From: Kim Kofod Hansen Sent: 23 Nov 2015 08:44:15 +0000 To: Olaf Krogh Madsen;Inger K. Andersen;Rikke Albæk Jørgensen;Allan Gjersbøl Jørgensen;Ulf Baldrian Kudsk Harbo;Bente Hedegaard Cc: Else Søjmark;Christina Lundbergh;Helen Rosager;Magny Fynbo Subject: VS: Yderlig information vedr. Grenaa Idrætscenters ansøgning om sammenkædning af 2 projekter Kære alle Efter aftale med Else sender jeg jer supplerende materiale til brug for punkt nr. 10 på mødet i KUU senere i dag. Med venlig hilsen Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Kultur- Udvikling- Teknik og Miljø Norddjurs Kommune Fra: Valdemar Haumand <vh@grenaa-ic.dk> Dato: 22. november 2015 kl. 23.19.17 CET Til: "Petersen, Jan (jp@norddjurs.dk)" <jp@norddjurs.dk>, Søjmark, Else (es@norddjurs.dk) <es@norddjurs.dk>, "kikh@norddjurs.dk" <kikh@norddjurs.dk>, "Jesper Kaas Schmidt (jeks@norddjurs.dk)" <jeks@norddjurs.dk> Emne: Yderlig information vedr. Grenaa Idrætscenters ansøgning om sammenkædning af 2 projekter Til Borgmester Jan Petersen, KUU udvalgsformand Else Søjmark, Udviklingsdirektør Kim Kofoed Hansen og Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Efter aftale med Jesper Kaas Schmidt sender jeg jer yderlig relevante dokumenter (oplysninger).
Kort yderlig information vedr. Grenaa Idrætscenters ansøgning om sammenkædning af 2 projekter. Formålet med sammenkædningen af projekt renovering- og udbygning af Østfacaden og projekt Spring- og Motorikhal, er at få et samlet ansøgning til diverse fonde, for at se om det ikke er muligt at rejse den økonomi som vil kunne realisere begge projekter. Bl.a. ved at se projekterne som en samlet udvikling for foreningerne og de ikke kendte aktiviteter og samtidigt at fremtidssikre Grenaa Idrætscenter, som idrætscenter og fyrtårn i Norddjurs kommune. Vi er bevidst om at der for nuværende er afsat 2,4 mio. kr. og 2 x 5 mio kr. og at beløbene er afsat til projekt Østfacade. Vores tanker og vision er at forsøge at få samlet økonomi til at kunne realisere begge projekter, vel vidende at vi kun har godt et år til at få samlet tilsagn om en økonomi der kan gøre dette muligt. Det vil være fantastisk hvis det vil være muligt, for os sammen med Norddjurs kommune at kunne få tilsagn om op til 50 % eller mere af de samlede omkostninger til etableringen, fra diverse fonde og gennem forskellige aktiviteter. Vi håber på jeres forståelse, for at vi gerne vil forsøge at få et så godt som muligt samlet projekt. De bedste hilsner Valdemar Haumand Centerleder DSI Grenaa Idrætscenter 21 37 53 44 Svar adresse på denne e-mail er vh@grenaa-ic.dk Vedhæftet: Ansøgning til Lokale & Anlægsfonden (forventer svar omkring 1.december) Bilagsoversigt samlet til L & A. Brev til KUU fra TeamGym Djurs Fremtidsvision fra TeamGym Djurs Der vil senere blive fremsendt brev fra GIF Gymnastik.
Bilagsoversigt Gældende planforhold Situationsplan Kortmateriale der angiver byggefeltets placering i byen Fotos fra området Kort beskrivelse af de lokale forhold Tids- og procesplan Organisationsdiagram Interessentanalyse Politiske beslutninger Deltagere i konkurrence og efterfølgende udviklingsproces (max. 6 personer)
Organisationsdiagram Norddjurs Kommune Grenaa Idrætscenter Brugerrepræsentantskab
Deltagere i konkurrence og efterfølgende udviklingsproces Valdemar Haumand GIC Preben Brandstrup GIC Kia Rosenbrock Norddjurs Kommune Helen Rosager Norddjurs Kommune Formand Team Gym Djurs Formand Viden Djurs
9-11-2015 Bilag 2015-27 Handling start slut Bemærkninger Projektideen 09-01-2015 26-03-2017 Udvendigt arbejde påbegyndes Oplæg til Norddjurs kommune, sammenkædning af renovering- og udbygning af foyer og spring- og motorikhal 01-09-2015 Afventer KB behandling d.8.december af vores henvendelse Nedsættelse af byggeudvalg 10-12-2015 Nødvendige afklaringer i henhold til lokalplaner m.v. Byggeudvalget skal bestå af repræsentanter fra DSI GIC, brugerne og Norddjurs kommune. Udarbejdelse af råskitser 16-11-2015 Ved Arkikon Afklaring af egen rådgiver Kontakt til fonde Præsentation for fonde Ansøgninger til fodene Valg og udbud af rådgiver (arkitektingeniør) Udbud totalentreprise / fagentreprise Start renovering- og udbygning foyer 20-03-2017 17-09-2017 Start opførsel af Spring- og motorikhal 18-08-2017 16-02-2018 Valg afhænger af fondsstøtten Flytning af Fit & Sund til opvisningshallen
Oversigtskort med Grenaa Idrætscenter til højre under midten
Oversigtskort med Grenaa Idrætscenter til højre over midten
GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR ET AREAL TIL IDRÆTSANLÆG
18.1W9BQ 04092 INDLEDNING % Nærværende notat indeholder et forslag til lokalplan for udbygning af idrætsområdet syd for Rinavej (hovedlandevej 415) i Grenaa by. Udbygningen, der er placeret både syd og øst for det eksisterende anlæg, vil forøge idrætsanlæggets areal med ca. 20 ha til i alt 36,7 ha t Hensigten med at udarbejde en lokalplan er blandt andet, at fortælle hvordan veje, stier, bygninger, beplantning m.m. skal placeres og udformes indenfor et bestemt område. Endvidere kan der træffes bestemmelser vedrørende bebyggelsens anvendelse. Lokalplanens lovgrundlag er kommuneplanloven, der trådte i kraft i februar 1977. Lokalplaner kan i store træk betragtes som en udbygning af de tidligere partielle byplanvedtægter. En lokalplan er således en detaljeret fysisk plan, der i dette tilfælde fastlægger de nøjere rammer for omfanget af en udbygning af idrætsanlægget syd for Ringvej i Grenaa by. i Intentionerne med kommuneplanloven er, blandt andet, at sikre borgerne indflydelse på og kendskab til aei A lokale planlægning. Derfor er kommunen forpligtet til at udarbejde lokalplaner, før større anlægsarbejder kan igangsættes. Da en lokalplan skal fremlægges som forslag for borgerne inden den vedtages endeligt af byrådet, er der skabt mulighed for at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag inden en Ifølge kommuneplanloven skal der på længere sigt for hele kommunen udarbejdes en kommuneplan, der skal tjene som grundlag for udarbejdelse af lokalplaner. Som en midlertidig foranstaltning er der i en overgangsperiode tilvejebragt et planlægningsgrundlag gennem de såkaldte 15- rammer, der er en aftale mellem kommunen og miljøministeriet.
I det følgende afsnit er der gjort rede 'for lokalplanens indhold. Afsnittet om forholdet til anden planlægning skal gøre det muligt at se forslaget i en større sammenhæng. Herefter gøres der rede for lokalplanens retsvirkninger f borgernes muligheder for at gøre indsigelser og fremsætte ændringsforslag samt lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger. Endelig følger selve lokalplanforslaget, der indeholder formål, bestemmelser for at opnå disse, og til sidst kortbilag.
GRENAÅ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 Lokalplan for et område til offentlige formål syd for Ringvej og øst for den kommende politigård i den sydlige del af Grenaa by. Lokalplanen er udarbejdet af Møller & Wichmann, arkitekter m.a.a., i samarbejde med stadsingeniørens kontor. Omslaget er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A. 4OO/76). INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANENS REDEGØRELSE Lokalplanens forhold til anden planlægning... BILAG A Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... BILAG B Kort beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger... BILAG C Frist for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag. BILAG D Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... BILAG E LOKALPLANENS BESTEMMELSER V l.o Lokalplanens formål... Side l 2.O Område- og zonestatus... Side 2 3.O Områdets anvendelse... Side 2 4.O Udstykninger... Side 3 5.O Vej- og stiforhold... Side 3 6.O Ledningsanlæg... Side 5 7.O Bebyggelsens omfang og placering... Side 5 8.O Bebyggelsens ydre fremtræden... Side 6 9.O Ubebyggede arealer... Side 7 1O.O Forudsætninger for ibrugtagen... Side 7 11.0 Eventuelle tilladelser eller dispensationer... Side 8 Vedtagelsespåtegning... Side 8 LOKALPLANENS KORTBILAG Kortbilag nr. l... Side 9 Kortbilag nr. 2... Side 1O
BILAG A KORT BESKRIVELSE AF LOKALPLANENS INDHOLD Forslaget giver mulighed for at udvide det eksisterende idrætsanlæg til ca. det dobbelte ved at inddrage arealerne umiddelbart øst og syd herfor til dette formål, således at det til idræt udlagte areal i alt vil blive på 36,7 ha. For at kunne efterkomme et nuværende og et forventet øget behov for bygningskrævende idrætsudøvelse samt dertil hørende servicefaciliteter, er der i planen udlagt et større areal, ca. 13,5 ha, til anlæg for disse formål. Beskrevet som område II i lokalplanens bestemmelser. Til imødegåelse af et forventet øget pres på de arealkrævende udendørs idrætsgrene er der i lokalplanforslaget ligeledes sikret plads til en udvidelse af disse faciliteter. Det til udvidelse udlagte areal er på ca. 6 ha, hvilket vil forøge det samlede areal til dette formål til ca. 23 ha. Beskrevet som område I i lokalplanens bestemmelser. For at bevare såvel hovedlandevej nr. 415 (Ringvej) og Vester Skovvejs egenart samt så meget det er muligt af den i området værende beplantning, sikrer lokalplanen bevarelse af beplantningen langs de nævnte veje og at der kun fældes den beplantning, som af byrådet skønnes nødvendig. Ligeledes sikrer lokalplanen en minimum 2O m bred beplantning langs det sydlige skel og en minimum 50 m bred beplantning langs det mod vest beliggende boligområde. Arealbehovet for de ovenfor nævnte og på kortbilaget viste beplantningsbælter vil være ca. 4,5 ha, således at arealet til udendørs faciliteter reelt vil blive ca. 19 ha. Den trafikale betjening af lokalplanområdet vil, viølge forslaget, hovedsagelig blive etableret fra en i den østlige del af arealet udlagt vej. Denne vej skal udgå fra Ringvej umiddelbart over for N.P. Josiassensvej og fortsætte mod syd til forbindelse med Ydesvej.
BILAG A Mod vest vil Vester Skovvej kun i et begrænset omfang kunne betjene en del af området, idet vejens karakter gør det uforsvarligt med en væsentlig forøgelse af trafikkent Udover de ovenfor nævnte forhold, indeholder lokalplanforslaget de allermest nødvendige bebyggelsesregulerende bestemmelser, bestemmelser om at bevare mest muligt af den eksisterende beplantning, samt bestemmelser om de nødvendige dispensationer fra andre myndigheder. Ligeledes indeholder lokalplanforslaget bestemmelser om at overføre arealet fra land- til byzone. Krrj**^i««: ifstse'* f l * s s- «T3 '**r a^^^m^i^-^sjb,;«*!ta*t *: ; ^«^il*i u* en to "^ferj^- - O;-** v^- *».»...» «-9,:",xi Luftfoto mål ca. 1:10.000 områdegrænse
BILAG B LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Bygningsvedtægt for Grenaa kommune 1963 Lokalplanens område er ikke medtaget i kommunens bygningsvedtægt af 1963 eller anden bindende planlægning, og er af den grund i landzone. Udkast til dispositionsplan for Grenaa kommune Den nordligste 3/4 af lokalplanens område er i det foreliggende udkast til dispositionsplan for Grenaa kommune, udlagt til offentlige formål. Lokalplanen er således i det væsentlige i overensstemmelse med dispositionsplanen. 15-rammer for Grenaa kommune Den nordligste 3/4 af lokalplanens område er i kommunens 15-rammer, område 1,41, udlagt til idrætsanlæg og ifølge denne pålagt følgende bestemmelser: at bebyggelsesprocenten under ét ikke overstiger 25, at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m. v * Kommunens spildevandsplan Den vestligst beliggende 1/5 af området er kloakeret. Den øvrige del af området er ikke kloakeret og heller ikke planlagt kloakeret i spildevandsplanen. Området er dog således beliggende, at det umiddelbart kan tilsluttes kloaknettet i Grenaa by. Grenaa by! s renseanlæg, der i øjeblikket er under opførelse, vil få en sådan kapacitet, at det vil kunne modtage spildevand fra området. Kommunal sektorplanlægning Ifølge den kommunale sektorplan er det byrådets målsætning at udbygge idrætsanlægget. Det er vedtaget, at anlægget skal
BILAG B udbygges med følgende faciliteter: 1. Idrætshal med to baner af 2O x 4O m samt plads til en optimal kapacitet på 1OOO tilskurer. 2. Servicefaciliteter som kontorer, mini-teria, kiosk og lignende samt ca. 1O klublokaler. Perspektivplan Udover det i sektorplanen nævnte, er det byrådets ønske, at der eventuelt senere skal opføres vandrehjem, flere klublokaler, cafeteria, svømmehal og skøjtehal.
BILAG C KORT BESKRIVELSE AF LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER a. Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge Icommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. I henhold til 34 i kommuneplanloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig be- tydning for virkeliggørelsen af^ lokalplanen. i Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. b. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. c. Da lokalplanen udlægger området til offentlige institutioner og anlæg, betyder det, at ejerne efter kommuneplanlovens 32 under visse forudsætninger kan kræve ejendommene overtaget af kommunen, mod erstatning.
BILAG D FRIST FOK FREMSÆTTELSE AF INDSIGELSER OG ÆNDRINGSFORSLAG I overensstemmelse med kommuneplanlovens 24 har Grenaa byråd fastsat en frist på 2 måneder for fremsættelse af indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget. Sådanne indsigelser eller ændringsforslag skal være kommunen i hænde senest den 12. februar 1979
BILAG E LQKALPLANFORSLAGETS MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af byrådet må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter kommuneplanlovens 22 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med lokalplanforslaget. * Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra 12. februar 1979 og indtil forslaget er godkendt af miljøministeriet og endelig vedtaget af byrådet, dog højst indtil 12. februar 1980 Kommunalbestyrelsens tilladelse beror på, at planstyrelsen ved fristens udløb har godkendt områdets inddragelse i kommunens 15-rammer.
GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 Lokalplan for et område til offentlige formål syd for Ringvej og øst for den kommende politigård i den sydlige del af Grenaa by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i afsnit 2.O nævnte område. l.o LOKALPLANENS FORMÅL Formålet med nærværende lokalplan er: at åbne mulighed for såvel en arealmæssig forøgelse af det eksisterende idrætsanlæg samt for opførelse af haller, omklædningsrum, klublokaler, overnatningsmuligheder, kontorer, cafeteria o. lign. bygninger med tilknytning til idrætsformål, \ at fastlægge størrelsen og beliggenheden af det område, hvori bygninger må opføres, at fastlægge overordnede'*bebyggelsesregulerende bestemmelser, at fastlægge et overordnet vej- og stiprincip, at sikre, at så meget som overhovedet muligt af den sunde, eksisterende beplantning bevares, således at området i størst muligt omfang bevarer sin plantagekarakter, samt plantning af et mindst 3O m beplantningsbælte langs hovedlandevej.nr. 415 (Ringvej).
2.0 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag, kort nr. I, og omfatter del af matr. nr. 64 a af Grenaa Markjorder, samt alle parceller, der efter den 12. februar 198O udstykkes fra den del af den nævnte ejendom, der er omfattet af forslaget. 2.2 Med byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan overføres hele lokalplanens område fra landzone til byzone. 3.Q OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Lokalplanens areal opdeles i 2 områder, markeret I og II på vedhæftede kortbilag nr. 2, der udlægges til følgende formål: I II Idrætsanlæg uden større bebyggelse jævnfør afsnit 7 stk. 5. Idrætsanlæg med større bebyggelse. Område I Område I udlægges til offentlige formål, idrætsbaner, og der må ikke på området opføres anden bebyggelse end sådan, der har direkte tilknytning til idrætsbanerne, så som tilskuerfaciliteter, omklædnings- og redskabsbygninger o. lign. Område II Område II udlægges til offentlige formål, idrætsanlæg, og der må på området etableres sådanne faciliteter, der nødvendiggør større bygningsanlæg som boldspilhaller, svømmehal, badmintonhal o. lign. Endvidere må der opføres de for området nødvendige servicefaciliteter som cafeteria, kiosk, kontorer, overnatningsmuligheder o. lign.
4.O UDSTYKNINGER 4.1 Der må indenfor lokalplanens område ikke finde udstykninger sted, uden byrådets tilladelse, jævnfør kommuneplanlovens 18 stk. 2. 5.0 VEJ- OG STIFORHOLD 5.1 Til betjening af lokalplanområdets funktioner skal der anlægges en vej mellem punkterne A og B. Endvidere vil der fra Vester Skovvej kunne etableres begrænset adgang til området umiddelbart nord for denne. Kortbilag nr. 2. Vejen skal ved punkterne A og B have en sådan beliggenhed, at den ved A udmunder direkte over for N.P. Josiassensvej, og ved B skal den tilsluttes skovvejen, Ydesvej, Med undtagelse af den førnævnte begrænsede vejbetjening fra Vester Skovvej, skal lokalplanområdet trafikbetjenes fra vej A-B, herunder adgang til parkeringspladsen og lignende anlæg. Derudover skal stierne fra parkeringspladserne til tilskuerfunktionerne, halindgangene og lignende anlægges med fast belægning og således, at de gående betjenes bedst muligt. 5.2 Vej A-B skal anlægges med en kørebanebredde på min. 7,5 m samt cykelsti og fortov med en fast belægning på tilsammen min. 3,6 meters bredde. Ved punktet A etableres en af Vejdirektoratet godkendt tilslutning til et lysreguleret kryds. Kørebane, cykelsti og fortov behøver ikke nødvendigvis at være parallelt beliggende, men ved punkterne A og B må afstanden mellem disse ikke overstige 3 m.
4. 5.3 Ved vejtilslutninger skal hjørnerne afskæres og der skal sikres de nødvendige oversigtslinier. x) 5.4 Langs vejen A-B kan der udlægges areal til holdeplads for bus. 5.5 Ved anlæg af færdselsarealer skal der tages størst mulig hensyn til beplantningen. Byggelinier 5.6 Langs følgende veje og stier pålægges byggelinier i de nedenfor angivne afstande fra vej- og stiskel, således som vist på vedhæftede kortbilag: Ringvej 150 m fra vejudvidelseslinien (naturfredningsloven) Vester Skovvej 3O m fra skel Skovsti 3O m fra skel Arealerne mellem byggelinier og vej- og stiskellet må ikke anvendes til nogen form for bebyggelse. Dette skal dog ikke være en hindring for at bibeholde eksisterende anlæg, samt ombygge eksisterende tribune. Endvidere skal bestemmelsen ikke være til hindring for en udvidelse af Grenaa tennisklubs hus, såfremt byrådet tillader denne. I tilfælde af brand vil klubhuset kunne genopføres på samme sted, såfremt byrådets tilladelse hertil kan opnås. Langs vejen A-B må bygninger ikke, uden byrådets tilladelse, placeres nærmere vestlige vejudlæg end 15 m. Parkering 5.7 Byrådet kan give tilladelse til, at 5O% af arealet mellem vej skel og byggelinie langs Ringvej og vej A-B anvendes til anlæg af parkeringspladser, dog ikke nærmere skel mod Ringvej end 3O m. x) Opmærksomheden henledes på, at hjørneafskæringer og oversigtslinier vil blive pålagt i henhold til vejlovgivningen.
5. 5.8 Byrådet kan endvidere give sin tilladelse til, at 50% af arealet mellem vej A-B og Ydesvej anvendes til anlæg af parkeringspladser, dog ikke nærmere A-B end 2O m. 5.9 Fra Vester Skovvej må der kun gives adgang til den til tennisbanerne nødvendige parkering. Parkering herudover kun med byrådets tilladelse. 5.10 Parkeringsarealet skal opdeles i enkeltområder på maks. 6O pladser. 5.11 Ved placeringen og udformningen af parkeringsanlæggene skal der tages størst mulig hensyn til den eksisterende beplantning, ligesom byrådet kan forlange/ at de enkelte parkeringsområder omgives af planter samt at der etableres nyplantning på selve områderne, således at karakteren af skov bevares. 5.12 Regnvandsbassiner til afvanding af parkeringsarealerne kan placeres på området, såfremt tilladelse hertil kan opnås i relation til spildevandsplanen og fra byrådet. 6.O LEDNINGSANLÆG 6.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, må ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som jordkabler. 7.0 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Område I 7.1 I område I må bebyggelsesprocenten ikke overstige 10%, 7.2 Bygninger må ikke opføres med mere end l etage. 7.3 Intet punkt af en bygning må gives en højde, der er over 6,5 m over terræn (niveauplan).
7.4 Bygningernes facadehøjde må ikke overstige 4 m, målt fra terræn (niveauplan) til skæringen mellem facade og tagflade. 7.5 Undtaget fra stk. nr. 7.2, 7.3 og 7.4 er tribuneanlæg. 7.6 Bygninger må ikke opføres nærmere de mod vest beliggende parceller end 5O m. Område II 7.7 I område II må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25%, 7.8 Haller må ikke, uden byrådets tilladelse, gives en højde, der er over 12 m over terræn (niveauplan). 7.9 Øvrige bygninger må ikke opføres med en større højde end 8,5 m over terræn (niveauplan). 7.10 Bebyggelse må ikke placeres øst for vej A-B. Fællesbestemmelser for område I og II V 7.11 Ved bygningernes placering skal der tages størst mulig hensyn til den eksisterende beplantning. 7.12 Byrådet kan ved byggesagsbehandlingen forlange en bygnings placering ændret, såfremt man finder, at bygningen kan placeres mere skånsomt i området. 7.13 Store og mellemstore træer må ikke fjernes uden byrådets tilladelse. 8.0 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Fællesbestemmelser for område I og II 8.1 Udendørs skiltning må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
9.O UBEBYGGEDE AREALER Fællesbestemmelser for område I og II 9.1 Beplantning må ikke fjernes uden byrådets tilladelse. 9.2 Med undtagelse af bestemmelsen i afsnit 5 stk. 7 må den på vedhæftede kortbilag nr. 2 med beplantningssignatur viste beplantning ikke fjernes. Det eksisterende regnvandsbassin, som er placeret ud for matr. nr. 64 aq, kan forblive liggende i beplantningsbæltet. 9.3 Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring skal overholdes, 9.4 Eventuel indhegning skal foretages med en hegnstype, som passer til områdets karakter. 9.5 Belysning af veje og andre færdselsarealer inde i områderne må kun udføres som parkbelysning efter byrådets nærmere anvisninger. 9.6 Der må etableres de for idrætsudøvelsen nødvendige lysanlæg. 9.7 Højttalere og lignende må kun bruges indenfor bestemte tidsrum og med et maksimalt støjniveau som specificeret i et af byrådet vedtaget reglement vedrørende disse forhold. 10.0 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE 10.1 Før ny bebyggelse tages i brug skal der være etableret de for det enkelte anlæg nødvendige parkeringspladser.
11.0 EVENTUELLE TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER 11.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse hertil fra Skovstyrelsen for ophævelse af fredskovspligten og fra Fredningsstyrelsen om anlæg indenfor naturfredningslovens 3OO m byggelinie. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Grenaa byråd. Grenaa, den 14. november 1978 Arne Jessen borgmester J. Chr. Nielsen stadsingeniør I henhold til 27 i lov om kommuneplaner vedtages foranstående lokalplan endeligt. Grenaa byråd, den 12. februar 198O Arne Jessen borgmester J. Chr. Nielsen stadsingeniør
Foranstående lokalplan begæres tinglyst på ejendommen matr. nr. 64 a, Grenaa Markjorder. Grenaa byråd, den 12. februar 1980 Arne Jessen borgmester J. Chr. Nielsen stadsingeniør INDFØRT l DAGBOGEN FOR RETTEN l GRENÅ DEN 1 8 HAR, 1980 LYST
'' ~ LOKALPLANGRÆNSE GRENAA KOMMUNE KORT NR.1 TIL LOKALPLAN NR.13 MÅL 11000 O 0,5 1km
» +*** m ***** F"^ > /-.^ s*'-**** fø-jr: é K **w * J ^ 23 ~^ ^'^ é / %-!) n u.^ '(S,5t& ^CP^ ^ A^LO^VJ,!& ^^, /^ -T fc 4tf? NP -»OS'JsSfNSv.Ej «j<r*/'? - ' -K ' LOKALPLANGRÆNSE OMRÅDEGRÆNSE - - BYGGELINIE tev^ BEPLANTNINGSBÆLTE GRENAA KOMMUNE KORT NR.2 TIL LOKALPLAN NR.13 MÅL 1:4000 O 100 200 300 400i
Stempel kr. O Anmelder: Grenaa Kommune PÅTEGNING på servitut angående lokalplan nr. 13 lyst 18. marts 1980. Ovennævnte lokalplan begæres tinglyst af tingbogen for så vidt angår dels matr.nr. 64 iæ og dels den del af matr.nr. 64 a Grenaa Markjorder, som nu er omfattet af lokalplan nr. 86 og iøvrigt vist på vedhæftede kortbilag nr. l fra lokalplan nr. 86. Grenaa Kommune, den SV l $ 1989. JJ&hr. Nielsen stadsingeniør INDFØRT l DAGBOGEN FOK RATTEN l GRENAA 17.0389 002958 ' aføk/ / Betty Cad^ O.CISS., dl
N 64f 166 b 64 bo ab 173 64 e 68 64 102 101 \ \ \o>\ 94c 100 Signatur: Lokalplangrænse Matrikelkort GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 86 KORTBILAG NR. l Mål 1:2000 O 50 100 150 200 250 300
Anmelder: Grenaa Kommune Teknik og Udvikling Torvet 3,8500 Grenaa Tlf. 86 32 15 88 Stadion Hal! p h_ \ VancTrerhTem, tpi»^j r e n a K om m un e ip l a / GRENAA KØMMUNE LOKALPLAN NR. 122 FOR ET OMRÅDEl TIL IDRÆTSAN- LÆG OG UNGDOMSBOLIGER M. V. VED GRENAA IDI^ÆTSCENTER OG VANDRERHJEM STEMPELMÆRKE RETTEN I GRENAA KUN QYLDIGT MtQ AFSTCMPUNC AF DOMMIRKONTOHETS KASSEKOWTROLAPRRRAT K 403532 07.04.95 10:04 OOOO7OO.OO 273708 m 01
GRENAA KOMMUNE LOKALPLANNR. 122 Lokalplan nr. 122 for et område til idrætsanlæg og ungdomsboliger m.v. ved Grenaa Idrætscenter og Vandrerhjem. Lokalplanen er udarbejdet! december 1994. Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kortog Matrikelstyrelsens tilladelse, (c) Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.086.707. Indholdsfortegnelse LOKALPLANENS REDEØØRELSE SIDE Indledning l Kort beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til arjden planlægning 2 Kort beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger 4 LOKALPLANENS BESTEMMELSER I.0 Lokalplanens formål 5 2.0 Områdets afgrænsning og zonestatus 5 3.0 Områdets anvendelse 6 4.0 Udstykninger 6 5.0 Vej- og stiforhold 6 6.0 Ledningsanlæg 7 7.0 Bebyggelsens omfang og placering 8 8.0 Bebyggelsens ydre fremtræden 9 9.0 Ubebyggede arealer, beplantning og hegn 9 10.0 Eksisterende lokalplaner, servitutter, oplysninger til andre myndigheder 9 II.0 Vedtagelsespåtegning 10 LOKALPLANENS KORTBILAG Matrikelkort Kortbilag nr. l Lokalplanområdets afgrænsning og udformning Kortbilag nr. 2
1. Indledning Grenaa Byråd ønsker at støtte Grenaa Handelsskoles planer om at etablere en detailhandelsskole i Grenaa. Der er tale om et nyt uddannelsestilbud i Grenaa, hvor detailhandelsuddannelsen kombineres med idræt, og hvor der lægges vægt på de unges muligheder for socialt samvær. En af målsætningerne er, at skole, arbejde og fritid skal gå op i en højere enhed. Grenaa har gode muligheder for at opbygge en sådan uddannelse i tilknytning til Idrætscentret og udnytte faciliteterne her og i Vandrerhjemmet. Det er en forudsætning for den nye uddannelse, at der i umiddelbar nærhed af Idrætscentret opføres ungdomsboliger, undervisningslokaler og fællesrum til elever, som kommer fra hele landet. Til detailhandelsskolen planlægges opført ca. 38 ungdomsboliger med 2 beboere i hver bolig. Uddannelsesforløbet strækker sig over et normalt skoleår. Der vil evt. i en senere etape kunne opføres flere ungdomsboliger inden for lokalplanområdet. Kort beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanområdet har siden 1980 været omfattet af "Lokalplan nr. 13 for et areal til idrætsanlæg". Ifølge denne plan "udlægges området til offentlige formål, idrætsanlæg, og der må på området etableres sådanne faciliteter, der nødvendiggør større bygningsanlæg som boldspilhaller, svømmehal, badmintonhal og lignende. Endvidere må der opføres de for området nødvendige servicefaciliteter som cafeteria, kiosk, kontorer, overnatningsmuligheder og lignende/' Lokalplan nr. 13 fastsætter, at bebyggelsesprocenten for området er 25. Haller må med byrådets tilladelse gives en højde på op til 12 m, og øvrige bygninger må opføres i en højde på 8,5 m. Disse bestemmelser ændres ikke og er fortsat gældende for lokalplanområdet. Der kan således som hidtil foretages udvidelser af Idrætscentret og Vandrerhjemmet eller etableres nye sportsfaciliteter i området.
2. Lokalplanen åbner mulighed for, at der kan opføres ungdomsboliger samt undervisningslokaler, fællesrum og lignende. Boligerne skal placeres inden for det viste byggefelt, hvorimod undervisningsfaciliteterne kan placeres, hvor det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i forbindelse med Vandrerhjemmet. Lokalplanen er en rammelokalplan. Inden byggeriet af ungdomsboligerne kan gå igang, skal der udarbejdes en bebyggelsesplan, som kommunen skal godkende. Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplan 1993-2005 for Grenaa Kommune u m Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen Hovedstruktur Lokalplanområdet er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål. Rammer for lokalplanlægningen Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde 4.D.4. Der gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen:
3. En lokalplan for området skal sikre: a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, idrætsanlæg, haller m.v. b. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 25, c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2^ etage, og at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m bortset fra enkelte bygninger eller bygningsdele, når særlige forhold taler herfor. Udover den hidtidige anvendelse til idrætsanlæg m.v. åbner lokalplanen mulighed for opførelse af ungdomsboliger, undervisningsfaciliteter m.v. i tilknytning til Idrætscentret og Vandrerhjemmet. Såvel uddannelsen som boligerne, der opføres og drives af et almennyttigt boligselskab, arbejder på et almennyttigt grundlag og under offentligt tilsyn. De pågældende aktiviteter er derfor i overensstemmelse med områdets anvendelse til offentlige formål. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Støjforhold I Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 om "trafikstøj i boligområder", 1984, er der i forbindelse med støjhensyn i kommune- og lokalplanlægning for boligområder fastsat en vejledende grænseværdi på 55 db(a) for, hvad der er tilfredsstillende i boligområder. En støjbelastning på mere end 65 db(a) betragtes som uacceptabel. Beregningen af støjbelastningen fra trafikken er foretaget ved hjælp af "Beregningsmodel for vejtrafikstøj". Beregningerne er foretaget af COWIconsult ved brug af pc-programmet "Trafikstøj", der er udviklet til formålet. På den aktuelle strækning af Ringvejen er støjbelastningen ved nærmeste facade beregnet til mellem 60 og 64 db(a). Ved opførelse af ungdomsboliger vil der ved udformning af projektet blive stillet krav om, at bebyggelsen orienteres med opholdsrummene og de udendørs opholdsarealer væk fra Ringvejen, således at bebebyggelsen ved sin udformning virker afskærmende mod trafikstøj. Støjbelastningen af boligerne anses for at være acceptabel. Anden planlægning
Grenaa Kommunes spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Grenaa Kommunes varmeplan Lokalplanområdet er omfattet af kommunens varmeplan og ligger inden for Grenaa Varmeværks forsyningsområde. Kort beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom inden for lokalplanens område kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, planen søger at skabe eller fastholde. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private rettigheder kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.
5. GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 122 Lokalplan for et område til idrætsanlæg og ungdomsboliger m.v. ved Grenaa Idrætscenter og Vandrerhjem. Arealets størrelse er ca. 7,2 ha. I henhold til planloven (lov nr. 388 af 6. juni 1991) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område: l.0 Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål, 1.1 at åbne mulighed for opførelse af ungdomsboliger, undervisningsfaciliteter m.v. i tilknytning til Idrætscentret og Vandrerhjemmet, 1.2 fortsat at sikre udvidelsesmuligheder for det eksisterende Idrætscenter og Vandrerhjem, 1.3 at fastlægge beliggenheden af det område, hvor ungdomsboligerne må opføres, 1.4 at fastlægge overordnede bebyggelsesregulerende bestemmelser, og 1.5 at sikre, at bebyggelsen afskærmes af beplantning, samt at så meget som muligt af den sunde, eksisterende beplantning bevares, således at området i størst muligt omfang bevarer sin plantagekarakter. 2.0 Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. l og omfatter del af matr. nr. 64 a, Grenaa Markjorder, samt alle parceller der efter den 15. december 1994 udstykkes fra arealet. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone.
3.0 Områdets anvendelse 3.1 Området udlægges til Idrætscenter og Vandrerhjem samt ungdomsboliger med tilhørende undervisningsfaciliteter, fællesrum, pedel- og bestyrerbolig m.v. 3.2 Der må foretages udvidelser af idrætscentret og etableres nye idrætsfunktioner samt opføres større bygningsanlæg som haller og lignende med dertil hørende servicefaciliteter m.v. 3.3 Til Vandrerhjemmet må der etableres flere overnatningsmuligheder og faciliteter i tilknytning hertil, såsom møde- og undervisningslokaler. 3.4 I området må der opføres ungdomsboliger til helårsbeboelse samt undervisningslokaler, fællesrum og lignende. 3.5 Der må opføres pedel- og bestyrerbolig i tilknytning til faciliteterne. 4.0 Udstykninger 4.1 Der kan foretages udstykning inden for lokalplanområdet. 4.2 Udstykningerne må ikke omfatte de på kortbilag nr. 2 viste plantebælter, der fortsat skal bevares som en del af kommuneplantagen. 5.0 Vej- og stiforhold 5.1 Det på kortbilag nr. 2 viste byggefelt vejbetjenes fra Stadion Allé. Vejens linieføring kan ændres, hvis det viser sig hensigtsmæssigt ved bebyggelsens udformning. 5.2 Stier udlægges i en bredde af 3 m. 5.3 Forbindelsesstier mellem de forskellige funktioner samt øvrige færdselsarealer i tilknytning til disse kan anlægges med fast belægning. Øvrige stier skal anlægges som naturstier.
7. 5.4 Ved anlæg af færdselsarealer skal der tages størst muligt hensyn til beplantningen. Byggelinier 5.5 Langs følgende veje og stier pålægges byggelinier: Ringvej, 30 m fra skel Skovstien, 30 m fra skel Arealerne mellem byggelinier og vej- og stiskel må ikke anvendes til nogen form for bebyggelse, oplag, parkering eller lignende. 5.6 Langs Ydesvej må bygninger ikke uden byrådets tilladelse placeres nærmere vejudlægslinien end 15 m. Parkering 5.7 Ved nybyggeri og udvidelser af de bestående anlæg skal antallet og placeringen af nye parkeringspladser godkendes i forbindelse med byggesagsbehandlingen. 5.8 Ved placering og udformning af parkeringsanlæggene skal der tages størst muligt hensyn til den eksisterende beplantning, ligesom kommunen kan forlange, at de enkelte parkeringsområder omgives af planter, samt at der etableres nyplantning på selve områderne, således at karakteren af skov bevares. 6.0 Ledninganlæg 6.1 Samtlige nye boliger og øvrige bygningsanlæg skal tilsluttes Grenaa Varmeværk. 6.2 Samtlige nye boliger og øvrige bygningsanlæg skal tilsluttes Grenaa Byantenne. Der må ikke opsættes udvendige antenner eller paraboler.
8. 7.0 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for lokalplanområdet som helhed. 7.2 Haller må ikke uden byrådets tilladelse gives en højde, der er over 12 m over terræn. 7.3 Øvrige bygninger må ikke opføres med en større højde end 8,5 m over terræn. 7.4 Der må opføres byggeri i op til 2^ etage. 7.5 Ungdomsboliger skal placeres inden for byggefeltet vist på kortbilag nr. 2. 7.6 Udvidelser til Vandrerhjemmet og Idrætscentret samt undervisningsfaciliteter, fællesrum, pedel- og bestyrerbolig m.v. og evt. nye idrætsfunktioner kan placeres, hvor det findes hensigtsmæssigt og er ikke bundet til byggefeltet. 7.7 Ved opførelse af ungdomsboliger, uddannelsesfaciliteter m.v. skal kommunen godkende en samlet bebyggelsesplan, herunder evt. etapeopdeling. 7.8 Ved bygningernes placering skal der tages størst muligt hensyn til den eksisterende beplantning. 7.9 Ved byggesagsbehandlingen kan kommunen forlange en bygnings placering og udseende ændret, såfremt man finder, at bygningen kan indpasses mere skånsomt i området. Støjforhold 7.10 Bebyggelsen skal orienteres med opholdsrummene og de udendørs opholdsarealer væk fra Ringvejen, således at bebyggelsen ved sin udformning virker afskærmende mod trafikstøj.
9. 8.0 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Ved opførelse af ny bebyggelse eller ændringer og tilbygninger til det nuværende skal udformning og materialevalg godkendes af kommunen i hvert enkelt tilfælde. 8.2 Udendørs skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 9.0 Ubebyggede arealer, beplantning og hegn 9.1 Beplantning må ikke fjernes uden kommunens tilladelse. 9.2 De på kortbilag nr. 2 viste plantebælter skal bevares og evt. suppleres med yderligere beplantning. 9.3 Der må ikke foretages terrænreguleringer eller opsættes hegn uden kommunens godkendelse. 9.4 Renovationsstativer og lignende skal afskærmes. Der skal holdes passende orden omkring bygningerne, og der må ikke henkastes affald og lignende i beplantningen. 10.0 Eksisterende lokalplan, servitutter, oplysninger til andre myndigheder 10.1 Med lokalplanens endelige vedtagelse aflyses lokalplan nr. 13 for området omfattet af nærværende lokalplan. Lokalplan nr. 13 er fortsat gældende for resten af det område, den omfatter. 10.2 Der er ikke inden for lokalplanområdet tinglyst servitutter, som er i strid med lokalplanens bestemmelser. 10.3 Fredskovspligten er ophævet inden for lokalplanområdet. Dette er sket i forbindelse med vedtagelsen af den hidtil gældende lokalplan nr. 13.
10. 11.0 Vedtagelsespåtegning Forslag til lokalplan nr. 122 er vedtaget af Grenaa Byråd. Grenaa, den 20. december 1994 Erik Dahl-Rasmuss direktør / arsten T. Willadsen afdelingschef Nærværende lokalplan er endeligt vedtaget af Grenaa Byråd. Grenaa, den 21. marts 1995. Erik Dahl-Rasmussen direktør / Carsten T. Willadsen afdelingschef Foranstående lokalplan begæres tinglyst på matr. nr. 64 a, Grenaa Markjorder. Grenaa, den 6. april 1995 Erik Dahl-Rasnm sen direktør / Carsten T. Willadsen afdelingschef Grenaa tfark]orcier Retten 1 s Grenå L,ctørt J den : 07.04.1995 ivst under nr.: 4571
Matrikelkort GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 122 KORTBILAG NR. l Mål 1:4.000 100 200 300 400 500 600
o O O o * * * \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \ \: \ \ \ \ * \ / \ / /#-- B Udvidelser til Vandrerhjemmet og \\ \\ Idrætscentret samt undervisningsfa- _---A --/ L- I \ \ \ I I I l I l I I ----- * * \ \ \ \ \ ciliteter, fællesrum, pedel- og bdsq- I / rerbolig m.v. kan placeres, hvor det \\ fmdes hensigtsmæssigt og er ikke \\ I bundet til byggefeltet. \! r -1 Lokalplangrænse **t. \: * E Plantebælte Byggefelt til ungdomsboliger,j 3 --\ I I I I I I l I I I I I I 1 1 I I I I L'O.,\ 1 1 I i";,-- o 0 * * * * * I I L- o * * * * Lokal planom rådets afgrænsning og udformning * GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 122 o * * * KORTBILAG NR. 2 Må1 1:2.000 O 50 100 m
Til Norddjurs Kommunes Kultur- og Udviklingsudvalg På vegne af forældreudvalget i TeamGym Djurs er jeg nødt til at kommentere på forvaltningens udtalelse i dagsordenen til møde i Kultur- og Udviklingsudvalget d. 23. november 2015. Her fremgår det, at forvaltningen mener at have løst vores udfordringer i forhold til at udfolde vores idrætsgren teamgym inden for kommunegrænsen ved at tildele os tider på Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole. Først vil jeg gerne udtrykke, at vi er meget taknemmelige for, at vi i en overgangsperiode kan få nogle timer på Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole. Herved er behovet for at vi skal leje os ind i RGF Hallen i Randers minimeret i indeværende sæson, men desværre ikke løst. Vi står stadig i en situation, hvor vi har mangel på haltider og de rette faciliteter. Hvorfor ønsker vi i TeamGym Djurs et springcenter og hvorfor placering i GIC og ikke i evt. andre steder i Norddjurs Kommune fx i Toubrohallen, hvor vi har adresse? Vi i TeamGym Djurs har et stort behov for at få optimale og sikre rammer for vores gymnaster at træne i og samtidig har vi et ønske om at få samlet vores aktiviteter i samme hus, således at vi får mulighed for at få en naturlig samhørighed i træningen i vores kombinationssportsgren teamgym, der består af disciplinerne tumbling, spring på trampet og en rytmeserie dette er et udtrykt ønske helt ned til de små gymnaster, som ikke kan træne 4 gange om ugen, men skal trænes i alle 3 discipliner, når de er i hallen. Hvorfor behov for et springcenter: Fordi vi mangler haltider og de rette faciliteter til at udøver vores sport, uden at vi skal surfe rundt til mange forskellige haller, der ikke er bygget til det - sammenholdt med de udfordringer det samtidig giver for vores økonomi at skulle holde 3 springcentre kørende: Udfordringer med springtræning i nuværende faciliteter: 1. Krav til redskaber på 3 adresser: Det, at vi springtræner i 3 forskellige faciliteter betyder, at vi er tvunget til at sørge for at have de rigtige redskaber i 3 haller, således at vores hold har de fornødne redskaber til rådighed i den daglige træning dette udfordrer vores økonomi i klubben maksimalt. Springhallen i Vivild er en meget simpel løsning, da der reelt kun er tale om et par stortrampoliner i gulvet. Der er langt fra de nødvendige faciliteter til at træne teamgym i landets bedste række. Vi har derfor været nødsaget til at flytte flere af vores redskaber fra Toubrohallen til Vivild for at kunne træne her, og der mangler stadig redskaber for, at vi er dækket ind bla. et rytmegulv (se længere nede), en pegasus (et springbord) og tilløbsmåtter bare for at nævne det mest nødvendige udstyr.
Samtidig betyder det, at mange af de redskaber vi har tilbage i Toubrohallen er gamle og udtjente redskaber, som trænger til udskiftning, både af sikkerhedshensyn, men også i fordi de ikke svarer til de redskaber, som vores gymnaster møder til konkurrencerne. Penge til vedligeholdelse og køb, som vi desværre ikke har til rådighed. I GIC lejer vi os ind på GIF Gymnastiks redskaber, dvs. her skal vi også afse midler til vedligeholdelse af redskaber. Vores faciliteter i Toubrohallen er utidssvarende vi har en slidt springgrav, der ikke kan hæves og sænkes. Samtidig springer gymnasterne komplekse spring ind i springgraven forbi en murstensmur med de risici, der kan være ved det. Og det at vi er tvunget til at træne flere hold i hallerne samtidig stiller ekstra store krav til, hvor mange redskaber der er behov for her er der bla. mangel på nedspringsmåtter for at kunne lave nok stationer til de mange gymnaster hvilket vi ikke har økonomi til at købe. 2. Pres på haltiderne: I forhold til at kunne udnytte et kommende springcenter vil TeamGym Djurs vil alene kunne udnytte tiden fra kl. ca. 16-21 stort set alle hverdage samt 3-4 timer om formiddagen hhv. lørdag og søndag. I indeværende sæson er vi gået fra at have 5 hold sidste sæson til at have 9 hold i år, hvilket må siges, at være yderst positivt for vores unge klub men også et meget vigtigt skridt på vejen til at blive en af landets bedste teamgym-klubber i mange år fremover. At udvide klubben med de mange nye hold giver dog store udfordringer for trænerne og gymnasterne i hallerne og især vores springtider om tirsdagen og torsdagen er under pres. I indeværende sæson træner vores 9 hold springtræning i 41 timer hver uge fordelt på 3 forskellige adresser da vi kun råder over 23 timer til springtræning, må vi lave en løsning, hvor holdene træner forskudt og oven i hinanden med op til 3 forskellige hold i hallen på samme tid. Det betyder forstyrrelser hver gang et hold starter/stopper træningen. Disse forskydninger er dog en nødvendighed pt., da vi forsøger at få haltider og redskaber udnyttet på bedst mulig måde og samtidig undgå at børnene skal træne for sent. Vores haltid om tirsdagen i Toubrohallen er fx fordelt på følgende måde: 16-17.30 Lilleholdet Toubrohallen (ca. 10 piger) 16-17.30 Springpigerne Toubrohallen (ca 25 piger) 17.00-18.30 Minipige 3 Toubrohallen (ca. 10 piger) 17.30-19.30 Minipige 2 Toubrohallen (ca. 10 piger) 18.00-20.00 Minipige 1 Toubrohallen (ca. 13 piger) Og i GIC træningshallen har vi samme dag 2 drengehold i hallen samtidigt. Det betyder, at vi har vores microdrenge ned til 5 år (med krudt i numsen) til at træne side om side med vores bedste minidrengedrengehold i alderen op til 12 år, der skal kunne træne fokuseret og målrettet, samtidig
med at de små microdrenge, skal have lov til at lege gymnastikken ind heller ikke en optimal situation. Udfordring i rytmetræning i nuværende faciliteter: 1. For små sale til rådighed: De sale vi har til rådighed til rytmetræning er ikke store nok i forhold til det gulvareal et rytmegulv skal have (14x18m): Vi rytmetræner i Multisalen i GIC, Spejlsal på Vivild Efterskole samt Toubroskolens gymnastiksal. 2. Mangler af korrekt underlag i salene: Vi har ikke adgang til at kunne træne på et rytmegulv, som er et krav fra forbundet Teamgym Danmarks side i konkurrencerne. Rytmegulvet har til formå at minimere risikoen for skader. Det, at vi ikke har et gulv til rådighed under vores daglige træning, giver en konkurrenceforvridende situation i forhold til de andre 1. divisionsklubber, der har disse faciliteter på plads så her er vi nødsaget til at leje os ind hos andre klubber, hvis vi ikke får anskaffet vores eget gulv. 3. Mangel på opmagasineringsplads Der er mangel på opmagasinering et til mobilt rytmegulv i en idrætsfacilitet, der har en sal/hal, der lever op til korrekt gulvareal: Hvis vi med eksisterende haller i Norddjurs kommune skulle have rytmetræning i en hal med korrekte formater, vil opbevaring af gulvet ligeledes være en stor udfordring. Dog har Vivild Efterskole indvilliget i, at vi kan opmagasinere gulvet hos dem og med mulighed for at lægge det op i springcenteret, når vi have rytmetræning. 4. Mangel på haltid Her kommer så til gengæld udfordringen med de tildelte haltider, da vi ikke har mulighed for at flytte holdenes vores rytmetræning til Vivild. Vi arbejder dog alligevel benhårdt på at skrabe de sidste penge sammen til det mobile gulv via fonde og sponsorater, så vi ikke får unødige omkostninger til leje af faciliteter uden for kommunegrænsen inden gymnasterne skal i konkurrence til marts - og vil så efter bedste evne forsøge at udnytte de timer vi har fået tildelt i Vivild så godt som muligt og tilgodese holdene bedst muligt, men det vil betyde, at der skal trænes rytme og spring i hallen samtidigt, hvilket ikke er en holdbar løsning på sigt. Planen er at dette mobile rytmegulv er, at det skal flyttes med ind til GIC i den kommende rytmesal, så snart den kan komme på plads. I forbindelse med denne rytmesal gøres der plads til opmagasinering af
gulvet, således at andre sportsgrene som dans o. lign. vil kunne få mulighed for at anvende salen til andre formål. Pt. er vores behov for tider i en rytmesal med træning på rytmegulv 10-11 timer om ugen fordelt på 4 dage om ugen i tidsrummet fra kl. 16 i hverdage og frem, men jo flere hold vi kan udbyde, jo flere timer vil vi få behov for på sigt. Hvorfor placering af et springcenter i GIC? 1. Optimal placering for at udnytte haltider i skoletiden: Her er den bedste adgang med offentlig transport fra hele Norddjurs Kommune (også fra Syddjurs Kommune) for både daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner, der kan lægge idrætstimer ind i springcentret og derved give børn og unge en bedre motorik. OBS! Viden Djurs har vist interesse i at oprette en uddannelseslinie med teamgym på skoleskemaet hvis dette skal blive en realitet, er det kun 1 placering i Norddjurs Kommune, der er aktuel for et springcenter og det er i forbindelse med GIC og collegemiljøet på Ydesvej. 2. TeamGym Djurs har gymnaster fra et stort opland: Vores gymnaster kommer fra bla. Silkeborg, Auning, Nimtofte, Ørum, Ebeltoft, Rønde, Ryomgaard, Trustrup, Voldby, Grenaa og mange flere steder og i år har vi fået tilgang af to nye gymnaster, der tager turen fra Sjælland til Djursland hver weekend fra for at være en del af TeamGym Djurs. Det indikerer, at det tilbud vi har i TeamGym Djurs, vil kunne få endnu flere i en større radius til at trække til Djursland for at træne teamgym, hvis vi kan fortsætte med at skabe vores flotte resultater og samtidig kan tilbyde træning i nogle attraktive træningsfaciliteter (Aarhus og Randers har springcentre). Derfor ønsker vi en placering, hvor man nemt har adgang til offentligt transport, uanset hvor man bor, så gymnasterne selv har mulighed for at tage til træning efter skole og kommer de før tid, at der er mulighed for at have noget socialt sammen med sine kammerater inden træningen dvs. der skal være gode forbindelser med både den kommende letbane og med bus. Det kan man fx ikke sige om Vivild, hvor offentlig transport med bus fra fx Grenaa slutter før vores træning starter. 3. Mulighed for forældre for træning: De mange idrætstilbud i og omkring GIC, kan give mulighed for at de forældre, tager køreturen ud med deres børn til gymnastiktræning, samtidig kan få dyrket noget sport og ikke blot være chauffører. Kan der findes plads til et springcenter med en omstrukturering af eksisterende faciliteter i kommunen? Hvis man skulle forsøge at forfølge forvaltningens forslag om at udnytte de faciliteter, der er til rådighed i GIC evt. i samarbejde med de omkringliggende haller kunne et par scenarier være: