Sund skolemad efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 20. maj 2014 Sund skolemad efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Med denne indstilling fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge fremsendes Børn og Unge-byrådets indstilling om sund skolemad hermed til behandling i Byrådet. 1. Resume Under overskriften sund skolemad foreslår Børn og Ungebyrådet en række initiativer med henblik på at forbedre skolemaden på de aarhusianske folkeskoler. Børn og Unge-byrådet foreslår, at 1. Alle skoler skal have et kantineudsalg. Skolerne støttes med anlægsmidler, de steder som mangler 2. Kommunen skal give penge til skolernes drift af kantinen, så kantinepersonalets løn er dækket af skolen og ikke af overskud fra maden 3. Hver skole skal give adgang til gratis koldt vand for eksempel ved vandfontæner på skolerne 4. Skolerne skal lave madplaner med ernæringsoversigt og sikre et madudbud til alle uanset religion, allergier og vegetarer 5. Økologi og dansk produceret mad skal i videst muligt omfang benyttes, men prisen må ikke blive for høj Børn og Unge giver i denne indstilling til Byrådet en vurdering af de enkelte forslag fra Børn og Unge-byrådet. Implementeringen af nogle af forslagene kan understøttes af Børn og Unge inden for den nuværende økonomiske Sund skolemad efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet side 1 af 10

ramme. Andre forslag forudsætter en prioritering af Byrådet for at kunne gennemføres. Indstillingen fra Børn og Unge-byrådet er vedlagt som bilag og fremsendes hermed til Byrådets drøftelse, idet der samtidig henvises til denne indstillings bemærkninger fra Børn og Unge. 2. Beslutningspunkter Det indstilles, at 1) Byrådet drøfter indstillingen fra Børn og Ungebyrådet. 2) Byrådet tiltræder Børn og Unges forslag til implementering og opfølgning på de enkelte forslag fra Børn og Unge-byrådet, herunder at forslag, der forudsætter finansiering, henvises til forhandlingerne vedrørende Budget 2015-18. 3. Baggrund Aarhus Kommunes skolekantiner var indtil den 31.12.2006 underlagt Aarhus Kommunes skolefrokostordning. I forlængelse af en ændring af Folkeskoleloven i 2004 besluttede Byrådet den 08.03.2006, at skolefrokostordningen i Aarhus Kommune skulle decentraliseres. Det er efter lovændringen skolebestyrelserne, der har kompetencen til at beslutte principperne for skolefrokostordningen, og om der skal være et madudsalg på den enkelte skole. Skolekantinerne i Aarhus Kommune er vidt forskellige fra skole til skole. Det gælder både de fysiske rammer skolerne har til at drive en kantine i, rammerne til bespisning, udbuddet af mad samt prisen heraf. Det gælder også den enkelte skoles kultur, strukturelle rammer, organisering og prioritering af økonomiske midler til kantinen. Sund skolemad side 2 af 10

4. Effekt Børn og Unge-byrådets vurdering Børn og Unge-byrådet har i den seneste tid arbejdet med emnet Sund skolemad. De har haft et særligt fokus på folkeskolereformens konsekvenser for skoledagens længde. En længere og mere varieret skoledag betyder et øget behov for mad og drikke, mens eleverne er i skole. Derfor ønsker Børn og Unge-byrådet, at udbuddet af mad og drikke følger den ændrede struktur. Det er Børn og Unge-byrådets vurdering, at sund og spændende mad i skolernes kantiner, adgang til rent og koldt drikkevand og mellemmåltider, ikke kun vil gavne sundheden blandt eleverne. Det vil også have en positiv effekt for elevernes læringsparathed. Forskning inden for skolemad tyder på, at sund skolemad har en positiv effekt på læringsmiljøet og elevernes læringsparathed. Endvidere har inddragelse af eleverne i selve madlavningen en positiv indflydelse på elevernes måde at forholde sig til mad, sundhed, kvalitet og forbrug på 1,2. Gode mad- og måltidsvaner læres i barndommen, og da eleverne kommer til at spise 50-75 % af deres daglige energiindtag i skolen, er skolen med til at danne grundlag for elevernes maddannelse og måltidskultur. Dette er uanset om eleverne køber maden på skolen, uden for skolen eller har madpakke med hjemmefra. Folkeskolernes arbejde med de Fælles Mål, herunder Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt det nye fag Madkundskab, bidrager til at øge elevernes viden og kompetencer indenfor sundhed og sund mad. 1 Udredningsopgave fra Fødevarestyrelsen. Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009. 2 Wistoft, Karen: http://uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-merevarieret-skoledag/undervisning-i-fagene/nye-fag/eksperten-om-madkundskab Sund skolemad side 3 af 10

Magistratsafdelingen for Børn og Unge anerkender Børn og Unge-byrådets arbejde med indstillingen og de forslag til forbedringer, som eleverne har indstillet om sund skolemad. Børn og Unge ser det som positivt, at der rettes opmærksomhed på at udvikle skolemaden i en sundere retning. Forslagene fra Børn og Unge-byrådet kan dog ikke nødvendigvis stå alene. Erfaringerne siger, at det er afgørende for udviklingen af sund skolemad, at der er mulighed for lokale tilpasninger, så der er lokal forankring og ejerskab. 5. Ydelse 5.1 Alle skoler skal have et kantineudsalg Børn og Unge-byrådets forslag For at skoleelevernes læring kan være så optimal som muligt, i løbet af den forlængede skoledag, finder Børn og Unge-byrådet det vigtigt, at der udover frokosten som minimum er mulighed for at købe mellemmåltider. Børn og Unge-byrådet foreslår, at der på skoler, hvor der i dag ikke er et kantineudsalg, bevilges anlægspenge fra kommunen til at etablere et sådant. I dag er der tre folkeskoler i Aarhus Kommune, der ikke har et kantineudsalg. På to af disse skoler har forældrene mulighed for at bestille mad til deres børn over nettet, eller børnene kan trække maden i opsatte automater på skolen. Den sidste skole har ikke salg af mad. I tabel 1. har Børn og Unge beregnet anlægsudgifterne til etablering af kantineudsalg på de tre skoler. Der er skitseret tre forskellige scenarier. Tabel 1. Anlægsudgifter til etablering af kantineudsalg, inklusiv køkken m.v. (beløb i 1.000 kr.) Vesterg Samsø Elev I alt aard skolen gade skole skole En bod med et baglokale, hvor der 500 1.500 Tilbygnin 1.500 Tilbygnin 3.500 Sund skolemad side 4 af 10

kan anrettes mad g g En bod med et køkken 2.000 2.000 2.000 6.000 til egenproduktion En bod med et køkken 3.000 3.000 3.000 9.000 til egenproduktion og en kantine, hvor de købte madvarer kan spises Anretterkøkkenet vil på to skoler kræve en tilbygning. Køkken til egenproduktion kræver i alle tilfælde en tilbygning. I forlængelse af forliget om fremtidig skolestruktur blev der i november 2013 indgået en aftale om at afsætte en pulje på 9 mio.kr. i 2016 til madprofilskoler under forudsætning af, at det forudsatte samlede provenu ved salget af Vejlby Skole og Kolt Skole kan opnås. En ændret beslutning i forhold til dette vil indebære en ændret finansiering, hvorfor forslaget henvises til budgetforhandlingerne for 2015-2018. 5.2 Tilskud til skolernes drift af kantinen. Børn og Unge-byrådets forslag Børn og Unge-byrådet ønsker at skolemaden bliver sundere end den er i dag. Men mener også, at en sund, spændende og grøn frokost formentlig vil være dyrere i indkøb og produktion end de bake-off 3 produkter, som mange skoler tilbyder i dag. For at det er muligt for alle elever, at kunne få råd til den sunde skolemad foreslår Børn og Unge-byrådet, at kommunen afsætter et beløb til at støtte skolerne i deres kantinedrift, så fx. lønudgiften til selve kantineudsalget ikke dækkes af prisen på maden. På baggrund af Børn og Unge-byrådets forslag er der i tabel 2 lavet en beregning på, hvad det koster, hvis alle skoler skal have fuld kompensation for lønnen til en kantinemedarbejder. Der er taget udgangspunkt i gennemsnitslønnen for en kantinemedarbejder. 3 Brødprodukter, hvor dejen købes færdiglavet, men først bages ude på den enkelte skole. Sund skolemad side 5 af 10

Tabel 2. Udgifter til ansættelse af en kantinemedarbejder på alle 49 skoler (beløb i 1.000 kr.) Stillings kategori Gns.løn, kantinemedarbej der (år) Omk. for de 49 skoler i alt (år) Kantinemedarb. 317 15.533 Forslaget fra Børn og Unge-byrådet om tilskud til dækning af lønudgifter til en kantinemedarbejder vil medføre en årlig udgift på ca. 15,5 mio. kr. Forslaget henvises til budgetforhandlingerne for 2015-2018. 5.3 Adgang til gratis koldt vand for eksempel ved vandfontæner på skolerne Børn og Unge-byrådets forslag Børn og Unge-byrådet oplever, at eleverne på nogle skoler skal ud på toilettet for at hente drikkevand. Eleverne fortæller eksempler på, at vandet de kan tappe er grumset, lunkent eller har en dårlig bismag. Børn og Unge-byrådet har erfaret, at eleverne i stedet køber læskedrikke i den nærmeste butik, kun får drukket den halve liter de måske har med hjemmefra, eller ikke får drukket nok væske i løbet af dagen. Derfor foreslår Børn og Unge-byrådet, at der skal være adgang til gratis koldt vand for eksempel ved koldtvandsautomater på alle skoler i Aarhus. Børn og Unge har i 2009-2011 udført et 2-årigt projekt, hvor eleverne på Vorrevangskolen og Skovvangsskolen fik adgang til gratis, frisk koldt vand via nyopsatte koldtvandsautomater. Sund skolemad side 6 af 10

Eleverne i forsøget udtalte, at de havde mindre hovedpine og bedre kunne koncentrere sig. De begrundede det med, at de drak mere væske, efter de havde fået mulighed for at tappe afkølet vand. Det tydede endvidere på, at eleverne havde nedsat indtaget af sodavand i skoletiden. Det vurderes, at tre koldtvandsautomater vil kunne dække behovet på de fleste skoler. Dermed vil der for eksempel kunne opsættes en automat i både indskoling, mellemtrinnet og udskolingen. I tabel 3 har Børn og Unge beregnet udgiften til etableringen af 3 koldtvandsautomater på hver skole. Koldtvandsautomaterne koster inklusiv montering 18.696 kr. pr. automat. Tabel 3. Priserne er eksklusiv moms. (beløb i 1.000 kr.) Indkøb Koldtvandsautomater (49x3) 2.748 Årligt serviceeftersyn af 147 koldtvandsautomater på de 49 skoler. Drift 219 Kilde: Tilbud indhentet primo 2014. Det vurderes, at ansvaret for drift og vedligeholdelse af koldtvandsautomaterne kan varetages af skolerne og inden for skolernes eget budget. Vedrørende finansiering af investeringen på 2,8 mio.kr. til indkøb af koldvandautomater, henvises til budgetforhandlingerne for 2015-2018. 5.4. Skolerne skal lave madplaner med ernæringsoversigt og sikre madudbud til alle uanset religion, allergier og vegetarer Børn og Unge-byrådets forslag Børn og Unge-byrådet oplever, at mange unge mangler forståelse for, hvad forarbejdet mad indeholder, og hvad der er sundt. Sund skolemad side 7 af 10

For at forbedre unges information om sund skolemad, foreslås en oversigt over ingredienser og energifordeling i alle forarbejdede produkter i kantinerne. Det er Børn og Unge-byrådets opfattelse, at en sådan oversigt vil være med til at holde skoleeleverne fra den mest usunde mad. Samtidig vil det give vegetarer, allergikere eller elever med en religiøs overbevisning viden om hvilken mad de kan købe fra kantinen. Børn og Unge vil gerne bakke op om Børn og Ungebyrådets forslag. Der vil rettes større opmærksomhed på sund og ernæringsrigtig mad i kantinerne f.eks. via en ernæringsoversigt. Sundhed og Trivsel, Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge har planlagt ultimo 2014 nye informationstiltag om kostrådene med det formål at udbrede viden om de 10 nye kostråd til eleverne på Aarhus Kommunes skoler. Sundhed og Trivsel samarbejder med Fødevarestyrelsen om denne opgave. Endvidere vil Sundhed og Trivsel inddrage Børn og Ungebyrådets forslag som inspiration til den videre planlægning af de kompetenceudviklingstilbud, afdelingen varetager. 5.5 Økologi Børn og Unge-byrådets forslag For Børn og Unge-byrådet er det en prioritet, at skolerne serverer mad med økologiske og danske ingredienser, når det er muligt. I den forbindelse er det vigtigt for Børn og Unge-byrådet, at have fokus på, at økologi ikke bliver en stopklods for at tilbyde eleverne skolemad til fornuftige priser. I Aarhus Kommune er der igangsat et større økologiomlægningsprojekt fra 2013-2015, hvor 18 skoler deltager i et 5-ugers økologiomlægningskursus. Sund skolemad side 8 af 10

Erstattes eksisterende fødevarer i skolernes kantiner direkte med økologi, kan det forventes, at indkøbsprisen stiger med 15-25 %. Men det nævnte kursusforløb uddanner køkkenpersonalet på de 18 skoler til at omlægge deres køkkener til økologi, uden at dette medfører en merudgift. Køkkenerne skal tænke anderledes ved at: lave mere mad fra bunden, købe sæsonens fisk, frugt og grønt, servere mindre kød og minimere madspild. Projektet har nedsat en overordnet styregruppe i kommunen og udføres af KBH Madhus. I Børn og Unge er der nedsat en lokal projektgruppe, der skal sikre opbakning og deltagelse af relevante skoler. Den lokale projektgruppe vil løbende evaluere projektet, og videreføre de gode erfaringer til de resterende skoler i kommunen. 6. Organisering Fællesfunktionerne i Børn og Unge varetager organiseringen af de tværgående initiativer såsom kompetenceudvikling og økologiprojektet. 7. Ressourcer I tabel 4 er der en samlet oversigt over de beregnede udgifter til realisering af forslagene vedr. sund skolemad fra Børn og Unge-byrådet. Tabel 4. Oversigt over udgifter til gennemførsel af forslagene fra Børn og Unge -byrådet Forslag fra BU BYR Engangsudgift Driftudgift 1. Etablering af 3 3,5 9 mio.kr. kantine udsalg 2. Dække 15.5 mio.kr. kantinemedarbejd ers løn 3. Adgang til koldt 2,8 mio.kr. vand 4. Madplaner sund skolemad Initiativet finansieres og gennemføres af Børn og Unge indenfor den nuværende økonomiske ramme. Sund skolemad side 9 af 10

5. Understøtte mere økologi Initiativet finansieres og gennemføres af Børn og Unge indenfor den nuværende økonomiske ramme. Den samlede udgift til realisering af forslag 1 og 3 er beregnet til i indkøb at omfatte 6,3-11,8 mio.kr. Udgiften til realiseringen af forslag 2 omfatter en årlig udgift på 15,5 mio. kr. Finansieringen af disse forslag henvises til budgetforhandlingerne for 2015-2018. Bilag Bilag 1: Børn og Unge-byrådets indstilling MBU-Sundhed og Trivsel G2 Tlf.: 23 37 91 49 E-post: st@mbu.aarhus.dk Lix: 37 Sagsbehandler: Mia Lundby Kragelund Tlf.: 51 57 51 29 E-post: milk@aarhus.dk Sund skolemad side 10 af 10