Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI)
Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion i grupper + plenum: Jeres erfaringer - hvordan kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Præsentation af forskningen på området Diskussion i plenum: hvad kan I bruge resultaterne til? 27/05/2010 2
Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt (SFI- 09:27). Den nyeste forskning om: hvorledes kvaliteten i dagpasningsinstitutionerne påvirker børns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. både på kortere og længere sigt. Desuden perspektiveres til tidligere resultater på området. Der ses ydermere på dosering af dagpasning, sundhed/miljø, samt samfundsøkonomien i forbindelse med dagpasningsinstitutioner. 27/05/2010 3
Hvad er en forskningsoversigt? Vi har ikke selv være ude og undersøge dagpasningsinstitutioner. En forskningsoversigt kan også kaldes en litteraturgennemgang. Litteratur udvalgt efter nøje søgekriterier, samt forskningsmæssig lødighed og relevans. Fordel: giver overblik over den eksisterende viden. Giver en mere sikker vurdering af effekter på dagpasningsområdet, end hvis hver enkelt person skulle forsøge at skabe sig et overblik. 27/05/2010 4
Hvad har vi haft i fokus? Kvalitet i dagpasningsinstitutioner målt ved forskellige struktur- og procesvariable (mere om det senere). Kvalitetens effekt på børns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. Primært ud fra et samfundsfagligt perspektiv 27/05/2010 5
Hvem har vi haft i fokus? De 0-5-årige Størst fokus på de 3-5-årige Daginstitutioner, og kun børnehaver, vuggestuer samt aldersintegrerede institutioner. Ikke dagpleje Børn, som kræver en særlig pædagogisk indsats, så som handikappede eller psykisk syge, er ikke medtaget. Engelsk og amerikansk litteratur: dagpasning som intervention til udsatte børn. 27/05/2010 6
Hvorfor er børnehaven specielt relevant? Gennemsnitlig dækningsgrad af børnepasning i Danmark 2009: 66 pct. af de 0-2-årige. 97 pct. af de 3-5-årige. Dermed bliver næsten alle børn påvirket af kvalitetsændringer. En enestående mulighed for at styrke svage børn tidligt. 27/05/2010 7
Gruppe-diskussion + plenum Jeres erfaringer: hvordan kan børnehaven hjælpe udsatte børn? 27/05/2010 8
Børn generelt og børnehaven SFI s børneforløbsundersøgelse: 6.000 danske børn født i 1995. Konklusion om daginstitution, da barnet var 7 år i 2007: At være indskrevet i daginstitution som 3-årig havde ingen negative effekter for barnet, hverken følelsesmæssigt eller socialt, når barnet var 7 år. Anspore en dybere analyse af, hvad det virker, og hvad der ikke gør. Samt om det samme gælder for de udsatte børn. 27/05/2010 9
Hvorfor diskutere kvalitet? Meget peger på, at personalet lydhørhed og indsigt i barnets udvikling er en utrolig vigtig faktor. Udsatte børn: reagerer måske endnu mere på kvalitetsforskelle. Agnete Diderichsen 1991, 1997: observation om udsatte børn og kvalitet, efter undersøgelse af forskellige børnehaver. Trygge børn med basal selvfølelse og viljestyrke var i stand til at insistere på kontakt. Ængstelig børn forsigtige og usikre i kontaktforsøg med det resultat at de blev overhørt i institutioner af dårlig kvalitet. 27/05/2010 10
Hvad er kvalitet i børnehaven? For at personalet skal kunne være lydhøre over for barnet og opnå indsigt i dets udvikling: gode strukturer. Vi har set på strukturerne: - normeringer (og gruppestørrelser) - personalets uddannelse Og processerne, som påvirkes af strukturerne: - forældreinddragelse - aktiviteter i børnehaven Disse punkter går ofte igen, når vi taler kvalitet, og stammer tilbage fra de tidlige modelforsøg 27/05/2010 11
De tidlige forsøg I 1960 erne og 1970 erne i USA: opmærksomhed på udsatte børn, og deres problemer, især uddannelsesmæssigt. Randomiserede ( tilfældig udvælgelse ), kontrollerede forsøg med udsatte børn: nogle får en indsats (højkvalitetsbørnehave), andre får ikke. Børnene mere skoleparate efter børnehaven: mere positivt syn på sig selv, større tiltro til egne evner. 27/05/2010 12
Hvorfor diskutere kvalitet? Ved nogle af forsøgene har man været i stand til at følge børnene op til de var 40 år. Store effekter: højere IQ, bedre uddannelser, bedre jobs, færre teenagemødre og mindre kriminelle. MEN: indsatsen involverede også fx hjemmebesøg, forældreuddannelse, etc. Dvs. behov for at kunne skelne effekterne fra hinanden 27/05/2010 13
Hvorfor er normeringen vigtig? Tid og overskud til det enkelte barns behov. Hvis færre børn per voksen: børnene mere sikkert knyttet til den voksne mere kompetente i samspil med jævnaldrende bedre præstation når barnet kom i skole. Især vigtigt for de udsatte børn, som ellers kan være ramt på præcis disse punkter. 27/05/2010 14
Normering Hvis færre børn per voksen, og mindre gruppestørrelse: Børn mere samarbejdende, mindre aggressive, bedre samspil mellem barn og voksen. Pasning mere stimulerende og støttende, mindre restriktiv og managementpræget. 27/05/2010 15
Normering Svensk samt fransk/ungarsk undersøgelse - Højere antal børn per voksen: større sygdom hos personalet samt øgede mængder stresshormoner hos børnene. De forskellige typer stresshormoner kan indvirke hukommelse, indlæring og koncentration, på et kritisk tidspunkt i barnets liv. Overordnet konklusion: Færre børn per voksen og mindre gruppestørrelser har altså positive kort- og langsigtede kognitive, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. 27/05/2010 16
Eksempel: normering Amerikansk undersøgelse: er der en grænse for børn per voksne? Børn i alderen 14 og 54 måneder. 414 børn, fordelt på 233 børnegrupper i USA. Ex. m. omsorg: mindst 50 pct. af børnene var på steder, hvor omsorgen blev vurderet til at være utilstrækkelig af forskerne, hvis der 9 eller flere 2 4,5-årige per voksen. God normering: børn mere sikkert knyttet til personalet og deltog i mere aldersvarende aktiviteter. De var mere kompetente i samspillet med jævnaldrende, og mere socialt rettet mod jævnaldrende og voksne. 27/05/2010 17
Personalets uddannelse Personale, som er trænet pædagogisk: Kan stimulere og støtte barnets udvikling Kan skabe mere alderssvarende oplevelser for barnet Kan reflektere over egen adfærd og handlemønster i forhold til barnet. Børn, som har haft uddannet pasning: samarbejder bedre er mere tålmodige har bedre koncentration og udviser større skoleparathed. 27/05/2010 18
Eksempel: personalets uddannelse Ny dansk undersøgelse af efteruddannelse af pædagoger, forløb sep. 2006 maj 2008. Tilfældig udvælgelse af 60 daginstitutioner i to kommuner. Introduktion til forskning på området om udsatte børn. Prioritering af tid til refleksion over handlemåder, også sammen med andre. Implementering af nye strategier, som pædagogerne selv var med til at skabe. Positivt resultat for børns udviklingskompetencer, både socialt og kognitivt. 27/05/2010 19
Personalets uddannelse Overordnet konklusion: der er positive kognitive og sociale/følelsesmæssige effekter for børnene af et personale med pædagogisk uddannelse, samt efteruddannelse. 27/05/2010 20
Aktiviteter Kontakt med en voksen skal ikke undervurderes, idet Samtale og højtlæsning kan styrke børns sproglige færdigheder, som især kan hjælpe de svage på vej til en større skoleparathed. Som ex. på, hvordan personalet kan hjælpe børnene på vej- Gennem dans: Amerikansk undersøgelse: tilfældig udvælgelse af 40 børn til enten kontrol eller intervention. Børnene i en udsat institution, specielt til fattige. Størstedelen spansktalende. 27/05/2010 21
Eksempel: aktiviteter Intervention: otte ugers dans/kreativ bevægelse, ½ time, to gange om ugen. Resultat: børn som deltog i dansen havde bedre sociale færdigheder og mindre problematisk opførsel, i forhold til før interventionen. Kan skyldes dansens fokus på inklusion, at det er en alternativ måde at udtrykke sig på, og dermed gav større selvtillid. Større selvtillid som følge af en højkvalitetspasning, der understøtter barnets udvikling, er nævnt af andre, som en af årsagerne til de gode resultater, der ses. 27/05/2010 22
Eksempel: aktiviteter I leg med jævnaldrende kan barnet afprøve sociale roller og regler. Overordnet konklusion: en blanding af børneinitierede samt voksenstøttede aktiviteter kan styrke barnet sprogligt samt socialt/følelsesmæssigt. 27/05/2010 23
Forældreinddragelse Jo bedre kontakt mellem institution og hjem: Jo hurtigere kan problemer tages op. Jo bedre forudsætninger har personalet for at forstå barnets udvikling. Det ses overordnet, at der er positive kognitive og sociale effekter for barnet af en god kontakt mellem hjem og institution. 27/05/2010 24
Forældreinddragelse Men Forældres engagement hænger ofte sammen med socioøkonomisk status. Der er fundet barrierer som: Lavere uddannelse Sproglige vanskeligheder for etniske minoriteter som kan være svære at overskue for de udsatte forældre. Fra de udsatte forældres side nævnes: Problemer med den tidsmæssig placering af møder samt følelsen af ikke at være velkommen, ikke at have indflydelse, at emnerne på forældremøderne ikke var relevante for forældrenes bekymringer, samt at personalet var nedladende eller usensitive illustrerer behovet for at støtte de udsatte forældre til kontakt. 27/05/2010 25
Sundhed og miljø I forlængelse af diskussionen om forældresamarbejde: Undersøgelser fra Sverige, Tyskland samt Australien viser at personalet vil gerne have efteruddannelse i sundhed, samt støtte til at kommunikere med forældre på sundhedsområdet. Eksempler: Tysk spørgeskemaundersøgelse om allergi: 85 pct. af vuggestuepersonalet følte ikke at de vidste nok om allergier. Australsk spørgeskemaundersøgelse om madpakker: personalet følte sig ikke trygge ved at rejse spørgsmålet om passende mad (73 pct.) eller mængden af mad (75 pct.) overfor forældrene. Især udsatte børn vil blive ramt af dette. 27/05/2010 26
Dosering : Alder ved start Konsekvenserne af barnets alder ved pasningens start, samt hvor mange timer om ugen, barnet bliver passet, er svære at adskille, idet børn, som afleveres tidligt, ofte vil have lange dage. Tidlige oplevelser har stor indvirkning på hjernens udvikling, samt kognitive, sociale og følelsesmæssige færdigheder. Flere undersøgelser peger således på, at svagere stillede børn, fx etniske minoriteter, får gavn af den tidlige indsats, som en højkvalitets-daginstitution kan give. 27/05/2010 27
Dosering : Alder ved start Da der også er undersøgelser, som peger på, at tidlig pasning kan skabe øgede sociale og følelsesmæssigproblemer, de fleste dog kun indtil der tages højde for kvaliteten. Dvs. en fordel at sammenligne med lande, som minder mest muligt om Danmark: Svensk undersøgelse med børn født 1975-76: børn som startede i pasning i 6-12 måneders alderen klarede sig bedre akademisk, socialt og følelsesmæssigt helt op til 13- års alderen. Kombination af stærke bånd mellem forældre og barn, grundet orlovsordning, og en høj kvalitet i pasningen. 27/05/2010 28
Dosering : timer om ugen De fleste peger på kognitive, sproglige fordele af mere tid i pasning, når man ser på dagpasning om intervention. Dansk studie baseret på SFI s børneforløbsundersøgelse: hvis børn går fra at være 20-30 timer om ugen i daginstitution til 30-40 timer kan der opstå negative følelsesmæssige og sociale konsekvenser. 27/05/2010 29
Ex: Dosering og udsatte børn Tysk undersøgelse fra 2000-2005 7.000 børn Børn af etniske minoriteter vs. etnisk tyske børn. For de tyske børn: dosering eller kvantitet ingen betydning for skoleparathed, når de andre børn var fra en stærk social baggrund. Etniske minoritetsbørn mere skoleparate af at være i børnehave i mere end 2 år, hvis de andre børn var fra en stæk social baggrund. 27/05/2010 30
Økonomiske overvejelser Se dagpasning som investering. Cost-benefit analyser af de tidlige modelforsøg: betalte sig selv hjem, også selv om man brugte de mest konservative estimater. Eksempel, USA: Fulgte børnene til de var 40 år: afkast på 16 pct. af interventionen (som dog ikke udelukkende var børnehave ). England (kortsigtet analyse= 18 måneder): For den offentlige sektor var interventionen en udgift. Samfundsøkonomisk: en gevinst. 27/05/2010 31
Økonomiske overvejelser Effekter, der skal indregnes i en økonomisk evaluering af højkvalitetspasning (især for udsatte børn): Forældre bedre mulighed for arbejdsmarkedsdeltagelse (dansk + engelsk undersøgelse). Børnene sundere (finsk + amerikansk undersøgelse) Det lange sigt: mindre specialundervisning, færre skal tage en klasse om, flere gennemfører en uddannelse og får et job (modelforsøgene) Mindre kriminelle (modelforsøgene) Social arv brudt, også for kommende generationer. 27/05/2010 32
Eventuelle forbehold De fleste undersøgelser Fattige Etniske minoriteter Nogle undersøgelser: Moderen lav IQ eller barnet for tidligt født Andre samfund end Danmark eksempel med kriminalitet Udsat betyder forskellige ting - Betyder det noget for overførbarheden? 27/05/2010 33
Opsamling De fleste højkvalitetsdaginstitutioner, målt ved gode normeringer, relevant uddannet personale, stimulerende aktiviteter og en god kontakt mellem institution og hjem, gavner børn kognitivt, socialt og følelsesmæssigt både på kort og lang sigt. Især for udsatte børn synes dette at betyde en del. Mulig brud på den sociale arv? 27/05/2010 34
Plenum-diskussion hvad kan I bruge resultaterne til? Hvad fik I be- og afkræftet? Hvordan mener I, at man kan tage denne viden videre, til at hjælpe udsatte børn? 27/05/2010 35