Hvordan får vi flere ud på arbejdsmarkedet? Et overblik DI s erhvervstræf 2016. D. 18. april Carsten Koch, Beskæftigelsesrådet og Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats
På den lange bane Kvantitative midler: - Tilbagetrækningsalderen yderligere op - Afkort faktisk uddannelsestid i de længerevarende uddannelser - Sænk topskatten/øg topskattegrænsen - Øg importen af udenlandsk arbejdskraft
På den lange bane Match af udbud og efterspørgsel Uddannelsespolitik og strukturpolitik LVU: Store mis-match i fremtiden: Mangel på kandidater med naturvidenskab og sundhed og Overprod. af humanister, kunstneriske og en række samfundsfag
På den lange bane Match af udbud og efterspørgsel Uddannelsespolitik og strukturpolitik Ungdomsuddannelserne: Store mis-match i fremtiden: Mangel på erhvervsfagligt uddannede og For stort optag på STX
Tiltag på den lange bane: Dimensionering på LVU og ændre retskravet SU mere studietidsforkortende Mærkbare adgangskrav til gymnasiet Gør de erhvervsfaglige uddannelser mere lækre Orienter professionsbatcheloruddannelserne mere mod det private Tiltræk flere højtuddannede/studerende fra udlandet
På den korte bane: Produktionsbegrænsinger pga. mangel på arbejdskraft. Anm.: For industri offentliggøres kun kvartalsdata. For service offentliggøres data først fra maj 20111 Kilde: Danmarks Statistik
På den korte bane Hvad siger den seneste rekrutteringssurvey? At der er ikke kun er konstateret mangel på højt specialiseret arbejdskraft, men også På visse service fag som rengøring, hotel og restauration mm. Fag som ikke anses for særligt attraktive
Hvad kan vi gøre? Vær realistisk: Beskæftigelsessystemet (jobcentrene, RAR ene, A- kasserne mm.) kan ikke - og er ikke sat i verden for at - skabe jobs. Det er virksomhederne, der skaber jobs! Jobcentrene formidler jobs, bidrager til bedre match og bidrager til at uddanne og opkvalificere. Og det er en særdeles vigtig opgave især i flaskehalssituationer
Hvad er beskæftigelsessystemets opgaver i relation til flaskehalsindsatsen? Analysere og informere om rekrutteringssituationen halvårligt og løbende. Opsøge og servicere virksomhederne Hjælpe med CV og samtaler m. ledige Overvåge rådighedsforpligtelserne Etablere uddannelsesforløb for de ledige Stille Jobnet.dk til rådighed for arb.giverne Kun 11 pct. af virksomhederne kontakter JC i forb. m. rekruttering mens 29 pct. kontakter i forb. m. løntilskud, praktik og jobrotation og 9 pct. kontakter i forb. m. langtidssyge
Specielt om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft uden for EU Forskellige ordninger: - Greencard-ordningen gør det muligt for højt kvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at søge job samt efterfølgende at arbejde her. - Positivlisten er en liste over de erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Personer, som er tilbudt et job inden for et af disse erhverv, og som har den fornødne uddannelse, har særligt let adgang til det danske arbejdsmarked. - Beløbsordningen betyder, at personer, som er tilbudt et job med en løn over et vist beløb, har særligt let til det danske arbejdsmarked - Fast-track ordningen. Opholdstilladelse efter fast-track ordningen forudsætter, at den virksomhed, hvor den pågældende udlænding ansættes, er certificeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ordningen betyder, at virksomheder, som er certificerede, får mulighed for hurtig jobstart for visse typer af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Udenlandske statsborgere med lønindkomst som andel af samlede lønmodtagerbeskæftigelse (fuldtidspersoner) fordelt på branche, oktober 2010 oktober 2015 (16 år+) Anm.: Kategorien udenlandske statsborgere omfatter udenlandske statsborgere med et opholdsgrundlag til erhverv og studie (siden 2004) og alle (grænse-)pendlere, der i perioden har haft en lønindkomst. Herudover omfatter kategorien alene de udenlandske statsborgere med en lønindkomst, der er kommet hertil efter 23. september 1991 og som var fyldt 18 år ved udstedelsen af CPR-nummeret, dvs. såfremt de er kommet til landet i en erhvervsaktiv alder. Opgørelsen er ekskl. RUT. Kilde.: Jobindsats.dk og særkørsel fra STAR
Hvad går den nye virksomhedsrettede indsats ud på? Omlægning af statslig refusion væk fra øvrig vejledning og opkvalificering til virksomhedsrettede indsatser Forberedende virksomhedsforløb Fleksibel løntilskudsordning i private virksomheder Let og ubureaukratisk indgang for virksomhederne Ekstra indsats til de mest udsatte borgere Motivation til virksomhedspraktik og nytteindsats Et mere retvisende rimelighedskrav Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats Forskelsbehandlingsloven: øget information
Hvordan mobiliseres dem i udkanten af arbejdsmarkedet? Omlægning af statsrefusion fra øvrig vejledning og opkvalificering (læs oftest nyttesløse projekter) til virksomhedsrettet indsats Supplerende virksomhedsrettede/virksomhedsforberedende forløb Mere fleksible løntilskudsmodeller Let og ubureakratisk indgang for virksomhederne Kompetenceløft og ny rekrutteringsstrategi i jobcentrene Stramning af rådighedskravene
Specielt om flygtningeindsatsen - en betydelig udfordring. Integrationsindsats 2.0 Intensiveret virksomhedsrettet indsats ( Har været brugt langt mindre overfor indvandrere, migranter, flygtninge og familiesammenførte end over for etniske danskere) En kortere og mere koncentreret integrationsperiode Rehabiliteringsteamet skal træde ind ved afslutningen af integrationsperioden Resultattilskud for beskæftigelse og uddannelse skal udvides Tidlig og grundig kompetenceafklaring Danskuddannelse skal ske på arbejdspladsen evt. integreret med virksomhedskonsulentindsatsen Mentorstøtte Aktivitetsparate skal have en koordinerende sagsbehandler Opkvalificering af medarbejderne
Specielt om flygtningeindsatsen Integrationsindsats 3.0 IGU. Maks 2 år m. 20 ugers udd. og startløn på ca. 47 kr./t og/eller varianter heraf. En særlig indslusningsløn for indvandrerkvinder fremmer integration. Endnu kortere integrationsperiode måske slet ingen, men i arbejde med det samme for engelsksprogede Dansk sprogtilegnelse på jobbet Er tosprogsundervisning ikke old school?
Hvordan ny teknologi og digitalisering bidrager til at mindske behovet for arbejdskraft v. André Rogaczewski, Netcompany A/S Copyright 2016 Netcompany. Alle rettigheder forbeholdes. Elektronisk, mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse, oversættelse eller kopiering af dette dokument eller dele deraf er, uanset formål, ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra Netcompany
Digital udvikling tager nye kvantespring som vil ændre behovet for arbejdskraft dramatisk Big Data Alle tænkelige typer af data og information vil være tilgængeligt og kunne bruges operationelt IoT internet of things Alt vil komme på nettet og blive forbundet med alt Algoritmer / robotter Komplekse algoritmer vil løbende bliver optimeret og kunne erstatte meget mere af menneskelig dømmekraft og subjektivitet end vi forestiller os Cognitiv forståelse vil være muligt at digitalisere Computere vil selv forstå komplekse sammenhænge og foreslå regler 2016 Netcompany Side 17
Ca. 45% af de jobfunktioner vi kender i dag er forsvundet om 10 år. Eksempler: Tolke/korrespondenter Rådgivning ift standardiserede services og ydelser f.eks. bankrådgivere, sagsbehandlere etc Sælgere af standardiserede produkter/services som kan sammenlignes Revision af mindre virksomheder Chauffører Sekretær / personlige assistenter Klassisk produktionsarbejdskraft Diagnosticering af mange ting 2016 Netcompany Side 18
Klassiske virksomheder som producerer eller forædler produkter har allerede digitaliseret meget i produktionen og i finans men vil nu også digitalisere på alle andre områder Digitale kanaler til alt kundekontakt Digitale ægteskaber med samarbejdspartnere og underleverandører Digitale komplette økosystemer som planlægger, optimerer alt fra produktion, lager, forsendelse, salg og servicering 2016 Netcompany Side 19
Digitaliseringen vil ændre forvaltningsvirksomheder markant Klassisk administration og sagsbehandling vil blive 100% automatiseret Talegenkendelse og cognitiv forståelse vil ofte kunne tilbyde mere præcis, korrekt og effektiv rådgivning 2016 Netcompany Side 20
Det er mange middelkomplekse jobfunktioner som forsvinder vi skal enten opkvalificere os eller nedkvalificere os for at få job! Ingeniører, økonomer, læger, advokater, og generelt fagligt dygtige mennesker som sidder i produktionen tæt på algoritmerne og de digitale økosystemer Servicefag hvor menneskelig kontakt er meget vigtig 2016 Netcompany Side 21
Hvad er det for nogle kompetencer vi i stedet får brug for? Systematisk analyse / kortlægning / regelopbygning Medmenneskelige kompetencer Dyb relevant faglighed 2016 Netcompany Side 22
André Rogaczewski, Netcompany A/S ar@netcompany.dk Copyright 2016 Netcompany. Alle rettigheder forbeholdes. Elektronisk, mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse, oversættelse eller kopiering af dette dokument eller dele deraf er, uanset formål, ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra Netcompany 2016 Netcompany Side 23