering af folkeskolereformen. 2. udgifter til implementering af ny folkeskolereform indgår i budgetforhandlinger for budget 2014. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-08-2013 A Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I O Daniel Nørhave (DN) O F Britta Nielsen (BN) F A Lisbeth Andersen (LA) A V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V V Klaus Hansen (KH) V For X X X X X X Imod Undlo X
d Anbefales godkendt efter afstemning Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2013 Sendes tilbage til fornyet behandling i fagudvalget. Supplerende sagsfremstilling I sagen om implementering af ny folkeskolereform beskrives to følgende modeller. Model 1 hvor eleverne ugentligt er i skole i 28 timer (indskolingen), 30 timer (mellemtrinet) og 33 timer (udskolingen), og hvor der derudover tilbydes lektiehjælp. Model 2, hvor eleverne ugentligt er i skole i 30 timer (indskolingen), 33 timer (mellemtrinet) og 35 timer (udskolingen). Eleverne tilbydes lektiehjælp inden for dette timetal. KL har tidligere tilkendegivet, at begge modeller kan gennemføres inden for rammerne af den nye folkeskolereform. Kontakt til undervisningsministeriet d. 2-9-2013 viser imidlertid, at ministreret ikke er enig i denne vurdering. Ministeriet er enigt i, at model 1 kan gennemføres, men vurderer at det ikke muligt at gennemføre model 2. Det springende punkt er, at lektiehjælp ikke må være en del af det ugentlige timetal på hhv. 30, 33 og 35 timer. På baggrund af vores henvendelse d. 2-9-2013 til både undervisningsministeriet og KL, har vi fået den tilbagemelding fra begge, at KL nu tilslutter sig ministeriets fortolkning. Dette medfører, at model 2 i sin nuværende form ikke kan implementeres i skoleåret 2013-2014. Politisk kan det vælges enten at implementere model 1, eller at justere model 2. Justering af model 2 Man kan ikke fastholde det obligatoriske timetal i model 2 (30 timer i indskolingen 33 timer på mellemtrinet 35 timer i udskolingen) og så lægge lektiehjælpen udover timetallet. Grunden til dette er, eleverne ikke må få flere end 35 ugentlige timer. Dette vil de få på mellemtrinet (36 timer) og i udskolingen (37 timer). Det betyder, at timetallet ikke hæves i udskolingen, og at det kan højest hæves med 2 ugentlige timer på mellemtrinet. Det kan endvidere hæves med 2-5 timer i indskolingen. Selv om man kun hæver timetallet med 2 timer i indskolingen, vil de elever som vælger lektiehjælp få 32 ugentlige timer. Dette vurderer forvaltningen er mange timer for denne aldersgruppe. Hvis det besluttes at hæve timetallet med 2 ugentlige timer i indskoling og på mellemtrin, og derudover tilbyder lektiehjælp for 0-9. årgang vil det medføre en udgift på 4.604.897 kr. Der ligger samme forudsætninger til grund for denne beregning, som der lå til grund for beregningen i den oprindelige model 2. Derudover er der beregnet ud fra, at 30 % af eleverne vælger at modtage lektiehjælp. På baggrund af de nye oplysninger, er det forvaltningens vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at implementere model 1 i skoleåret 2014-2015. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at model 1 bruges til at implementere folkeskolereformen i skoleåret 2014-2015.
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-09-2013 A Sadik Topcu (ST) Kisser Franciska Lehnert (KFL) O Daniel Nørhave (DN) F Britta Nielsen (BN) A Lisbeth Andersen (LA) For X X X X Imod Undlo d X V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) Fraværende V Klaus Hansen (KH) X Indstillingen anbefales godkendt efter afstemning med bemærkning om, at udgifter til implementering af ny folkeskolereform indgår i budgetforhandlinger for budget 2014. Udvalget anbefaler, at de varige DUT midler på 2,4 mio. kr. afsættes til implementering af folkeskolereformen. Derudover anbefales det, at der i 2014 yderligere afsættes 1,4 mio kr. til anlægsomkostninger i forbindelse med folkeskolereformen. De 1,4 mio kr. skal forøge budgettet til lærerarbejdspladser, således at den samlede sum kan blive på 6,6 mio. kr. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den 09-09-2013 Anbefales godkendt.
Underskriftsside Niels Ulrich Hermansen (NUH) V - Formand Britta Nielsen (BN) F Sadik Topcu (ST) A Benny Christensen (BC) A Thorkil Mølgaard (TM) V Henrik Hvidesten (HHV) V Finn Andersen (FA) C Torben Lollike (TLO) B Per Nørhave (PEN) O