Center for Specialpædagogiske Børnetilbud - Vi ser potentialer



Relaterede dokumenter
CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Kontrakt for. Agerbo

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Familiecentrets virksomhedsplan

Virksomhedsplan for 2014

Atlass familie indsats

Virksomhedsplan

Lær det er din fremtid

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr Sags nr

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Anbefalinger for ADHD. -behandling på specialinstitutioner for børn og unge. Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Udgave 26. februar Indledning

Bocenter Sydvest Virksomhedsplan Version

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen

Politik for udviklende fællesskaber

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Indhold. Dagtilbudspolitik

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Velkommen til Baunegård

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

FMKs fire ledelseværdier

Ældrepolitik Center for Ældre

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Job og personprofil for skolechef

STU Greve Målgrupper 2014

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Skole. Politik for Herning Kommune

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

I Assens Kommune lykkes alle børn

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Afdelingsleder i Døgn Vest hos Center for Specialpædagogiske Børnetilbud

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Leder af Familieværket

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

strategi for Hvidovre Kommune

Børne- og Ungepolitik

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Pædagogiske læreplaner isfo

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

ADHD-handlingsplan 2012

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

børn og unge er et fælles ansvar

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

Skoleleder til Glostrup Skole

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Det generelle pædagogiske og administrative tilsyn. Tilsynsrapport 2010/2011

Inklusion i Hadsten Børnehave

Driftsaftale Socialområdet

Stillings- og personprofil Skoleleder

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Revideret kommissorium

Transkript:

Center for Specialpædagogiske Børnetilbud - Vi ser potentialer Virksomhedsplan 2015-2016

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 OM CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD... 3 2. BESKRIVELSE AF TILBUD I CSB... 4 Døgntilbud... 4 Aflastning... 4 Ambulante indsatser... 5 Rådgivning, vejledning, kurser m.m... 5 3. CENTRETS UDVIKLINSPLAN 2015-16... 6 4. VISION... 8 AARHUS, EN GOD BY FOR ALLE... 8 5. MISSION... 9 DEN AKTIVE BORGER... 9 6. FAGLIG STRATEGI... 10 SOCIAL INKLUSION OG GODE BØRNEFÆLLESSKABER... 10 7. TILGANG... 11 SOCIAL KAPITAL... 11 ARBEJDSMILJØ... 12 8. EFFEKT... 13 BØRN OG UNGE MED PSYKISKE HANDICAP FÅR DET BEDRE... 13 Hvordan arbejdes der med målene... 13 9. YDELSE... 14 UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE... 14 1. ATLASS familieindsats... 14 2. Netværk og medborgerskab... 14 3. Udeliv og matrikelløs aflastning... 15 4. Akut funktion og ambulante tilbud... 15 5. Sundhedsfremmende indsatser... 15 10. ORGANISERING... 16 STYRKET BORGERKONTAKT OG STYRKET SAMARBEJDE... 16 11. RESSOURCER... 16 HØJT FAGLIGT NIVEAU OG GOD LEDELSE... 16 Lederudvikling... 16 Kompetenceudvikling for medarbejdere... 16 2

1. INDLEDNING OM CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD Center for Specialpædagogiske Børnetilbud er et tilbud til børn og unge (til og med det 18. år) med fysisk eller psykisk handicap. Centret har en bred vifte af specialiserede indsatser, der består af vejledning og kurser til forældre og børn, udelivsaktiviteter samt døgnaflastning og - anbringelse. For alle vores indsatser og tilbud gælder, at de er forankret i en høj viden om faglige metoder og redskaber. Centret er således Aarhus Kommunes ressource-og videnshus indenfor autisme og ADHD. Centret har blandt andet derfor et samarbejde med en række internationale anerkendte organisationer på det specialpædagogiske område. Organisationsdiagram for Center for Specialpædagogiske Børnetilbud: Centerchef Tværgående funktioner Madservice Rengøring Pedel Bygning Administration Atlass VISO-opgaver Intern faglig støtte Døgntilbud Kanten Døgntilbud Skansen Efterværn Boenheden 12 eren Døgntilbud Dragen Døgntilbud Døgn Øst Døgntilbud Døgn Vest Heimdal Aflastning Tværgående konsulentfunktioner Stensagergården Aflastning Ekstern aflastning/ Plejefamilier Alternativ aflastning Ambulante indsatser Atlass Familie Indsats Heimdal+ Kurser, rådgivning og vejledning m.m. Atlass Forældreempowermentforløb EarlyBird Særligt tilrettelagte kurser Erfaringsbaseret læring Rådgivnings- og vejledningsforløb Åben telefonrådgivning Udelivsweek- Ender Sommercamp 3

2. BESKRIVELSE AF TILBUD I CSB Døgntilbud Heimdal har to døgnafdelinger for børn og unge i alderen 6-18 år med ASF (AutismeSpektrumForstyrrelse) og/eller svær ADHD samt lignende udviklingsforstyrrelser. Døgn Vest Døgntilbud til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Døgn Øst Døgntilbud til børn og unge med ASF og med en fysisk og/ eller psykisk nedsat funktionsevne. Bøgholt har tre afdelinger til børn og unge i alderen 6-18 år med ASF (AutismeSpektrum- Forstyrrelse) og/eller svær ADHD samt lignende udviklingsforstyrrelser. Aflastning Dragen Døgntilbud til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Kanten Døgntilbud til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Skansen Døgntilbud til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Via Skansen tilbydes efterværn til unge. Det kan være unge, der har brug for støtte i forbindelse med et efterskoleforløb eller unge, der er flyttet i egen bolig. Heimdal har en aflastningsafdeling for børn og unge i alderen 6-18 år med ASF og/eller svær ADHD samt lignende udviklingsforstyrrelser. Aflastningsafdelingen tilbyder døgnaflastning til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser. Der tilbydes henholdsvis 45, 91 eller 180 døgns aflastning om året. Stensagergården tilbyder aflastning for familier med hjemmeboende børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er tale om et dagtilbud såvel som døgntilbud. Spor 1 Tilbyder døgnaflastning til børn og unge i alderen 6-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Spor 2 Tilbyder døgnaflastning til børn og unge i alderen 6-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 4

Alternativ aflastning Et tilbud for mere selvhjulpne (eks. personlig hygiejne, socialt & mobilt) unge med handicap i alderen 12-18 år med betydelig og/eller varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der arrangeres cirka ti weekendophold samt syv dages sommerferie om året i form af ture rundt i Danmark. Aflastningen finder sted i feriecentre og sommerhuse, så der er tale om et matrikelløst aflastningstilbud. Familieaflastning Plejefamilier tilbyder børn og unge i alderen 6-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne aflastning fra sine forældre. Aflastning tilbydes hver fjerde weekend samt et antal hverdagsdøgn. Ambulante indsatser Atlass Familie Indsats AFI er en tidsbegrænset indsats på seks måneder, der bygger på elementer fra henholdsvis den kompenserende indsats og fra foranstaltning. Tilbuddet er opbygget omkring fem grundpiller: 1) Formidling af viden til barn/ung, forældre og evt. netværk 2) Specialpædagogisk støtte i hjemmet/nærmiljøet 3) En rød tråd i det offentlige system 4) Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) til familierne 5) Aflastning / familieweekend en weekend per måned. Målgruppen er børn og unge med handicap samt deres familier, hvor det er vurderingen, at aktivering og kompetenceudvikling af familierne og netværk skal/kan ske samtidigt med et aflastningstilbud for barnet/den unge. Tilbuddet forventes, alt efter konkret målgruppe, at forberede til, udskyde eller helt forebygge aflastnings- og /eller døgnanbringelse. Forældrene forventes at kunne indgå aktivt i forløbet. Heimdal+ Heimdal+ er et højt specialiseret udvidet kontaktpersonstilbud til kriminalitetstruede unge i alderen 12 18 år. De unge kan være under udredning for eller diagnosticeret med en udviklingsforstyrrelse, og det kan også være unge uden diagnose, med en adfærd, som ligner unge med udviklingsforstyrrelsers adfærd. Heimdal+ er et alternativ til en døgnanbringelse og et samarbejde med familier, hvor der er et højt konfliktniveau, og hvor familierne er udfordret på grund af deres barns vanskeligheder. Rådgivning, vejledning, kurser m.m Vejledningsforløb Konsulentteamet tilbyder som udgangspunkt vejledningsforløb på 4, 8 eller 12 timer til familier med børn og unge med udviklingsforstyrrelser, ADHD, autisme og/ eller lignende vanskeligheder. EarlyBird Konsulentteamet udbyder som udgangspunkt EarlyBird programmet to gange årligt. EarlyBird programmet er udviklet for at støtte og vejlede forældre og familier omkring førskolebørn (cirka 3-7 år) med diagnoser inden for autismespektret. Programmet strækker sig over tre måneder og kombinerer gruppelektioner for forældre med individuelle besøg i hjemmet. Ved hjemmebesøgene anvendes blandt andet videofeedback til øge forældrenes læring samtidig med, at de arbejder med børnene. Der undervises af EarlyBird certificerede konsulenter. 5

Forældreempowerment Forældreempowerment kurset er udviklet for at kunne tilbyde forældre til børn og unge (6-18 år) viden, støtte og netværk i forhold til at være forældre til et barn/ ung med autisme, ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelse. Kurset løber over tre måneder, og det udbydes som udgangspunkt to gange årligt. Der er en lektion eller et hjemmebesøg ugentligt, og samlet set består kurset af fire lektioner, 2-3 hjemmebesøg, mulighed for netværksundervisning samt struktureret erfaringsudveksling Kursusforløb til forældre med børn/unge med handicap Forløbet er et rådgivningsforløb, der vejleder og rådgiver forældre til børn og unge med handicap i, hvordan en overskuelig hverdag kan planlægges ud fra de muligheder og betingelser, den enkelte familie har. Her er målet at skabe den fornødne indsigt i barnets handicap for samlet at sikre familiens udvikling og trivsel, herunder også at styrke kommunikationen mellem barn, forældre, søskende og andre i det sociale netværk. Outdoor forældreempowerment Målgruppen er børn og unge med handicap samt deres familier, hvor det er vurderingen, at aktivering og kompetenceudvikling af familierne kan bidrage til en nemmere hverdag. Outdoor aflastning Tilbyder døgnaflastning til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser, der som udgangspunkt ikke har et fast aflastningstilbud. Outdoor aflastning, weekend Tilbyder døgnaflastning til normaltbegavede børn og unge med ASF / ADHD eller lignende udviklingsforstyrrelser, som udgangspunkt ikke har et fast aflastningstilbud. 3. CENTRETS UDVIKLINSPLAN 2015-16 I CSB er drift og udvikling hinandens forudsætninger. Dette afspejles i centrets vision og mission og understøttes af de bærende værdier i centret. Da CSB er etableret i 2014 er implementering og konsolidering af centerets tilbud og organisation det naturlige fokus for udviklingsplanen 2015-16. Her beskrives, med udgangspunkt i centrets model for organisationsudvikling, de væsentligste fokusområder for centret i den kommende periode. 6

Det særlige centerfokus i den kommende periode: Sammenhæng mellem centrets tilbud Udvikling af nye former for indsatser (beskrives nærmere i afsnittet om udvikling af det sociale arbejde) o Videreudvikling af ATLASS indsatsen o Netværk og medborgerskab o Viderudvikling af udeliv og matrikelløs aflastning o Akut funktion og ambulante tilbud o Sundhedsfremmende tiltag Udvikling af ledelse på tværs af centret og på afdelingerne. Udvikling af den administrative understøttelse i centeret. Udvikling af samarbejdet med Handicapcenteret Der er et stort fokus på at udnytte fordelene ved at være en del af et center frem for selvstændige institutionstilbud. Dette gælder i forhold til at tænke personale og faglig udvikling på tværs af matrikler og også i forhold til de fysiske aktiver i centret som f.eks. udstyr til udelivsaktiviteter, køkkenfunktioner It og bygningsanvendelse 7

CSB er et center, der tilbyder døgn- og aflastningspladser, kurser, rådgivnings/vejledningsforløb og efterværnsforløb. Der er samlet omkring 100 sengepladser i centeret, og der er således tale om en meget driftstung organisation, der skal sikre både logistik til 100 overnatninger året rundt samtidigt med, at der skal være et højt kvalificeret specialpædagogisk indhold i tilbuddet. CSB er desuden et center, der har meget fokus på udvikling. CSB deltager både nationalt og internationalt niveau i udviklingen af såvel praksis og som teori på det specialpædagogiske område. Dette prioriteres for at kunne lave hurtige og effektive omstillinger af driften til at imødekomme ændrede behov hos målgruppen og ændrede ønsker fra de forvaltningsmæssige og politiske niveauer. At skabe sikker drift og samtidig medskabe udvikling og sikre implementering af nye tiltag, sætter særlige krav til organisationen og CSB s ledelsesorganisation. Fra efteråret 2015 sættes der yderligere fokus på indhold i lederrollen, idet der tilrettelægges et forløb for afdelingslederne med henblik på at styrke deres kompetencer inden for henholdsvis administrativ-, faglig-, proces-, personale- og strategisk ledelse. Med etableringen af CSB forenes en række forskellige metoder og kulturer i forhold til at håndtere de administrative opgaver. Samtidig har centret en størrelse, der nødvendiggør, at en række administrative opgaver bliver håndteret på en ny og anderledes måde. Der er således behov for at få systematiseret og ensartet de administrative arbejdsgange og retningslinjer for at kunne agere som et samlet center og få det bedst mulige ud af de tilgængelige ressourcer. I efteråret 2015 igangsættes en udviklingsproces, der skal sikre en ensartet administrativ understøttelse af afdelinger og ledelse således, at der skabes de bedste muligheder indenfor de givne rammer for centrets kerneopgave. Med barnet/familien i centrum for opgaveløsningen er der et tæt samarbejde med myndighedscentrene. Der er igangsat et tættere samarbejde med Handicapcentret på ledelses- og nøglemedarbejderniveau med fokus på at skabe en tættere dialog for den faglige udvikling af området. 4. VISION AARHUS, EN GOD BY FOR ALLE Vi understøtter vores børn, unge og familiers livsduelighed, livsglæde og trivsel Vi vil give det (aller)bedst mulige tilbud til vore målgrupper Vi er et center i front og i bevægelse, der insisterer på (at være med til) at skabe fremtiden 8

Vores opgave er at understøtte vores børn, unge og familiers liv i retning af trivsel, udvikling og glæde. Derfor har vi fokus på både at fastholde og udvikle den eksisterende praksis og at nytænke indsatserne på området. Vi har et ansvar for at sikre en helhedsorienteret indsats baseret på aktuel forskning, klinisk viden og specialpædagogiske metoder. Vi har fokus på at være helt opdateret med nyeste viden inden for området, og vi har en opgave i forhold til at formidle denne viden til både forældre og øvrige samarbejdspartnere. Ved at have fokus på at udvikle nye tilbudstyper med udgangspunkt i både den nyeste viden, og hvad der er behov for fra målgruppernes side, ønsker vi, sammen med myndighedsområdet, at skabe en fælles platform for den videre udvikling af handicapområdet for børn og unge i Aarhus Kommune. Vi ønsker derudover at være med til at præge udviklingen på området på et mere generelt plan både nationalt og internationalt. 5. MISSION DEN AKTIVE BORGER Centret arbejder med udgangspunkt i, at borgeren er i centrum. Det betyder: Vi opfylder og forandrer familiernes behov og støtter familierne til egne løsninger Vi opfylder og udfordrer myndigheds behov Vi holder og udvider rammen Vi insisterer på at arbejde højt specialiseret og med afsæt i individets behov Både vision og mission forudsætter, at vi er eksperimenterende, nytænkende og innovative. Betingelserne for at dette kan lykkes er, at alle arbejder ud fra mulighedstænkning med barnet og familien i centrum. Kerneopgaven i CSB er, i samarbejde med forældre og myndighedsområde, at målrette indsatsen efter børnenes individuelle behov. Dermed skal vi yde en specialpædagogisk funderet og helhedsorienteret indsats med sigte på, at børnene og de unge kan opnå livsduelighed i form af personlig udvikling, sundhed, trivsel og et så selvstændigt voksenliv som muligt som deres jævnaldrende. Indsatsen bygger på en højt kvalificeret støtte til familierne og børnene. Der arbejdes hele tiden i forhold til at yde en fleksibel og smidig indsats, der kan flytte sig efter familiernes behov. Center for Specialpædagogiske Børnetilbud har en bred vifte af tilbud, og der arbejdes hele tiden på at udvikle nye former for indsatser på baggrund af den nyeste forskning og viden fra praksis. Strategien sigter på, at indsatsen i videst muligt omfang at tager udgangspunkt i familiernes ressourcer og fokuserer på en indsats, der sigter mod at øge såvel barnets/den unges som forældrenes trivsel og resiliens. 9

For de børn, der modtager enten et aflastningstilbud eller et døgntilbud i CSB, er tilbuddene børnenes og de unges hjem i en kortere eller længere del af deres liv. Det skal rammerne og stemningen afspejle, og der arbejdes i hele centret med gøre dagligdagen så hjemlig som muligt. 6. FAGLIG STRATEGI SOCIAL INKLUSION OG GODE BØRNEFÆLLESSKABER Overordnet set er fællesbetegnelsen for de børn og unge, der er tilknyttet Center for Specialpædagogiske Børnetilbud, at de har en udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at deres udvikling på forskellige områder er anderledes end den typiske udvikling, og det vil den være resten af deres liv. Det er forskelligt hvilken støtte og hjælp de har og vil have behov for, og hvilke muligheder de har for at udvikle selvhjælpsfærdigheder. De tre overordnede faglige specialpædagogiske områder centret arbejder med er: - Autismespektrumforstyrrelse, ASF - ADHD - Fysisk og psykisk udviklingshæmning Vi arbejde fagligt med udgangspunkt i, at alle kan udvikle sig. Det betyder, at det specialpædagogiske arbejde tager afsæt i at møde barnet/den unge, så de føler sig set og anerkendt på egne præmisser. Vi møder børn og unge og deres familier ligeværdigt med dialogen som vigtigste værktøj til at sikre udvikling og trivsel. Forældre er de vigtigste personer i barnets liv, og de har en indgående viden om deres barn. Alt arbejde tager udgangspunkt i at se ressourcer og muligheder både hos det enkelte barn/den unge og deres familier/netværk. Den specialpædagogiske praksis på Center for Specialpædagogiske børnetilbud bygger på fire elementer: Forståelse af handicap, som betyder, at den pædagogiske metode altid tager udgangspunkt i medarbejderens nuancerede viden og indsigt i, hvad handicappet betyder for det enkelte barns måde at opfatte, forstå og forholde sig til omverdenen og dens krav på. Individualisering, som betyder, at den pædagogiske metode tager udgangspunkt i - og formes efter det enkelte barns forudsætninger og behov, uanset om vi arbejder med barnet alene eller sammen med andre i en mindre gruppe. Helhed, som betyder, at den pædagogiske indsats skal sikre, at indsatsen overfor barnet er velstruktureret, sammenhængende og giver mening i forhold til barnets behov for overskuelighed. Helhed betyder i denne sammenhæng også, at centret har fokus på de miljøer som barnet i øvrigt færdes i som for eksempel skole- og fritidstilbud for at være medskabende af en helhed for barnet. 10

Forældresamarbejde, som betyder, at forældrene altid høres og tages med på råd, når den pædagogiske indsats i forhold til barnet tilrettelægges. Forældrenes viden om deres barns særlige forudsætninger, ressourcer og behov for støtte og læring er unik. Vi respekterer forældrenes viden om deres børn, og den indgår i tilrettelæggelsen af indsatsen overfor barnet på linje med medarbejderens faglige viden og ekspertise. Centret yder en specialpædagogiske indsats med udgangspunkt i en høj specialviden, der er baseret på aktuel forskning, klinisk viden og specialpædagogiske metoder. Centret har en indgående specialviden om handicap og samarbejder med organisationer i Danmark og internationalt for at sikre størst mulig udvikling af det faglige fundament i arbejdet med vores målgruppe. Centerets faglige fundament tager udgangspunkt i følgende indsatser, der bygger på anerkendt forskning og metoder: ATLASS tager udgangspunkt i et helhedsorienteret menneskesyn og tager udgangspunkt i at øge opmærksomheden på, hvordan stress påvirker krop og psyke, samt øge bevidstheden om, hvordan egne copingstrategier har indflydelse på sin habitus og trivsel. Forståelsen for barnets udfordringer er central, mere end det er et egentligt redskab. Der arbejdes med mindfulness, opmærksomhedstræning og viden om copingstrategier for at styrke barnets evne til at indgå relevant i forskellige miljøer. Desuden handler arbejdes der med, hvordan man som fagprofessionel kan blive mere bevidst om sin egen stress, og hvordan denne påvirker omgivelserne. TEACCH tager udgangspunkt i det enkelte menneskes styrker for at gøre verden mere forudsigelig og derved mindske forvirring og adfærdsproblemer, samt styrke selvstændighed og fleksibilitet. Studie III er konflikthåndteringstænkning, der i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte persons adfærd i forhold til at forstå og dermed også ændre konfliktmønstre. Der lægges vægt på forståelse af handicap og forståelse af reaktioner hos mennesker i konflikter. Studie III er en Low Arousal tilgang til at løse konflikter på en respektfuld og værdig måde. Low Arousal går i høj grad ud på ikke at optrappe en konflikt eller yderligere stresse en person, der i forvejen er i affekt eller meget påvirket af en stressfyldt situation. 7. TILGANG SOCIAL KAPITAL Social kapital er et vigtigt fokusområde i centret, fordi vi herved kan øge den samlede mængde af ressourcer og derved øge rammerne. Ikke mindst fordi CSB er et nyt center under fortsat opbygning, har der siden opstarten været et særligt fokus på at få de organisatoriske rammer på plads og at få skabt og implementeret et centerperspektiv. Tillid, retfærdighed og samarbejde i løsningen af kerneopgaven skabes kun af fællesskabet i praksis. Der laves løbende arbejdspladsvurdering, APV, i centret, hvor der også måles på den sociale kapital. Derudover er der et stærkt fokus på at få skabt et fælles fagligt fundament i Centret med løbende efteruddannelse af alt personale. 11

ARBEJDSMILJØ Der er i centret et særlig fokus på arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er helt afgørende for, at der kan gives et specialpædagogisk tilbud af høj kvalitet. Samtidig er en høj kvalitet i det specialpædagogiske arbejde helt afgørende for det gode arbejdsmiljø. Det gode arbejdsmiljø og den gode faglighed vurderes således at være hinandens forudsætninger. Til sammen udgør de rammer, der muliggør, at børn, unge og familiers livsduelighed, livsglæde og trivsel bliver bedst mulig. CSB lægger vægt på at være en visionær og udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på læring. Det betyder, at der er tydelige krav til metodevalg og gode muligheder for specialfaglig uddannelse og udvikling. Derfor arbejdes der i centret ud fra et fælles organisationsgrundlag, som bygger på tre grundsten: Faglighed, Arbejdsmiljø og Organisation. Centret er arbejdsmiljøcertificeret og arbejdsmiljøarbejdets mål, metoder og organisering er beskrevet i et arbejdsmiljøledelsessystem. Alle ansatte har et medansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. For at understøtte dette, arbejder vi med at skabe klare rammer for løsning af kerneopgaven og tydelighed på rollefordelingen. Der er på alle niveauer i organisationen krav om teamsamarbejde og aktiv ansvarstagen for både egen og andres trivsel. I centret har alle medindflydelse på udvikling af opgaveløsningen. Troen på betydningen og værdien af frisættende ledelse og mulighedstænkning` skaber grundlag og rammer for proaktivt at forholde sig til og udvikle opgaven, så det meningsfulde arbejde fastholdes. Der arbejdes løbende på at sikre en tydelig og åben dialog både i teamet, mellem afdelinger og på tværs af adresserne i centret. Dialogen skal sikre, at der både informeres og kommunike- 12

res, og at der lægges vægt på, at vi sammen skaber nuancer og perspektiver på de drøftelser, der foregår. Der arbejdes i organisationen særligt med stressreduktion og stresshåndtering både på det individuelle og det samarbejdsmæssige plan. Centret ønsker at skabe et solidt udgangspunkt for trivsel for den enkelte. Et udgangspunkt der er båret af en faglig og personlig indstilling til opgaveløsningen som medskabende for trivsel for både ansatte og målgruppen. I centret vægtes hensigtsmæssige fysiske rammer højt for at understøtte det pædagogiske arbejde ude og inde. Vi lægger vægt på klar og tydelig kommunikation i en ordentlig tone, både lokalt og på tværs i organisationen. Der lægges endvidere vægt på, at der informeres hurtigt og tydeligt om alle forhold. Der er i centret tydelige strategier og procedurer for handlemuligheder før, under og efter konflikter med børn/unge. Der skal altid ske efterbearbejdning og drages læring af stressfyldte situationer for at sikre forebyggelse. En aktiv arbejdsmiljøorganisation skal sikre, at arbejdsmiljøet altid er på dagsordenen. Både fysiske, psykiske og organisatoriske arbejdsmiljøfaktorer skal løbende vurderes, og der skal igangsættes tiltag for at imødegå belastninger. Der skal derfor være tydelighed om strukturer, indsatser og informationer omkring arbejdsmiljøarbejdet. Centret vil være førende i at skabe et trivselsfremmende arbejdsmiljø bygget på et solidt fagligt fundament og på social kapital, som sætter fokus på samarbejdet om kerneopgaven, retfærdighed og tillid. 8. EFFEKT BØRN OG UNGE MED PSYKISKE HANDICAP FÅR DET BEDRE På centret anvendes effektvurdering som det primære redskab til at vurdere og dokumentere effekten af den indsats, der ydes i forhold til børn og unge med handicap. Der udarbejdes udviklingsplaner på hvert døgnbarn, heri beskrives barnets status ud fra fem faktorer: 1. Udvikling og adfærd, 2. familieforhold, 3. dagsinstitution, skole eller beskæftigelse, 4. sundhedsforhold og 5. fritidsforhold og venskaber). Der udvælges 1-3 fokusområder ud af de fem faktorer. Et fokusområde beskriver de områder, der er mest relevante at arbejde med de kommende seks måneder, og der opstilles SMARTE mål ud fra dette. I arbejdet med SMARTE mål opstilles konkrete, realistiske og målbare mål, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle udviklingsniveau. Vigtige elementer i denne forbindelse er at skabe klar og tydelig forudsigelighed på rammer og strukturer i forhold til organisering af børnenes dagligdag, kommunikationsstrategi, det sociale liv samt krav og aktiviteter. Således støttes barnet i at udvikle konkrete færdigheder og strategier. Hvordan arbejdes der med målene Myndighedsområdets handleplaner omsættes i udviklingsplaner, og der følges løbende op på det enkelte barn via effektvurdering. Opfølgningsmøderne følger kadencerne fra indskrivningstidspunktet og foreligger halvårligt frem til udskrivning. 13

Til opfølgningsmøderne deltager udfører, myndighed og pårørende. Her gøres status på de forgange seks måneder og de beskrevne SMARTE mål. Ligeledes indgås der aftaler om, hvad der skal arbejdes videre med de kommende seks måneder. Dette med udgangspunkt i en på forhånd udarbejdet udviklingsplan. Samarbejdet pårørende, udfører og myndighed imellem er en vigtig forudsætning for at kunne arbejde med de opstillende mål og scorer. Effekten måles i dialogen og udmøntes i en score på en 0-4 skala, som udover at tydeliggøre barnets udvikling/afvikling/stagnering også benyttes til at trække generelle statistikker. 9. YDELSE UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE I Center for Specialpædagogiske Børnetilbud arbejder vi på at udvikle det specialpædagogiske arbejde. Dette sker i tæt samarbejde med myndighedsområdet og med brugerorganisationer og forældre. I Center for Specialpædagogiske Børnetilbud er der et kontinuerligt fokus på, hvordan indsatserne kan udvikles. Der er særligt fem områder, hvor vi arbejder med at udvikle vores indsatser: 1. ATLASS familieindsats Udgangspunktet er her at styrke familierne, så de i videst muligt omfang kan have barnet boende i familien eventuelt kombineret med aflastning. Sådanne indsatser er med til at forebygge eller udsætte egentlige institutionsanbringelser. Atlass Familie Indsats er et eksempel på et nyt tilbud, der er etableret. I dette tilbud kombineres specialpædagogisk støtte i hjemmet/nærmiljøet og koordinering til eksempelvis skole/klub med aflastning for at skabe en helhedsorienteret og tidlig indsats i familierne med sigte på at udskyde eller erstatte et mere permanent aflastnings- eller døgntilbud. Tilbuddet har sigte på, at familierne forstår egen stress både hos voksne og børn og får nogle copingstrategier til at komme ud af denne tilstand. 2. Netværk og medborgerskab Deltagelse i socialt liv på barnets præmisser vægtes højt for at understøtte dannelsen af netværk og kammeratskaber. Der er fokus på fortsat videreudvikling af samarbejdet med forældrene og netværk til de børn, der modtager et tilbud i Center for Specialpædagogiske Børnetilbud. Forældrene er de vigtigste personer i barnets liv, og de har en indgående viden om deres barn. Centret har en indgående specialviden om handicap. Begge former for viden skal løbende supplere og arbejde sammen for at give det mest optimale helhedsorienterede tilbud til barnet. Der holdes forældremøder, og der tilbydes etablering af forældreråd. Desuden inviteres forældrene til at deltage i forskellige arrangementer i løbet af året. Målet er, at familien indgår i en tæt dialog med tilbuddene. Centret tilbyder kurser til forældre med fokus på viden om deres barns handicap og metoder til at imødekomme barnets behov. 14

Flere aktiviteter tager udgangspunkt i, at børnene indgår i inkluderende fællesskaber ved hjælp af specialpædagogiske støttesystemer. Det kan være at deltage i aktiviteter i en idrætsforening eller deltage på festival, men det kan også handle om at lære at tage en bus eller tage ud for at handle. 3. Udeliv og matrikelløs aflastning Der er et tæt samarbejde med de skoletilbud, som børnene modtager. Samarbejdet sker i det daglige gennem tæt kontakt, kontaktbøger og brug af forældreintra. I forhold til samarbejdet om børnenes udviklingsmål, i relation til skoleområdet, sker dette gennem halvårlige konferencer med deltagelse fra Center for Specialpædagogiske Børnetilbud og den pågældende skole. Udviklingsmål i forhold til skole indgår endvidere i resultatdokumentationen for det enkelte barn. Centret har i samarbejde med Langagerskolen de sidste to år lavet matrikelløs aflastning og udeliv, hvor experiential learning har været omdrejningspunktet for aktiviteter i naturen. Experiential learning bygger på viden om, at deltagerne lærer gennem erfaringer. Måden læring opstår på, er ved at komme til nye erkendelser i en faciliteringsproces og derefter afprøve opgaven igen. Dette har man haft god succes med, selv om målgruppen generelt har udfordringer med erfaringsoverføring. I efteråret 2015 startes der en experiential learning uddannelse op, som udbydes til pædagoger og lærere på institutioner og skoler. 4. Akut funktion og ambulante tilbud På Stensagergården er der en akutfunktion til børn med udviklingshæmning. Der er ikke på nuværende tidspunkt en akutfunktion til børn og unge med udviklingsforstyrrelser. I et samarbejde med myndighedsområdet arbejdes der på at etablere rammerne for en akutfunktion for centerets samlede målgruppe. Akutfunktionen skal fungere som en midlertidig løsning, indtil der er fundet en mere permanent løsning. Muligheden for akut anbringelse skal ruste det samlede handicapområde til at kunne handle hurtigt og samtidigt have tid til at afsøge for, eller etablere, mere optimale tilbud indenfor den eksisterende tilbudsvifte i centeret. Der på Center for Specialpædagogiske Børnetilbud en række ambulante tilbud. Konkret er der tale om: Kursusforløb for forældre (Empowerments- og EarlyBird forløb) Udelivsture med deltagelse af både børn og forældre Rådgivnings- og vejledningsforløb for forældre Matrikelløst tilbud for kriminalitetstruede unge indenfor målgruppen Efterværnsforløb for unge indenfor Bøgholts tidligere målgruppe Hertil kommer Atlass Familie indsats, der er et forløb, der primært indeholder ambulante elementer, men hvor der også er indeholdt aflastningsweekends for børnene i de indskrevne familier. 5. Sundhedsfremmende indsatser CSB ønsker at sætte fokus på sundhed og sundhedsfremmende foranstaltninger. Det gælder både i forhold til medarbejdere og i forhold til børn og unge, der i kortere eller længere perioder bor på et af centrets tilbud. 15

Generelt er der fokus på kosten til børnene/de unge og til centrets medarbejdere. Sundhed og sundhedsfremmende foranstaltninger for medarbejderne er en integreret del af arbejdsmiljøarbejdet på centret. Udover det generelle arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, er der etableret forskellige sundhedsfremmende tiltag. Centrets medarbejdere har mulighed for at deltage i det årlige DHL stafetløb, og der er mulighed få betalt deltagelse i forskellige idrætsaktiviteter, eksempelis deltagelse i maratonløb og forskellige cykelløb (Flensborg- Viborg og Aarhus-København). For de af centrets medarbejdere, der har meget kontorarbejde, er der etableret ugentlige øvelser til forebyggelse af skader på skulder og arme, og der er mulighed for at deltage i pilatestræning ugentligt. Desuden tilbydes der dagligt frisk frugt. I forhold til børnene/de unge, så arbejdes der med udgangspunkt i den enkeltes potentialer og med sigte på at fremme livsglæde, livsduelighed og trivsel, hvilket er væsentlige forudsætninger for den enkeltes sundhed. Der er et særligt fokus på udelivsaktiviteter, og der er planlagt en øget indsats i forhold til barnets/den unges generelle sundhedstilstand. Sidstnævnte med udgangspunkt i Bo Vinnerljungs arbejde. 10. ORGANISERING STYRKET BORGERKONTAKT OG STYRKET SAMARBEJDE Familier, der modtager et tilbud i Center for Specialpædagogiske Børnetilbud, skal opleve en helhedsorienteret indsats på tværs af organisatoriske skel. Center for Specialpædagogiske Børnetilbud indgår i det arbejde, der laves på tværs med myndighedsområdet og Voksen-Handicapområdet med henblik på at styrke samarbejdet med forældrene på handicapområdet. Her er der et særligt fokus på overgange. Centret indgår også i arbejdet med sikre borgere, der klager, et svar inden for 24 timer. 11. RESSOURCER HØJT FAGLIGT NIVEAU OG GOD LEDELSE Centrets ledelsesmæssige udgangspunkt er frisættende ledelse og mulighedstænkning. Det betyder en høj grad af medarbejderinvolvering i strategiske beslutninger på centerniveau. Via ledelsesseminarer og organisationsdage arbejdes med at tydeliggøre rammer, forudsætninger og processer i forhold til at arbejde med frisættende ledelse. Lederudvikling Der er gennemført en ændring af ledelsesfunktionen i Centret, idet de hidtidige institutionslederstillinger er nedlagt, så afdelingslederne nu refererer direkte til centerchef. I forlængelse heraf er alle ledere i Centret i gang med et forløb med ekstern konsulentbistand, hvor der sættes fokus på det nye indhold i afdelingslederrollen. Kompetenceudvikling for medarbejdere Der gennemføres et kompetenceforløb for alle de medarbejdere i Centret, der endnu ikke har deltaget i Atlass kurset. Desuden samarbejder Centret med Region Midtjylland og Langa- 16

gerskolen om den årlige Aarhus Konference en særlig dag med fokus på Autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Se mere på http://www.aarhuskonferencen.dk Læs mere om Atlass tilgangen her: http://www.atlass.dk Der er i centret fokus på at nedbringe sygefraværet. Arbejdsmiljøorganisationen er i gang med at analysere sygefraværet nærmere og herunder også sætte fokus på, hvad det er, der styrker nærvær og tilstedeværelse på arbejdspladsen. Der planlægges en større indsats i alle afdelinger ultimo 2015 for at sikre dialogen omkring og arbejdet med at reducere fravær Der arbejdes systematisk med mindfulness i centret. Ved træning kan opmærksomheden reguleres, så koncentrationsevnen øges. Mindfulness-træning er derfor en måde at træne bevidst nærvær, øve sig i at være til stede i nuet og styrke evnen til at være nærværende og accepterende overfor sig selv og andre. De øvelses- og træningsprogrammer der anvendes, er rettet mod at lytte til, forstå og imødekomme de signaler i menneskelivet, der udløser eller kan udløse stress. Mindfulness er et sæt af færdigheder, der øger evnen til at observere og regulere sig selv og opbygge et sundt mentalt helbred. Vi ønsker og tilbyder, at både børnene, de unge, forældrene og de ansatte får muligheden for at arbejde med at træne og være mindful. 17