Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse:

Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 1. Sammenfatning af evalueringen: 3 2. Konklusion 4 3. Anbefalinger 4 4. Konsulenternes kommentarer og overvejelser 5 4.1 Projektet set i relation til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 5 4.2 Projektet set i relation til Skolepolitikken 5 4.3 Kommentar vedrørende forholdet imellem modersmål og dansk som andetsprog. 6 4.4 Det videre projekt forløb 6 5. Organisering og evaluering af projektet 7 5.1 Organisering af den somaliske del 7 5.2 Evaluering af den somaliske del 8 5.3 Organisering af den tyrkiske del 11 1

5.4 Evaluering af den tyrkiske del 13 Bilag 1 16 2

Indledning Evalueringen er foretaget på baggrund notat af 04.09.07, der redegør for hvordan skolerne i samarbejde med skoleafdelingen har valgt at gribe opgaven an. Evalueringen er udarbejdet af konsulenterne Johny Frederiksen og Dorte Fritzemeier fra Pædagogisk udviklingssektion, Skoleafdelingen og foretaget ud fra lærernes logbøger samt på baggrund af samtaler med forældrerepræsentanter fra de to forældregrupper, der er omfattet af forsøget. Endvidere indgår skoleledelsernes besvarelse af et spørgeskema som en del af evalueringen. Forsøget har baggrund i en lokalt baseret undersøgelse ( Undersøgelse af tosprogede elevers resultater i folkeskolen i Silkeborg Kommune, februar 2006), der konstaterede, at elever med tyrkisk som modersmål klarede sig markant dårligere ved folkeskolens afgangsprøver end de etnisk danske elever. Denne undersøgelse understøttes af adskillige landsbaserede undersøgelser, der har vist, at etniske minoriteter generelt klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøver end danske elever. Et andet element i baggrunden for forsøget har været forholdet imellem elevernes dansk som andetsprog og deres modersmål. Siden forsøget er igangsat har vi fået Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og en ny Skolepolitik. I november 2007 er ligeledes truffet beslutning i Børne- og Ungeudvalget om, at man ønsker forskellige analysetiltag på skoleområdet, bl.a. ønskes analyse af muligheden for at skabe et kommunalt kompetencecenter med fokus på integration (kulturel, sproglig og social integration). I afsnittet Konsulenternes overvejelser og kommentarer vil vi kort prøve at skitsere en mulig tilgang til arbejdet med et sådant fokusområde. 1. 3

Sammenfatning af evalueringen: Organisering og opstart. Forsøgsprojektet har haft en vanskelig opstart. Der har været tvivl om ansvarsfordelingen imellem skoler og skoleafdeling. Skolerne og lærerne udtrykker, at inddragelsen af flere skoler i projektet giver store vanskeligheder rent logistisk. Skolerne vurderer, at en sådan opgave burde forankres centralt i Skoleafdelingen, samt at der efter deres mening ikke er resurser nok i projektet til at udbrede det til flere skoler. På Nørrevangskolen har der ikke været taget højde for tid til forældresamarbejde og møder, idet tiden til forsøget udelukkende er udmøntet i undervisningslektioner. I forhold til det aftalte projektforløb er det ikke endnu forsøgt at inddrage flere skoler i projektet. Forældresamarbejdet er igangsat, men der er endnu ikke planlagt forældrekurser. Lektiehjælpsdelen Tilmelding til lektiehjælpen og fremmødet har været tilfredsstillende. Der er enighed om, at man ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere værdien af lektiehjælpen i forhold til elevernes udbytte af skolegangen. Dette vil kræve en længere forsøgsperiode, der ifølge Nordre Skole vil kræve en fortsættelse af forsøget i yderligere mindst et år, gerne to år. Den tyrkiske forældregruppe foretrækker modersmålsundervisning frem for lektiehjælp. Den somaliske forældregruppe udtrykker stor tilfredshed med lektiehjælpen, og at den er nødvendig for deres børn, men at det er lige så nødvendigt, at børnene får mulighed for at modtage modersmålsundervisning. Læreren som resurseperson Den somalisktalende lærer bruges meget af forældrene i forhold til forståelse og kommunikation med skolen, og både skole og forældrene udtrykker stor tilfredshed hermed. Den tyrkisktalende lærer bruges i stor tilfredshed af såvel skolens øvrige lærere samt af elever, men i mindre grad af forældrene. Forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde Denne del af projektet er i sin startfase. Begge skoler har haft et forældremøde, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der bl.a. skal medvirke ved planlægning af forældreaftener/kurser baseret på skolens og forældrenes ønsker omkring et forbedret skolehjemsamarbejde. Nørrevangskolen har haft 3 møder med forældrerepræsentanterne og Nordre Skole et møde. Både forældre og skoleledere udtrykker stor tilfredshed med muligheden for den tættere kontakt til de to forældregrupper. Ansættelse af en lærer med etnisk tyrkisk baggrund Fra Nørrevangskolen udtrykkes stor tilfredshed med ansættelsen af en lærer med tyrkisk baggrund. 4

2. Konklusion Skolerne ønsker, at det igangværende projekt i skoleåret 07/08 begrænses til at omfatte Nordre Skole og Nørrevangskolen Der er bred enighed om, at kvaliteten af skolehjemsamarbejdet er øget med ansættelse af den tosprogede lærer som resurseperson Der kan ikke siges noget entydigt om effekten af modersmålsbaseret lektiehjælp i forhold til styrkelse af elevernes danskfærdigheder og øvrigt fagligt niveau Det vurderes positivt at have en tosproget lærer i lærerstaben Forældrene ønsker mulighed for modersmålsundervisning. Den tyrkisktalende forældregruppe foretrækker modersmålsundervisning frem for lektiehjælp, og den somalisktalende forældregruppe ønsker både lektiehjælp og modersmålsundervisning. 3. Anbefalinger Konsulenterne anbefaler: At skolernes ønske om at begrænse forsøget i indeværende skoleår 07/08 til kun at omfatte Nørrevang og Nordre Skole imødekommes. At projektperioden forlænges til at gælde skoleårene 08/09 og 09/10 At der ved forlængelse af projektperioden sikres en tilpasning i forhold til organiseringen, så flere skoler inddrages, og at der fokuseres mere på skolehjemsamarbejdet, samt at den arabisktalende gruppe inddrages i forsøget. At skolevæsenet fremmer ansættelsen af lærere med anden etnisk baggrund. 4. 5

Konsulenternes kommentarer og overvejelser 4.1 Projektet set i relation til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik I Silkeborg Kommunes Børne- og Ungepolitik står der blandt andet; Politikken lever op til Salamanca-erklæringen og FN s børnekonvention, som beskriver børns rettigheder til at give udtryk for meninger, følelser og synspunkter i det omfang, det ikke krænker andre, og som også stiller krav om respekt for barnets meninger i overensstemmelse med barnets alder. Børne- og Ungepolitikken forholder sig ikke direkte til etniske minoriteter ud over, at den lever op til FNs børnekonvention, der i artikel 29 pkt. c fastslår, at vi i uddannelsen af barnet bl.a. skal have som mål, at udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur. Vedrørende barnet rettigheder siger børnekonventionen omkring etniske minoriteter i artikel 30, at I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller bruge sit eget sprog. Vi ser således også forsøgsprojektet som et forsøg på at give Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik mening i forhold til etniske minoriteter, hvor vi må arbejde med yderligere en dimension ud over den, der kommer til udtryk i politikken. Respekt og anerkendelse skal f.eks. også indebære respekt og anerkendelse af, at modersmålet kan være et andet end dansk, fællesskabet skal kunne rumme flere kulturer, og fagligheden indebærer også dansk som andetsprog. 4.2 Projektet set i relation til Skolepolitikken Ligesom Den sammenhængende Børne- og Ungepolitikken forholder Skolepolitikken sig heller ikke direkte til etniske minoriteter, og vi ser også forsøgsprojektet som en mulighed for at give de 9 fokuspunkter mening i forhold til etniske minoriteter og deres tilgang til uddannelsessystemet og lokalsamfundet. I projektet arbejdes der især med flg. fokuspunkter: Skolehjemsamarbejde, Rummelighed, Udvikling af faglighed og Organisation. Vedrørende Skolehjemsamarbejdet De første møder med forældrene i de to etniske minoritetsgrupper har vist, at når rammerne for et ligeværdigt møde skabes, så vil forældrene gerne samarbejdet. Vedrørende den somaliske gruppe er det blevet tydeligt, at forældrene uden resurseperson simpelthen ikke kan kommunikere med skolen, og at den ikke forstår de daglige meddelelser fra skole og SFO. Forsøget har således afdækket et stort behov for at arbejde med udvikling af nye former og rammer for skolehjemsamarbejdet, ligesom arbejdet med afstemning af de gensidige forventninger alle omkring skolen har til hinanden vil være meget arbejdskrævende og kræve forskellige tilgange i forhold til forskellige etniske minoriteter. 6

4.3 Kommentar vedrørende forholdet imellem modersmål og dansk som andetsprog. Som nævnt i indledningen er en baggrund for forsøget også et udtryk for et forsøg på at løse dilemmaet i forholdet til vægtningen af modersmål og dansk som andetsprog. Eleverne i forsøget er tosprogede i den forstand, at de først møder dansk i forbindelse med, at de kommer i institutionstilbud eller modtager sprogstimuleringstilbuddet i 3-årsalderen. Dette har vi kunnet konstatere, at være gældende for stort set alle elever i forsøget, uanset om forældrene er født i Danmark eller i udlandet og uanset forældrenes danskfærdigheder. Det betyder, at elevernes tilgang til dansk er dansk som andetsprog, og at dette forhold ikke ser ud til at ville ændre sig den nærmeste fremtid. Hvad dansk som andetsprog angår, vil det være skolens opgave at kunne undervise i faget og at kunne håndtere at tage hensyn til elevernes forskellige tilgang til dansk i hele fagrækken. Med hensyn til modersmål forsøger vi i projektet at bruge modersmålet som en resurse. Brugen er dog tvetydig, idet vi ikke påtager os opgaven med at udvikle modersmålet, men giver forældrene ansvaret for dette. Set i forhold til børnekonventionen og tilbuddet til EU-elever mht. modersmålsundervisning mener vi, at det bør overvejes at gentænke politikken vedrørende tilbud om modersmålsundervisning. 4.4 Det videre projekt forløb Konsulenterne anbefaler, at projektet videreføres i de næste 2 skoleår. Vi anbefaler ligeledes, at det udvides til at omfatte den arabisk talende elevgruppe, da denne er forholdsvis ny i det kommunale skolevæsen, og fordi den har en rimelig størrelse. Vi mener, at hele projektet skal medtænkes som en del af Børne- og Ungeudvalgets ønske om at skabe et kommunalt kompetencecenter for integrationsarbejdet i folkeskolen i Silkeborg Kommune. 5. 7

Organisering og evaluering af projektet 5.1 Organisering af den somaliske del Lektiehjælpen (400 450 timer): Omfang og organisering: På Nordre Skole ydes der lektiehjælp til 12 elever fra 1.- 8. klasse. og på Nørrevang Skolen ydes der lektiehjælp til 13 elever fra 1.- 6. klasse, og eleverne i overbygningen tilbydes lektiehjælp sammen med eleverne på Nordre skole en aften ugentlig i forbindelse med Lektiecaféen. Forældrene har tilmeldt eleverne til lektiehjælp, og der er mødepligt for eleverne fra 1.- 6. klasse. 2 elever fra Nordre og 4 fra Nørrevang bruger ikke tilbuddet. I alt tilbydes der lektiehjælp i 9 timer pr. uge svarende til 12 lektioner Lektiehjælpen gives på små hold: 1.- 3. klasse 4. 6. klasse Overbygning Antal Antal Antal timer timer elever elever elever timer Nordre 7 2 4 1 Nørrevang 8 1,5 5 3 6 1,5 Indhold: Lektiehjælp til de daglige lektier. Begrebsindlæring på somalisk og dansk Hjælp til hvordan man arbejder med forskellige opgavetyper. Opgaveforståelse på dansk og somalisk Fremmøde: Fremmødet er imellem 90- og 100 % pr. gang. For aftentilbuddets vedkommende er der et fremmøde på imellem 50- og 100 % pr. aften. Forældresamarbejde: Hussein kontakter forældrene ved fravær og forældre har kontaktet Hussein mht. til ønsker om indholdet i lektiehjælpen Samarbejde med lærere og sprogstøtte: Der har ikke været et nævneværdigt samarbejde Resurseperson (100 150 timer): Skolens lærere har henvendt sig vedr. elever, der ikke passer skolen og elever, der har faglige problemer. Der har ikke været mange henvendelser (5-6) fra lærerne, og dette forklares med, at muligheden ikke er kendt på skolerne, og at resursepersonen (Hussein) ikke er en del af skolehverdagen. 8

Udvikling af skolehjemsamarbejdet (30 50 timer): Der har været afholdt ét fællesmøde med forældrene, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der skal medvirke til at udvikle skolehjemsamarbejdet vedrørende den somaliske forældregruppe. Der er valgt fire somaliske forældrerepræsentanter. De kan ikke dansk nok til at kommunikere uden tolk. To af forældrene har aldrig gået i skole og er således ukendte med uddannelsesverdenen, ligesom de heller ikke kan læse og skrive. Der er afholdt et møde med forældrerepræsentanterne. Udvikling og faglig sparring Der har været afholdt 5 møder med lektiehjælperne og en konsulent fra skoleafdelingen. Indholdet på møderne har været koordinering af tilbuddet og sparring omkring indhold og forældrekontakt. Der har været afholdt 4 møder med skolelederne på de to skoler og repræsentanter fra skoleafdelingen omkring afviklingen af forsøget. Omkring midtvejsevalueringen har der desuden været afholdt et antal møder med såvel ledelse, forældrerepræsentanter og lektiehjælpere. 5.2 Evaluering af den somaliske del Lærervurdering: Lektiehjælp: Det er rent logistisk vanskeligt at få placeret timerne til lektiehjælpen. Eleverne går til mange ting i deres fritid og afslutter skolen på forskellige tidspunkter. Eleverne i 1. 3. klasse er de mest entusiastiske, hvor de lidt ældre elever mere føler, at det er noget de skal, og at hvis de selv kunne bestemme, så ville de måske hellere lave noget andet. Generelt udtrykker både elever og forældre tilfredshed med lektiehjælpen på somalisk. Eleverne føler sig trygge efter at have forstået og lavet opgaverne. Elevernes lærere har udtrykt, at de kan se forskel fra før eleverne fik lektiehjælp. De kan se forskellen på et forbedret fremmøde og på elevernes opførsel. Resurseperson: Som resurseperson har lektiehjælperen indtil nu mest været brugt af forældrene i forhold til forståelse af kommunikationen fra skolen. I mindre grad har lektiehjælperen været brugt af skolens ansatte, der har brugt lektiehjælperen især i forhold til elevernes fremmøde og opførsel. Udvikling af forældresamarbejde: Udviklingen af forældresamarbejdet er på dette tidspunkt i sin begyndelse. Forældrevurdering: 9

Lektiehjælp: Overordnet udtrykker forældrene, at modersmålsundervisning er lige vigtigt som lektiehjælp. Nogle forældre har ind imellem svært ved at kommunikere med deres børn i og med at forældrene ikke er gode nok til dansk, og børnene ikke gode nok til somalisk. Forældrene udtrykte stor tilfredshed med, at børnene får lavet lektier på skolen, da de ikke har forudsætninger for at hjælpe dem derhjemme. Resurseperson: Forældrene er meget glade for at have en person, som de kan henvende sig til omkring skoleforhold. For en del af forældrene er det den eneste mulighed for at kunne forstå kommunikationen fra skolen, ligesom det er deres mulighed for at kunne henvende sig til skolen omkring deres børn. Udvikling af forældresamarbejde: Forældrene var meget positive i forhold til at udvikle skolehjemsamarbejdet. Skoleledervurdering: Hvad var din indstilling og forventning til udviklingsprojektet før starten? (her tænkes på projektets formål og indhold, læreransættelsesvilkår, resurser, samarbejdet med skoleafdelingen mm) Positiv indstillet over for at have en lærer ansat med Somalisk baggrund, der samtidig kunne virke som en kulturmedarbejder. Resursen i forhold til at dække flere skoler med lektiehjælp anses for at være for lille. Processen vedr. ansættelser skulle have været præciseret. Jeg betragter den modersmålsbaseret lektiehjælp (skal dække flere skoler) som skoleafdelingens ansvar og den ½ lærerstilling som værende skolens ansvar. Alt så koordineringen af lektiehjælpen var placeret i skoleafdelingen. Hvordan har selve processen i forløbet været på din skole indtil nu? Det har ikke kunne lykkes at ansætte en læreruddannet person, hvorfor det kun er lektiehjælpen, der er sat i gang. Forholdsvis hurtigt har den pågældende person fået skabt kontakt til elever og deres forældre og etableret hold på skolen. 2 eftermiddagshold og et aftenhold. Derudover er der 2 hold på Nørrevangskolen. Ved en ekstern person der dækker lektiehjælpen, er det svært at få kommunikationen mellem faglærer og den ansatte til at fungere, hvorfor det er lektier som eleverne har med til lektiehjælpen, der arbejdes med. Det er kun i få tilfælde det er lykkes med at give eleverne en for forståelse af kommende indhold i undervisningen. Hvordan vurderer du betydningen af den modersmålsbaserede lektiehjælp i forhold til af de deltagende elevers dansktilegnelse? Det kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes om elevers dansktilegnelse har fået bedre vilkår end tidligere. Jeg har ikke haft mulighed for at overvære, hvordan lektiehjælpen foregår Hvordan vurderer du betydningen af det udvidede forældresamarbejde med inddragelsen af de tosprogede lærer? 10

Her har projektet sin store styrke. Jeg kan tydeligt mærke, at dialogen, kontakten til somaliske forældre er blevet lettere og mere tæt. Hvordan vurderer du betydningen af, at den tosprogede lærer har været brugt som resurseperson på din skole? Se ovenstående spørgsmål Hvordan vurderer du udviklingsprojektet er blevet taget imod blandt de øvrige lærere på skolen? Har der været samarbejdsrelationer? Som tidligere nævnt er det svært at skabe en god dialog mellem den ansatte resurseperson og de øvrige lærere. Resursepersonen fungerer dog som mellemled i forskellige situationer på skolen. Hvordan vurderer du mulighederne har været i forhold projektets mål om, at de to lærere skulle dække tyrkiske og somaliske børn på flere af kommunens skoler? Skal flere skoler dækkes, er resursetildelingen for lille. I Silkeborg Kommune er det minimum 4 skoler, der skal have tilbudt modersmålsbaseret lektiehjælp på Somalisk. Det kan ikke lade sig gøre med en ½ tids stilling. Det er svært nok, at få koordineret med 2. Øvrige bemærkninger Forslag til forbedringer. Med den nuværende erfaring, skal skolen måske i samarbejde med skoleafdelingen udarbejde nogle mere præcise beskrivelser af, hvad den modersmålsbaseret lektiehjælp kan og hvordan den enkelte lærer kan anvende den i undervisningen af de somaliske elever. Anbefalinger for det fortsatte arbejde med modersmålsbaseret lektiehjælp? For at kunne evaluere en sådan ordning, skal den have tid til at virke i. Jeg anbefaler derfor, at ordningen fortsætter minimum et år endnu, men helst 2. Der vil dermed være et bedre grundlag for at kunne lave en evaluering med en hvis validitet. 11

5.3 Organisering af den tyrkiske del Lektiehjælpen: (400 450 timer) Omfang og organisering: På Nørrevangskolen ydes der lektiehjælp til 25 elever fra 1.- 6. klasse. Timerne ligger udenfor elevernes skema. I overbygningen er det kun elever fra 9.klasse, der er tilmeldt 9 elever i alt. Her ligger timerne i klassens timer, hvor lektiehjælperen er med som resurseperson. Nørrevangskolen har i alt 42 tyrkiske elever. De 34 tilmeldte elever udgør dermed 81 % af de tyrkiske elever. Forældrene har tilmeldt eleverne til lektiehjælp, og der er mødepligt for eleverne. Nordre skole har i alt 10 tyrkiske elever. (6 elever i 1.-3. kl.,1 elev på mellemtrin og 4 elever i overbygningen. Eleverne er i januar tilbudt lektiehjælp, men tilmeldingerne er endnu ikke på plads, og lektiehjælpen ikke gået i gang. Der planlægges med et hold for de mindste elever på Nordre skole, mens de 4 elever i overbygningen tilbydes lektiehjælp sammen med eleverne fra Nørrevangskolen en aften ugentlig i forbindelse med Lektiecaféen på Nordre.. Den tyrkiske lærer er ansat som fast lærer på Nørrevangskolen, med halvdelen af sin tid i forsøget. I planlægningsfasen blev der ikke taget højde for at afsætte tid til forældresamarbejdet, møder mm, men al tiden blev udmøntet til 12 undervisningslektioner, svarende til 9 timer. Til lektiehjælp bruges i alt 8 lektioner. På Nørrevang skolen: 6 lektioner til lektiehjælp (1. 6 kl.), og 2 lektioner bruges på Nordre Skole. Lektiehjælpen gives på små hold: 1.- 3. klasse 4. 6. klasse Overbygning Antal Antal Antal lekt lekt elever elever elever lekt. Nordre (endnu 6 1 1 4 ikke igangsat) 1 Nørrevang 12 2 13 4 9 Indhold: Lektiehjælp til de daglige lektier. Begrebsindlæring på tyrkisk og dansk. Hjælp til hvordan man arbejder med forskellige opgavetyper. Opgaveforståelse på dansk og tyrkisk Fremmøde: I forhold til de nuværende 25 tilmeldte elever på 1.-6 klassetrin møder alle op, på nær 4 elever fra 3. årgang. Forældrene er her kontaktet, og det forventes, at forældrene ønsker at framelde eleverne. 4 af de oprindeligt tilmeldte elever er blevet bedt om at holde, da de ikke talte tyrkisk i et 12

omfang, hvor de kunne drage fordel af lektiehjælpstilbuddet på tyrkisk. Eleverne er henvist til lektiehjælp på dansk. Enkelte elever er stoppet, da forældrene ikke mente de havde brug for hjælpen. Forældresamarbejde: Yeliz kontakter forældrene ved fravær, og forældre kontakter Yeliz mht. til ønsker om indholdet i lektiehjælpen. Samarbejde med lærere og sprogstøtte: Der har ikke været et fast etableret samarbejde. Men lærerne taler sammen om eleverne. Mange elever modtager både sprogstøtte i dansk som andetsprog og deltager i lektiehjælpen. Resurseperson : Yeliz er en naturlig del af Nørrevangskolen, pga. sin fastansættelse. Hun oplever, at hun er blevet taget godt imod, Det var lige sådan en som dig, vi manglede, har flere lærere sagt. Hun bliver brugt af de danske lærere, når der opstår situationer, hvor lærerne ikke kan komme igennem til forældrene ved vanskelige samtaler/emner. Yeliz oplever også at blive brugt som resurse person af de unge tyrkiske elever, som en sparringspartner / en hjælpende hånd i hverdagen / en skulder at græde ud ved, når den kulturelle kløft imellem dansk og tyrkiske kultur bliver stor. Som resurselærer bruger Yeliz 2 lektioner i 9.kl, og 2 lektioner til skolehjemsamarbejdet generelt på skolen. Udvikling af skolehjemsamarbejdet: Der har været afholdt et fællesmøde med forældrene, hvor forsøget blev fremlagt for forældrene. (september 07), der er holdt møde igen i december 07, hvor der er valgt forældrerepræsentanter til en følgegruppe, der skal medvirke til at udvikle skolehjemsamarbejdet vedrørende den tyrkiske forældregruppe 4 forældre er valgt. Der er afholdt møde i følgegruppen i januar 08, hvor skolens ledelse var med og emnet Racisme blev taget op. Der er planlagt møde i følgegruppen i februar 08, hvor der planlægges en møderække i foråret for alle tyrkiske forældre om relevante emner. Udvikling og sparring. Der har været afholdt 5 møder med lektiehjælperne og en konsulent fra skoleafdelingen. Indholdet på møderne har været koordinering af tilbuddet og sparring omkring indhold og forældrekontakt. Der har været afholdt 4 møder med skolelederne på de to skoler og repræsentanter fra skoleafdelingen omkring afviklingen af forsøget. Omkring midtvejsevalueringen har der desuden været afholdt et antal møder med såvel ledelse, forældrerepræsentanter og lektiehjælpere. 13

5.4 Evaluering af den tyrkiske del Lærervurdering: Lektiehjælp: Det har været rent logistisk vanskeligt at få placeret timerne til lektiehjælpen. Der har været mange været startvanskeligheder, men Yeliz oplever nu at se helheden i forsøget. Begejstringen er størst hos de yngste elever. Eleverne på mellemtrinnet er sværere at fastholde. Eleverne begrunder det selv med, at de har så meget andet at gå til i fritiden. Eleverne i 9. klasse er meget motiverede for at modtage hjælpen. Særligt i forhold til det skriftlige arbejde, der begynder at rette sig mod afgangsprøverne, har de stor gavn af lektiehjælpen. Resurseperson: Som resurseperson har den tyrkiske lektiehjælpslærer været brugt på en konstruktiv måde som Nørrevangskolen. Lektiehjælperen inddrages ofte af skolens lærere i forhold til forståelse af kommunikation fra skolen. I mindre grad har lektiehjælperen været brugt af forældrene. Lektiehjælperen er brugt af de tyrkiske unge som sparringspartner, en hjælpende hånd i hverdagen, en skulder at græde ud ved, når den kulturelle kløft mellem dansk og tyrkisk opdragelse er svær. Lektiehjælperen har fast ugentligt træffetidspunkt på lærerværelset. Udvikling af forældresamarbejdet. Der har været holdt flere møder i med forældrerepræsentanterne og samarbejdet er i udvikling. Forældrevurdering: Lektiehjælpen. Forældrene er glade for tilbuddet. De mener dog ikke det hjælper så meget på forbedringen af børnenes dansktilegnelse. De mener, deres børns dansktilegnelse i langt højere grad vil kunne forbedres igennem at blive undervist i deres modersmål. Forældrene vurderer, at lektiehjælpen er et godt tilbud for de børn, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektierne hjemme. Eleverne er glade for tilbuddet, men de giver også udtryk for, at det kan være svært for eleverne at få tid til også at gå til modersmålsbaseret lektiehjælp i en travl hverdag. Resurseperson: Forældrerepræsentanterne er glade for at have en person, de kan henvende sig til omkring skoleforhold, men forældrene føler sig ikke ukendte med skolens hverdag. Forældrerepræsentanterne kender dog ikke den generelle holdning blandt alle forældre. Udvikling af skole/hjemsamarbejdet. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med at der er ansat en lærer på skolen med tyrkisk baggrund. Forældrene oplever det positivt, at der er sat ekstra fokus på det tyrkiske forældresamarbejde, og 14

er glade for de aftener, der har været holdt Skoleledervurdering: Hvad var din indstilling og forventning til udviklingsprojektet før starten? (her tænkes på projektets formål og indhold, læreransættelsesvilkår, resurser, samarbejdet med skoleafdelingen mm). Jeg har været konstitueret siden 19. nov. og derfor først kommet ind i forsøget fra dette tidspunkt. Jeg var dog med i ansættelsen i foråret af den tyrkiske lærer. Jeg blev bedt om at holde en halv lærerstilling tilbage, så den tyrkiske lærer kunne få fuld tid. Dette gik problemfrit. Vi fik ansat Fadima Simsek, en kvindelig lærer med erfaring, men hun ringede efter 14 dage for at fortælle, at hun var gravid og allerede skulle på barsel omkring 1. oktober. Ansættelsen stod selvfølgelig ved magt, men da det var et forsøg, valgte vi at ansætte den lærer, der var indstillet som nummer 2. Det var Yeliz Akdogan. I de første 2 måneder lod jeg de to lærere starte op sammen omkring forsøget (dog brugte jeg Fadima som vikar, når dette bød sig). Det var Kim Overbye der styrede samtalerne omkring forsøget, og da Kim blev sygemeldt skulle vi undgå at kontakte ham for derved at undgå yderligere belastninger. Hvordan har selve processen i forløbet været på din skole indtil nu? Processen er begyndt med en opsøgning af samtlige tyrkiske elever i vores klasser (0.-9. klasse.) Der er herefter lavet et skema, hvor så mange som mulig har fået tilbud om at deltage i modersmålbaseret lektiehjælp uden for elevernes skoleskema. Men da Yeliz har haft fuldt skema og et af aftalepunkterne i tjenestetiden er, at læreren ikke må have mellemtimer i skemaet, har vi været nødsaget til at lægge nogle lektioner i elevernes skema. Her har undervisningen foregået på den måde, at Yeliz i samarbejde med klassens lærer har planlagt undervisningen, så udgangspunktet i lektiehjælpen har været i det faglige indhold klassen har arbejdet med. Det har enten været i klassen eller på hold i et holddelingslokale. Løbende har der været kontakt mellem dansklærere og Yeliz om at bruge hende som resurseperson ud fra den indsigt som hun har i den tyrkiske kultur. Dette arbejde mener jeg kan udbygges meget, så man fastlægger en møderække, hvor danske lærere informeres i den tyrkiske kultur (se nedenfor under forældresamarbejdet) Hvordan vurderer du betydningen af den modersmålsbaserede lektiehjælp i forhold til af de deltagende elevers dansktilegnelse? Det er endnu så nyt, at det er svært at sige noget konkret her på skolen. Men vi har talt om et samarbejde med vores sprogstøtte og evt. specialundervisning for at finde en brugbar evalueringsmetode hvor vi kan se et før/efter billede af effekten. Undersøgelser, der har været omtalt i bl.a. bladet Folkeskolen underbygger at i de familier, hvor hjemsproget er tyrkisk, vil en forklaring af begreber på hjemsproget styrke elevens indlæring af begreber. Hvordan vurderer du betydningen af det udvidede forældresamarbejde med inddragelsen af de tosprogede lærer? Den 17. dec. 2007 havde vi møde med den tyrkiske forældregruppe. Der blev valgt en følgegruppe på 4 forældre som havde deres første møde med Yeliz og mig den 17. januar. Det var et utrolig godt møde. At møde forældre på denne måde, hvor vi som udgangspunkt havde 15

den tyrkiske elevgruppe og deres forældre, gav bl.a. mig en utrolig indsigt i den mangfoldighed af positive tanker de havde omkring skolen og deres ønsker for børnenes fremtid. De havde mange input omkring forældresamarbejde (mere tid), de ønskede at vi øgede indsatsen hos de, der ikke så tit mødte op, de ønskede at deres børn gerne måtte få en bedre uddannelse end de selv. Vi fik en frugtbar dialog omkring begrebet racisme. I det hele taget kunne vi pludselig tale om forhold i den danske folkeskole, som vi ellers har svært ved uden en sådan mødeform. Hvordan vurderer du betydningen af, at den tosprogede lærer har været brugt som resurseperson på din skole? Som resurseperson kan den tyrkiske lærer give mange gode og værdifulde oplysninger i relation til den indsigt, som hun har i den tyrkiske kultur. Dette arbejde mener jeg kan udbygges meget, så man fastlægger en møderække, hvor danske lærere informeres i den tyrkiske kultur. En vigtig detalje er også at bruge resursepersonen til at give en pædagogisk indsigt i den måde hvorpå vi tiltaler og formidler læring. Denne læring skal på nogle områder gives på en lidt anderledes måde overfor tyrkiske børn, ikke fordi de er anderledes, men fordi deres kultur er forskellig fra vores, og jeg ser ingen grund til at forandre dette. Sådan skal et multietnisk samfund være. Hvordan vurderer du udviklingsprojektet er blevet taget imod blandt de øvrige lærere på skolen? Har der været samarbejdsrelationer? Modtagelsen af projektet har forløbet udmærket med små ting der har skullet rettes til. Det er vigtigt, at der meldes klart ud hvilke intentioner der ligger i forsøget. Og det gælder alle tre indsatsområder. På skolen har vi haft det på pædagogisk rådsmøde, hvor læreren har forklaret hvad hun ville og hvad hun kunne bruges til, samt at hun gerne så mange henvendelser komme, så vi også fik lærerne på banen som aktive personer. Hvordan vurderer du mulighederne har været i forhold projektets mål om, at de to lærere skulle dække tyrkiske og somaliske børn på flere af kommunens skoler? Det har fungeret, men det vil altid være mere forvirrende at have elever fra flere skoler end der hvor man har sine mange timer. Kendskabet til eleverne er størst der hvor man har flest timer Øvrige bemærkninger. Forslag til forbedringer. Man kunne forestille sig, at man i højere grad udnyttede muligheden for at tilbyde lektiehjælpen differentieret forstået sådan, at de større elever godt kan køre til f.eks. Nørrevang og få hjælpen her, hvorimod de små elever bliver på deres hjemskole og her er det læreren der flytter sig. Ligeledes bør der tages hensyn til elevens andre tilbud: tosprogsundervisning, specialundervisning, frivillig musik mv. Det kan også blive for stor en belastning hvis tilbuddene ikke koordineres. Ligeledes kunne en form for beordret lektiehjælp være til gavn, idet forældrene herved mere kom med som samarbejdspartnere. 16

Anbefalinger for det fortsatte arbejde med modersmålsbaseret lektiehjælp? Jeg kan kun anbefale en fortsættelse af dette tiltag. Det kunne så være fornuftigt at holde et møde omkring fortsættelsen så nye tiltag der kommer frem omkring evalueringen kan blive koordineret. Der skal ske en grundig orientering af lærerne/sfo-personalet og forældrene så alle ved, hvad dette går ud på og hvad der kan forventes det kan komme til at betyde for det enkelte barn. Bilag 1 Notat vedr. Iværksættelse af udviklingsprojekt vedr. tosprogede elever med fokus på modersmålsbaseret lektiehjælp og skolehjemsamarbejdet. Ved byrådsbeslutning (26.02.07) omfatter udviklingsprojektet elever med somalisk og tyrkisk som modersmål. Med hensyn til projektets indhold og pædagogisk sigte for hver sproggruppe henvises der til skoleafdelingens notat af 30. januar 2007. I det følgende redegøres der kort for hvordan skolerne i samarbejde med skoleafdelingen har valgt at gribe opgaven an: Læreransættelser: Det blev bestemt, at der skulle ansættes en uddannet lærer på henholdsvis Nørrevangskolen og Nordre Skole. På Nørrevangskolen er der ansat en lærer med tyrkisk som modersmål. På Nordre Skole var der trods genopslag ikke læreruddannede blandt ansøgerne, så efter forespørgsel har Nordre Skole fået lov til at ansætte en ikke uddannet lærer. Projektets omfang og indhold: Efter ansættelser af lærere er det aftalt, at der til hver af de to sproggrupper bruges 840 timer (eksklusiv ferie) til forsøg med: Modersmålsbaseret lektiehjælp forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde, resurselærerfunktion (for en nærmere uddybelse af de enkelte elementer i forsøget se bilag 1.1). Udvikling og evaluering af projektet: Det er bestemt at ledelse og projektlærerne fra de to skoler mødes med en repræsentant fra skoleafdelingen omkring udviklingen og evalueringen af projektet. Eventuelt dannes der en støttegruppe med forældrerepræsentanter. Projektlærerne fører logbog over de forskellige aktiviteter og deltagere ligesom, de skal vurdere de enkelte elevers modersmål i forhold til at kunne have udbytte af modersmålsbaseret lektiehjælp. Februar-evalueringen vil være baseret på forskellige tilfredshedsundersøgelser samt oplysninger fra projektlærernes logbøger. 17

Projektforløbet August oktober Fokus på opstart og lektiehjælp Oktober Januar Fokus på forældresamarbejde og forældrekurser, Januar Fokus på evaluering I hele perioden bruges lærerne som resursepersoner efter behov. I perioden august januar foregår projektet hovedsagelig på Nørrevangskolen og på Nordre Skole Efter januar søges elever og forældre fra andre skoler inddraget i projektet. Skoleafdelingen formidler kontakten til andre skoler og planlægger i samarbejde med skoleledelser og involverede lærere indsatsen. Bilag 1.1 Note 1 - Modersmålsbaseret Lektiehjælp Modersmålsbaseret lektiehjælp er ikke undervisning i modersmål; derimod bruges modersmål, hvor det er muligt, til at fremme forståelsen af nye begreber og til at oversætte kendte begreber til dansk. Lektiehjælp, der inddrager elevens modersmål som en resurse, bliver således også en anerkendende tilgang til undervisningen. Det er et supplement til sprogstøtteundervisningen og kan foregå i et samarbejde med denne. Undervisningen er ikke bundet til et klasselokale, men kan som anden undervisning forlægges, hvor underviseren mener det er relevant. Note 2 - Forældrekurser, udvidet skolehjemsamarbejde For at give forældrene forudsætninger og forståelse for at deltage aktivt i deres børns skolegang arrangeres etniske forældreaftener med emner somf.eks.: Rådgivning til forældre om, hvorledes de kan hjælpe deres børn med lektier. Skolens hverdag. Den danske folkeskole, krav og forventninger, også til forældre. Note 3 - Resurseperson Som resurseperson kan læreren medvirke i særlige støttefunktioner (til bedre integration) i normalklasser og i modtagelsesklasser i to-lærerordninger tolk/kulturformidler/konfliktløser deltagelse og tolkning i klasseforældremøder, konsultationer og hjemmebesøg, deltagelse i lejrskoler og andre skole-/ klassearrangementer. 18