Sådan 2 Lærervejledning

Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Sådan 2 Lærervejledning

INDHOLD 1: Introduktion... 3 Fokusområder... 3 Bogens opbygning... 5 2: Opgavetyper... 6 Universer... 6 Variationer... 7 Udtaleøvelser... 7 Læseøvelser... 8 Lytteøvelser... 9 Klassearbejde... 10 Grammatik... 10 Skriftligt hjemmearbejde... 11 3: Forslag til arbejdsgang... 12 4: Kommentarer til de enkelte kapitler... 14 Kapitel 1... 14 Kapitel 2... 15 Kapitel 3... 16 Kapitel 4... 17 Kapitel 5... 19 Kapitel 6...20 Kapitel 7... 21 Kapitel 8...22 Kapitel 9...24 Kapitel 10... 25 Kapitel 11...26 Kapitel 12...28 Kapitel 13...29 Kapitel 14...30 Kapitel 15... 31 Kapitel 16... 33 Kapitel 17...34 Kapitel 18... 35 Kapitel 19...36 Kapitel 20... 37 5: Udskrifter af lytteøvelser...39 Kapitel 1...39 Kapitel 2... 40 Kapitel 3... 41 Kapitel 4...42 Kapitel 5...43 Kapitel 6... 44 Kapitel 7...45 Kapitel 8...46 Kapitel 9...47 Kapitel 10...48 Kapitel 11...49 Kapitel 12...50 Kapitel 13... 51 Kapitel 14...52 Kapitel 15...54 Kapitel 17... 55 Kapitel 18...56 Kapitel 19...57 Kapitel 20...58 Sådan 2 - Lærervejledning 2015 Gyldendal A/S, København Forfattere: Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Forlagsredaktion: Lars Schmidt Møller Grafisk tilrettelæggelse: Sidsel Gaustadnes, Spagat.dk Denne lærervejledning må printes og kopieres til brug for lærere og kursister på de institutioner, der anvender lærebogssystemet Sådan. saadan.gyldendal.dk

1: Introduktion Sådan 2 er en grundbog i dansk, der primært henvender sig til voksne udlændinge, der lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 2 eller modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3 Modul 2. Bogen indeholder 20 kapitler, og dertil kommer en hjemmeside, hvor man kan lytte til diverse indtalinger til materialet. På hjemmesiden finder man også 120 selvrettende grammatikopgaver samt en komplet ordliste, hvor alle ord, der anvendes i materialet, er oversat til engelsk. Ordene i ordlisten optræder alfabetisk og efter ordklasse. Ordlisten foreligger i pdf-format, og man kan ved hjælp af søgefunktionen søge på enkeltord. strukturelt sprogsyn. Disse to sprogsyn er efter vores mening ikke uforenelige; tværtimod kan ingen af dem stå alene i danskundervisningen for udlændinge. I Sådan 2 præsenteres kursisterne for et dagligdagssprog med fokus lagt på et moderne og autentisk dansk. Målet er at udstyre kursisterne med et dansk, som det rent faktisk tales og skrives af danskerne i dag. Igennem bogens 20 kapitler får kursisterne endvidere mulighed for at arbejde med mange forskellige temaer som fx hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse, ferie, Danmarks natur og geografi osv. Det betyder, at Sådan 2 indeholder et relativt stort ordforråd, og ordforrådsarbejde er et vigtigt element i bogen. Sådan 2 er fortsættelsen til Sådan 1, der henvender sig til kursister, som lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 1 eller modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3 Modul 1. Fokusområder I Sådan 2 arbejdes der med en række simple sproghandlinger, der giver kursisterne de fornødne sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynderniveau, mundtligt såvel som skriftligt. Bogen har således et klart pragmatisk sigte: Kursisterne skal gøres fortrolige med basale, relevante sproghandlinger såsom at referere både fortidige og fremtidige handlingsforløb, at udtrykke holdninger, overbevisninger, tvivl og vished, at ytre ønske om at købe/ prøve/ bytte noget og at spørge ind til et ords betydning etc. Samtidig er der i bogen en konsekvent fokus på de grammatiske regler og strukturer, der udgør fundamentet for begynderdansk: Hvert kapitel rummer typisk to grammatikopgaver, og dertil kommer en række grammatikforklaringer i de enkelte kapitler, som samtidig illustrerer de grammatiske fænomener med relevante eksempler. På den måde kan Sådan 2 siges at bygge på både et funktionelt og et Mundtlighed og skriftlighed Centralt i Sådan 2 står arbejdet med at styrke kursisternes mundtlige færdigheder, og det er derfor også det, der fylder mest i samtlige kapitler i bogen. Hvert kapitel indeholder en række forskelligartede mundtlige opgaver, hvoraf nogle er relativt bundne, og andre lægger op til lidt friere mundtlig kommunikation. I lærervejledningens Kapitel 2, Opgavetyper, fortæller vi lidt mere detaljeret om de vigtigste mundtlige opgavetyper i bogen, og i Kapitel 4, Kommentarer til de enkelte kapitler, gøres der rede for de specifikke fokuspunkter for det mundtlige arbejde (og andet arbejde i øvrigt) i hvert enkelt kapitel. Arbejdet med kursisternes skriftlige færdigheder er et andet fokusområde i Sådan 2. Vores holdning er, at jo tidligere man sætter ind med skriftlige opgaver, jo bedre rustede er kursisterne til de skriftlige test, de møder senere i deres danskuddannelsesforløb, og derfor er der i alle kapitler i bogen en opgave i skriftlig fremstilling (Skriftligt hjemmearbejde). Disse opgaver tager udgangspunkt i de enkelte kapitlers overordnede tema eller grammatiske fokusområde. Ud over at styrke kursisternes skriftlige færdigheder betyder disse mange skriftlige opgaver også, at kursisterne får endnu en mulighed for at arbejde med de sproghandlinger og det ordforråd, som de allerede har Sådan 2 Lærervejledning 3

arbejdet med mundtligt i samme kapitel. Den skriftlige repetition af det mundtlige forarbejde kan på den måde være med til at styrke kursisternes overordnede sprogfærdigheder yderligere. Grammatik og selvrettende onlineopgaver Grammatik fylder en del i Sådan 2. Vi mener, at det er særdeles vigtigt, at kursisterne får et solidt kendskab til de underliggende grammatiske strukturer i dansk, og derfor er der indtil flere grammatikopgaver i hvert kapitel samt en del grammatikforklaringer undervejs i bogen. På den tilhørende hjemmeside til bogen finder man desuden seks selvrettende grammatikopgaver til hvert kapitel. Disse selvrettende opgaver inkluderer de grammatikopgaver, der er i det pågældende kapitel, plus yderligere fire opgaver, der typisk holder sig inden for samme grammatiske emne. I en række tilfælde omhandler de selvrettende opgaver dog grammatiske emner, som kursisterne har mødt tidligere i bogen (eller i Sådan 1). De selvrettende opgaver betragter vi primært som et supplement til den almindelige undervisning og en måde, hvorpå kursisten på egen hånd kan finpudse sin grammatiske kompetence. Hvis man som lærer har brug for at tjekke kursisternes onlineaktivitet, foreslår vi man instruerer kursisterne i at gøre følgende: Efter at kursisten har afsluttet besvarelsen af en opgave, klikker han/ hun Gem og afslut -funktionen øverst til højre, hvorefter han/ hun kan se sit resultat. Så klikker han/ hun på Del og eksporter -funktionen øverst til højre og dernæst på funktionen Gem som pdf. Nu har kursisten gemt en pdf med sit resultat på sin computer, og han/ hun kan videresende pdf en til læreren. I den forbindelse kan det være en god idé at opfordre kursisterne til at vedhæfte flere pdf er i en enkelt mail, så læreren ikke bombarderes med en masse mails, hver gang kursisterne har løst de enkelte onlineopgaver. Hvis kursisterne bruger resultatsidens send mail - funktion til at sende resultatet direkte til lærerens mailadresse, vil mailen være anonym, og læreren vil ikke have mulighed for at gennemskue, hvem afsenderen er. Syntaks Som nævnt ovenfor er Sådan 2 en direkte fortsættelse til Sådan 1. Hvor ordforrådet i Sådan 1 udelukkende består af hovedsætninger, indeholder Sådan 2 en systematisk introduktion til forskellige ledsætningstyper, de vigtigste ledsætningskonjunktioner og de syntaktiske forskelle på hoved- og ledsætninger. Sådan 2 indeholder en lang række grammatikopgaver, hvor kursisterne skal arbejde med både hoved- og ledsætningskonjunktioner, inversion ved foranstillede ledsætninger samt centraladverbiets placering i både hoved- og ledsætninger. Udtale Udtalearbejde er en vigtig del af al danskundervisning for udlændinge og spiller derfor også en markant rolle i Sådan 2. Hvert kapitel indeholder mindst én udtaleøvelse, hvor der arbejdes intensivt med vigtige udtalefænomener i dansk, herunder de forskellige vokallyde samt mere komplekse konsonanter som r og d. Derudover er der i de to helt centrale opgaver i alle bogens kapitler Universer og Variationer angivet hovedtryk, da vi mener, det er afgørende for kursisternes tilegnelse af en korrekt dansk prosodi, at de hele tiden gøres opmærksomme på tryk på både ord- og sætningsniveau. Andre fonetiske træk som fx stød, vokallængde, reduktion og assimilation indgår også eksplicit i udtalearbejdet i Sådan 2. Sådan 2 Lærervejledning 4

Bogens opbygning 1) Systematik Sådan 2 består af 20 kapitler, der alle indeholder stort set identiske opgavetyper, og de enkelte opgaver optræder altid i samme rækkefølge i kapitlerne. Vi har valgt denne systematiske opbygning af flere grunde: For det første betyder det, at kursisterne ret hurtigt bliver fortrolige med de forskellige arbejdsformer, som bogen præsenterer dem for. Derved bliver der mere tid til det, som det hele handler om, nemlig sprogindlæring, da man som lærer ikke skal bruge en masse tid hver mødegang på at instruere kursisterne i nye opgavetyper. For det andet har den systematiske opbygning også den store fordel, at kursisterne ret hurtigt lærer, præcis hvordan de enkelte opgaver skal løses, både i klassen og derhjemme. Og det betyder, at hvis en kursist er fraværende en eller flere mødegange, vil hun/ han altid kunne arbejde med materialet på egen hånd og indhente noget af det forsømte. 2) Omhyggelig progression Bogens pædagogiske rygrad er en gradvis opbygning og indlæring af sproget. Kapitel efter kapitel udvides den semantiske og syntaktiske kompleksitet man kan sige, at bogen bygger kursistens sprogfundament op i etaper. Kapitlerne er typisk bygget op omkring introduktionen af et nyt grammatisk fænomen eller et nyt tema, som derefter gennemspilles i de forskellige øvelser kapitlet igennem. 3) Gentagelse fremmer forståelsen Sådan 2 har en ganske hurtig progression. For ikke at risikere at progressionen går for stærkt, og kursisterne ikke kan følge med, vælger vi i adskillige kapitler at vende tilbage til diverse grammatiske eller fonetiske fænomener, som allerede er blevet introduceret i tidligere kapitler. Som eksempler kan nævnes synes / tror, da / når, udtalen af konsonanterne d og r, hovedsætnings- og ledsætningssyntaks samt udtalen og den syntaktiske placering af tryksvage pronomener. Disse fænomener møder kursisten adskillige gange og i forskellige kapitler. Vigtigt er det her at understrege, at vi ikke nærer nogen illusioner om, at de omtalte fænomener sidder fast, første gang kursisterne møder dem. Tværtimod mener vi, at det kun er igennem repetition, at kursisterne får mulighed for at genkende og automatisere de grammatiske og fonetiske fænomener, som bogen gennemgår. Således rummer bogen også flere pausekapitler, hvor der ikke introduceres ny grammatik, og hvor kursisterne i stedet får mulighed for at konsolidere det allerede introducerede. Som nævnt ovenfor byder Sådan 2 på et relativt stort ordforråd, hvorfor vi heller ikke her forestiller os, at kursisterne uden videre husker og gør aktivt brug af samtlige nye ord, de møder i hvert kapitel. Men der er visse ord, udtryk og basale sproghandlinger, som har større umiddelbar relevans end andre, og disse går derfor igen i rigtig mange af kapitlerne. Fx møder kursisterne verberne synes, tror, ved og kender første gang i hhv. Kapitel 6 og 7, og disse verber optræder så igen i de fleste af de efterfølgende kapitler. Vores erfaring er, at selv kursister på begynderniveau har stor gavn af at lære at bruge sådanne verber, da det giver dem mulighed for at udtrykke holdninger, forestillinger og sikker/ usikker viden. 4) Et nyt kapitel hver gang Stort set alle kapitler har en sådan længde, at man normalt vil kunne afslutte et kapitel hver mødegang. Dette er blandt andet med til at give en succesoplevelse hos kursisterne, da dagens tema hermed føles gennemgået og afrundet. Bogen er samtidig bygget sådan op, at man som underviser har mulighed for at repetere/ arbejde videre med det gamle kapitel og samtidig introducere det nye kapitel samme mødegang. Idéen er her, at eleven først møder kapitlet i klassen og dernæst går hjem og arbejder videre med det for til sidst at arbejde til bunds med det den efterfølgende mødegang. På den måde inkorporeres der en grad af repetition til gavn for kursistens sprogindlæring. Sådan 2 Lærervejledning 5

2: Opgavetyper I det følgende vil vi beskrive bogens forskellige opgavetyper mere indgående. Vi vil også komme med en række forslag til, hvordan man som lærer kan vælge at arbejde med de enkelte opgavetyper. Universer Universerne er selve rygraden i Sådan 2. Universerne er det bærende element i hvert eneste kapitel, og alt andet, som kursisterne møder i kapitlerne, er mere eller mindre variationer over de temaer og grammatiske fænomener, der præsenteres i universerne. I universerne møder kursisterne en række forholdsvis simple sproghandlinger, der opererer inden for relevante emner som hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse, fritidsaktiviteter osv. Langt de fleste af universerne er udformet som små dialoger på hverdagsdansk, da autentisk talesprog har vores store prioritet. Vi har valgt betegnelsen universer for at signalere, at hver enkelt dialog udgør en lille, afgrænset verden eller virkelighed et sprogligt univers som kursisten træder ind i. Som tidligere nævnt er der i alle universer angivet hovedtryk. Hensigten er, at kursisterne konstant skal gøres opmærksomme på vigtigheden af tryk i det danske talesprog, og ekspliciteringen af hovedtryk i universerne er tænkt som en hjælp til kursisterne, så de i arbejdet med universerne får indarbejdet nogle gode udtalevaner, hvad angår tryk på både ord- og sætningsniveau. For rigtig mange af universerne i bogen gælder det selvfølgelig, at man kan vælge at udtale de enkelte sætninger med andre hovedtryk end de angivne; det afhænger i mange tilfælde af, hvad den talende ønsker at kommunikere via sin talehandling. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi har valgt at markere hovedtryk ud fra, hvad vi mener er det mest plausible i netop de talesprogssituationer, som universerne opstiller. Når læreren introducerer et nyt kapitel, er det oplagt at begynde med at introducere universerne. I mange af bogens kapitler udgør universerne et sammenhængende hele, dvs. en fortløbende samtale mellem to personer. Dette er dog ikke altid tilfældet, og derfor er det altid bedst at bearbejde universerne et ad gang-en. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren gennemgår det enkelte univers ved at læse det højt linje for linje, oversætte det for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele universet i plenum: Læreren læser en replik i dialogen, og kursisterne gentager i kor hvis replikken er lang, kan man i mange tilfælde dele over i mindre sætningselementer. Når alle replikker i universet er læst, er arbejdet med universet afsluttet, og man kan nu gå videre til det næste univers. Det er vigtigt, at man er særligt opmærksom på kursisternes udtale i denne første fase af arbejdet med universerne, da universerne i hvert kapitel er grundlaget for det sprog, de møder i resten af kapitlet. Derfor skal man altid tage sig tid til at rette/ kommentere kursisternes udtale under arbejdet med universerne. Ud over at give kursisterne nogle basale sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynderniveau fungerer universerne også som ordforrådsarbejde. Det er her, de møder de vigtigste ord og udtryk i materialet, og derfor bør der også arbejdes med universerne i hvert enkelt kapitel over flere mødegange, for netop i repetitionen ligger en af nøglerne til effektiv ordforrådsindlæring. Vi foreslår derfor, at læreren altid begynder hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Her kan læreren så igen læse de enkelte universer, hvorefter kursisterne gentager i kor. Dette udgør således en form for opvarmningsøvelse: Kursisterne er blevet introduceret for universerne den forudgående mødegang, de har efterfølgende arbejdet med dem derhjemme, og nu får de så mulighed for at arbejde med dem tredje Sådan 2 Lærervejledning 6

gang. Universerne skal som sagt betragtes som kapitlernes rygrad, og jo bedre og mere indgående kursisterne har arbejdet med universerne, jo lettere vil den resterende del af kapitlet forekomme. Undervejs i repetitionen af universerne kan læreren med fordel indlede små, lidt friere dialoger med kursisterne i klassen: Med udgangspunkt i universernes overordnede tema stiller læreren spørgsmål til kursisterne, der på dette tidspunkt i arbejdet med universerne bør kunne respondere uden alt for store problemer, så længe man som lærer sørger for at holde sig inden for kapitlets ordforråd. Variationer Samtlige kapitler i Sådan 2 indeholder øvelsen Variationer, der består af en række variationer over de dialoger, der optræder i universerne. Her præsenteres kursisterne for en række nye ord, udtryk og sproghandlinger, der alle udspringer af det overordnede tema, som etableres i universerne. I arbejdet med disse variationer får kursisterne mulighed for at udvide deres aktive ordforråd, og det primære sigte med variationerne er altså ordforrådsindlæring. Som med universerne er der også angivet hovedtryk i samtlige variationer. Dette er igen tænkt som en hjælp til kursisterne, når de sidder derhjemme og laver udtalearbejde på egen hånd: Ved at lytte til variationerne på bogens hjemmeside og sammenholde det auditive input med trykangivelserne i bogen forsøger vi at understøtte kursisterne i deres tilegnelse af en korrekt dansk udtale. Hvor universerne i de enkelte kapitler ofte har form af en længere, sammenhængende samtale mellem to personer, er variationerne indholdsmæssigt ofte noget mere løsrevne fra hinanden, og derfor bør man altid arbejde med variationerne et sæt ad gangen. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren begynder med at gennemgå Variationer A ved at læse variationerne højt linje for linje, oversætte dem for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele Variationer A i plenum: Læreren læser højt, og kursisterne gentager i kor, linje for linje. Når alle replikker er læst, er arbejdet med Variationer A afsluttet, og læreren kan nu gå videre til Variationer B og så fremdeles. Det er vigtigt, at man også her er opmærksom på kursisternes udtale, da variationerne i hvert kapitel er med til at understøtte det sprog, kursisterne møder i resten af kapitlet. Man bør derfor tage sig god tid til at rette og kommentere kursisternes udtale. Som nævnt i afsnittet Universer bør læreren altid begynde hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Denne opvarmningsøvelse er kursisterne som regel ret glade for, da det giver dem en kærkommen mulighed for at få genopfrisket det vigtigste ordstof i kapitlet universerne samt få rettet deres udtale endnu en gang. På samme måde kan læreren også vælge at repetere variationerne, mødegangen efter de er blevet introduceret. På mange intensive undervisningsforløb med relativt få undervisningstimer til rådighed er det dog ikke givet, at der er tid til også at repetere variationerne. Som lærer må man derfor gøre op med sig selv, om man vil repetere variationerne mødegangen efter, eller om man i stedet vil undlade at repetere variationerne og på den måde frigøre noget mere undervisningstid til nogle af de andre øvelser i kapitlerne. Udtaleøvelser Alle kapitler i bogen rummer mindst én udtaleøvelse. I udtaleøvelserne arbejdes der med nogle af de vigtigste fonetiske fænomener på dansk, herunder udtalevariationer af de enkelte vokaler i dansk, særligt komplekse konsonanter som r og d, reduktion, assimilation, verbalforbindelser med enhedstryk, tryksvage personlige og refleksive pronomener osv. I enkelte kapitler findes desuden udtaleøvelser, der i tillæg til udtalearbejdet har et klart grammatisk Sådan 2 Lærervejledning 7

eller ordforrådsrelateret formål som eksempel kan nævnes oversigterne over verbernes bøjningsformer i hhv. Kapitel 1 og 17. Udtaleøvelserne er primært tænkt som klassearbejde, dvs. øvelser, som ikke gives for som hjemmearbejde, men i stedet introduceres, gennemgås og afsluttes i klassen. Som lærer kan man selvfølgelig vælge at give bogens udtaleøvelser for som hjemmearbejde, men da der i forvejen er en hel del hjemmearbejde, bør man passe på ikke at overbebyrde kursisterne, særligt på intensive undervisningsforløb med forholdsvis få undervisningslektioner til rådighed. På mindre intensive undervisningsforløb med flere undervisningslektioner til rådighed kan man omvendt vælge at give udtaleøvelserne for som hjemmearbejde. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren introducerer øvelsen i klassen ved at gennemgå udtalevarianterne i øvelsen og forklare relevante fonetiske principper. Derefter læser læreren alle eksemplerne højt, og eleverne gentager i kor (dette kan eventuelt gøres to gange). Så sætter kursisterne sig sammen i par og gennemgår alle ord i øvelsen og diskuterer for hvert enkelt ord, hvilken udtalevariant de hører. Til sidst gennemgås alle eksempler i plenum. Det er en god idé at opfordre kursisterne til at lytte til udtaleøvelsen derhjemme, efter den er blevet gennemgået i klassen, da en sådan efterbehandling giver dem mulighed for at øve udtalen igen, ligesom de denne gang kan støtte sig til de rigtige besvarelser. Udtaleøvelserne kan også bearbejdes i en noget kortere, tidsbesparende form: Læreren introducerer først udtaleøvelsen og gennemgår umiddelbart derefter alle eksempler sammen med kursisterne i plenum, herunder øver udtalen af hvert enkelt ord i øvelsen sammen med kursisterne. Det er meget vigtigt at understrege, at udtalearbejdet i danskundervisningen for os at se ikke bør isoleres til bogens udtaleøvelser. Udtalearbejdet bør i høj grad være en integreret del af alt, hvad der foregår i klassen, og læreren bør derfor rette, kommentere og forklare udtale under afviklingen af alle øvelser i bogen, ikke kun udtaleøvelserne. Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer at skønne, hvornår og hvor meget det er hensigtsmæssigt at rette kursisternes udtale. Spørgsmålet om, præcis hvor meget man som lærer bør udtalerette, afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvilken øvelsestype kursisterne arbejder med: Er de fx i gang med friere mundtlig kommunikation i form af en interviewrunde i klassen, bør man som lærer nok vælge en lidt mere tilbagetrukken rolle og udtalerette knap så meget som under andre øvelsestyper. Men som udgangspunkt mener vi, at man som lærer bør medtænke udtalearbejdet i alle bogens arbejdsfaser og er der noget, de fleste kursister samstemmende efterlyser og gerne vil have mere af, så er det netop udtalearbejde. Læseøvelser Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal blandt andet sørge for at oplyse om væsentlige samfundsmæssige forhold og derigennem understøtte kursisterne i at blive aktive medborgere i det danske samfund. Til det formål indeholder Sådan 2 seks længere læseøvelser, der alle er udformet som faktuelle tekster: Danskerne på arbejde (Kapitel 2), Danskernes familieformer (Kapitel 4), Danskerne på ferie (Kapitel 8), Sådan bor danskerne (Kapitel 9), Danmarks natur, klima og geografi (Kapitel 12) og Uddannelse i Danmark (Kapitel 16). Ud over at give kursisterne noget almen viden om Danmark skal disse seks læseøvelser også skærpe deres læseforståelse, og i umiddelbar forlængelse af hver tekst er der derfor en række spørgsmål til teksten, som de skal arbejde med. Disse arbejdsspørgsmål er alle ganske simple spørgsmål, hvis svar findes relativt nemt i teksten. Generelt for disse seks tekster er det tanken, at de gives for som hjemmearbejde. Hvis tiden tillader det, kan læreren vælge at læse teksten højt i klassen (eller afspille den indtalte version fra bogens hjemmeside saadan.gyldendal.dk) og kommentere særligt interessante/ væsentlige sproglige fænomener i teksten, inden kursisterne går hjem og arbejder med teksten på egen hånd. Dette kan være med til at gøre kursisternes efterfølgende bearbejdning af teksten på Sådan 2 Lærervejledning 8

egen hånd noget nemmere. Den efterfølgende mødegang sættes kursisterne så sammen i par, hvorefter de snakker om arbejdsspørgsmålene to og to. Til sidst gennemgås arbejdsspørgsmålene i plenum. Har man tid til det hvilket ikke altid er tilfældet på mere intensive undervisningsforløb kan man også lade kursisterne læse op af teksten på skift, mens man som lærer retter deres udtale og eventuelt spørger ind til grammatiske fænomener i teksten. De seks tekster indeholder ganske mange nye ord og udtryk, og derfor optræder der efter hver tekst en infoboks med en oversigt over nogle af de vigtigste ord og udtryk i teksten ord og udtryk, som er centrale for at kunne forstå hovedpointerne i teksten. Det er en rigtig god idé kort at gennemgå disse ord og udtryk med kursisterne, inden de går hjem og læser teksten på egen hånd, for på den måde lettes deres individuelle læsearbejde betragteligt. Det sproglige niveau i teksterne er forholdsvis højt, og derfor er det vigtigt at understrege over for kursisterne, at der altså først og fremmest er tale om øvelser i læseforståelse, hvor deres opgave udelukkende er at finde svarene på de efterfølgende arbejdsspørgsmål i teksten. Man bør som lærer ikke stille krav om, at kursisterne direkte kommenterer og/ eller diskuterer de seks forskellige tekster i en friere form, for det har de færreste af dem sprog nok til at kunne på nuværende tidspunkt i deres danskuddannelsesforløb. Men holder man sig inden for rammerne af den stillede opgave, vil man opleve, at langt de fleste kursister er i stand til at besvare opgaven uden større besvær. I tillæg til at træne kursisternes læseforståelse og udstyre dem med noget almen viden om Danmark har teksterne også til formål at udvide deres ordforråd. Og arbejdet med ordforrådet i teksterne sker ikke kun i kursisternes arbejde med arbejdsspørgsmålene: Efter hver læseøvelse er der altid en eller flere mundtlige øvelser ( Klassearbejde: Mundtlig kommunikation ), hvor kursisterne skal forholde sig til det emne, som teksten omhandler de skal altså ikke snakke om selve teksten, men i stedet snakke om tekstens overordnede emne ud fra en række simple stikord eller spørgsmål. Som eksempel kan nævnes den mundtlige opgave, der følger efter læseøvelsen Sådan bor danskerne i Kapitel 9, hvor kursisterne skal snakke sammen to og to om deres egen bolig/ boligforhold. I arbejdet med disse efterfølgende mundtlige øvelser er det vores erfaring, at rigtig mange kursister faktisk gør brug af en del af de ord og udtryk, som de har mødt i læseøvelsen. Endelig afsluttes de seks kapitler med læseøvelser med en opgave i skriftlig fremstilling ( Skriftligt hjemmearbejde ), hvor kursisterne får mulighed for også på skrift at arbejde med ordforrådet i den pågældende læseøvelse. Lytteøvelser I bogen findes der grundlæggende to slags lytteøvelser: Huludfyldningsøvelser med tekstligt forlæg og lytteforståøvelser (uden tekstligt forlæg). I huludfyldningsøvelserne møder kursisterne en tekst, hvori der er fjernet en række ord. På bogens hjemmeside finder kursisterne den relevante lydfil, og ved at sammenholde det tekstlige forlæg i bogen med det auditive input skriver kursisten så de manglende ord ind i teksten. I huludfyldningsøvelserne opereres der altså med et mere lokalt sprogligt fokus på enkeltord og korrekt stavning. For langt de fleste af de tommer felter i teksten gælder det, at kursisten bliver bedt om at lytte sig frem til og skrive ord, som spiller en central rolle i det aktuelle kapitel. Derudover har vi ofte valgt, at kursisten skal lytte sig frem til og dechifrere længere passager eller i enkelte tilfælde hele sætninger, hvor assimilation er særlig markant. Dette kunne eksempelvis være sætningerne Det er en mand eller Jeg er dansker : To sætninger, hvor det typisk kræver et opmærksomt øre at udfylde de tomme felter korrekt. I lytteforståøvelserne trænes kursisten i at forstå en eller flere dialoger i deres helhed. I forlængelse af disse lytteforståøvelser er der en række arbejdsspørgsmål, og kursisterne skal så lytte sig frem til svarene på spørgsmålene. I denne øvelsestype er der som sagt ikke noget tekstligt forlæg i bogen, og kursisten skal altså alene gennem lytningen kunne Sådan 2 Lærervejledning 9

besvare de stillede spørgsmål. I modsætning til huludfyldningsøvelserne har denne type lytteøvelse altså et mere globalt fokus: Kursisten skal her lytte sig frem til det mere overordnede handlingsforløb i det auditive input, og der stilles ikke noget krav om, at hun/ han nødvendigvis forstår alle enkeltord og udtryk i lytteøvelsen. I de tilfælde, hvor lytteforståøvelsen indeholder ord eller udtryk, som kursisterne ikke har mødt tidligere i materialet, er der en kort ordforklaringsboks i umiddelbar forlængelse af øvelsen. Denne ordforklaringsboks er samtidig en påmindelse til læreren om at huske at forklare disse ords betydning for kursisterne, når lytteøvelsen introduceres. På undervisningsforløb med relativt mange undervisningstimer til rådighed kan lytteøvelserne både introduceres, gennemlyttes og bearbejdes i klassen. Dette kan dog være ret tidskrævende, så som udgangspunkt vil vi foreslå, at lytteøvelserne gives for som hjemmearbejde ikke mindst fordi det giver den enkelte kursist mulighed for at lytte til lytteøvelsen så mange gange, som han/ hun har brug for. Den efterfølgende mødegang gennemgås lytteøvelsen først i par og derefter i plenum. Hvis tiden er knap, kan man for huludfyldningsøvelsernes vedkommende springe pararbejdet over og gå direkte til gennemgangen i plenum. Klassearbejde Alle kapitler i Sådan 2 rummer en eller flere øvelser samlet under betegnelsen Klassearbejde, og fælles for alle disse øvelser er, at de giver kursisterne mulighed for at arbejde med nogle af de temaer og/ eller grammatiske emner, de er stødt på tidligere i kapitlet. Tanken er, at disse mange øvelser introduceres, gennemgås og afsluttes i klassen og altså ikke er egentligt hjemmearbejde. En del af klasseøvelserne er skriftlige grammatikøvelser, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde lidt mere systematisk med et af de grammatiske fænomener, der er i fokus i det pågældende kapitel. Langt størstedelen af klasseøvelserne er dog forskelligartede øvelser i mere eller mindre fri mundtlig kommunikation. Som med grammatikøvelserne relaterer de mundtlige øvelser sig til det eller de emner, der behandles i det kapitel, hvori de optræder. Her er både tale om pararbejde, interviewrunder i klassen, rollespil m.m. Da ordforrådet i Sådan 2 er ret stort, er det særdeles vigtigt, at man sørger for at give kursisterne god tid til arbejdet med disse mundtlige øvelser, så de får bedre mulighed for at konsolidere og udbygge deres aktive ordforråd. I 4: Kommentarer til de enkelte kapitler i herværende lærervejledning fortæller vi lidt nærmere om de forskellige mundtlige øvelser i de enkelte kapitler. Grammatik Som nævnt i introduktionen lægger vi i Sådan 2 stor vægt på arbejdet med kursisternes grammatiske færdigheder, og derfor indeholder de fleste af bogens kapitler mindst to grammatikopgaver. For alle kapitler gælder det, at der i grammatikopgaverne primært arbejdes med de nye grammatiske fænomener, som optræder i samme kapitel. Derudover arbejdes der i adskillige kapitler med grammatiske fænomener, som kursisten allerede har arbejdet med i tidligere kapitler, da det efter vores erfaring altid er gavnligt for kursisten at repetere. Der er typisk 7-10 spørgsmål i hver opgave, ligesom der altid er angivet eksempler, der viser, hvad opgaven går ud på, og hvor de centrale elementer er fremhævet med fed skrift. For de særligt ambitiøse kursister eller på undervisningsforløb, hvor der i lektionsantallet er indregnet online-undervisning findes der på den tilhørende hjemmeside saadan.gyldendal.dk seks selvrettende grammatikopgaver til hvert kapitel, som kursisterne kan løse, når det passer dem. På undervisningsforløb med mange undervisningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne både introduceres, bearbejdes og gennemgås i klassen. På mere intensive undervisningsforløb med færre undervisningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne i bogen med fordel gives for som hjemmearbejde og så gennemgås i plenum den efterfølgende undervisningsgang. Når læreren introducerer grammatikopgaverne, er det altid en god idé at gennemgå eksemplerne i de enkelte grammatikopgaver for derigennem at sikre sig, at kursisterne har forstået opgaven. Sådan 2 Lærervejledning 10

I alle bogens kapitler findes der indtil flere infobokse, der typisk omhandler et givent grammatisk fænomen, som er i fokus i det enkelte kapitel. Nogle af disse infobokse er forholdsvis detaljerede og byder på forklaringer på det grammatiske fænomen, mens andre er ret ordfattige og blot opstiller en række eksempler. I 4: Kommentarer til de enkelte kapitler i herværende lærervejledning har vi knyttet nogle uddybende kommentarer til en del af disse infobokse. Infoboksene optræder typisk sammen med kapitlernes universer eller umiddelbart derefter og er i princippet henvendt til både læreren og kursisten: Læreren bliver mindet om, at hun/ han bør forklare det pågældende grammatiske fænomen for kursisterne, og omvendt har kursisterne her en infoboks, som fortæller dem, hvad det grammatiske fokus er i det enkelte kapitel. Derudover har infoboksene også den fordel, at kursisterne altid kan vende tilbage til dem senere, hvis de får brug for at repetere et givent grammatisk fokuspunkt i Sådan 2. vores erfaring er det gavnligt for indlæringen, at de på denne måde får mulighed for skriftligt at efterbehandle det ordforråd, de møder i de enkelte kapitler. Det skriftlige hjemmearbejde skal altså ses som en art opsamlende opgave, der runder kapitlet af, og det figurerer derfor også altid som den sidste opgave i kapitlerne. På meget intensive undervisningsforløb, hvor kursisterne allerede har ganske meget hjemmearbejde, kan læreren prioritere sådan, at kursisterne ikke skriver samtlige skriftlige hjemmearbejder. Bagest i bogen findes en samlet oversigt over de vigtigste grammatiske emner i Sådan 2 og sidehenvisninger til de infobokse i bogen, der omhandler de pågældende grammatiske emner. Skriftligt hjemmearbejde I alle bogens kapitler findes der skriftligt hjemmearbejde. Opgavetyperne varierer: Nogle gange skal kursisten fx skrive om et specifikt emne ud fra nogle spørgsmål eller nøgleord. Andre gange skal kursisten svare på en mail, som er skrevet i en tilstræbt autentisk og uformel sprogtone, som typisk benyttes i en mail. Som udgangspunkt relaterer det skriftlige hjemmearbejde sig i hvert kapitel til det pågældende kapitels indholdsmæssige tema eller grammatiske fokusområde. Således får kursisten her prøvet kræfter med det aktuelle ordforråd og de aktuelle grammatiske emner i en mere fri og kreativ skriftlig form og efter Sådan 2 Lærervejledning 11

3: Forslag til arbejdsgang Som lærer kan man selvfølgelig vælge at arbejde med Sådan 2, som man selv ønsker. Alligevel vil vi i dette kapitel gerne sige lidt om, hvordan man med fordel kan arbejde med bogen på en velstruktureret facon. Tilegnelsen af dansk som andetsprog er efter vores bedste overbevisning mest effektiv, når kursisterne møder en struktureret undervisning en undervisning, hvor de aldrig er i tvivl om, hvad der foregår i den konkrete undervisningssituation, hvorfor det foregår, som det gør, og hvad de i det hele taget skal bruge det til. Som nævnt i introduktionen er Sådan 2 ganske systematisk i sin opbygning, og vi har netop valgt denne systematiske tilgang for at understøtte muligheden for at kunne give kursisterne en struktureret undervisning. På samme måde som med Sådan 1 lægger Sådan 2 op til, at hver mødegang afvikles på præcis samme måde: Først gennemgås det gamle kapitel det kapitel, som er blevet introduceret mødegangen før og dernæst introduceres det nye kapitel, som så den efterfølgende mødegang bliver til det gamle kapitel. Ud over at læse gammelt og nyt kapitel hver mødegang møder kursisterne tilmed de samme øvelsestyper i næsten hvert kapitel og de enkelte øvelsestyper optræder altid i samme rækkefølge. En så systematisk tilgang til danskundervisningen har som sagt den indlysende pædagogiske fordel, at den hurtigt etablerer nogle faste rammer for undervisningen, hvilket betyder, at den enkelte kursist allerede efter et par mødegange opnår en fortrolighed med både materialet og arbejdsgangen. Og efter vores erfaring er netop kursisternes fortrolighed med både materialet og arbejdsgangen noget af det mest befordrende for deres indlæring. Det er klart, at undervisningsforløbets samlede lektionsantal såvel som antallet af lektioner hver mødegang har betydning for, i hvilken udstrækning det er muligt, endsige hensigtsmæssigt at følge nedenstående forslag til arbejdsgang. Til forskel fra Sådan 1 er mange af kapitlerne i Sådan 2 så omfangsrige, at det kan være svært at få tid til samtlige øvelser på meget intensive undervisningsforløb med relativt få lektioner til rådighed. Hvis man har et meget intensivt undervisningsforløb og af den grund må springe enkelte øvelser over, er det derfor en rigtig god idé allerede ved kursusstart at fortælle sine kursister, at de bør betragte bogen som et øvelseskatalog, hvor læreren så vælger nogle af øvelserne fra til fordel for andre, som han/ hun skønner er vigtigere at arbejde med i klassen. På den måde undgår man, at kursisterne oplever arbejdet med de enkelte kapitler i bogen som uafsluttet. I nedenstående forslag til arbejdsgang skitseres proceduren for de første tre mødegange; stort set alle de øvrige kapitler følger samme procedure. Eneste undtagelse er kapitlerne 11 og 20, der begge er så omfangsrige, at man bør afsætte en hel mødegang til disse to kapitler og altså ikke introducere noget nyt kapitel de pågældende mødegange. Kapitel 11 og 20 indeholder blandt andet en særdeles vigtig, ekstra øvelse Opsamlingsøvelse der samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i Sådan 2, og det er derfor vigtigt, at man tager sig god tid til denne øvelse. (Opsamlingsøvelsen i Kapitel 11 samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i de første 11 kapitler i bogen, mens Kapitel 20 samler op på bogens sidste 9 kapitler). Sådan 2 Lærervejledning 12

Første mødegang: A. Introduktion af Kapitel 1 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Klassearbejdet introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen (det hele eller dele af det) Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, lytteøvelse, grammatik, skriftligt hjemmearbejde Anden mødegang: A. Gennemgang af Kapitel 1 ( gammelt kapitel ): Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne) Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen Eventuelt resterende klassearbejde bearbejdes og afsluttes i klassen Hjemmearbejdet gennemgås: lytteøvelse og grammatik (+ kursisterne afleverer det skriftlige hjemmearbejde til læreren) B.Introduktion af Kapitel 2 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, skriftligt hjemmearbejde Tredje mødegang: A.Gennemgang af Kapitel 2 ( gammelt kapitel ): Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne) Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen Læseøvelse gennemgås Klassearbejdet introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen Grammatikken gennemgås (+ kursisterne afleverer det skriftlige hjemmearbejde til læreren) B. Introduktion af Kapitel 3 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, lytteøvelse, grammatik, skriftligt hjemmearbejde De resterende mødegange: Samme procedure som ovenfor! (Med undtagelse af de mødegange, hvor Kapitel 11 og 20 gennemgås, da disse kapitler som sagt er usædvanligt omfangsrige). Sådan 2 Lærervejledning 13

4: Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel 1 Fokus Dette første kapitel præsenterer kursisterne for et basalt ordforråd, som de med fordel kan gøre brug af, når de gerne vil fortælle ganske kort om deres liv, før og efter de kom til Danmark. Ordforrådsmæssigt er der i høj grad tale om genbrug af ord og udtryk, som kursisterne har mødt i Sådan 1, så kapitlet giver også mulighed for lidt kærkommen repetition. Grammatisk er dette første gang, kursisterne møder ledsætninger (i hvert fald hvis de forud for Sådan 2 har læst Sådan 1, der som tidligere nævnt ikke indeholder ledsætninger), så man bør som lærer her introducere forskellen på hoved- og ledsætninger. Infoboks om inversion ved ledsætning før hovedsætning, side 5 Hvis man ikke allerede har gjort kursisterne opmærksomme på det under gennemgangen af kapitlets universer, bør man her kort kommentere det grammatiske forhold, at der altid er inversion i hovedsætninger, der står efter en ledsætning. Kursisterne får så mulighed for at arbejde mere systematisk med inversion i hovedsætninger efter ledsætninger senere i kapitlet (Grammatik 6B). Eksemplerne i denne infoboks er i øvrigt hentet fra universerne E og F. Infoboks om ledsætningskonjunktionerne da og når, side 5 Som nævnt i introduktionen i herværende lærervejledning ønsker vi med Sådan 2 blandt andet at give kursisterne en systematisk introduktion til forskellige ledsætningstyper og -konjunktioner. For ikke at forvirre kursisterne unødigt præsenteres de ikke for alle mulige slags ledsætningskonjunktioner på én gang, men i stedet i etaper: Her i Kapitel 1 møder de således når, da, før og fordi, i Kapitel 2 præsenteres de for som, der, at og selvom, i Kapitel 6 stifter de bekendtskab med de forskellige hv-spørgeord som ledsætningskonjunktioner ( hvor, hvornår etc.), og i Kapitel 7 optræder konjunktionerne hvis og om. Man bør som lærer bruge god tid på at gennemgå denne infoboks og sikre sig, at alle kursisterne har forstået forskellen i brugen af når og da i dansk. Kursisterne skal så arbejde mere systematisk med disse to konjunktioner senere i kapitlet (Klassearbejde 4D, samt Grammatik 6A). Og som med alle andre væsentlige grammatiske emner, der introduceres i Sådan 2, møder de flere øvelser med når og da i senere kapitler (og ydermere i diverse onlineopgaver på websitet til Sådan 2). Infoboks med gennemgang af verbernes tider, side 7-8 Formålet med denne korte gennemgang er at minde kursisterne om, hvordan man bruger hhv. infinitiv, nutid, datid og førnutid i dansk. Langt det meste vil de have hørt før i arbejdet med Sådan 1, så gennemgangen skal primært tjene til repetition af noget helt grundlæggende grammatik. Senere i kapitlet skal kursisterne så arbejde lidt mere systematisk med disse fire verbaltider (Udtaleøvelse 3B, samt Klassearbejde 4B og 4C). Det skal understreges, at denne infoboks kun beskriver verbaltiderne infinitiv, nutid, datid og førnutid, som de optræder i Sådan 2, og at der derfor ikke er tale om nogen udtømmende oversigt over disse tiders mange anvendelsesmuligheder. Udtaleøvelse 3B. Verbernes bøjningsformer, side 9 Denne øvelse fungerer både som udtaleøvelse og som grammatisk oversigt over verbernes bøjningsformer i hhv. infinitiv, nutid, datid og førnutid. Kursisterne har allerede mødt en tilsvarende oversigt i Kapitel 19 i Sådan 1, men vi anbefaler alligevel, at man først kort minder kursisterne om de forskellige bøjningsmønstre og dernæst læser samtlige verber i plenum: Læreren læser højt, kursisterne gentager i kor, og læreren kommenterer og retter udtale undervejs. Sådan 2 Lærervejledning 14

Klassearbejde, side 11 I opgave 4A skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe deres klassekammerater om deres liv før og nu ud fra en række spørgsmål. Denne øvelse forlader sig i vid udstrækning på det ordforråd, kursisterne har mødt i kapitlets universer og variationer. Øvelserne 4B, 4C og 4D har omvendt et mere eksplicit grammatisk sigte (verbaltider samt brugen af når og da ). Lytteøvelse, Dalia Jensen, side 14 I denne lytteøvelse hører kursisterne en kvinde fra Litauen fortælle kort om sit liv, før og efter hun kom til Danmark. De hører et ordforråd, der i det store hele er hentet fra Sådan 1 samt Kapitel 1 i Sådan 2, så indholdsmæssigt bør denne lytteøvelse ikke volde kursisterne de store vanskeligheder. Grammatik, side 14-15 Disse to grammatikopgaver giver kursisterne mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med de to vigtigste grammatiske emner i Kapitel 1: ledsætningskonjunktionerne når og da samt inversion ved ledsætning før hovedsætning. Kapitel 2 Fokus Kapitel 2 præsenterer kursisterne for et ordforåd, der gør dem i stand til at fortælle kort om deres arbejde. Samtidig består kapitlets læseøvelse, Danskerne på arbejde, af en længere faktuel tekst, der fortæller om de generelle arbejdsforhold i Danmark; et emne, som kursisterne erfaringsmæssigt er meget optagede af. Hvad ny grammatik angår, er dette kapitel første gang, kursisterne møder de relative pronomener som og der som ledsætningskonjunktioner samt ledsætningskonjunktionerne at og selvom. Samtidig byder kapitlet på flere eksempler på centraladverbier i både hoved- og ledsætninger, hvorfor der også arbejdes mere systematisk med dette grammatiske emne senere i kapitlet. Univers F, side 16 I dette univers møder kursisterne for første gang det højfrekvente udtryk at kunne tænke sig, og man bør derfor kort kommentere det for kursisterne. (Det er også en meget god anledning til at øve reduktion i dansk udtale: at kunne tænke sig). Udtrykket optræder i øvrigt i flere af bogens øvrige kapitler. Infoboks om de relative pronomener der og som som ledsætningskonjunktion, side 17 I adskillige af kapitlets universer optræder de relative pronomener der og som som ledsætningskonjunktioner, og denne infoboks redegør derfor lidt nærmere for brugen af disse konjunktioner. Kursisterne får så mulighed for at arbejde mere systematisk med der og som senere i kapitlet (Grammatik 6A). Infoboks om udtalen af ledsætningskonjunktionen at, side 17 Denne infoboks skal primært minde kursisterne om, at vi meget tit helt udelader ledsætningskonjunktionen at både i tale og på skrift; af samme grund er ledsætningskonjunktionen at konsekvent sat i parentes, hver gang den optræder i et af bogens universer eller en af variationerne. Samtidig er det også gavnligt her at minde kursisterne om forskellen i udtalen af at som ledsætningskonjunktion og at foran infinitiv. (Man kan kontrastere de to forskellige at er med udgangspunkt i det tredje eksempel: Hun siger, at hun elsker at synge ). Infoboks om centraladverbiers placering i hoved- og ledsætninger, side 18 Kursisterne kender til centraladverbiets placering i hovedsætningen fra Sådan 1; i dette kapitel præsenteres de så for centraladverbiets placering i ledsætningen. Dette sker i Univers G og H, hvor de for første gang støder på den syntaktiske struktur subjekt-adverbial-verbal (S-A-V). I denne infoboks tydeliggøres forskellen mellem centraladverbiets placering i hhv. hoved- og ledsætninger ved en række kontrasterende eksempler. Kursisterne får så mulighed for at arbejde mere systematisk med centraladverbiets placering i ledsætningen senere i kapitlet (Grammatik 6B). Og som med alle andre væsentlige grammatiske emner, der introduceres i Sådan 2, møder de flere øvelser med centraladverbiets placering i hhv. hoved- og Sådan 2 Lærervejledning 15

ledsætninger i senere kapitler (og ydermere i diverse onlineopgaver på websitet til Sådan 2). Infoboks om tællelige og utællelige substantiver, side 19 Med en række eksempler hentet fra Variationer B gøres der her ganske kort opmærksom på, at vi bruger adjektivet mange sammen med tællelige substantiver og meget med de utællelige. Kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med mange / meget (og mere, mest, flere, flest ) i senere kapitler samt i diverse online opgaver på bogens website. Læseøvelse, Danskerne på arbejde, side 21 Dette er den første af de førnævnte seks længere faktuelle tekster i Sådan 2. Inden teksten og de efterfølgende arbejdsspørgsmål (4B. Pararbejde) gives for som hjemmearbejde, bør man kort gennemgå de fem infobokse, der optræder umiddelbart efter teksten, for på den måde at lette kursisternes læsearbejde derhjemme: I teksten møder kursisterne for første gang en række adjektiver i komparativ og superlativ, og disse adjektiver er derfor fremhævet i den første infoboks (der gives en mere systematisk introduktion til komparativ og superlativ i Kapitel 4). I teksten er der ydermere en række hyppige forkortelser og en enkelt procentangivelse (infoboks to og tre). Den fjerde infoboks fremhæver nogle særligt vigtige ord og udtryk, som læreren kort bør gennemgå med kursisterne, før de går hjem og læser teksten på egen hånd. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de i det efterfølgende mundtlige arbejde med arbejdsspørgsmålene skal tale dansk, og den femte og sidste infoboks giver dem derfor lidt relevant metasprog, som de kan få brug for. Denne sidste metalingvistiske infoboks optræder i øvrigt også sammen med de fem øvrige læseøvelser i bogen (Kapitel 4, 8, 9, 12 og 16). Lytteøvelse, José og Nicole, side 25 I denne korte lytteøvelse hører kursisterne to udlændinge fortælle om deres arbejde. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal de så arbejde sammen to og to og besvare de ni spørgsmål til dialogen. Der indgår stort set ikke nogen nye ord eller udtryk i dialogen, og derudover er de efterfølgende spørgsmål alle ret simple, så dette er en af de lettere lytteøvelser i bogen, som tager relativt kort tid at gennemgå i klassen. Klassearbejde, side 26 I denne opgave i mundtlig kommunikation skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe deres klassekammerater om deres arbejde ud fra en række simple spørgsmål. Da det ingelunde er givet, at alle kursister er i arbejde, er spørgsmålene formuleret i både nutid og datid, så kursisterne eventuelt kan fortælle om et tidligere arbejde, de har haft. Og skulle der sidde kursister i klassen, der aldrig har haft et arbejde, kan man i stedet opfordre dem til at bruge deres fantasi og blot finde på noget formålet med opgaven er, at de alle får øvet sig i at anvende ordforrådet i kapitlet, og så er det mindre væsentligt, om det er et faktisk eller et fiktivt arbejde. Grammatik, side 26-27 De to grammatikopgaver følger op på de to vigtigste nye grammatiske emner i Kapitel 2: de relative pronomener som og der som ledsætningskonjunktioner (7A) og centraladverbiets placering i ledsætningen (7B). For begge grammatiske emner gælder det, at kursisterne får mulighed for at arbejde med dem igen senere i Sådan 2. Kapitel 3 Fokus Dette kapitel er det eneste eksplicit metalingvistiske kapitel i Sådan 2. I universerne og variationerne præsenteres kursisterne for en række simple udtryk, som de med fordel kan gøre brug af, når de fx vil spørge ind til betydningen af ord og udtryk i dansk, herunder spørge ind til forskelle på og ligheder mellem diverse ord og udtryk. Indholdsmæssigt kan kapitlet altså ses som en udbygning af det metasprog, som kursisterne allerede har mødt i Sådan 1 (særligt i Kapitel 2 og 5). Samtidig er dette det første pausekapitel i Sådan 2 et kapitel, hvor der ikke introduceres ny Sådan 2 Lærervejledning 16

grammatik, og hvor kursisterne i stedet får mulighed for at konsolidere det allerede introducerede. Klassearbejde 4A, side 30 I denne øvelse har kursisterne til opgave at gennemspille de otte dialoger to og to. I dialogerne er der fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for gennem repetitionen at automatisere de simple, metalingvistiske sproghandlinger, der er i fokus i kapitlet. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre identiske med de dialogbaserede universer i kapitlet, så kursisterne bør ikke have alt for store vanskeligheder med øvelsen. Klassearbejde 4B, side 31 Her møder kursisterne en række sammenhængende tegninger, der illustrerer en typisk hverdag i Marias liv. Kursisterne skal nu arbejde sammen to og to og fortælle hinanden om Marias liv ud fra billederne. Idéen er, at kursisterne skiftes til at fortælle om de otte billeder i øvelsen (kursist A fortæller om billede 1, kursist B om billede 2, kursist A om billede 3, kursist B om billede 4 osv.). Hvis tiden tillader det, kan man vælge en fælles opsamling i plenum, hvor læreren og kursisterne i fællesskab kreerer en kort historie om Maria ud fra billederne. Som nævnt ovenfor er Kapitel 3 et rent pausekapitel, så tanken med denne mundtlige øvelse er udelukkende at give kursisterne mulighed for at arbejde med og derigennem konsolidere deres eksisterende ordforråd. Klassearbejde 4C, side 32 Efter at have snakket om Marias dag i øvelse 4B er det nu kursisternes egen tur i øvelse 4C: Her skal de arbejde sammen to og to og interviewe hinanden om deres hverdag ud fra de stillede spørgsmål. Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvikles som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde får mulighed for at fortælle om deres hverdag ad flere omgange. I kapitlets afsluttende øvelse, 7. Skriftligt hjemmearbejde, får kursisterne endvidere mulighed for at arbejde med deres ordforråd om hverdagsliv i skriftlig form. Klassearbejde 4D, side 32 Denne sidste klasseøvelse i Kapitel 3 er en grammatikøvelse, der fokuserer på ordstilling i hhv. hoved- og ledsætninger. Kursisterne arbejder sammen to og to, skriver eksemplerne færdige, og præsenterer deres eksempler i plenum. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at arbejde med de ledsætningstyper og -konjunktioner, som de har mødt hidtil (da, når, at, der, som, selvom, fordi). Samtidig er det en anledning til at minde dem om, at der ved en foranstillet ledsætning er inversion i hovedsætningen. Lytteøvelse, side 33-34 Man bør i introduktionen af denne lytteøvelse kort pointere over for kursisterne, at de fem korte dialoger i store træk er variationer over det ordforråd, de har mødt i kapitlets universer og variationer. Grammatik, side 35-36 I de to grammatikøvelser skal kursisterne (igen) arbejde med centraladverbiets placering i hhv. hovedsætninger (6A) og ledsætninger (6B). Som altid er det vigtigt, at man gennemgår de viste eksempler i grammatikøvelserne, når de introduceres og man kan også minde kursisterne om infoboksen om centraladverbiets placering i hoved- og ledsætninger i Kapitel 2, side 18. Kapitel 4 Fokus Kapitel 4 har et klart grammatisk sigte, nemlig at introducere adjektiver i komparativ og superlativ (kursisterne har allerede fået en grundig indføring i brugen af adjektiver i positiv i Sådan 1). Hvad ordforrådet angår, har kapitlet primært til hensigt at give kursisterne nogle relevante ord og udtryk om familien (således står de tre første universer i kapitlet i familiens tegn, og læseøvelsen handler mere bredt om familieformer i Danmark), men ellers er dette et kapitel, hvor der i universerne og variationerne ikke er ét gennemgående tema altså ud over den konsekvente fokus på adjektivernes gradbøjning. Gradbøjningen af adjektiverne er i øvrigt også det primære grammatiske emne i Kapitel 12. Sådan 2 Lærervejledning 17

Udtaleøvelse, side 40 I tillæg til udtalearbejdet har denne udtaleøvelse et klart grammatisk formål, nemlig at præsentere kursisterne for adjektivernes gradbøjning. Alle adjektiver i oversigten er hentet fra Kapitel 4 og er her arrangeret efter bøjningsmønster: Den første (og største) gruppe i oversigten er adjektiver, der gradbøjes regelmæssigt. Den anden, mindre gruppe er adjektiver, der gradbøjes uregelmæssigt, den tredje gruppe er de adjektiver, der gradbøjes med mere og mest, og den fjerde gruppe er en særlig gruppe uregelmæssige adjektiver mange, meget, få, lidt der alle er højfrekvente i dansk, men som mange kursister ofte blander sammen, særligt komparativformerne mere og flere. (Bemærk i øvrigt, at vi har valgt at gradbøje adjektiverne selvstændig og almindelig med mere og mest og altså udeladt de alternative bøjningsformer med endelser (selvstændigere, selvstændigst + almindeligere, almindeligst), da gradbøjningen med mere og mest efter vores bedste overbevisning er langt hyppigere anvendt). Læseøvelse, Danskernes familieformer, side 41-42 I denne anden, længere faktuelle tekst i Sådan 2 fortælles der kort om gængse familieformer i Danmark i dag. Naturligt nok synes mange kursister, at dette er et interessant emne, og de vil derfor gerne diskutere mange af oplysningerne i teksten. Vi vil dog igen anbefale, at man så vidt muligt holder sig til at snakke om teksten ud fra de efterfølgende arbejdsspørgsmål, da kursisterne simpelthen ikke har det fornødne sprog til at kunne diskutere teksten mere indgående. De får dog rig mulighed for at anvende nogle af de ord og udtryk, de møder i teksten, senere i kapitlet (Klassearbejde 5B + 7. Skriftligt hjemmearbejde). Som med de øvrige læseøvelser i bogen er der mange nye ord og udtryk i teksten, og derfor skal det igen understreges, at man hjælper kursisterne rigtig godt på vej med deres arbejde med teksten derhjemme, hvis man kort gennemgår de to infobokse, Forkortelser og Vigtige ord og udtryk, når man introducerer læseøvelsen. Lytteøvelse, Ronnie og Vivienne, side 43 I denne lytteøvelse hører kursisterne to udlændinge fortælle ganske kort om deres familie. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal de så arbejde sammen to og to og besvare de otte spørgsmål til dialogen. Der indgår stort set ikke nogen nye ord eller udtryk i dialogen, og derudover er de efterfølgende spørgsmål alle ret simple, så dette er en af de lettere lytteøvelser i bogen, som tager relativt kort tid at gennemgå i klassen. Klassearbejde 6A, side 44 I kapitlets læseøvelse, Familieformer i Danmark, er der en hel del eksempler på sætningskløvning af typen Der er, der, og i denne klasseøvelse får kursisterne så mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med dette grammatiske emne. Kursisterne skal i øvrigt arbejde med sætningskløvning med der igen i Kapitel 9 (Klassearbejde 6B, side 91), og derudover er der adskillige onlineopgaver omhandlende sætningskløvning på bogens website. Klassearbejde 6B, side 45 I denne mundtlige øvelse skal kursisterne snakke sammen to og to og fortælle om de typiske familieformer i deres hjemland. Som nævnt ovenfor giver dette kursisterne mulighed for at trække på det ordforråd, de har mødt i kapitlets læseøvelse, og de hjælpes så på vej af en række stikord, som de kan holde sig til undervejs i samtalen. De kan også støtte sig til den infoboks om sammenligninger, som optræder umiddelbart efter øvelsen: Mange kursister vil gerne sammenligne familieforhold i hhv. Danmark og deres hjemland, og denne infoboks giver så en lidt mere overskuelig oversigt over nogle af de sammenligningsstrukturer, de har mødt hidtil. Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvikles som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde får mulighed for at fortælle om de typiske familieformer i deres hjemland ad flere omgange. Klassearbejde 6C, side 45 Her bevæger vi os fra det brede perspektiv til den nære familie: Nu skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe deres klassekammerater om deres egen familie/ familieforhold. Samtidig er det en kærkommen lejlighed til at få arbejdet med komparativ og superlativ i en lidt friere mundtlig form. Sådan 2 Lærervejledning 18

Grammatik, side 46-47 I dette kapitel er der hele tre grammatikøvelser, og disse omhandler adjektiver i hhv. positiv (7A), komparativ (7B) og superlativ (7C). De præcis samme øvelsestyper går igen i grammatikken i Kapitel 12 og i diverse onlineopgaver på bogens website. Kapitel 5 Fokus Dette kapitel præsenterer kursisterne for et ordforåd, der gør dem i stand til at tale om film og filmvaner et emne, som kursisterne erfaringsmæssigt er begejstrede for, og som de derfor alle kan sige et eller andet om. Samtidig har kapitlet et helt overordnet grammatisk sigte, nemlig at introducere verberne synes og tro. Kursisterne er glade for endelig at kunne bruge synes og tro, og verberne optræder da også i adskillige af de efterfølgende kapitler, ligesom kursisterne vil møde indtil flere grammatikøvelser om emnet, både i dette kapitel, i senere kapitler samt i diverse onlineopgaver på bogens website. Infoboks om gradbøjningen af adverbiet godt, side 48 Denne infoboks skal henlede opmærksomheden på adverbiet godt, der er et af de relativt få adverbier, der kan gradbøjes ligesom adjektiver (andre eksempler er adverbierne tit og ofte). Infoboks om begge (to) og begge dele, side 49 Denne infoboks forklarer forskellen på begge to og begge dele. Kursisterne har allerede haft lejlighed til at arbejde mere systematisk med begge (to) i Sådan 1 (Grammatik 5B i Kapitel 10), og nu får de så forklaret brugen af begge dele, der optræder første gang i Univers E. kontraintuitivt, så det er vigtigt at bruge god tid på at forklare dette grundigt. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde lidt mere systematisk med synes og tro samt fremrykning af adverbial ved synes og tro i kapitlets grammatikøvelser. Infoboks om inversion ved efterstillet synes og tror, side 50 Der er altid inversion i hovedsætningen, når denne begynder med et objekt. I begge eksempler i infoboksen fungerer den første sætning som objekt i hovedsætningen, og derfor er der efterfølgende inversion: Filmen er ikke så god, synes jeg. Objekt V S Hun kan ikke lide fisk, tror jeg. Objekt V S Inversion ved efterstillet synes og tro er dog stadig en ganske speciel syntaktisk konstruktion: Selvom de første sætninger i eksemplerne ovenfor fungerer som led i hovedsætningen (objekt) og dermed er ledsætninger, har de alligevel hovedsætningssyntaks (centraladverbiet er placeret efter subjekt + verbal). Klassearbejde 4A og 4B, side 52 I øvelse 4A skal kursisterne arbejde sammen to og to og skrive de viste eksempler med synes og tror færdige. Mens kursisterne sidder og arbejder med opgaven, går læreren rundt til de forskellige kursistpar og retter eventuelle grammatiske fejl. Opgave 4B er en efterfølgende interviewrunde, hvor kursisterne får mulighed for at øve sig i brugen af synes og tro: Kursisterne går rundt i klassen og stiller deres fire spørgsmål med synes og tror til deres klassekammerater og besvarer samtidig klassekammeraternes egne spørgsmål med synes og tror. Infoboks om synes og tror + fremrykning af adverbialet, side 50 Formålet med denne infoboks er at gøre kursisterne opmærksomme på, at synes og tro tiltrækker centraladverbier, således at centraladverbier i ledsætningen normalt rykkes frem til hovedsætningen. Dette kan for mange kursister umiddelbart virke en smule Klassearbejde 4C, side 52 I denne øvelse skal kursisterne snakke om deres filmvaner to og to ud fra en række simple spørgsmål, der trækker på det ordforråd, de har mødt i kapitlets universer og variationer. Øvelsen giver igen kursisterne mulighed for at øve sig i brugen af synes og tro, denne gang i en lidt friere mundtlig form. Sådan 2 Lærervejledning 19

Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvikles som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde får mulighed for at fortælle om deres filmvaner ad flere omgange. Grammatik 6A og 6B, side 55-56 Her skal kursisterne arbejde mere systematisk med synes og tro. Igen er det vigtigt at gennemgå eksemplerne i begge øvelser, inden kursisterne arbejder med øvelserne på egen hånd. Dette er særligt vigtigt i øvelse 6B, der involverer fremrykning af centraladverbialet, da mange kursister kan have svært ved at vænne sig til denne særlige syntaktiske manøvre i dansk. bestemt form tager bestemt endelse (fx en vinbar vinbaren ). Den opmærksomme kursist vil derfor undre sig over, hvorfor der i Univers C og D bruges foranstillet bestemt artikel i stedet for bestemt endelse i de indledende spørgsmål ( Kender du den vinbar, der hedder Malbeck? og Kender du den tøjbutik, der hedder Karl Smart? ), så det er en god idé at forklare dette, når man introducerer Univers C og D: Vi bruger foranstillet bestemt artikel, når den efterfølgende relativsætning er nødvendig for at kunne identificere det, vi taler om. I Univers C kan vi således sige, at der blandt vinbarer her refereres specifikt til den, der hedder Malbeck og ikke til den, der hedder Volmers Vinstue eller alle mulige andre vinbarer. Kapitel 6 Fokus Formålet med dette kapitel er at introducere verberne vide og kende: to verber, som kursisterne har mødt før i forskellige sammenhænge ( vide har de mødt adskillige gange i Sådan 1, kende møder de første gang i Kapitel 2 i denne bog (Univers E, side 16). Præcis som med synes og tro i Kapitel 5 er det vores erfaring, at kursisterne er meget glade for endelig at kunne bruge vide og kende, og verberne optræder da også i adskillige af de efterfølgende kapitler, ligesom kursisterne vil møde indtil flere grammatikøvelser om emnet, både i dette kapitel, i senere kapitler samt i diverse onlineopgaver på bogens website. Infoboks om at være sikker på noget, side 57 Denne infoboks viser brugen af det højfrekvente udtryk at være sikker på. Mange kursister glemmer præpositionen på, når de ønsker at anvende dette udtryk, og derfor understreges det her, at præpositionen på er obligatorisk, når objektet det, man (ikke) er sikker på ekspliciteres, hvorimod på udelades, når objektet er underforstået (som i tredje og sidste eksempel). Infoboks om bestemt artikel foran substantiver sammen med en identificerende relativsætning, side 57 I Sådan 1 har kursisterne lært, at substantiver i Infoboks om inversion i spørgende hovedsætninger vs. ligefrem ordstilling i ledsætninger, side 58 Med denne korte infoboks bliver kursisterne mindet om, at der som hovedregel ikke er inversion i ledsætninger. Kursisterne får så mulighed for at arbejde mere systematisk med ledsætningssyntaks senere i kapitlet (Grammatik 6A). I uformelt talesprog optræder der sommetider inversion i ledsætninger, der indledes med fordi og at og et efterfølgende adverbial (fx: Hun siger, at på fredag skal hun til Stockholm og besøge sin veninde ), og der er også inversion i betingende ledsætninger, hvor ledsætningskonjunktionen er udeladt (fx: Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå ). Efter vores mening bør man dog vente med at fortælle kursisterne om disse undtagelser fra ordstillingsreglerne til de højere moduler; på dette tidspunkt i deres danskuddannelsesforløb er det rent pædagogisk ikke hensigtsmæssigt at komplicere ledsætningssyntaksen yderligere. Infoboks om verberne vide og kende, side 59 I denne infoboks forklares brugen af verberne vide og kende, sådan som de optræder i Sådan 2. De to verber har mange andre anvendelsesmuligheder end de nævnte (fx at kende til, at lære at kende og vide med et abstrakt/ uspecificeret objekt som i at vide lidt/ noget/ meget om fodbold ), men vi ønsker ikke at forvirre kursisterne unødigt på dette tidspunkt i deres danskuddannelsesforløb. Sådan 2 Lærervejledning 20