Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 18. februar 2011 1. Resume Børn og Unge har en vision om at skabe fremtidens skole som kernen i et sammenhængende børne- og ungemiljø i midtbyen. I fremtidens skole får eleverne både fælles oplevelser og individuelle udfordringer, og der er rum og rammer til såvel formidling som fordybelse, til såvel fysisk aktivitet som eksperimenter og til glidende overgange mellem forskellige udviklingstrin. Fremtidens skole udfordrer nutidens organisering af skoledagen, og derfor kræver fremtidens skole nye fysiske rammer. Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Planlægning Grøndalsvej 2 8260 Viby J Fremtidens skole åbner sig mod sine omgivelser både ved at være tilgængelig de fleste af døgnets 24 timer og ved i sin opbygning at signalere åbenhed og imødekommenhed overfor nærmiljøet på Skt. Annagade. Børn og Unge indstiller at bygge en ny folkeskole for N.J. Fjordsgades skoledistrikt til 850 elever. I tilknytning til skolen etableres Frederiksbjerg Fritidsklub og dagtilbudsafdelinger. Indstillingen er udarbejdet i forlængelse af Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen og med inddragelse af medarbejdere og borgere. Indstillingen er desuden udarbejdet som udmøntning af den politiske aftale, der blev indgået den 15. december 2010 af partier, der repræsenterer et flertal i byrådet. Forligspartierne ser alene mulighed for at realisere visionen om en ny og moderne folkeskole med et nyt skolebyggeri på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Sagsnummer M5/2011/00012-086 Sagsbehandler Kirsten Brusgård Telefon 8940 2000 Direkte telefon 4012 4424 E-post plan@mbu.aarhus.dk E-post direkte kibru@aarhus.dk Skolen skal erstatte N.J. Fjordsgades Skole. Den nuværende skolebygning er arealmæssigt for lille til at rumme skolens elever, og desuden er der et stort behov for brandsikring og modernisering. Endelig er det svært at ændre ved bygningens grundlæggende struktur. Den kan således teknisk, men ikke i nødvendigt omfang pædagogisk moderniseres. Derfor er der behov for nyt byggeri.
Skolemarken bevares med det nuværende tilbuds indhold som en del af børne- og ungemiljøet. Skolen skal også rumme Frederiksbjerg Fritidsklub, der i dag har til huse på Skt. Annagades Skole. Fritidsklubben vil ligesom de øvrige brugere af Skt. Annagades Skole blive genhuset på baggrund af dialog med brugerne om ønsker og behov, mens den nye skole bliver bygget. Herefter vil fritidsklubben flytte ind i den nye skole. De øvrige brugere vil få tilbud om at flytte ind i skolebygningen på N.J. Fjordsgade, der overgår til forenings- og fritidshus. Mange af de eksisterende foreningsaktiviteter fra Skt. Annagades Skole vil flytte til det nye forenings- og fritidshus, hvor der også vil blive plads til nye aktiviteter. Den nuværende N.J. Fjordsgades Skole rummer gode muligheder for at blive et fremtidigt center for forenings- og fritidslivet, der kan være til gavn for hele byen og ikke blot Frederiksbjergområdet. Forenings- og fritidsbrugerne vil samtidig få glæde og gavn af de nye faciliteter på den nye skole, idet der vil være et samspil mellem de to enheder om at sikre borgernes muligheder for at gøre brug af de samlede lokale ressourcer. Hele miljøet omkring den nye skole og forenings- og fritidshuset rummer et stort potentiale som mødested for borgerne. I forbindelse med den videre proces vil det blive vurderet, hvordan Børn og Unge-byrådets forslag om et multihus, der kan rumme organiserede aktiviteter, plads til spontane initiativer samt rum og rammer til blot at hænge ud, kan realiseres helt eller delvist som en del af det samlede miljø omkring Skt. Annagade og N.J. Fjordsgade. Der skal desuden være en børnehave i børne- og ungemiljøet på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Børnehaven skal erstatte dagtilbudsafdelingen Marselis Boulevard 50, der bor sammen med SFO-afdelingen Marselis Boulevard 52. SFOafdelingen flytter til den nye skole. Det indstilles, at børnehaven også flytter og etableres i tilknytning til skolen. Børnehaven i tilknytning til skolen vil understøtte og videreudvikle det igangværende arbejde med overgangen fra dagtilbud til skole. Grunden kan rumme både skolebyggeri og børnehave og samtidig have friareal til udearealer. Side 2 af 28
Endelig bliver dagtilbudsafdelingerne i Ole Rømersgade en del af miljøet med deres placering på nabogrunden. De midlertidige pavilloner på Ole Rømersgade 36A erstattes af nybyggeri i tilknytning til dagtilbudsafdelingen Ole Rømersgade 36. Børn og Unge indstiller til beslutning at etablere et sammenhængende børne- og ungemiljø på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Kernen i miljøet er en ny skole til 850 elever. Det samlede budget er 305,6 millioner kroner, hvoraf skolebyggeriet udgør 274 millioner kroner. Her indstilles projekteringsbevilling på 6,33 millioner kroner til en ny midtbyskole og dagtilbudsafdeling til erstatning for Marselis Boulevard 50. Desuden indstilles samlet anlægsbevilling inklusiv projektering på 10,8 millioner kroner til en dagtilbudsafdeling til erstatning for Ole Rømersgade 36A. 2. Beslutningspunkter At 1) der træffes beslutning om at etablere et sammenhængende børne- og ungemiljø på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Miljøet skal rumme en ny folkeskole for N.J. Fjordsgades skoledistrikt til 850 elever, Frederiksbjerg Fritidsklub og dagtilbudsafdelinger. At 2) der træffes beslutning om at Skolemarken bevares med det nuværende tilbuds indhold som en del af børne- og ungemiljøet. Som en del af byggeriet indtænkes nye indendørsfaciliteter til Skolemarken. At 3) der træffes principiel beslutning om, at N.J. Fjordsgades Skole efterfølgende benyttes til forenings- og fritidshus. I den mellemliggende periode sikres de nuværende brugere af Skt. Annagades Skole alternative lokaler efter dialog om ønsker og behov. At 4) der træffes beslutning om at flytte børnehaven Marselis Boulevard 50 til børne- og ungemiljøet, og efterfølgende sælge bygningen Marselis Boulevard 50/52. Det er tidligere besluttet at flytte SFO-afdelingen Marselis Boulevard 52 til den nye skole. At 5) der gives projekteringsbevilling på 6,33 millioner kroner. For det første 6 millioner kroner til udarbejdelse af byggeprogram, valg af bygherrerådgiver, gennemførsel af projektkonkurrence, projektering, Side 3 af 28
byggetilladelse og byggesagsbehandling til en ny midtbyskole inklusiv Frederiksbjerg Fritidsklub. For det andet 0,33 millioner kroner til byggeherrerådgivning til udarbejdelse af konkurrencegrundlag og konkurrenceomkostninger i forbindelse med etablering af dagtilbudsafdeling til erstatning for Marselis Boulevard 50. At 6) projekteringsbevillingerne finansieres ved frigivelse af 6,33 millioner kroner af rådighedsbeløbet afsat til RULL, heraf frigives 3,0 millioner kroner i 2011 og 3,33 millioner kroner i 2012. At 7) der gives anlægsbevilling inklusiv projektering på 10,8 millioner kroner til udvidelse af dagtilbudsafdelingen Ole Rømersgade 36A med en ekstra børnegruppe og sammenbygning med afdelingen Ole Rømersgade 36. Anlægsbevillingen finansieres ved frigivelse af 2,7 millioner kroner gennem frigivelse af anlægsreserven til udbygning af dagtilbudskapaciteten og ved frigivelse af 8,1 millioner kroner af rådighedsbeløbet afsat til RULL. 3. Baggrund Alle partier i Byrådet indgik den 28. maj 2009 aftale om at opføre en ny midtbyskole. I aftalen tilslutter partierne sig at placere den nye midtbyskole på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Aftalen blev sendt i høring som en del af Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen, der var i høring i perioden 29.maj - 9. oktober 2009. Efter høringsprocessen blev indstillingen revideret og herefter fremsendt til Byrådet. Indstillingen indeholdt forslag om at opføre en ny skole til erstatning for N.J. Fjordsgades og Læssøesgades Skoler på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades skole ligger i dag. I høringssvarene og den efterfølgende politiske behandling med bl.a. foretræder for Børn- og Ungeudvalget blev der givet udtryk for bekymring i forhold til: Konsekvenser for Skolemarken og skatermiljøet ved Skt. Annagades Skole. Elevtallet på en ny fælles skole for de to nuværende distrikter. Forsinkelser af processen på grund af tidsforbruget med en idékonkurrence. Fjernelse af bevaringsværdige bygninger ved nybygning i stedet for ombygning. Side 4 af 28
Konsekvenserne for fritidsbrugerne, der i dag har til huse på Skt. Annagades Skole. Tabet af det unikke læringsmiljø på Læssøesgades Skole i sammenhæng med Langenæs ved flytning. Byrådet tilsluttede sig ved dets behandling af indstillingen den 28. april 2010 Børn- og Ungeudvalgets erklæring, hvori det bl.a. hedder: Udvalget ønsker fortsat, at der opføres en ny midtbyskole med udgangspunkt i aftalen fra maj 2009. En ny midtbyskole vil blive centrum i et attraktivt børne- og ungemiljø i midtbyen med en indretning efter de nyeste principper for børnebyggeri og pædagogisk visionære læringsmiljøer. Udvalget er meget opmærksomt på, at den nye midtbyskole indpasses hensigtsmæssigt i det omgivende miljø. Der skal fastlægges nogle principper for skolens placering og afgrænsning i forhold til de rekreative arealer, der skal være til rådighed for områdets børn og voksne. Byrådet besluttede desuden den 28. april 2010: At Børn og Unge udskriver en idékonkurrence, der som minimum skal belyse 1. principperne for de grønne omgivelser for børn og voksne omkring en ny midtbyskole. 2. hvordan man kan skabe et attraktivt fritidsmiljø i området samtidig med, at der etableres en ny midtbyskole. 3. hvordan børn og unge-byrådets forslag om et multihus eventuelt kan indtænkes i de omlægninger, der er på vej på N.J. Fjordsgade og Skt. Annagade. Samtidig besluttede Byrådet, at en alternativ løsning i forhold til Læssøesgades skole skulle belyses. Det sker i en selvstændig indstilling, der er til politisk behandling sideløbende med denne indstilling. I den indstilling belyses de samlede økonomiske konsekvenser ved den alternative løsning også. Idékonkurrencen blev gennemført i perioden 6. august-1. oktober 2010. Der kom 30 forslag i konkurrencen, og de blev vurderet af fagpersoner indenfor pædagogik, arkitektur, byplanlægning og fritidsliv og af repræsentanter fra 6. klasserne på N.J. Fjordsgades Skole. På baggrund heraf udpegede Børn- og Ungeudvalget de tre bedste idéer. De blev offentliggjort den 15. oktober. Se bilag 3. Den 15. december 2010 indgik et flertal af Byrådets partier en aftale om en ny folkeskole i Århus Midtby. Se bilag 4. Side 5 af 28
Af aftalen fremgår, at skolen skal være: en ny og moderne folkeskole med fremtidssikrede pædagogiske og teknologiske løsninger et byggeri med et lavt energiforbrug, godt indeklima og minimal CO2-belastning åben og invitere det omgivende samfund indenfor til gavn for læringen og for områdets beboere og brugere. Forligspartierne ser alene mulighed for at realisere det gennem nybyggeri på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghgades Skole ligger i dag. Af aftalen fremgår desuden, at i den videre proces er det afgørende at Skolemarken bevares, så området fortsat kan være et grønt åndehul og mødested at der bliver et godt samspil mellem den nye skole og de fremtidige aktiviteter på N.J. Fjordsgades Skole for forenings- og fritidslivet. Det er målet, at den synergieffekt, som samspillet skaber, støtter Århus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 at borgere og brugere inddrages og får medindflydelse på den videre udvikling af de to projekter og samspillet mellem dem at det i forbindelse med den kommende konkurrence om udformning og placering af en ny skole på Skt. Annagade vurderes, hvorvidt samspillet mellem aktiviteterne i området kan indarbejdes som en særskilt del af konkurrencen. Bygningsmæssige forhold N.J. Fjordsgades Skole har i en årrække haft kapacitetsproblemer, som kun har været løst midlertidigt med lån af lokaler udenfor skolens matrikel. Hertil kommer et brandsikringsbehov på skolen. Desuden har skolen en SFO-afdeling, der har til huse udenfor skolen på Marselis Boulevard 52. Frederiksbjerg Fritidsklub ligger nær skolen, da de har til huse på Skt. Annagades Skole i lokaler med behov for modernisering. Der er således behov for investering i såvel skole som fritidsklub. Nybyggeri vil give fleksibilitet og robusthed overfor den fremtidige pædagogiske udvikling i langt højere grad end modernisering af eksisterende bygninger. Side 6 af 28
Partier, der repræsenterer et flertal af byrådets medlemmer, indgik den 15. december 2010 aftale om at placere en ny skole på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. SFO-afdelingen på Marselis Boulevard 52 og Frederiksbjerg Fritidsklub bliver begge en del af det nye byggeri. Ved behandlingen af Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen den 28. april 2010 besluttede Byrådet principielt: At erstatte dagtilbudsafdelingen i de midlertidige pavilloner Ole Rømersgade 36A med nybyggeri på Ole Rømersgade. At flytte SFO-afdelingen på Marselis Boulevard 52 til den nye midtbyskole. Ved byrådsbehandlingen den 28. april 2010 blev forslaget om at etablere Frederiksbjerg Fritidsklub på den nye midtbyskole tilbagesendt til Magistraten sammen med forslaget om at etablere et sammenhængende børne- og ungemiljø ved Skt. Annagade med en ny folkeskole. Med denne indstilling genfremsættes det element af forslaget: at Frederiksbjerg Fritidsklub etableres på den nye midtbyskole ( At 10 fra Principindstilling om rum til og læring i midtbyen. Dagtilbudsafdelingen Ole Rømersgade 36A (Adamgrunden) er placeret i midlertidige pavillon-bygninger. Det er i indstillingen foreslået, at nybyggeriet til erstatning for dagtilbudsafdelingen Ole Rømersgade 36A skal rumme fire grupper for de ½-2 årige, hvilket er en udvidelse med en gruppe i forhold til i dag. Marselis Boulevard 50/52 rummer en SFO-afdeling og en børnehave. I den tidligere indstilling er det foreslået, at dagtilbudsafdelingen Marselis Boulevard 50 kan ændres til en integreret institution ved at inddrage lokalerne Marselis Boulevard 52, når SFO en flytter. Alternativt er det foreslået, at bygningen Marselis Boulevard 50/52 kan sælges. I denne indstilling foreslås, at bygningen sælges, og børnehaven flytter til børne- og ungemiljøet i tilknytning til den nye skole for at skabe et sammenhængende børne- og ungemiljø. Børnehaven i tilknytning til skolen vil understøtte og videreudvikle det igangværende arbejde med overgangen fra dagtilbud til skole. Grunden kan rumme både skolebyggeri og børnehave og samtidig have friareal til udearealer. Side 7 af 28
4. Den forventede effekt Afsættet til RULL-processen er Tænketanken, Børn- og ungepolitikken og de overordnede effektmål for Børn og Unge. De planlagte ydelser, der er beskrevet under punkt 6, vil således bidrage til at implementere disse. RULL-visionen i midtbyen er Bæredygtige børne- og ungdomsliv i byens puls med kerneordene: mangfoldighed, dannelse og læring. Se bilag 5. Ledelse og medarbejdere på N.J. Fjordsgades Skole har omsat det til en vision for fremtidens skole: Bæredygtige børne- og ungdomsmiljøer i fremtidens skole. I fremtidens skole står det solide fællesskab centralt. Et fællesskab, hvor der både er plads til individuelle hensyn, udfordringer og forventninger, og hvor fælles oplevelser, læringssituationer og venskaber udtrykker mangfoldigheden i fællesskabet. Gennem vekslen mellem formidling og fordybelse, anvendelse af forskellige undervisningsteknologier og tid til eftertanke bevidstgøres børnene om deres læringskompetence. I fremtidens skole er der plads til alle. Der er fokus på trivsel og glæde, og at alle lærer at gøre sit bedste. Rummelighed og omsorg for hinanden bidrager til livsduelighed og demokratisk dannelse. Den nye skole vil give Aarhus Kommune mulighed for at være på forkant, at gå forrest i udviklingen af fremtidens folkeskole. Skolen etableres som forbillede for bæredygtigt byggeri, bæredygtigt i forhold til pædagogik, økologi, energi, lyd og samspil med omgivelserne. Fremtidens skole er ikke kun til glæde og gavn for elever og lærere, men for hele nærmiljøet. Nybyggeri giver mulighed for mærkbare forbedringer af det pædagogiske miljø, hvilket vil skabe øget trivsel og læring hos børnene og de unge. En nybygget skole og det sammenhængende miljø forbedrer vilkårene for det pædagogiske arbejde, hvilket forventes afspejlet i børnenes og de unges resultater. Børn og unge fra 0 til 18 år samt forenings- og fritidsbrugere vil få bedre rammer om deres aktiviteter. Endvidere vil et nyt undervisningsmiljø baseret på den nyeste viden om lyd, indeklima, støj og lys skabe optimale rammer for trivsel og læring. Nybyggeri giver mærkbart bedre muligheder for at skabe et Side 8 af 28
miljø, hvor ordentligt lysindfald, optimale lydforhold og god luft er hverdag. Børne- og ungemiljøet forventes at bidrage til, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Dels ved at indretningen af miljøet vil ske i overensstemmelse med den nuværende viden om, at børn og unge lærer forskelligt. Øgede muligheder for fleksibilitet i undervisningssituationen vil betyde, at byggeriet kan imødekomme flere forskellige behov, og det vil give bedre rammer for at alle tilgodeses. Dels kan samlingen af skole- og FU-tilbud under samme tag også understøtte 0-18-års perspektivet og arbejdet med, at endnu flere vælger den rette ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Den rette ungdomsuddannelse forstået som en ungdomsuddannelse, de gennemfører. Et tættere samarbejde mellem de forskellige tilbud øger sandsynligheden for, at alle bliver guidet på rette vej. Der vil være synergieffekt mellem børne- og ungemiljø på arealet, hvor Skt. Annagades og Kroghsgades Skoler ligger i dag, og forenings- og fritidshuset i den nuværende N.J. Fjordsgades Skole. Ikke kun børn og unge, men alle borgere på Frederiksbjerg vil have et mødested. Samspillet mellem kulturelle aktiviteter og undervisning, organiserede og uorganiserede, institutioner og foreninger vil bidrage til et læringsmiljø med øget trivsel og læring. Såvel midtbyskolen som forenings- og fritidshuset føjer sig til rækken af infrastrukturprojekter, der peger fremad og tager højde for ændrede krav til folkeskolen og til nye vaner og behov hos foreninger og fritidsbrugere. Fremtidens folkeskole og fremtidens forenings- og fritidshus vil således kunne indgå i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 på linje med planerne om etablering af fremtidens bibliotek, fremtidens kulturproduktionscenter, fremtidens kulturhistoriske bymuseum, fremtidens boligarealer osv. De er alle centrale elementer i Kulturhovedstadssatsningen og skal bidrage til, at Aarhus i 2012 vælges til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. En ny skole i et sådant miljø forventes desuden at bidrage til, at flere elever vælger distriktsskolen. Med nyt skolebyggeri og dermed bedre rammer for det pædagogiske arbejde bliver skolen et mere attraktivt valg for skoledistriktets forældre og børn. Samtidig vil det tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole gøre overgangen mere flyden- Side 9 af 28
de, hvilket også vil bidrage til, at flere af distriktets børn vælger skolen. Opfølgningen på effekten af børne- og ungemiljøet sker ved, at der i forbindelse med den tekniske gennemgang, der foretages et år efter byggeprojekters gennemførsel, foretages en pædagogisk gennemgang af byggeriet med fokus på, om de pædagogiske mål er indfriet. Dette bliver integreret i det øvrige kvalitetsarbejde. 5. De planlagte ydelser Den bærende kraft i børne- og ungemiljøet er et tæt og forpligtende samarbejde fra 0 til 18 år. Samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud ikke kun om overgange, men i den daglige praksis. Samarbejdet om overgange sikrer såvel den rette start som det rette afsæt til det videre forløb, og alle overgange fra 0 til 18 år sætter sit præg på, hvorvidt de unge står rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samarbejdet i den daglige praksis bidrager til, at overgangene bliver glidende, at de bliver naturlige trin i udviklingen. Afsættet til samarbejdet er allerede taget med camps, hvor medarbejderne fra skole og fritidsklub har arbejdet med fremtidens skole, og udviklingsprocessen vil fortsætte sammen med dagtilbud. Den fælles fremtid skabes i denne udviklingsproces. Medarbejdernes uddybende beskrivelse af Fremtidens skole er vedlagt som bilag 1. Her gengives hovedtrækkene. En ny midtbyskole i tæt tilknytning til Skolemarken vil give gode rammer for det pædagogiske arbejde, der er ambitionen for en ny midtbyskole. Skolemarken vil blive bevaret med det nuværende tilbuds indhold, som vil være tilgængeligt for alle. Her kan vuggestuebørn lege side om side med 2. klasses elever, der har natur og teknik, og her kan mødregruppen og bedstemødre mødes over madpakker. Skolemarkens kvaliteter som mødested på Frederiksbjerg vil blive bevaret som en del af børne- og ungemiljøet. I børne- og ungemiljøet skal der være rum og rammer til formidling og fordybelse, bevægelse og eksperimenter og meget mere. Byggeriet vil med andre ord blive opført, så det er i overensstemmelse med de seks kriterier for fremtidens børnebyggeri: Side 10 af 28
Børn på forskellige udviklingstrin har brug for forskellige aktiviteter, metoder, abstraktionsniveauer og pædagogiske rammer. Der veksles på alle udviklingstrin mellem formidling og fordybelse og mellem egenaktivitet og leg, hvor lærerens/pædagogens rolle er mere vejledende. Det nye byggeri vil skulle imødekomme dette. Byggeriet vil skabe engagement i inspirerende rum. Vekslen mellem forskellige rum, ude og inde, fremmer forståelsen af at kunne vælge og tilpasse situationen for både børn og voksne. Heri opstår muligheden for at være kreative, skabende og kunne fordybe sig i emner og aktiviteter. Engagement og glæde i hverdagen fremmer lyst og ansvarlighed i læringssituationen. Børnene introduceres til kreative arbejdsmetoder, hvor hypotese, afprøvning og konklusion kobles med generering af nye idéer. Fag og læreplansområder indgår i sammenhæng og viden fra forskellige faglige søjler anvendes og konsolideres. Skolen indrettes, så dette arbejde med innovation og tværfaglighed understøttes. Bevægelse i læringssituationen er fremmende for indlæringen. Skolens arbejde i dag med læringsstile, udeskole og faglige fordybelsesdage er eksempler på, at skolen tilrettelægger undervisningen med vægt på aktivitet og kropslighed. Skolen indrettes indendørs, så rummene understøtter dét arbejde, der bliver nem adgang til at flytte dele af aktiviteterne udenfor, og udearealerne bliver - med Skolemarken som kerne - indrettet til bevægelse. Der skal være bevægelse både i selve undervisningen og i indlagte pauser fra stille aktiviteter. Skolen arbejder målrettet med relationerne mellem børn og voksne, børn imellem og voksne imellem, så alle er del af bæredygtige fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed. Den nye skole bygges med forskelle i rummeligheder, så dét arbejde imødekommes. Skolen indrettes med ny teknologi. Teknologi, der måske ikke kendes i dag, men som vil være udviklet på byggetidspunktet. Det skal understøtte, at informations- og kommunikationsteknologi integreres i læringssituationerne. Den nuværende organisering af skolen vil blive udfordret. Lærerne og pædagogerne arbejder med at opprioritere årgangsfællesskabet, ligesom de gerne vil udfordre opdelingen mellem undervisning og SFO med et tættere samarbejde i forhold til at strukturere dagen. Det vil Side 11 af 28
betyde flere udeaktiviteter og fysiske aktiviteter i skoletiden og mere undervisningsprægede aktiviteter, lektiehjælp mv. i den traditionelle SFO-tid. Endelig er ambitionen at have glidende overgange mellem de forskellige udviklingstrin, så børnene får en glidende overgang fra børnehave til skole og fra SFO til klub og videre til ungdomsskole. Glidende overgange, der slutteligt bliver en overgang til en ungdomsuddannelse, de unge gennemfører. Skolen har gode erfaringer med glidende overgang ind i skolen, mens den konkrete form på glidende overgang ud af skolen endnu ikke er udarbejdet. Skolen vil arbejde på at finde en form, der kan håndtere de udfordringer, der vil være forbundet med det. Medarbejderne afprøver allerede nu nogle af de muligheder, de ser, så den nye skole kan indrettes på baggrund af de erfaringer, de får. Skolen indrettes med mange forskellige former for arbejdspladser. Elevernes arbejdspladser er i mange forskellige typer af rum med plenum-, gruppe- og individuelle arbejdspladser. Der skal være lokaler, hvor klassen kan samles, ligesom der skal være lokaler, hvor den enkelte elev kan fordybe sig i fred og ro. Arbejdspladserne i de forskellige kategorier afspejler forskellige ønsker og behov afhængig af elevernes læringsstil. En gruppearbejdsplads kan således være alt fra borde/bænke udenfor over caféborde på et gangareal til små lokaler, hvor døren kan lukkes, når der f.eks. skal øves skuespil. Tilsvarende skal der være arbejdspladser til lærere og pædagoger, så de kan forberede sig individuelt og i teams. Skolen skal være samlingssted for lokalområdet. Den skal kunne være ramme om såvel planlagte som spontane aktiviteter. Bogcafé, atelier, teater, aftenskole og mulighed for blot at komme forbi alt det er eksempler på, hvad den nye skole måske kan rumme i fremtiden. Ved at kombinere skolen med andre funktioner end undervisning, vil den hele dagen være mødested for alle aldre, som f.eks. pensionister og vuggestuebørn, der besøger bogcaféen onsdag formiddag. Mulighederne ved en ny skole Den ny skole bliver opført og indrettet på baggrund af den nyeste viden om de forhold, der skaber optimale betingelser for børn og unges læring. Side 12 af 28
Opførelse og indretning af en ny skole kan i langt højere grad end modernisering af en gammel bygning tage højde for: Det fysiske undervisningsmiljø i form af støjdæmpning, lydforhold, lyssætning, indeklima og ergonomi. Bæredygtighed i forhold til energiløsninger, der både sikrer lavt forbrug af vand, varme og el og bidrager til elevernes læring om bæredygtighed. Børn og unges forskellige læringsstile i form af rummelig differentiering. Ved at opføre og indrette rum og rammer varieret er der bedre muligheder for at variere undervisningen. Et nybyggeri gør det muligt at etablere fleksible lokaler, hvor det nuværende skolebyggeri er kendetegnet ved lokaler, der er meget ens og ufleksible. En ombygning og renovering af de eksisterende bygninger kan aldrig gøre dem tidssvarende og give rammen for at udleve en visionær beslutning om at lave en skole som et midtpunkt for Aarhus C, hvor skolen som bygning er åben og inviterer det omgivende samfund indenfor til gavn for læringen og for områdets beboere og brugere. Den nuværende bygning er etableret med meget plads anvendt til trapper, gange, etager og rum. Fremtidens skole vil derimod få mangfoldige funktioner og er foruden en skole også bibliotek, åbne værksteder og café for elever, medarbejdere, beboere og områdets virksomheder. En ny tidssvarende bygning vil med andre ord give muligheder for at drive skole i tæt forening med områdets mange interessegrupper, brugere og beboere tæt på Skolemarken og den på én gang by- og naturnære beliggenhed. En skolebygning, der kan blive et naturligt samlingssted for hele området, og som inviterer til at blive brugt i et omfang, hvor kun fantasien sætter grænser. Moderne undervisningsformer, hvor det traditionelle klasselokale med borde og stole på rad og række fylder stadigt mindre, forudsætter andre fysiske rammer og strukturer, end man byggede i 1910. Den pædagogiske indretning af fremtidens folkeskole skal kunne rumme og matche den store foranderlighed, der kendetegner den tid, den eksisterer i. Samtidig skal den også være en skole for de børn, der ikke trives i skolen i dag. Den form for pædagogik skal nødvendigvis Side 13 af 28
understøttes af fysiske rammer, der er banebrydende anderledes, end vi traditionelt har set. Forenings- og fritidsliv Den nye skole vil ikke blot være nye faciliteter til skole og fritidsklub, men også forenings- og fritidslivet vil få glæde og gavn af nye faciliteter som ramme om deres aktiviteter. Skolen som samlingspunkt for lokalområdet betyder, at den bygges og indrettes, så den ikke blot kan danne ramme for undervisning og fritid for børn og unge, men for en bred vifte af kulturelle aktiviteter. Aftenskoleundervisning i alt fra madlavning til moderne litteratur, og foreningsaktiviteter fra gymnastik til gospelkor. Derudover vil Kultur og Borgerservice i nær fremtid tage initiativ til en visionsproces, der skal belyse mulighederne med et forenings- og fritidshus på N.J. Fjordsgades Skole. En proces, der vil forløbe med størst mulig sammenhæng med den videre proces med børne- og ungemiljøet, som Kultur og Borgerservice også vil blive inddraget i. Sammenhængen mellem børne- og ungemiljøet og et fremtidigt forenings- og fritidshus rummer stort potentiale, og der skabes bedst mulig sammenhæng mellem de parallelle processer, så potentialet realiseres. De parallelle processer giver mulighed for i udformning af byggeprogram at afklare, hvordan børn og unge-byrådets forslag om et multihus bedst kan indtænkes i henholdsvis forenings- og fritidshuset på N.J. Fjordsgade og børne- og ungemiljøet på Skt. Annagade. Et andet eksempel er skatermiljøet. Skal skaterne have skolens tag eller N.J. Fjordsgade som ramme om deres aktiviteter? Svaret kommer af en dialog med skaterne og af visionerne for såvel skole som forenings- og fritidshus. Ambitionen er at skabe rammen om et samspil mellem børne- og ungemiljøet og forenings- og fritidsmiljøet, der kan støtte byens kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Side 14 af 28
Skolens størrelse N.J. Fjordsgades Skole havde 745 elever pr. 5. september 2010. 502 af de elever boede i skoledistriktet, hvilket svarer til en egenskoleandel på 63,1 pct. En ny skole vil være et mere attraktivt valg for distriktets forældre og børn. Derfor forventes egenskoleandelen at stige. Skoleprognosen viser et stort set uændret antal skolebørn i N.J. Fjordsgades skoledistrikt frem mod 2014. Hvis vurderingen af stigning i egenskoleandelen er 75 pct., vil der være 596 elever fra eget skoledistrikt på den nye skole. Der er pr. 5. september 2010 243 børn fra andre skoledistrikter på N.J. Fjordsgades Skole, heraf 63 fra Læssøesgades skoledistrikt. Parallelt med denne indstilling er fremsendt en indstilling om etablering af en indskolingsafdeling på Langenæs i tilknytning til Læssøesgades Skole. Det forventes, at dette byggeri vil få antallet af elever fra Læssøesgades skoledistrikt, der går på N.J. Fjordsgades Skole, til at falde. Omvendt forventes en ny skole i midtbyen at have et stort antal elever fra andre skoledistrikter. Skolens elevtal vurderes derfor at ville være cirka 850 elever, hvorfor det indstilles at bygge en skole af den størrelse. En skole til 850 elever inkl. fritidsklub vil være på cirka 12.750 kvadratmeter, hvilket giver et bebygget areal på cirka 5.000 kvadratmeter med et gennemsnit på cirka 2½ etager. Derefter er der et friareal på cirka 12.000 kvadratmeter på grunden. Foruden disse kvadratmeter er der mulighed for at tage skolens tagflader i brug som udeareal. I dag er der 13.574 kvadratmeter friareal på Skt. Annagadegrunden. På N.J. Fjordsgadesgrunden er der 5.091 kvadratmeter. Vurderingen er, at der er plads til såvel udearealer som til dagtilbudsafdeling på de 12.000 kvadratmeter. Ved anvendelse af tagfladerne kan der være et tilsvarende antal kvadratmeter til udearealer, som der er på Skt. Annagadegrunden i dag. Byrådet besluttede principielt med Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen, at alle legepladser ved skoler og institutioner i midtbyen skal være åbne for borgere udenfor åbningstid. I dagtilbudsafdelingen i Ole Rømersgade 36 er der allerede adgang. I dagtilbudsafdelingen i Skt. Annagade er legepladserne aflåst udenfor åbningstid, men dagtilbuddet har selv peget på, at der kan åbnes ud Side 15 af 28
mod Skolemarken. Det samlede udeareal i børne- og ungemiljøet kan således øges ved at inkludere dagtilbudsafdelingerne på nabogrundene. Børne- og ungemiljø med dagtilbudsafdelinger og fritidsklub i tilknytning til skolen Skolen er det største element i børne- og ungemiljøet, men miljøet skal indeholde rum og rammer til 0-18 årige. 0-6 års området Der var pr. 1. juli 2010 2.305 0-5 årige børn bosiddende i de tre skoledistrikter i midtbyen, hvilket er 63 flere end pr. 1. juli 2009. Den seneste befolkningsprognose fra 2009 forudsagde, at der i de tre skoledistrikter pr. 1. juli 2010 ville være 2.273 0-5 årige, og der er således i 2010 32 flere 0-5 årige end forventet i 2009-prognosen. Befolkningsprognosen fra 2009 forudsiger, at der i 2014 kan forventes 2.475 0-5 årige børn i de tre skoledistrikter i midtbyen, hvilket svarer til en stigning på 170 børn i forhold til det aktuelle antal. Den foreløbige prognose fra 2010 bekræfter en fortsat stigning i antallet af 0-5 årige. I N. J. Fjordsgades skoledistrikt var der pr. 1. juli 2010 i alt 975 børn i alderen fra 0 til 5 år. Der forventes på baggrund af 2009-prognosen, at være 961 0-5 årige i 2014, hvilket svarer til et stort set uændret børnetal i forhold til i dag. Den foreløbige prognose fra 2010 viser i modsætning til 2009-prognosen, et stigende børnetal i N. J. Fjordsgades skoledistrikt på omkring 80 børn i perioden frem til 2015 i forhold til det aktuelle børnetal. Byrådet har besluttet, at der frem til og med 2011 opføres 5 grupper i midtbyen, og har truffet principbeslutning om at opføre yderligere 4 grupper i midtbyen. De tre beslutninger, der tilsammen giver de 9 grupper, gengives herunder. På baggrund af det stigende børnetal i midtbyen har Byrådet den 24. marts 2010 i forbindelse med Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen vedtaget, at der i løbet af 2011 opføres 4 grupperum som tilbygninger ved eksisterende dagtilbudsafdelinger. Byrådet vedtog den 28. april 2010 i forbindelse med Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen, at der i løbet af 2013-2014 opfø- Side 16 af 28
res yderligere 4 grupper i midtbyen. Pladsudvidelsen på en gruppe ved at erstatte de midlertidige pavilloner på Ole Rømersgade 36A med en permanent bygning er en del af beslutningen fra den 28. april 2010. Byrådet vedtog den 8. september, at der etableres en ekstra dagtilbudsgruppe i midtbyen eller i umiddelbar nærhed af midtbyen. Byrådet har således besluttet, at der frem til og med 2011 opføres 5 grupper i midtbyen, og har truffet principbeslutning om at opføre yderligere 4 grupper i midtbyen. De beslutninger imødekommer efterspørgslen efter pladser som følge af det stigende børnetal. Det er tidligere i forbindelse med Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen besluttet, at SFO-afdelingen på Marselis Boulevard 52 flyttes til den nye skole. I indstillingen er foreslået, enten at bygningen sælges, eller at dagtilbudsafdelingen Marselis Boulevard 50, der har til huse sammen med SFO-afdelingen, ændres til en integreret institution ved at inddrage SFO-lokalerne. Med denne indstilling foreslås det, at dagtilbudsafdelingen på Marselis Boulevard 50 flytter med til børne- og ungemiljøet ved den nye skole, hvorefter bygningen sælges. Dagtilbudsafdelingen fungerer i dag som en børnehaveafdeling med tre grupper. Det foreslås således, at der bygges en dagtilbudsafdeling med minimum tre børnehavegrupper i tilknytning til den nye skole. Flytning af børnehaven op til skolen vil understøtte arbejdet med overgangen fra dagtilbud til skole. Desuden forventes det, at etape 2 i etableringen af en ny vej- og tunnelforbindelse til havnen vil inddrage noget af udearealet ved Marselis Boulevard 50/52. Børnehaven indrettes fleksibelt, så den kan anvendes til både ½-2 årige og 3-6 årige afhængigt af det fremtidige behov. De 0-6 årige bliver også en del af miljøet med nybyggeri i tilknytning til Ole Rømersgade 36 til erstatning for de midlertidige pavilloner Ole Rømersgade 36A. Endelig ligger de eksisterende dagtilbudsafdelinger i Skt. Annagade 34, Kroghsgade 1 og Ole Rømersgade 36 i tæt tilknytning til børne- og ungemiljøet. De kan integreres yderligere i miljøet ved at åbne deres legepladser op ud mod Skolemarken. Side 17 af 28
Fritidsområdet Pr. 1. juli 2010 var der 493 11-13 årige og 738 14-17 årige bosiddende i midtbyen. I perioden frem til 2014 forventes antallet af 11-17 årige stort set at være uændret. Den foreløbige prognose fra 2010 bekræfter fortsat stabilitet i antallet af 11-17 årige. I N. J. Fjordsgades skoledistrikt var der pr. 1. juli 2010 i alt 589 11-17 årige og i 2009-prognosen forventes antallet af 11-17 årige stort set at være uændret i perioden frem til 2014. I modsætning hertil forudsiger den foreløbige prognose fra 2010 et fald i børnetallet på omkring 60 11-17 årige frem til 2015. Fritidstilbuddet i midtbyen omfatter i dag afdelingerne på Nørre Alle 30B, Skt. Anna Gade 40, Langenæsstien 6C samt de pædagogisk ledede legepladser Skolemarken, Skansen, Børnenes Jord og Børnenes Hus. Der var pr. 1. oktober 2010 i alt indskrevet 369 børn i fritidstilbuddene i midtbyen. Hertil kommer brugerne af de pædagogisk ledede legepladser. De unge bliver også en del af miljøet. Som en del af skolen etableres Frederiksbjerg Fritidsklub, der således får nye rum og rammer. Fritidsklubben får lokaler fælles med skolen på tilsvarende vis som SFO en deler lokaler med skolen. I den videre proces med udarbejdelse af byggeprogram for det nye byggeri vil det endvidere blive vurderet, hvordan Børn og Ungebyrådets forslag om et multihus kan indtænkes i det nye børne- og ungemiljø. Side 18 af 28
Oversigt over berørte institutioner i etablering af børne- og ungemiljø FØR EFTER N.J. Fjordsgades Skole, N.J. Ny midtbyskole, Skt. Annagade Fjordsgade 2 SFO-afdeling, Marselis Boulevard Ny midtbyskole, Skt. Annagade 52 Frederiksbjerg Fritidsklub, Skt. Ny midtbyskole, Skt. Annagade Annagade 38B Dagtilbudsafdeling Ole Rømersgade 36A i midlertidige pavilloner tilknytning til Ole Rømersgade 36 Nybygget dagtilbudsafdeling i Dagtilbudsafdeling, Marselis Boulevard 50 den nye midtbyskole, Skt. Anna- Nybygget dagtilbudsafdeling ved gade Skolemarken, Skt. Annagade Skolemarken, Skt. Annagade Øvrige brugergrupper på Skt. N.J. Fjordsgades Skole eller anden aftalt placering efter Annagades Skole dialog 6. Organisering af indsatsen I foråret 2008 inviterede Børn og Unge til borgermøde for alle med interesse i midtbyens faciliteter til børn og unge, og i forlængelse heraf blev der etableret en række arbejdsgrupper, som afholdt en serie møder, hvor man drøftede idéer og muligheder for midtbyens læringsmiljøer for børn og unge. Drøftelserne på arbejdsgruppemøderne var væsentlige input til Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen. Den 29. maj 2009 blev indstillingen sendt i høring indeholdende forslag om at etablere et sammenhængende børne- og ungemiljø ved Skt. Anna Gade med en ny folkeskole for det nuværende Læssøesgades skoledistrikt og N.J. Fjordsgades skoledistrikt. Høringsfristen var den 9. oktober 2009. Udfordringerne for N.J. Fjordsgades Skole er beskrevet i indstillingen fra den 29. maj 2009: Skolen har behov for investeringer i brandsikring og modernisering og har desuden i flere år haft kapacitetsproblemer, hvilket er løst med midlertidigt lånte lokaler på Skt. Annagades Skole for at rumme alle elever. Den politiske proces efter principindstillingens høringsproces har været, som beskrevet under Baggrund, med borgerinddragelse via foretræder og afholdelse af idékonkurrence. Side 19 af 28
Alle medarbejdere på N.J. Fjordsgades Skole og Frederiksbjerg Fritidsklub har i efteråret 2010 gennemført to camps, hvor de har drøftet fremtidens midtbyskole. Resultatet af deres drøftelser ligger til grund for beskrivelserne af effekt og ydelser. Se bilag 1. Det videre forløb i medarbejdergruppen er, at de afprøver de pædagogiske visioner, de har for fremtidens skole. Ved at eksperimentere høster de erfaringer, som de kan bygge fremtidens skole på. Allerede nu har skolen igangsat nogle projekter, som de høster erfaringer af. De har med RULL MINI-midler indrettet henholdsvis et indskolingslokale uden traditionelle skolemøbler og et klasselokale med tilhørende gangareal på mellemtrinnet, og erfaringerne herfra breder sig allerede på skolen. På tilsvarende vis vil skolen afprøve nogle af deres idéer, indtil de flytter ind i den nye skole. Processen med samarbejde med forenings- og fritidsliv er indledt med dialog med Sport og Fritid såvel centralt som decentralt. I den videre proces bliver elever, forældre, foreninger, dagtilbud og andre interesserede indbudt til at komme med deres input til ønsker og behov til det nye byggeri. Skolen som samlingssted for lokalsamfundet tager afsæt i en proces, hvor byggeprogrammet vil afspejle både den nyeste faglige viden om pædagogik og didaktik og foreningslivets ønsker og behov til byggeriets anvendelsesmuligheder. I processen indgår de elementer, som den politiske aftale pr. 15. december 2010 fremhæver som afgørende: at Skolemarken bevares, så området fortsat kan være et grønt åndehul og mødested at der bliver et godt samspil mellem den nye skole og de fremtidige aktiviteter på N.J. Fjordsgades Skole for forenings- og fritidslivet. Det er målet, at den synergieffekt, som samspillet skaber, støtter Århus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 at borgere og brugere inddrages og får medindflydelse på den videre udvikling af de to projekter og samspillet mellem dem at det i forbindelse med den kommende konkurrence om udformning og placering af en ny skole på Skt. Annagade vurderes, hvorvidt samspillet mellem aktiviteterne i området kan indarbejdes som en særskilt del af konkurrencen. Side 20 af 28