Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen



Relaterede dokumenter
PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

MOTIVATIONSPÆDAGOGIK

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Indhold. Dagtilbudspolitik

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Modul 5 TværSund Forår Eftersyn på Tværs Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Introduktion til undervisningsdesign

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

Klart på vej - til en bedre læsning

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening

K U R S U S K A T A L O G

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Livsstilscafeen indholdsoversigt

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Velkommen til bostedet Welschsvej

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

Teamsamarbejde om målstyret læring

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning

B A R N E T S K U F F E R T

INSPIRATION TIL LÆRERE

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Idræt i folkeskolen et spring fremad

- i Københavns Kommune

NLP OG COACH UDDANNELSE

CERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP)

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Forberedelse - Husk inden:

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

- Om at tale sig til rette

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Lederuddannelse i Ingleby Farms

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

IDRÆTSLEDER- AKADEMI

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Virksomhedsophold på grundforløbet. Forventninger til institutioner, der møder grundforløbselever fra SOSU Nord i virksomhedsforløb

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

11.12 Specialpædagogik

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

Haveambassadørkursus

Mannaz Lederuddannelse med netværk

DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB MED MULIGHED FOR ECTS-POINT

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Velkommen til modul 3. Madguides

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Læringsmå l i pråksis

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Kursustilbud AOF-NORD

Vejledning til prøven i idræt

Dit personlige lederskab

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Håndbog i Praktikuddannelsen

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Uddannelsespuljen

Transkript:

1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne Vægtstoprådgiveruddannelsen indhold og kvalitetssikring, Til dig som overvejer, at uddanne dig til vægtstoprådgiver og kursusmappen, som underviserne også bør sætte sig ind i. Vejledningen indeholder: Læringsmål for trin 1, trin 2, trin 3 og e læringen (afsnit 2) Udkast til programmer for de 3 trin og opmærksomhedspunkter som underviser for de enkelte fag/emner (afsnit 3) Kort om undervisningsmetoder (afsnit 4) Erfaringer fra tidligere kursushold (afsnit 5) 2. Læringsmål I forhold til de enkelte trin er uddannelsen opbygget med følgende læringsmål: Trin 1 Læringsmålene for trin 1 er, at deltageren får: Viden om overvægt, vægttab og energibalance Viden om metoden Små skridt i relation til livsstilsændring, motivation og vægt Viden om forhold, der kan fremme og vedligeholde motivation Viden om psykologiske aspekter i relation til overvægt Viden om betydningen af andre livsstilsfaktorer (søvn, stress, m.v.), miljøfaktorer og genetiske faktorer i relation til overvægt Kendskab til indhold, fordele og ulemper ved andre metoder og redskaber til vægtstop/vægttab end Små skridt metoden, herunder de mest gængse slankekure (pulverkure mm), samt et basalt kendskab til behandlingsmåder for overvægt, herunder slankemedicin og fedmekirurgi Viden om ernæring i relation til overvægt herunder en grundlæggende forståelse af makronæringsstoffernes indflydelse på kroppen Viden om madens og måltidets betydning i en social sammenhæng Kendskab til sansernes betydning for appetitregulering og overvægt Kendskab til betydningen af fysisk aktivitet i et vægtstopforløb Kendskab til hvordan man kan motivere overvægtige og svært overvægtige til at være mere fysisk aktive

2 Trin 2 Læringsmålene for trin 2 er, at deltageren får: Viden om en grundmetode til den professionelle samtale Forståelse af egen motivation i forhold til grundmetoden Viden om gennemførelse af ansigt til ansigt samtaler med overvægtige og svært overvægtige borgere samt perspektivering i forhold til gruppeforløb Træning i at skabe relationer til borgeren og give ansvaret tilbage til borgeren i en værdiskabende dialog Kendskab til assertion og ligeværdig kommunikation med overvægtige og svært overvægtige borgere Viden om opbygning af gruppeforløb for borgere med overvægt eller svær overvægt Kendskab til sin egen rolle som vægtstoprådgiver og efterfølgende supervisionsbehov Trin 3 Læringsmålene for trin 3 er, at deltageren får: Kendskab til udfordringer i forhold til rollen som vægtstoprådgiver Forståelse af, hvad vægtstoprådgivere kan og ikke kan, og hvornår vægtstoprådgiveren kan og skal opfordre borgeren til at opsøge andre faggrupper, herunder borgerens egen læge Viden om netværk, vidensdeling og betydning af netværk i forhold til rollen som vægtstoprådgiver Kendskab til redskaber til at skabe eget netværk og udveksle viden og erfaringer Oplever metoderne Den varme stol eller Open Space til erfarings og ideudvikling. "Den varme stol" er en metode, som giver rådgiveren mulighed for at få sparring og støtte fra de andre deltagere med henblik på egen videre udvikling. "Open Space" er en metode, som bruges i sammenhænge, hvor der er behov for at drøfte komplekse problemstillinger i større grupper. E læring Læringsmålene for de 3 e læringsmoduler er, at deltageren får: Kendskab til indholdet i Små skridt metoden Viden om den professionelle samtale og rollen som vægtstoprådgiver Kendskab til netværksanalyse til brug i det daglige arbejde Kendskab til og erfaring i at tage ansvar for sit eget læringsforløb bl.a. ved hjælp af internetbaseret læring For at nå læringsmålene for de enkelte trin, samt at tilgodese den grundlæggende pædagogiske ramme, som bidrager til at motivere deltagerne til at tage et medansvar for egen læring, og den indsigt som deltagerne skal tilegne sig, opstilles følgende programmer for de 3 trin. Tidspunktet

3 for gennemførelse af undervisningen kan justeres efter behov. Yderst til højre i tabellen er der stikord til, hvad du som underviser bl.a. skal være opmærksom på. 3. Udkast til program for Trin 1 Dag 1: 9.30 Introduktion til uddannelsen & Små skridt konceptet I Velkomst og præsentation af uddannelsens opbygning. Deltagernes forventninger, erfaringer samt selvevaluering. Hvad kan/kan IKKE en vægtstoprådgiver? Spørg ind til deltagerens oplevelser med modul 1 af e læringen. Få deltagerne til at reflektere over, hvad de har lært af deres selvevaluering, og på hvilke områder deltageren særligt har behov for kompetenceudvikling. 11.35 Introduktion til Små skridt konceptet II Overvægt & energibalance. Små skridt filosofien og baggrund. Evidensen bag Små skridt metoden. Små skridt metoden er ikke nødvendigvis små ændringer, men ændringer, der føles overkommelige for den enkelte borger. 12.45 Introduktion til Små skridt konceptet II fortsat Øvelser i små skridt. Hvorfor bliver vi større? Forvirrende sundhedsbudskaber. Respekt for den enkelte borger både når deltagerne taler om borgerne på uddannelsen, og når rådgiverne møder dem i virkeligheden. Hvem kan vi stole på blandt de mange, der kommer med sundhedsbudskaber? De officielle kilder. 15.45 Andre metoder og redskaber til vægtstop/vægttab. Behandling af overvægt. Diæter, kostplaner og tællesystemer. Adfærdsregulerende teknikker. Evidens og erfaringer fra praksis. Opsamling på spørgsmål. 17.45 Aftensmad Sund og lækker mad Tal med deltagerne om baggrunden for, at de lærer om andre tilgange til vægtstop/vægttab end Små skridt metoden på vægtstoprådgiveruddannelsen. Hvornår skal rådgiveren opfordre borgeren til at opsøge andre faggrupper, herunder egen læge? 19.00 20.00 Playbuilding Social, sjov og fysisk aktivitet. Skal også vise deltagerne, hvordan de som færdige vægtstoprådgivere kan motivere borgere til fysisk aktivitet

4 Dag 2: 08.15 Fysisk aktivitet & overvægt Fysisk aktivitet i forhold til sundhed og overvægt teori og praksis. Den praktiske afprøvning skal holdes på et lavt ambitionsniveau, så det virker motiverende og til at overkomme for vægtstoprådgiverne. Hvornår skal rådgiveren opfordre borgeren til at opsøge f.eks. fysioterapeut eller ergoterapeut? kl. 10.45 Spiseadfærd og madpsykologi Selvregulering, kontrol og overspisning. Spiseforstyrrelser. Personlighedsfaktorer, tilknytning og livshistorie Drøftelser af afhængighed og grænseflader til spiseforstyrrelser. Hvornår skal rådgiveren opfordre borgeren til at opsøge andre faggrupper, herunder egen læge? 12.45 Forandring af adfærd, barrierer og muligheder Vægtkarriere og livsbegivenheder. Kropsskemaer og identitet. Motivation. Øvelser og gruppearbejde. Motivationsøvelser koblet på små skridt tankegangen. 14.10 Motivation og vaneændring Gruppevejledning vs. ansigt tilansigt vejledning. Opbygning af sessioner og forløb. 17.45 Aftensmad Sund og lækker mad Fordele ved gruppevejledning, herunder også økonomiske aspekter. Der kan være forhold, der gør ansigt til ansigt vejledning relevant. Hvis en borger har behov for individuel målrettet vejledning, tilgodeses dette behov ikke gennem ansigt til ansigt vejledning, medmindre rådgiveren i kraft af sin uddannelsesmæssige baggrund har kompetencer til at kunne give individuel målrettet vejledning om ernæring eller fysisk aktivitet. 19.00 20.30 En personlig case: F.eks. Min vej til Sanselig fornuft Spørgsmål & diskussion deltagernes erfaringer med vægttab. Drøftelse om brugen af casepersoner som rollemodeller.

5 Dag 3: 08.15 Sanselighed i spisningen. Fra hvad til hvordan Sanselighed som intelligens. Madfilosofi. Appetit og mæthed. Spisetyper og potentialer. Sensorik, forskellig mæthed drøftes. Øvelse og gruppearbejde. 11.00 Grundlæggende ernæringslære Grundlæggende ernæringslære om fedt, protein og kulhydrater. Hvor kan deltagerne finde mere information om ernæring? 12.30 Gennemgang af hjemmeside 13.30 14.30 Opsamling og evaluering Kort oprids af anvendelsesmuligheder af kursusmappen og hjemmesiden. Mundtlig evaluering af trin I. Understreg nødvendigheden af at gennemføre e læringsmodulerne mellem hvert trin. Vis hvordan deltagerne kan komme ind til materialer på www.sst.dk/vaegtstop. Udkast til program for Trin 2 Dag 1 9.30 Opstart og præsentation Introduktion og programmet for de to dage: den professionelle samtale. Forventninger og behov i forhold til trin 2. Erfaringer siden sidst. Spørg ind til deltagernes oplevelser med modul 2 af e læringen. 10.30 Gennemgang af metode den professionelle samtale Gennemgang af de 5 grundtrin. Ramme, regler og feedback i træning og øvelsesrum (fortrolighed, mm.). Foregår i dialog med deltagerne. Husk at få alle med. 11.30 Demonstration af metode den professionelle samtale Afprøvning og opsamling i fællesskab. 13.00 Øvelse af metode, den professionelle samtale, med udgangspunkt i egen Øvelse trin for trin. En af deltagerne bliver inviteret til at deltage frivilligt. Metoden skal afprøves af alle, resultatet er ikke det vigtigste.

6 sundhedsudfordring 15.00 At aktivere og synliggøre vægtstoprådgiverens basis begreber i forhold til Små skridt 16.00 Sproget og bevidstgørelse om egen rolle Intro til vægtstoprådgiverens basis begreber med udgangspunkt i kognitiv adfærdspsykologi. Sproget, spørgsmål og kontekster skaber virkelighed og mening. Øvelse og opsamling. Alle vægtstoprådgivere kan møde borgere, som er særligt udfordrende. Deltagerne bliver ikke gennem vægtstoprådgiveruddannelsen uddannet i kognitiv adfærdspsykologi. Respekt for den enkelte borger. 16.30 Bevidsthed om personlige styrker og svagheder i forhold til rollen som vægtstoprådgiver Egentilstand og personlig udgangspunkt for arbejdet med afsæt i den narrative tilgang. 17.30 Aftensmad Sund og lækker mad Der skal være tid til refleksion over egen rolle og ambitioner for sin egen rådgivning. 19.00 20.30 Tabuer og overvægt Oplæg og drøftelse Deltagerne kan med fordel inddrages i forhold til at få dækket deres aktuelle behov for viden mm. Dag 2 8.15 Opstart af dag 2 Oprids af dag 1 og fokus på rollen som vægtstoprådgiver Vigtige refleksioner i forhold til egen rolle kan drøftes. 8.30 Træning i rollen som vægtstoprådgiver Træning af den professionelle samtale, hvor der tages udgangspunkt i målgrupperne: personer uden for arbejdsmarkedet, gravide og nybagte mødre, særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte, samt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Formen er åbent forum med reflekterende team. Respekt for den enkelte borger. Fokus på verbal og non verbal kommunikation. 10.15 Træning i rollen som vægtstoprådgiver Træning af rollen som instruktør overfor en gruppe. Øvelser og refleksion med god tid til at samle op og blive opmærksom på egne vigtige læringspunkter. 13.00 Træning i at blive fortrolig med rollen Træning af vægtstoprådgiverens rolle Øvelser og refleksion med god tid til at samle op individuelt, således at den enkelte deltager

7 som vægtstoprådgiver øvelser. Afsluttes med individuel refleksion. bevidstgøres om egne reaktioner og læringspunkter. 15.00 15.30 Fælles opsamling og evaluering. Deltagerne mindes om, at de skal gennemgå modul 3 af e læringen inden trin 3. Udkast til program for Trin 3 10.00 Opsamling Siden sidst. Kort opsamling på modul 3 af e læringen. 10.10 Udfordringer Succeser og udfordringer. Øvelse. 11.00 Erfaringer med vægtstoprådgivning. Sådan er mit arbejde som vægtstoprådgiver case, hvor erfaren Vægtstoprådgiver fortæller Får oplevelsen af, hvor vigtigt det er, at alle på holdet får ordet. Deltagerne får inspiration og afmystificeret forventningerne til dem selv som vægtstoprådgivere. Hvad kan/kan IKKE en vægtstoprådgiver? 12.45 Netværk og selvhjælpsgrupper 13.15 Erfarings og vidensdeling Om selvhjælpsgrupper og netværk som en del af forankringen. Egne udfordringer drøftes. Den varme stol / Open Space. Sparring. Drøftelse af fordele/ulemper ved at lade vægtstophold forsætte som selvhjælpsgrupper. Afklaring af samarbejde med andre faggrupper og hvornår rådgiveren skal opfordre borgeren til at opsøge andre faggrupper. Her lægges der vægt på, at rådgiverne skal se styrken i at arbejde tværfagligt og på tværs af afdelinger og forvaltninger i deres region/kommune. 15.00 15.30 Afslutning Afrunding og de næste skridt. Refleksion over det samlede læringsforløb med fokus på flere forskellige læringsmetoder. Afviklingen af trin 3 afhænger af deltagerantal. Hvor det er muligt, samles flere hold på trin 3, så der f.eks. er ca. 40 50 deltagere på uddannelsestrinnet. Deltagerantal har betydning for valg af reflekterende metoder. Metoden Open Space er velegnet til hold med mere end 40 kursister. Ved mindre hold er metoden Den varme stol" velegnet. "Den varme stol" er en metode, som giver den enkelte rådgiver mulighed for at få sparring og støtte fra de andre deltagere. Udbyttet af metoden er at få nye input, så rådgiveren kan reflektere over egne handlinger i forhold til sin videre udvikling. "Open Space" er en metode, som bruges i sammenhænge, hvor der er behov for

8 at drøfte komplekse problemstillinger i større grupper. Uanset metode er det afgørende, at deltagerne inddrages og er aktive i forhold til erfarings og vidensdeling. 4. Undervisningsmetoder Undervisningen på vægtstoprådgiveruddannelsen bygger på forskellige læringsstile og teorier omkring læring. Således anvendes som del af undervisningen både litteratur, forelæsning, øvelser, rollespil, e læring, nye samtaleformer og erfaringsudveksling. En væsentlig del af indlæringen er baseret på, at deltageren gennem øvelser træner sig i anvendelsen af de forskellige metoder og redskaber. Det anbefales også, at deltagerne sideløbende med gennemførelse af uddannelsen afprøver den tillærte viden i praksis. Desuden indgår supervision som en del af uddannelsen. Supervision har som formål at sikre, at de indlærte kompetencer anvendes i forhold til hensigten med vægtstoprådgivningen. Læringsmetoderne bevirker, at deltagerne får mulighed for at arbejde med og udvikle deres egen måde at gennemføre vægtstoprådgivning på i løbet af uddannelsesforløbet. For at sikre det faglige niveau på uddannelsen er det vigtigt, at du som underviser har viden om vægtstoprådgiveruddannelsen, har kendskab til og kan anvende og henvise til materialerne målrettet deltagerne på uddannelsen: kursusmappen, de 3 e læringsmoduler samt alle artikler og øvelser, der indgår i uddannelsen. Som underviser bør du være opmærksom på gruppens størrelse og sammensætning, idet der kan være forskellige behov for læring afhængig bl.a. af den enkelte deltagers uddannelsesmæssige og faglige baggrund. Du har mulighed for at arbejde med dette gennem f.eks. valg af øvelser og gennem gruppesammensætningen i forbindelse med gruppearbejde. Som underviser bør du også være opmærksom på de dynamikker, som kan opstå på et hold, og prøve at udnytte dem konstruktivt i indlæringssituationen. Du skal sikre en meget høj grad af involvering af deltagerne i undervisningen, bl.a. via interaktive metoder og øvelser. I forbindelse med at skabe og udvikle værdifulde dialoger med deltagerne bør du anvende en anerkendende dialog med deltagerne. Som underviser skal du overholde tidsplanen for undervisningen for at sikre at alle emnerne nås på et tilstrækkeligt niveau. 5. Erfaringer fra tidligere kursushold Erfaringer fra tidligere kursushold har vist, at det i forhold til de forskellige emner på uddannelsen er hensigtsmæssigt at blande forskellige undervisningsmetoder. Emnerne på trin 1 er velegnede til at blive formidlet gennem forelæsninger og øvelser, hvor teorierne omsættes til praktik. På trin 2 er emnerne velegnede til at blive formidlet gennem metoder til egen refleksion, øvelser og

9 plenumdrøftelser. På trin 3 er emnerne velegnede til at blive formidlet gennem forelæsning og metoder til refleksioner, samt drøftelser i mindre grupper. På de første hold på vægtstoprådgiveruddannelsen havde deltagerne en stor spredning i uddannelsesmæssige og faglige baggrunde. Det har betydet, at underviserne med fordel har anvendt erfaringer fra de forskellige professioner i forbindelse med bl.a. øvelser og gruppedrøftelser. Helt konkret har det resulteret i, at underviserne f.eks. i forbindelse med øvelserne har kunnet udnytte deltagernes forskellighed, til at få flere nuancer frem. Det er et relativt stort pensum og mange emner, som deltagerne skal igennem. For at sikre indlæringen, er det vigtigt, at underviserne over for deltagerne understreger nødvendigheden af at gennemføre e læringsmodulerne og læse de tilknyttede artikler mellem hvert trin. Desuden skal det understreges, at deltagerne selv skal tage ansvar for deres egen læring.