Efterskolen i en foranderlig verden. - Efterskoleforeningens pejlemærker

Efterskolen i en foranderlig verden - Efterskoleforeningens pejlemærker

2 efterskolen i en foranderlig verden Indhold Indledning 2 Afsættet 5 Pejlemærke 1: Frihedstænkningen i efterskoleverdenen 8 At sikre de bedste og frieste vilkår 8 Pejlemærke 2: Samvær og undervisning i efterskoleverdenen 9 Relationspædagogikken i centrum 10 Pejlemærke 3: Mangfoldighed i efterskoleverdenen 12 Det sociale ansvar 12 Pejlemærke 4: Dannelse i tiden til tiden i efterskoleverdenen 14 Dannelse til verdensborgerskab 14 God efterskoleskik 16 efterskoleforeningen 2012 Efterskolen i en foranderlig verden. Udgivet af Efterskoleforeningen februar 2012. Layout: Magasinhuset. Foto: Peter Klode. Tryk: Rounborgs Grafiske Hus

efterskolen i en foranderlig verden 3 efterskolenforeningen 2012

4 efterskolen i en foranderlig verden Indledning Efterskolen skal være en skoleform der bidrager til, at eleverne udvikler sig til ansvarlige og engagerede verdensborgere der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund der bidrager til, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse der til stadighed er optaget af centrale samfundsspørgsmål der udvikler sig i tiden og til tiden. Disse visioner har de seneste år ligget til grund for Efterskoleforeningens indsatser, og de må siges stadig at være både vedkommende og aktuelle i forhold til den uddannelsespolitiske diskurs, både i og udenfor efterskolen. Visionerne holder, men der skal mere end visioner til, hvis vi vil sikre, at efterskoleformens bærende søjler - frihedstænkningen, undervisningen og samværet samt det sociale ansvar - udvikler sig kvalitativt, konkurrencedygtigt og ikke mindst bæredygtigt i de kommende år. Dette udspil er Efterskoleforeningens bud på, hvordan vi sikrer, at visionerne forbliver dynamiske og aktive for os i hele vores virke. At efterskolen virker i en foranderlig verden er en ramme, vi som fri skoleform må forholde os til. Rammen var på godt og ondt en ganske anden, da man muliggjorde frie skoler. Dengang var det således ikke givet, at der skulle gives statsstøtte. Efterskoledrift var helt på det frie markeds betingelser. Uagtet statstilskuddene er efterskolerne stadig i dag selvstændige virksomheder på et relativt frit marked og dermed drevet af efterspørgsel og afsætningsmuligheder. At finde den rette balance mellem præmisserne for en selvstændig virksomhed og en virksomhed, drevet for statstilskudsmidler, er til stadighed en udfordring for de enkelte skoler og en vedkommende diskussion om skoleformen som sådan. Det frie initiativ og det at være selvstændig virksomhed er stadig af afgørende værdi, men efterskolerne ser sig i stadig større grad som del af et nationalt uddannelsesnet, der skal hænge sammen og tænkes sammen på alle leder og kanter, så det giver mening for landets unge. Pointen er, at efterskolerne til enhver tid forholder sig til deres samtid med efterskoleelevernes velfærd for øje. Efterskolens virksomhed er særegen, og vores muligheder for på uddannelsesområdet at arbejde i krydsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund er mangfoldige. Vi skal gribe mulighederne! I dette udspil vil efterskolernes aktuelle udfordringer blive beskrevet, analyseret og diskuteret, ligesom vi vil præsentere nogle bud på svar og løsningsmuligheder. efterskoleforeningen 2012 Efterskolen fungerer i dag i en meget foranderlig verden. Det opleves både på de enkelte skoler og i Efterskoleforeningen. Forventningspresset er stort som aldrig før. Det gælder de forventninger, som elever, forældre og politikere har til os, men sandelig også vores forventninger til os selv. Vi skal bidrage til, at Danmark bliver leverandør af innovative og kreative borgere og medarbejdere. Vi skal medvirke til at udvikle et samfund, hvor det enkelte individ er tilstrækkeligt socialt robust og kompetent til at kunne håndtere at være verdensborger og at arbejde i virksomheder, hvor omstillingspresset er konstant. Det kræver kreative, oplyste, reflekterede og empatiske medborgere kompetencer, som efterskolen erfaringsmæssigt kan levere. Foreningens udspil er i udgangspunktet inspireret af Ove Kaj Pedersens bog "Konkurrencestaten" (Hans Reitzel, 2011). Ove K. Pedersen er professor på Copenhagen Business School og har ved flere lejligheder talt for forsamlinger i Efterskoleforeningens regi fx på Efterskoleforeningens årsmøde. Ove K. Pedersens forskning er både anerkendt og meget interessant for os, da den beskæftiger sig med de institutionelle konsekvenser af den generelle samfundsmæssige og økonomiske udvikling ikke mindst i forhold til uddannelsesinstitutionerne.

efterskolen i en foranderlig verden 5 efterskolenforeningen 2012

6 efterskolen i en foranderlig verden Udspillet opstiller nogle Pejlemærker for efterskolernes virke. Pejlemærkerne angiver en retning, der skal sikre, at vi kan tænke nyt, udvikle alt det, vi gør godt samtidig med, at de lægger op til diskussion om, hvordan vi forebygger og gør op med det mindre gode, som selvfølgelig også findes hos os. Udspillet angiver også God efterskoleskik. God efterskoleskik skal ses som Efterskoleforeningens bud på etiske retningslinjer og principper, der kan imødekomme nogle af de muligheder og udfordringer, vi taler om. Såvel Pejlemærker som God efterskoleskik har til formål både at sætte fokus på, hvor der ligger fælles potentialer, udfordringer og løsningsmuligheder, men også ord på, hvad vi med rimelighed kan forvente af hinanden i skoleformen uanset skoleprofil, skolestørrelse eller værdigrundlag. Således er udspillet både et diskussionsoplæg og et holdningspapir. Udspillet er blevet til på baggrund af en række møder i en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra henholdsvis Efterskoleforeningens sekretariat og Efterskoleforeningens styrelse. Initiativet har været inspireret af diskussionerne på medlemsseminariet på Balle Musik og Idrætsefterskole, august 2010, samt af en række indbudte sparringspartnere: Bjarne Lundager Jensen (vicedirektør i Tænketanken DEA), Christine Antorini (daværende uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, nu minister for Børn og Undervisning), Jørgen Søndergaard (adm. direktør for SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) og Anders Bondo Christensen (formand for Danmarks Lærerforening). Udspillet afspejler vores fokus på de seneste års samfundsmæssige udvikling, hvor relationerne og grænserne mellem civilsamfund, marked og stat på godt og ondt og hurtigt - er forandret. Med udspillet vil vi tale efterskolen ind i og op imod denne udvkling som den tidssvarende institution og frie skoleform, vi ønsker at være. Med udspillet er det sidste ord selvfølgelig ikke sagt om de emner, det berører. Vi præsenterer her et dynamisk dokument, som vi håber, vil give anledning til diskussion på skolerne, mellem lærerne, mellem forstanderne, i efterskolebestyrelserne og skolekredsene osv. Udover at lægge op til intern diskussion i skoleformen, håber vi også, at udspillet giver anledning til, at efterskolens interessenter og eksterne samarbejdspartnere får et mere samlet billede af, hvad efterskolen er, kan og gerne vil arbejde for og samarbejde om. Efterskoleforeningen bærer det fulde ansvar for udspillets indhold. Efterskoleforeningen, Vartov, feb. 2012 Troels Borring, formand efterskoleforeningen 2012 Arbejdsgruppen har været bevidst om hele tiden at forholde sig åbent, nytænkende og i positiv forstand selvkritisk i forhold til den aktuelle sparringspartners særlige viden og det interessefelt, som han/hun deler med efterskolerne. Vi vil benytte lejligheden til endnu en gang at takke sparringspartnerne for deres vigtige og væsentlige bidrag i processen. /Christine Sestoft, konsulent i Efterskoleforeningen

efterskolen i en foranderlig verden 7 efterskolenforeningen 2012

8 efterskolen i en foranderlig verden efterskoleforeningen 2012 Afsættet Efterskolen har igennem de sidste 10 år oplevet en kolossal udvikling. Vi er gået fra at være en ikke så kendt skoleform for en mindre del af befolkningen, til at være en meget velkendt skoleform for et bredt udsnit af befolkningen i Danmark. Siden 1970 erne er efterskolernes elevantal eksploderet, skolerne er vokset, og markedsbegreber som branding og image er blevet dagligdags tale på mange skoler, side om side med de pædagogiske begreber. Nogle skoler har forandret og udviklet sig meget, og der er fortsat diskussion i skoleformen om, hvorvidt forandringen har været til det bedre. Andre skoler har næsten ikke forandret sig, og det giver mindst lige så megen anledning til debat. Konjunkturerne har været høje i de år, vi taler om, og samfundet og borgerne har haft godt med likvider. Disse tider er under forandring, hvilket vi sandsynligvis vil komme til at mærke ret kontant i de kommende år. Samtidig med at økonomien strammer til i mange husholdninger, vokser de politiske forventninger imidlertid til efterskolen. Krisen giver anledning til refleksion og nytænkning nye muligheder og nye udfordringer. De forventninger, vi møder hos elever, forældre og efterskolernes Ove Kaj Pedersen analyserer i bogen Konkurrencestaten (Hans Reitzels Forlag, 2011), den danske stats udvikling fra velfærdssamfund til konkurrencesamfund, som efterskolens udvikling de seneste år kan ses i lyset af. Konkurrencestaten er defineret ved og drevet af sin vilje til at klare sig i den internationale kamp på kompetencer, viden og udvikling. Som stat og samfund er den karakteriseret ved at søge at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at være konkurrencedygtige enheder og individer. Uddannelsessystemet og markedet er de to vigtigste institutioner i konkurrencestaten, og i forlængelse heraf er det vigtigste træk ved borgerne, at de er uddannelses- og arbejdsmarkedsparate gennem hele livet. andre samarbejdspartnere i dag, er præget af en konkurrencestatskultur, hvor mennesker i høj grad vurderes på deres præstationer og effektivitet. Nogle trives med den kultur, andre mistrives i den. Nogle forholder sig kritisk til det forhold, at borgerne er blevet forbrugere og eleverne kunder og af talen om uddannelseseffektivitet. Andre ser organisatoriske, pædagogiske, undervisningsmæssige og faglige udviklingsmuligheder i det. At samfundet er blevet så konkurrencepræget hænger sammen med den stigende politiske, økonomiske og kulturelle internationalisering som i mangel af bedre går under betegnelsen globalisering. Mange fænomener og begreber forandrer sig i takt med globaliseringen: Identitet, fællesskaber og traditioner er de mest oplagte i denne sammenhæng. Visse værdier synes uforandrede. Det gælder også værdien af uddannelse, men kigger man nøje efter, er målet med uddannelse alligevel forandret. I konkurrencestatens politiske diskurs er formålet med uddannelse, at befolkningen er velkvalificeret og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelse af gode samfundsborgere for deres egen dannelses skyld bliver et ofte klemt og glemt læringsmål. Der er forskel på, hvordan vi taler om uddannelse i efterskolen, og hvordan man taler om det i konkurrencestaten. Lov om frie kostskoler tilsiger os at bidrage til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, men konkurrencestatens formål for skolen handler om, at skolen frem for alt skal sikre, at arbejdsmarkedet får opfyldt sine behov. Man kan vælge at se positivt på forskellen: Efterskolerne er et frirum, hvor der stadig er mulighed for at praktisere nogle dannelses- og uddannelsesidealer, som bliver overset i konkurrencestaten. Efterskolerne er derfor noget særligt, som kan noget særligt, som rigtigt mange elever, forældre, borgere og politikere stadig sætter pris på, men efterhånden har svært ved at sætte ord på, fordi alle i de senere år har været så koncentrerede om konkurrencestatens sprog. Efterskolen har modvirket tendensen ved at arbejde på at sætte ord på den forskel, vi gør for de omkring 28.000 unge, der hvert år ople-

efterskolen i en foranderlig verden 9 ver, hvad livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse er i praksis. Jævnligt dokumenterer og kommunikerer vi den forskel, som undervisning, kombineret med samvær i et rummeligt kostskolemiljø, kan gøre i en teenagers liv. Et efterskoleår svarer til syv menneskeår, siger vi, og de unge nikker bekræftende. Jo, vi kan noget særligt i efterskolen, for vi leverer dannelse der virker. Men vi skal være proaktive og vide, at de betingelser, der gælder for resten af samfundet, også får betydning for os. Vores elever og deres forældre er i høj grad kunder i butikken og forventer helt rimeligt at få noget for pengene. Vi er i høj grad underlagt stigende konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner, som inspireres af efterskoleformen. Vi er i høj grad underlagt forventninger om effektivitet og produktivitet fra politisk og statsligt hold. Helt i tråd med konkurrencestatens præmisser. Efterskolen kan og skal holde fanen højt undervisningsmæssigt, værdimæssigt, socialt og organisatorisk og blive ved med og bedre til at forsvare og forklare efterskoleformens særlige karaktér og ressourcer. Ikke alt, der tæller, kan tælles. Og ikke alt, der kan tælles, tæller. Det bon-mot må vi minde konkurrencestaten om fra tid til anden, når vi taler om undervisning og skole. Efterskolen er en unik skoleform, så vi skal finde mange af svarene på de samfundsmæssige udfordringer hos os selv - og huske at dele dem med hinanden. Efterskoleforeningen starter her med at præsentere fire pejlemærker. Pejlemærkerne markerer fire forhold i efterskolen, der gør efterskolen til en enestående dannelses- og uddannelsesinstitution i Danmark, såvel som internationalt. Pejlemærkerne refererer også til en historie og en tradition i dansk skolepolitik og friskolekultur, som efterskolerne har udviklet, og som vi til stadighed skal kvalificere. Referencer: Ove Kaj Pedersen (2011), Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag Alexander von Oettingen, Christina Hvas Andersen, Niels Buur Hansen, Leo Komischke-Konnerup (2011), Dannelse der virker, Klim. efterskolenforeningen 2012

10 efterskolen i en foranderlig verden Pejlemærke 1 Frihedstænkningen i efterskoleverdenen Begrebet frihed er centralt i efterskoleformen og i Efterskoleforeningen, der arbejder for at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse. Som fri skoleform er vi forpligtet på at udnytte vores særlige muligheder til fælles bedste. Med frihed følger ansvar, og ansvar skal praktiseres. Den frihed, som elever, forældre, lærere og ledelse oplever i dagligdagen på efterskolen, er en frihed, som kræver hårdt arbejde - pædagogisk, kommunikativt, arbejdsmiljømæssigt og organisatorisk. Den enkelte skole er fri, og skoleformen er fri, og begge dele står i relation til hinanden. Konsekvenserne af den enkelte skoles praksis berører i sidste ende alle skoler på godt og ondt - og omvendt påvirker Efterskoleforeningens beslutninger og vores fælles lovgivning alle skoler lige, men ikke nødvendigvis ens. Frihed, praktiseret inden for et fællesskab, kræver balance og god dialog. Pædagogisk frihed indebar historisk set en frihed til selv at bestemme undervisningens mål, indhold og struktur. I forhold til undervisningspligtige elever og 10. klasse er denne frihed indholdsmæssigt, men ikke formmæssigt, stærkt beskåret i form af krav om at stå mål med (folkeskolen), mens den er større i relation til 10. årgang. Det er vigtigt, at vi både i skoleformen og på de enkelte skoler jævnligt overvejer, hvordan vi bedst udnytter friheden indenfor det pædagogiske arbejde, så samspillet mellem samvær og undervisning fungerer optimalt. Økonomisk frihed indebærer, at en efterskole kan disponere frit over sine økonomiske ressourcer til gavn for skolen, dog med enkelte bindinger. Som statstilskudsmodtager er det selvfølgelig rimeligt, at efterskolerne er underlagt regler og rammer for sine økonomiske dispositioner, men omvendt kan man diskutere, om en række forvaltningsrevisionskrav om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet harmonerer med frihedsbegrebet i vores skoleform. Denne balance skal vi til stadighed være opmærksomme på. efterskoleforeningen 2012 At sikre de bedste og frieste vilkår Værdimæssig frihed indebærer, at den enkelte efterskole formulerer sit værdigrundlag og sine mål og indretter praksis herefter. Denne frihed er knyttet til den grundlovssikrede undervisningspligt fremfor skolepligt. Værdigrundlaget er formelt lovpligtigt, men loven sætter ingen betingelser for indholdet. Værdigrundlaget er et vigtigt signal både til interessenterne og til skolens ansatte. Det er derfor værd jævnligt at overveje, hvordan værdigrundlaget bedst formuleres og kommunikeres. Organisatorisk frihed indebærer, at efterskoler juridisk set ledes af efterskolebestyrelser og skolekredse. Ledelsen sker inden for rammerne af lovgivningen i Lov om frie kostskoler samt i overensstemmelse med skolens bagland og værdigrundlag. Den selvejende form spiller en vigtig rolle i forhold til, at skoleformen de facto er værdibåren, ligesom den spiller en rolle i forhold til den enkelte efterskoles virke i lokalsamfundet. Ansættelsesmæssig frihed indebærer, at efterskolen har ret til at ansætte de medarbejdere, skolen finder mest kvalificerede til at forestå undervisning og samvær, herunder at der ikke stilles krav om fx læreruddannelse for at føre elever op til prøver. Det er en præmis, som fungerer fint i efterskolen. At undervisere i efterskolen ikke behøver være læreruddannet betyder selvfølgelig ikke, at der slækkes på kompetencekravene. Elevfrihed indebærer som udgangspunkt, at valget af efterskole og optagelse af en elev er frit. Reelt indebærer lovens krav om åbenhed klare begrænsninger i skolernes mulighed for at stille optagelsesbetingelser. Det er vigtigt, at vi i skoleformen er opmærksomme på, om vi i hele vores praksis er tilstrækkeligt inkluderende og dermed gør vores til at bevare elevfriheden. Det gælder også i forhold til egenbetalingen. Efterskoleforeningens rolle Efterskoleforeningen skal opmuntre og tilskynde efterskolerne til at udnytte frihedsmulighederne. Uden at være tilsynsmyndighed skal vi rådgive og vejlede efterskolerne, så enkeltskolers fejltrin ikke fører til

efterskolen i en foranderlig verden 11 restriktioner for skoleformen. Efterskoleforeningen laver udredninger, afklaringer og vejledninger af økonomisk, juridisk og pædagogisk karakter så som Etik og Kontrakt -udgivelsen, Søfartsmanifestet og vejledningen Sårbare Unge - og ved udformningen heraf skal vi konstant være opmærksomme på forholdet mellem vejledning og regelsætning. Efterskoleforeningen iværksætter også udviklingsprojekter og laver kursusvirksomhed, der sætter nye perspektiver på kostskoleformens muligheder, udfordrer lovgivningens hovedsigte, eller gør bestyrelsesmedlemmer bedre i stand til at løse opgaver og bære ansvar for skolernes udvikling. Også her tilstræber foreningen at undgå at styre skolerne i en bestemt retning. Efterskoleforeningens ambitioner Efterskolen anerkendes i dag som et laboratorium for pædagogisk udvikling, takket være vores frie rammer. Forventningerne arbejder vi på fortsat at leve op til. Skoleformens helt særlige muligheder, relationsformer, undervisningsmæssige kvaliteter og frihedskvaliteter skal sikres og udvikles løbende i forhold til samfundsudviklingen, og friheden er med til at garantere udviklingen i skolerne. Qua vores frihed til pædagogisk udfoldelse bliver der eksperimenteret med undervisningsformer, og der opstår hele tiden nye tilbud om for eksempel tværfaglige fag, så som medborgerskab, med anderledes prøveformer. Erfaringerne herfra skal deles både i og uden for skoleformen. efterskolenforeningen 2012

12 efterskolen i en foranderlig verden Pejlemærke 2 Samvær og undervisning i efterskoleverdenen efterskoleforeningen 2012 Efterskolen har en kvalitet og et pædagogisk særkende, som ikke kendes andre steder i uddannelsessystemet, nemlig efterskoledøgnet. Andre kostskoler har også bofællesskabet som kendetegn, men i efterskolen er det noget særligt, fordi samværsdelen og undervisningen er integreret. I efterskolen går medarbejderne, som eleverne kender fra undervisningen, igen i samværet. Erfaringerne viser, at dette forhold er afgørende for, at både undervisning og vejledning virker bedre i efterskolen. De gennemgående relationer skaber nærvær mellem elever og lærere. At lærere og elever kender hinanden giver et trygt og personligt udviklende miljø samt gode muligheder for både at have øje for eventuelle problemer og særlige talenter. Relationspædagogikken i centrum Personlig frihed og ansvar i fællesskab kendetegner livet på en efterskole. Det er en afgørende faktor for god undervisning, uddannelse og dannelse, at både lærer og elev engagerer sig gensidigt. Effekten mærker man på ungdomsuddannelserne, hvor efterskoleeleverne virker mere sociale, selvstændige og motiverede. De har lært at tage sig af hinanden men også hånd om sig selv. Den særlige og roste stabile og integrerede vejledning i efterskolen spiller en stor rolle i dannelses- og afklaringsprocessen (jf.: Vejledning i Samspil, forlaget Schultz, 2011). Mange efterskoleelever udvikler en fundamental tillid til andre mennesker - en udvidet horisont og en grundlæggende, basal tillid til, at mødet med det andet menneske går godt og er ligeværdigt. Efterskolefagligheden. En særlig kvalitet - af høj kvalitet. Konkurrencestaten er optaget af at anvende alle talenter i samfundet effektivt. Derfor fokuseres der på kompetenceudvikling, karakterer og merit. Efterskolens fag-faglige kvaliteter er mere end det, takket være efterskolens særlige læringsrum og den særlige efterskolepædagogik (jf.: Dannelse der virker, forlaget Klim, 2011). Ambitionen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er en målsætning, efterskolen arbejder for. Der arbejdes fokuseret på at forbedre og motivere elevernes overgang til ungdomsuddannelserne rundt omkring på efterskolerne. Et mindre frafald, både i efterskolen og senere på ungdomsuddannelsen er et vigtigt mål i den forbindelse. I forhold til efterskolens rolle som brobygger til ungdomsuddannelse ikke mindst for de ikke-uddannelsesparate - er mulighederne langtfra udtømte. Efterskoleforeningens rolle Undervisning og samvær er kerneydelsen i efterskolen og det absolutte fokuspunkt i Efterskoleforeningens arbejde. Uanset om det er i et elevperspektiv, forældreperspektiv, lærer- eller ledelsesperspektiv, så er efterskolens daglige arbejde med undervisning og dannelse af gode, dygtige, livsduelige medborgere hovedsigtet. Det er Efterskoleforeningens formål at skaffe de bedste og frieste rammer, som arbejdet med dette kan udfolde sig indenfor. Efterskoleforeningen arbejder også mere specifikt med at udvikle og inspirere arbejdet med undervisning og samvær indenfor forskellige indsatsområder for eksempel i forhold til integration, vejledningsog relationsarbejde eller i forhold til bestemte temaer, så som sårbare unge, sundhed, bæredygtighed og uddannelsesparathed. Efterskoleforeningens ambitioner Svaret på de udfordringer, vi står overfor nationalt, såvel som regionalt og globalt, er: Uddannelse, uddannelse, uddannelse, med tryk på dannelse. Efterskoleforeningens ambition er, at efterskoleformen til stadighed udvikler sine muligheder for at danne og uddanne ansvarlige, selvstændige, dygtige og livsduelige unge medborgere, men også udvikler sin opgave, som leverandør af specialiserede overgangsår, fra grundskole til ungdomsuddannelse. De unge skal uddannes, lærerne skal uddannes, lederne skal uddannes, og bestyrelserne skal uddannes. Dermed er ikke sagt, at der skal papir eller karakter på det hele. Pointen er, at livslang læring er et projekt, som alle borgere må tage på sig i den omskiftelige verden, vi lever i. Efterskoleforeningen vil arbejde på at understøtte behovet for opkvalificering (efter)uddannelse til alle sine medlemmer.

efterskolen i en foranderlig verden 13 Undervisning og samvær skal kvalificeres og udvikles gennem analyse og dialog på den enkelte skole og mellem de enkelte skoler. Gode ideer til bedre undervisning, samarbejde eller organisering opstår ofte hen ad vejen, dog ligger der en styrke i at arbejde med idéudviklingen mere systematisk og strategisk - både på den enkelte skole, i den enkelte region og i skoleformen som sådan. Og arbejdet er allerede i fuld gang. Det pædagogiske råderum er betinget af, at der til stadighed foregår forskning og udvikling. Det er ikke gjort med udvikling af 10. årgang, som for mange skoler er forholdsvis enkelt at gå til. Skoleformens berettigelse ligger i særlig grad i, at vi konstant kan forny os og bidrage til udviklingen på uddannelsesområdet. Gør vi ikke det, kommer vi til at ligne det konventionelle system. Det er vores udfordring, men også vores mulighed. efterskolenforeningen 2012

14 efterskolen i en foranderlig verden Pejlemærke 3 Mangfoldighed i efterskoleverdenen efterskoleforeningen 2012 I Efterskoleforeningens visioner står der blandt andet, at efterskolerne skal være en skoleform, der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund. Denne vision udtrykker et politisk ønske om, at alle borgere i Danmark skal have mulighed for at sende deres børn på efterskole. Visionen udtrykker et menneskesyn, som bygger på en forestilling om, at alle mennesker, uanset baggrund og evner, skal have lige muligheder, og at det er værdifuldt og udviklende at lære af og med mennesker, der er ganske anderledes end en selv. Efterskolen skal være mangfoldig, for det bliver efterskoleopholdet bedre af. I dagens samfund lever vi på mange måder segregereret. I efterskolen møder de unge andre unge, som har helt andre baggrunde, vilkår, personlige historier og muligheder end dem selv, og ikke nok med at de møder hinanden, de skal også lære at leve sammen på efterskolen i et helt år. Efterskolen skal være åben for alle unge, og vi vil være en så mangfoldig skoleform, at vi samlet set kan tilbyde alle typer unge den efterskole, der passer til dem hvad enten de unge har særlige interesser, behov eller handicap. Nogle unge foretrækker store skoler med deres særlige profiler, andre foretrækker mindre skoler. Nogle unge har brug for særligt tilrettelagt tilbud for ordblinde, andre for et samlet tilbud om specialundervisning. Vi skal for ungegruppens skyld værne om denne mangfoldighed, men derudover bør de enkelte skoler løbende overveje, hvordan de kan bidrage til at gøre deres tilbud tilgængeligt for så bred en gruppe af elever som overhovedet muligt. Det sociale ansvar En åben og inkluderende skole. I Danmark har alle borgere krav på uddannelse, selvfølgelig også borgere der, på grund af indlæringsmæssige vanskeligheder, fysiske eller psykiske handicaps, har behov for særlige foranstaltninger i uddannelsessystemet. Ud over den menneskelige forpligtelse til at rumme elever med disse vanskelige livsbetingelser har vi i efterskolen også et samfundsmæssigt ansvar som en del af det samlede danske uddannelsessystem. Vi har måske endda et særligt ansvar i kraft af vores frihed og pædagogiske muligheder. Kombinationen af undervisning og samvær skaber et enestående pædagogisk rum, hvor der døgnet rundt arbejdes med relationer, skolekultur og konflikter, så også elever, der udfordrer skolernes værdier, regler, personale, og andre elever, får mulighed for at lære at blive en del af et livsbekræftende og demokratisk fællesskab. Det vejledende samvær. Der findes mange eksempler på, hvordan det vejledende samvær på efterskoler har givet elever med vanskeligheder en ekstra chance, en ny start, et nyt håb og et nyt perspektiv. Uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund har rigtigt mange unge i vores samfund brug for at kunne tale med tilstedeværende voksne rollemodeller - og de har behov for at møde andre unge, der måske ikke ligner dem selv, men som de sætter pris på alligevel. Som sådan fungerer efterskolen som et kulturelt, frisættende rum, hvor de unge får mulighed for at finde sig selv og udvikle venskaber. Efterskoleforeningens rolle Efterskoleforeningen har altid arbejdet for at understøtte skoleformens mangfoldighed; i de senere år med fokus på at øge andelen af to-sprogede unge på efterskoler Efterskoleforeningen har også været opmærksom på efterskolernes mulighed for at gøre en forskel for sårbare og udsatte unge. Flere projekter i foreningen fokuserer på temaer vedrørende dette arbejde. Fælles for projekterne er formålet at udvikle efterskolernes relationsarbejde således, at vi kan hjælpe de unge, der behøver det, med at bryde en negativ social arv eller lære dem at arbejde med sig selv og de personlige problemer, der måtte være. Efterskoleforeningen har ligeledes taget hul på arbejdet med at få de sidste 10-15% af de unge motiveret til at komme i gang med en ungdomsuddannelse. At få disse unge gjort uddannelsesparate handler om at arbejde målgruppebevidst med at udvikle de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal til for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere skoler gennemfører for tiden udviklingsprojekter på dette område.

efterskolen i en foranderlig verden 15 Efterskoleforeningens ambitioner Det er vigtigt, at vi både i skoleformen og på de enkelte skoler til stadighed tager ansvaret for udsatte og sårbare unge op til drøftelse og forholder os til på hvilken måde, arbejdet med disse elevgrupper kvalificeres. Et vigtigt tema er i den forbindelse hjemsendelse og frafald/fastholdelse. Vi må hele tiden være åbne for at udvikle vores pædagogiske tiltag i forbindelse med arbejdet med vanskelige og/eller sårbare elever, således at færrest mulige elever må afbryde deres efterskoleår. Konkret handler det blandt andet om at sikre, at medarbejdere kvalificeres uddannes - til at arbejde med elever med personlige, sociale og psykiske vanskeligheder, og at vi på skolerne udvikler en kultur, hvor eleverne lærer at løse såvel personlige som sociale konflikter og problemstillinger sammen med voksne og kammerater. Det handler i høj grad også om, at skolerne bliver bevidste om at systematisere samarbejdet med andre relevante aktører omkring de unge - før, under og efter et efterskoleophold. Efterskoleforeningen nedsatte i 2011 Udvalget for socialt ansvar med Bjarne Lundager Jensen (Tænketanken DEA) som formand. Udvalget har set på de muligheder, skoleformen har for at arbejde mere målrettet med sit sociale ansvar. Det drejer sig om at give bedre muligheder for ressourcesvage unge for at komme på efterskole, samt om at give de skoler, som påtager sig opgaven, økonomiske midler, der står rimeligt mål med denne opgave. Forslagene fra udvalget er: 1) en fripladsordning, rettet mod den enkelte elev. 2) et socialt taxamenter, rettet mod efterskolen, samt 3) en udviklingspulje, rettet mod efterskolen. Efterskoleforeningen vil i den kommende tid arbejde videre med forslagene. efterskolen no. 10 2. sektion februar 2011

16 efterskolen i en foranderlig verden Pejlemærke 4 Dannelse i tiden til tiden i efterskoleverdenen Et hovedsigte i efterskolen er at udvikle demokratisk dannelse, men hvad betyder det i vore dage? I udgangspunktet handler det om at udvikle elevernes etiske, kulturelle og politiske potentialer, så de bliver ansvarlige samfundsborgere. Medborgerskab og bæredygtighed er et par perspektiver, der synes at aktualisere dannelse og efterskolernes forpligtigelse til at bidrage til sammenhængskraften i Danmark, såvel som i verden. le. Det er komplekse sager, som kræver fordybende samtaler, faglig indsigt og gerne syn for sagen eller praktisk forståelse. At fremme en dannelse, der retter unges opmærksomhed på bæredygtige problemstillinger, så de får dem under huden og samtidig klæder dem på til at kunne diskutere problemernes mulige løsninger, har afgørende betydning for vores og de fremtidige generationers muligheder for at kunne leve gode liv lokalt, nationalt og globalt. efterskoleforeningen 2012 I efterskolen arbejder vi med almen dannelse. Her er fokus på såvel refleksion og kritisk tænkning som handlekompetencer - for eksempel i form af ansvarlig adfærd, forbrug og produktion. Dannelsen går på at udvikle gode borgere, der også er reflekterede, bevidste forbrugere. I efterskolen introducerer vi eleverne til både de mere etiske filosofiske sider af menneskelivet og de praktiske i undervisningen og samværet. At være en empatisk god kammerat og medborger, med sans for at tale om og vægte væsentlige samfundsmæssige problemstillinger er meget centralt. Hvordan det gøres rundt omkring på skolerne, kommer an på skolernes værdigrundlæg. Fælles for alle skolerne er imidlertid deres fokus på at give eleverne indsigt i og forståelse for forholdet mellem fællesskab og private særinteresser. Denne balance giver associationer til et andet og mere moderne begreb; lokal og global bæredygtighed. Det er et begreb, der giver genlyd langt uden for de frie kostskoler. Det er også et dannelsesperspektiv, som ruster de unge til at tage del i fremtidens samfund og hånd om fremtidige udfordringer. Dannelse til verdensborgerskab Verdensborgerskab. Efterskolerne er forpligtede til at levere folkelig dannelse, og bidrage til den etiske, kulturelle og politiske sammenhængskraft i staten. Udfordringen for efterskoleeleverne er at lære at få øje for mulighederne for personlig udvikling og vækst ud fra en forståelse af, hvad de fælles ressourcer kan bære. Der er et stadigt behov for, at alle bliver bedre til at forholde sig ansvarligt til fremtiden og de bedst mulige løsninger på diverse problemstillinger - både de etiske, kulturelle og politiske og de økonomiske, økologiske og socia- Faglige og praktiske færdigheder. Dannelsesarbejdet i efterskolen giver rig mulighed for at blive fagligt dygtigere og teknisk øvet både i de humanistiske fag, i de samfunds- og naturvidenskabelige fag og i alle værkstedsfagene. Mange efterskoler arbejder allerede i dag tværfagligt og målrettet med handlekompetencer, både indenfor naturfag og samfundsfag, men også i forhold til medborgerskab, innovation og projektledelse. Mulighederne for at sammentænke de læringsperspektiver, der ligger i driften, i køkkenet, udearealerne, vedligeholdelsen mv., med de driftsmæssige, bæredygtige optimerings- og innovationsmuligheder i undervisningen er særligt gode på efterskolerne og er noget, vi som skoleform vil have glæde af at arbejde endnu mere med. Efterskoleforeningens rolle Efterskoleforeningen udgav sidste år den forskningsbaserede bog Dannelse der virker efterskolens pædagogik (Klim, 2011). Bogen dokumenterer, hvordan efterskolen som uddannelsesinstitution gennem historien har bidraget til uddannelsessektoren med en unik og effektiv uddannelses- og dannelsesmæssig ramme. Denne ramme er det vor fælles opgave at blive ved med at udvikle, så den forbliver tidssvarende. At tænke dannelsesperspektivet i relation til bæredygtighed er én måde at gøre det. Det er Efterskoleforeningens ønske fortsat at understrege efterskolens samfundsmæssige berettigelse og dannelsesmæssige betydning. Aktuelt ved at styrke bevidstheden i skoleformen om, at dannelse i tiden og til tiden er at tænke bæredygtighed endnu mere ind i både drift og undervisning.

efterskolen i en foranderlig verden 17 Efterskoleforeningens ambitioner Efterskolen skal fortsat levere konstruktivt med- og modspil i forhold til den aktuelle demokratiske udvikling. Vi skal gøre vores til, at forny italesættelsen af dannelsesbegrebet. Efterskolen skal bidrage til unges demokratiske dannelse, og det er et arbejde, som løbende skal tænkes ind i tidens udfordringer og muligheder. I vore dage indebærer det indsigt i og evne til at forstå og arbejde med økologiske, økonomiske og sociale problemstillinger lokalt, nationalt og globalt. En sådan dannelse sætter livet som borger i Danmark i perspektiv etisk, kulturelt og politisk. Ved at have fokus på hele tiden at levere dannelse der virker, i tiden og til tiden, sikrer vi, at skoleformen bevarer sin evne til at give unge lyst til at være innovative og lyst til læring og uddannelse igennem nærværende problemstillinger. Det er dét, det handler om. efterskolenforeningen 2012

18 efterskolen i en foranderlig verden God efterskoleskik 1: Efterskolen som dannelses- og uddannelsesinstitution Undervisning og samvær er lige vigtigt i efterskolen, og begge dele prioriteres af skoleledelse og lærere. Dette kan mærkes døgnet rundt, alle ugens dage. På efterskolen vægtes faglighed og fordybelse i alle dele af undervisningen, på alle typer af skoler. Der er sammenhæng mellem lærer-elev forholdet i undervisningen og lærer-elev forholdet i samværet. Eleverne oplever kvalificeret med- og modspil i det vejledende samvær. 2: Efterskolen som kulturbærer og kulturskaber Efterskolen arbejder med elevernes personlige og demokratiske dannelse, både i lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Interkulturel dannelse indgår som en del af dette. Efterskolen arbejder for at præge ungdomskulturen i retning af aktivt medborgerskab og socialt ansvar, uanset ideologisk, religiøst eller værdipolitisk ståsted i øvrigt. Efterskolen sætter pris på traditioner og historie; men fornyr sig også til stadighed, i takt med tiden. 3: Efterskolen som vejleder og brobygger Undervisningen og samværet på efterskolen motiverer og inspirerer eleverne til et indholdsrigt og aktivt ungdoms- og voksenliv. Vejledning og brobygning i efterskolen er fokuseret på at kvalificere overgangen til ungdomsuddannelse. Vejledningen på skolen er tydelig for eleverne og foregår stabilt og integreret. Efterskoler er forskellige og selvstændige, men samarbejder om eleverne, hvis der er brug for det. efterskoleforeningen 2012 4: Efterskolen som arbejdsplads At være efterskoleansat er en særlig arbejdsform med megen frihed og meget ansvar. Begge dele har ledelsens fulde opmærksomhed, således at ingen overlades til sig selv. Efterskolen er opmærksom på faglig kvalificering og pædagogisk udvikling, og prioriterer begge dele, uanset skolens økonomiske ressourcer. Efterskolebestyrelser er opmærksomme på, om den skole, de er ansvarlige for, er præget af gode arbejdsliv og ordentlig ledelse.

efterskolen i en foranderlig verden 19 5: Efterskolen som social ansvarlig virksomhed Eleverne og deres forældre/værger er efterskolens primære interessenter. Skolen er opmærksom på, om dens information til og dialog med forældrene er tilstrækkelig og konstruktiv. Efterskolen er opmærksom på, om den reelt lever op til kravet om åbenhed i forhold til forskellige elevgrupper. Efterskolen er hele tiden i dialog med sine interessenter, om hvorvidt den er så rummelig og giver så meget plads til mangfoldighed, som den bør og skal. 6: Efterskolen som økonomisk ansvarlig virksomhed Efterskolens midler forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Ved forvaltningen af skolens midler tages der skyldige økonomiske hensyn, dvs. skolen disponerer sparsommeligt, driver skolen produktivt og effektivt og udviser rettidig omhu. Efterskolen indgår gennemsigtige og økonomisk gennemskuelige skolekontrakter med forældre og elever. Med God efterskoleskik ønsker Efterskoleforeningen at angive nogle generelle etiske retningslinjer for efterskolens virke. Formålet med God efterskoleskik er at skabe tydelighed i forhold til, hvad alle, der har berøring med efterskolen, med rimelighed kan forvente på centrale områder områder, der ikke nødvendigvis er direkte lovfæstet eller beskrevet i bekendtgørelser mv. Det er ambitionen at God efterskoleskik kan medvirke til at gøre efterskolen endnu mere tiltrækkende og tilgængelig for unge mennesker, der kunne have gavn og glæde af et efterskoleophold. Efterskoleforeningen Vartov, 2012 efterskolenforeningen 2012

Efterskolen i en foranderlig verden Efterskoleforeningen 2012