ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858 Jour. Nr.: 16.03.00P22 Ref.: VNL Indstilling om formuleringen af et 4. delmål omhandlende 0-6 års området om indsatsen overfor udsatte børn og unge. 1. Resumé Formuleringen af et 4. delmål for indsatsen overfor udsatte børn og unge bygger på en byrådsbeslutning truffet med vedtagelsen af Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge - Status og opfølgning på politikken, den 21. januar 2004. Der foreslås i indstillingen følgende målformulering: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og bidrager til en god start på skole og fritidsliv. Målet er i sin natur ikke direkte målbart. Det skyldes, at det ikke er muligt at formulere ét målbart mål, der sammenfatter alle de elementer, der beskriver et barns trivsel, læring og udvikling. I stedet formuleres nogle få - men centrale - indikatorer, der samlet set giver et grundlag for en vurdering af delmålets opfyldelse. Andel af børnene i børnehaveklasse, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen. Andel af børn, der er overvægtige. Andel af børn, der har udviklet stor cariessygdom. Andel af børn, der har et bekymrende skolefravær i børnehaveklassen. I forbindelse med afrapporteringen på udsatte børn og unge-politikken i 2005 vil der blive givet en status på det videre arbejde med at inspirere og kvalificere indsatsen lokalt med henblik på at indfri det 4. delmål. Fra 2006 vil der blive målt årligt på indikatorerne for delmål 4, der sammen med de øvrige delmål opsamles i Lokalsamfundsprofilen. De vil efterfølgende indgå i afrapporteringen til byrådet.
Indstillingen er justeret efter høringsfasen. 2. Tidligere beslutninger Styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge - forslag til politik for udsatte børn og unge i Århus Kommune vedtaget 26. september 2001 Organisering af det lokale samarbejde om udsatte børn og unge med henblik på at styrke indsatsen - Status og opfølgning på politikken for udsatte børn og unge, vedtaget d. 11. september 2002 Model for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen vedtaget d. 19. juni 2002 Handling 18: Nye økonomimodeller - forsøg med nye økonomimodeller i forlængelse af politikken for udsatte børn og unge, vedtaget 5. november 2003 Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge - Status og opfølgning på politikken, vedtaget 21. januar 2004 3. Beskrivelse af indstillingen Konteksten Med byrådsbeslutningen Styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge vedtog byrådet d. 26. september 2001 et værdisæt samt et overordnet mål og 3 delmål for indsatsen over for udsatte børn og unge. Kommunale værdier i arbejdet med børn og unge i Århus Kommune: 1. forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst 2. Århus Kommunes indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene 3. der tages altid udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres familier 4. arbejdet med børn og unge bygger på en lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats 5. den, der ser problemet, har et (med)ansvar for at det løses 6. omsorgen for børn og unge er ikke alene en opgave og et ansvar for forældre og offentlige myndigheder. Det omkringliggende samfund i form af virksomheder, foreningslivet og privatpersoner har ligeledes et medansvar også for de mest udsatte børn og unge, og skal derfor aktivt inddrages Overordnet mål Det overordnede mål for Århus Kommunes politik overfor udsatte børn og unge er at bidrage til en god opvækst, som modvirker samfundsmæssig udstødning og isolation. Delmål 1. I perioden 2003-2007 skal andelen af de 10-14 årige, der anbringes uden for hjemmet, udvise et fald i forhold til niveauet for 2003. 2
2. Inden 2007 skal kriminaliteten blandt de 15-17 årige i Århus Kommune vise et fald på 25% i forhold til niveauet for 2002. 3. Alle børn, der forlader folkeskole, privatskole, efterskole eller tilsvarende skal fortsætte i ungdomsuddannelse, alternativt i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. Hvorfor et nyt delmål? Formuleringen af et 4. delmål for indsatsen overfor udsatte børn og unge bygger på en byrådsbeslutning truffet med vedtagelsen af Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge - Status og opfølgning på politikken, den 21. januar 2004. Det foreslås, at der vedtages et 4. delmål for indsatsen, fordi barnets udvikling og levevilkår i barndommen er væsentlige for barnets muligheder for senere i livet at indfri sit potentiale. Derfor er det vigtigt, at de fagpersoner, der arbejder med børn i 0-6 års alderen - i samarbejde med forældre og skoledistriktets øvrige aktører - har en styrket opmærksomhed på at sikre en tidlig indsats til gavn for de udsatte børn. De fagpersoner, der arbejder med børn i 0-6 års alderen, har ligeledes udtrykt ønske om, at aldersgruppen skulle have en styrket placering i politikken. Hensigten med formuleringen af et mål, der dækker 0-6 års området, er således at styrke ejerskabet til politikken blandt de fagpersoner, der arbejder med målgruppen i dagligdagen. Alle skoledistriktsgrupper har til opgave at formidle information om indsatsen overfor udsatte børn og unge til alle distriktets forældre. Det nye delmål medvirker til at skabe interesse for politikken ligeledes blandt forældrene til børn i 0-6 års alderen. Forældrenes forståelse af politikken bidrager til samarbejdet om den tidlige indsats overfor udsatte børn og unge. Det 4. delmål skal naturligvis ses i sammenhæng med kravene til arbejdet med pædagogiske læreplaner i institutionerne samt modellen for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen, vedtaget i Byrådet d. 19. juni 2002. Det 4. delmål Det foreslås, at det 4. delmål formuleres som følger: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og bidrager til en god start på skole og fritidsliv. Det betyder, at børnene i målgruppen skal behandles forskelligt og på en måde, der tager udgangspunkt i de potentialer og udfordringer, det enkelte barn og den enkelte familie står overfor. Kun ved at behandle børnene forskelligt kan de sikres lige muligheder for en sund opvækst. En sund opvækst betyder, at barnet trives både fysisk, psykisk og socialt. Det kræver, at de fagpersoner, der omgiver barnet, skal være opmærksomme på barnets trivsel, læring og udvikling, og at der reageres, så snart et problem identificeres. Det foreslås, at det 4. delmål bliver et mål, hvis målgruppe er alle 0-6 årige børn. Indsatsen på området, der sker løbende hen over disse år, vil derfor naturligt kunne få et fælles sigte omkring skole- 3
startsalderen. Overgangen fra daginstitution til skole har allerede stor opmærksomhed hos skoledistriktsgrupperne, idet der er tale om et markant skifte i barnets liv såvel fagligt som socialt. Endvidere understreges det i udviklingspsykologien, at barnets udvikling og levevilkår i barndommen er afgørende for barnets muligheder for senere i livet at indfri sit potentiale. Således er indsatsen i sundhedsplejen, i dagplejen og i 0-6 års institutionerne med til at sikre fundamentet for barnets videre udvikling og trivsel. Målet indebærer ligeledes, at børnene skal støttes i at påbegynde et fritidsliv for at få en sund opvækst både fysisk, psykisk og socialt. Det er ikke nødvendigvis negativt, at børnene ikke frekventerer et fritidstilbud, men det kan i nogle tilfælde give problemer, hvis barnet ikke har andet at tage sig til. I forhold til størstedelen af børnene vil indfrielsen af målet være uproblematisk. Udsatte børn og unge er en meget uhomogen gruppe, og et bredt formuleret mål opfanger således alle børn, der ikke besidder den psykiske og fysiske sundhed og/eller ikke har de alsidige personlige kompetencer, der vurderes nødvendige for at sikre et godt fundament for en positiv udvikling. Målet skal betragtes som en ramme, der skal udfyldes lokalt i skoledistriktssamarbejdet og i den enkelte daginstitution, dagpleje og sundhedspleje. Den konkrete indsats afhænger af det individuelle barns/den individuelle families behov. Den konkrete indsats koordineres og iværksættes lokalt. Den lokale indsats Det fjerde delmål indgår i skoledistriktsgruppernes mål- og handleplaner. Formålet med skoledistriktsgruppernes mål- og handleplaner er at afspejle, hvilke udfordringer det enkelte skoledistrikt står overfor, og hvordan man i det enkelte skoledistrikt sikrer en tidlig indsats. Det lokale tværfaglige samarbejde skal betyde en forskel for de udsatte børn. Derfor er det fjerde delmål grundlaget for arbejdet i sundhedsplejen, i dagplejen og i den enkelte 0-6 års institution og i relation til det enkelte barn og den enkelte familie, ligesom det er det fælles grundlag for skoledistriktsgruppens indsats på 0-6 års området. Hvordan måles målopfyldelsen? Målet er i sin natur ikke direkte målbart. Det skyldes, at det ikke er muligt at formulere ét målbart mål, der sammenfatter alle de elementer, der beskriver et barns trivsel, læring og udvikling. I stedet formuleres nogle få - men centrale - indikatorer, der samlet vurderes at have validitet til at kunne give en vurdering af målopfyldelsen, og som på nuværende tidspunkt er oplysninger, der eksisterer i kommunalt regi. Fra centralt hold vil indikatorerne efterfølgende søges uddybet og udbygget med konkrete forslag som inspiration til, hvordan der derudover kan arbejdes med delmålet lokalt. Centrale indikatorer En arbejdsgruppe bestående af fagpersoner fra Børn- og ungelægeordningen, PPR, Familieafdelingen, Sundhedsplejen, Dagplejen, Børn og Unge-Afdelingen samt Skoleforvaltningen har i samarbej- 4
de udpeget nedenstående indikatorer i forhold til målopfyldelsen. I forbindelse med afrapporteringen vil resultaterne blive sammenholdt og analyseret nærmere. De centrale indikatorer er udtaget blandt de mange indikatorer, der benyttes i et 0-6 års barns liv. Skolestarten er valgt som tidspunktet, hvor målet gøres op, fordi barnet i børnehaveklassealderen træder ind i en ny livsfase med nye udfordringer, hvor det er naturligt at vurdere barnets hidtidige mulighed for trivsel, læring og udvikling. Indikatorerne er udtryk for en viden, som kan gøres kvantitativt op, og som allerede eksisterer og anvendes i kommunalt fagligt regi. Målingen er ikke udtryk for kontrol, men skal skabe et centralt grundlag for at vurdere effekten af den tidlige indsats. Der vil blive arbejdet videre med delmålets mere kvalitative elementer i dialog med skoler, daginstitutioner og 0-6 års-området i øvrigt. Andel af børnene i børnehaveklasse, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen indikerer, om der er omgængere og børn, der visiteres til specialklasse efter børnehaveklassen, og dermed om børnene ved skolestarten havde forudsætningerne for at påbegynde skole. Det antages, at elever, der går to år i børnehaveklasse eller visiteres til specialklasse i 1. klasse ikke havde forudsætningerne for at påbegynde skolen ved skolestarten. Indikatoren måles årligt af Skoleforvaltningen i forbindelse med skolestart. Andel af børn, der er overvægtige. Børn, der er overvægtige, har en relativ større sandsynlighed for diabetes 2 og andre følgesygdomme relateret til fedme. Overvægt er således en indikator på børns sundhed. Indikatoren måles årligt på børn i børnehaveklasse. Børn- og ungelægeordningen har ansvaret for målingen af indikatoren. Andel af børn, der har udviklet stor cariessygdom. Stor forekomst af cariessygdom hos børn er en indikator på børnenes manglende sundhed og eventuel dårlig kost. Det er ligeledes en indikator på forældres manglende omsorg for deres børn og dermed børnenes trivsel. Indikatoren bør ses i sammenhæng med indkatoren omkring overvægt. Indikatoren måles årligt på børn på 3, 5 og 7 år. Den Kommunale Tandpleje har ansvaret for målingen af indikatoren. Andel af børn, der har et bekymrende skolefravær i børnehaveklassen. Børn- og Ungelægeordningen påviser i Ung i Århus -rapporten, at der er en sammenhæng mellem fravær og mistrivsel blandt folkeskolens ældste børn. Børn- og Ungelægeordningen bekræfter endvidere, at en tilsvarende sammenhæng gør sig gældende i skolestartsalderen. Indikatoren måles halvårligt af Skoleforvaltningen. Fra 2006 vil der blive målt årligt på indikatorerne for delmål 4, som efterfølgende vil indgå i afrapporteringen til byrådet. Tallene for indikatorerne vil sammen med en lang række andre indikatorer for Udsatte børn og unge politikken indgå i Lokalsamfundsprofilen. Høringssvar Udkast til indstilling har været sendt i høring hos forvaltningerne i Distriktssamarbejdet og de tilhørende institutioner og MED-udvalg, samt hos de relevante faglige organisationer og eksterne samarbejdspartnere. 5
I alt er der indkommet 58 høringssvar De overvejende tilkendegivelser i forbindelse hermed er : Enighed om behovet for et delmål for 0-6 årige. Markant oplevelse af en ensidig fokusering på målopfyldelse i forbindelse med skolestarten og mod skole og fritid. Der foreslås flere indikatorer medtaget. F.eks. manglende sprogfærdigheder. Flere finder det betænkeligt at fokus er rettet så stærkt mod målbare resultater eller indikatorer, mens andre påpeger, at man skal tage konsekvensen af, at målet ikke kan måles. Der bør fokuseres bredt på fejlernærede børn. Efterlyser, at PPR kan inddrages i daginstitutionernes tværfaglige samarbejde, således at der kan trækkes på ekspertviden herfra. Ønsker flere ressourcer til indsatsen. Nogle udtrykker bekymringer for nedskæringer på området samtidig med øget fokus på indsatsen overfor de udsatte børn og unge. Bekymrende fravær bør ikke kun vurderes for skolebørn, men også for vuggestue- og børnehavebørn. Oversigt over høringssvarene er vedlagt som bilag 1. Samtlige høringssvar er fremlagt i byrådets læsesal. På baggrund af høringen foreslås delmålet justeret således: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling og bidrager til en god start på skole og fritidsliv fremfor formuleringen: Alle 0-6-årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling og gør dem parate til skole og fritidsliv. I forlængelsen af høringen er der derudover sket følgende ændringer: Indikatoren vedr. den kontrollerede tegneiagttagelse er taget ud, da der ikke er sikkerhed for en ensartet anvendelse i kommunen. Andel af børn, der har udviklet stor cariessygdom er tilføjet som indikator. Indikatoren har en stor validitet, og hænger sammen med både sundheds- og socioøkonomiske forhold. Indikatoren: Andel af elever uden fysisk og psykisk handicap, der påbegynder 1. klasse i normalklasse - er udtaget. Den samme information kan udtrækkes af indikatoren: Andel af børnene i børnehaveklasse, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen. Ved justeringerne er det forsøgt at imødekomme nogle af synspunkterne i høringssvarene, idet det har været udgangspunktet, - at delmålet skal bygge på målbare indikatorer, således at det er muligt at følge op på, om målet nås, - at indikatorene skal baseres på allerede eksisterende målinger, således at man ikke umiddelbart pålægger institutioner, sundhedspleje m.m. at foretage nye målinger og - at det er relevant også at fokusere på barnets skolestart i forbindelse med en vurdering af 0-6 års barnets udvikling. 4. Økonomiske konsekvenser 6
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 5. Konsekvenser i forhold til mål Det 4. delmål indarbejdes i forvaltningernes virksomhedsplaner. Ligesom de øvrige 3 delmål skal det 4. delmål betragtes som en ramme for indsatsen overfor udsatte børn og unge. Det betyder, at den konkrete institution fortsat skal formulere egne mål for indsatsen tilpasset institutionens lokale forhold. Tilsvarende skal skoledistriktsgruppen formulere lokale mål, der sikrer, at skoledistriktet bidrager til indfrielsen af de 4 delmål med udgangspunkt i skoledistriktets konkrete udfordringer og potentialer. 6. Beslutningspunkter Det indstilles At det 4. delmål vedtages og således indgår i politikken til styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge på lige fod med de eksisterende 3 delmål. Flemming Knudsen John Lysholm Jepsen / Torben Brandi Nielsen Kirsten Jørgensen 7
Bilagsoversigt: Bilag 1 - Sammenskrivning af høringssvarene. 8