Ledelse fra midten - om ledelse af den målbevidste skole i Herning Kommune (vers. 3) Af Bo Meldgaard, centerleder, skoleområdet, Center for Børn og Læring Det har været en stor fornøjelse at opleve skolevæsnet i Ontario, Canada på de forskellige niveauer. Ved at se, mærke og høre deres reform i praksis har vi fået en indsigt i deres skolevæsen, som giver inspiration til den fortsatte udvikling af dagtilbud og skoler i Herning Kommune. I dette notat vil jeg i tolv punkter udfolde, hvordan indtrykkene fra skolevæsenet i Ontario giver nye idéer til blandt andet de igangværende arbejde med målbevidst undervisning og læring, kompetenceudvikling af skoleledelserne, pædagogisk ledelse tæt på, forandringsmodeller og revisionen af kvalitetsrapporten. 1. Indledning Its all about learning - måske det vigtigste indtryk fra vores nyligt overståede vidensrejse til Ontario i Canada, som dette notat handler om. Den canadiske provins Ontario har igennem de sidste mere end 10 år gennemført forandringer i deres skolesystem, som har givet imponerende resultater i forhold til børns læring. Således er eleverne i Ontario i dag blandt de dygtigste i verden. Det er en væsentlig del af Herning Kommunes vision for arbejdet med indholdet i folkeskolereformen, at alle elever skal lære så meget som de kan, og at skolerne skal arbejde med differentieret, synlig læring - blandt andet gennem elevernes medinddragelse i målsætning og evalueringen af undervisningen - på samme måde som på skolerne i Ontario. Skolereformen i Danmark har hentet inspiration netop fra Ontario. Derfor er det særligt interessant at besøge skolerne i Canada for at se, høre og mærke, hvordan de er lykkes med deres egen skolereform i praksis. Formålet med vores besøg har været, at deltagerne fra Herning Kommune kunne spejle deres egen pædagogiske praksis på vidensrejsen til Canada og hente inspiration og viden til udvikling af deres fremtidige ledelsespraksis hjemme på egen skole men også som tovholdere i projektet Indhold i skolereformen. Studieturen hænger også sammen med evalueringen af dette projekt, som er sat i søen på alle skoler. Desuden skulle rejsen også give inspiration til det kompetenceforløb, som Herning Kommunes skoleledelser skal gennemføre i det kommende år. Kompetenceforløbet for skolernes ledelsesteams om læringsledelse er baseret på den new zealandske skoleledelsesforsker Vivian Robinson og den canadiske forsker Michael Fullans forskningsbaserede ledelsesteorier. Skolereformen i Ontario har været drevet af et samspil mellem politikere, forvaltning og skoleledere om et fælles mål for skolerne og et samlet whole system change. En systematisk kompetenceudvikling af skoleledelsen med fokus på ledelse af læring i skolen har været et af hovedelementerne i den canadiske skolereform. Endelig har turen givet Center for Børn og Læring megen inspiration til det videre arbejde med målbevidst læring og undervisning i Herning Kommune. 2. Fakta Mange skolefolk har vendt blikket mod Ontario i Canada, da det canadiske skolevæsen på flere om- 1
råder kan sammenlignes med det danske og i løbet af en kort årrække har undergået en markant forandring. Det er lykkedes, fordi man blandt andet har opbygget en såkaldt professionskultur, hvor medarbejderne sammen med ledelsen udvikler praksis og ser på effekten af den. Provinsen Ontario i Canada har 2,1 million elever, hvoraf 51 % har et andet modersmål end engelsk eller fransk, og 126.000 lærere fordelt på 5.000 skoler i 72 skoledistrikter. I 2003 havde 19 % af folkeskolerne i Ontario virkeligt dårlige elevresultater i test, og kun 68 % af de unge fik en high school eksamen. Der var en stigende tendens til, at forældre fravalgte folkeskolen. Efter flere års arbejde med et fælles didaktisk udviklingsarbejde i hele Ontario, med udgangspunkt i John Hatties forskning af, hvad der betyder mest for elevers læring, er resultaterne synlige. Elevernes testresultater viser at 68 %, mod tidligere 54 %, får mindst tallet 3 ud af 4 mulige i test; antallet af skoler med virkeligt dårlige elevresultater er faldet med 75 %; antallet af unge, der får en high school-eksamen, er steget fra 68 % til 81 %, og nu går 95 % af alle børn i folkeskolen. Det markante løft i Ontarios skolesystem blev igangsat i 2004 under mottoet raise the bar and narrow the gap. Udviklingen har været båret af: klare enkle mål for folkeskolen politisk fokus på, at uddannelse er vigtig, og at lærerfaget skal respekteres tillid til, at skoleledere og lærere kan nå mål uden politikeres styring af pædagogiske indhold en styrkelse af skoleledelsen gennem obligatorisk uddannelse skoleudvikling og pædagogik baseret på forskningsviden fokus på sprog literacy og numeracy fokus på løft af den svageste elevgruppe hjælp til svage skoler via rejsehold et stærkt uddannelsesfagligt team i spidsen for udviklingen. Udviklingen af lærernes praksis er båret af collaborative inquiry og student-centered learning samt produktion af data og deres anvendelse i forhold til at understøtte elevernes læring og progression. Disse elementer er identiske med grundelementerne i synlig læring. 3. Det handler om læring for alle Skolereformen kalder på højere grad af pædagogisk ledelse og undervisning, hvor læringsmål er synlige omdrejningspunkter for elevernes læring også her er Ontario et unikt forbillede. I Ontario har man fra school board, til skoleleder og videre til lærere, elever og forældre en konsensus omkring et syn på barnet, der hedder: Alle kan lære, og alle skal lære. På vores vidensrejse fik vi mulighed for at møde repræsentanter fra alle niveauer i skolesystemet i Ontario - fra Ministerium til klasselæreren - samt besøg i en række forskellige skoler, herunder børnehaveklasser, som rummer børn fra ca. 3 ½-4 år. Den praksisnære tilgang til kompetenceudvikling på alle niveauer i skolen i Ontario. Deling af best practice og aktive læringsfællesskaber er det centrale felt for opkvalificering. Under besøget kom vi så at sige ind i den canadiske skoleleders maskinrum og i dialog om visioner, metoder, udfordringer - alt sammen sat i relation til en dansk skolevirkelighed præget af skolereformens øgede fokus på målstyret undervisning, ledelse med data og strategisk kapacitetsopbygning. 2
Det var slående, hvordan omdrejningspunktet i alt, hvad de canadiske skolefolk igangsatte af tiltag altid blev vurderet ud fra, hvorvidt det giver mening for elevernes læring og trivsel. En anden inspiration er, at alle blev betragtet som ledere af læring uanset niveau: Læreren i klasseværelset, viceskolelederen, skolelederen, pædagogen m.fl. Der var klare og eksplicitte forventninger til god læringsledelse. Kravene til læringslederne på alle niveauer var både af fagligog personlig karakter. Omsat til pædagogisk praksis handler det for eksempel om: Læringslederens monitorering af undervisningen hvor skolelederen besøger undervisningen, og observerer elementer med viden om god undervisning i rygsækken jf. Hattie, Nottingham m.fl. Skoleledelsens interventionsmuligheder gennem aktionslæring som ledelsesredskab. Lærerens procesledelse af kollektive læringsformer, som fremmer en professionel praksis for synliggørelse af læring i klasserummet. Skoleledelsens kommunikation af resultaterne udadtil om effekten af skolens arbejde. Forvaltningsniveauets udvikling af læringsnetværk, ledelsesmæssig pipeline, modeller til forvaltningsmæssig understøttelse af forbedret ledelses- og undervisningspraksis med mere. Skoleledelsens udvikling af den professionelle kapital i skolens medarbejdergruppe gennem fornyet teamsamarbejde. Forvaltningens og skolens ledelse af kollaborative lærings/refleksionskulturer, teori/praksis om lederen som leder af professionelle læringsfællesskaber samt teori om god undervisning og læring. Professor Jens Rasmussen fra DPU siger: Vi ved, at det kan være vanskeligt for de professionelle at omstille deres undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad eleverne skal lære. I Herning Kommune handler det om, at gøre en god skole endnu bedre ved at flytte vores mindset fra kun at være optaget af undervisning til at være optaget af målbevidst undervisning og læring for alle - også de professionelle. Der skal fokuseres på målbevidst undervisning og læring, som bygger på følgende konkrete principper: Afklaring af elevernes læringsudbytte - hvad har jeg lært? Nedbrydning af Forenklede Fælles Mål til mål for konkrete undervisningsforløb - hvilke konkrete mål skal nås hvornår? Opstille tegn for opfyldelse af mål Hvilke databaserede indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål? Formativ evaluering - hvad har vi lært? Tilrettelægge videre undervisningsforløb på grundlag af den information, som den formative evaluering giver læreren. De professionelle - skoleledelsen og underviserne - skal lære af egen praksis i egen praksis, hvilket klart kræver metodisk understøttelse. Her kommer det Pædagogiske Læringscenter (PLC) på banen med sit tilbud om et Professionelt Læringsfællesskab (PLF) for skolens undervisere. Desuden er skolens faglige vejledere de lokale læringseksperter, som sidder inde med den faglige specialistviden. Skoleledelserne er ledere i en lærende organisation, hvor der skal være en understøttende læringskultur, hvor alle er professionelt optaget af læringsprogressionen. Kapacitetsopbygningen af den lærende skoleorganisation er en forvaltningsopgave sammen med de politiske beslutningstagere. Ontarios skoleudvikling er et eksempel på best practice, som vi med omtanke og kreativitet kan overføre til danske skoleforhold i Herning Kommune. Det vil dog være umuligt at gengive al den inspiration, vi har mødt på vidensrejsen, så her følger tolv udvalgte nedslag i indtrykkene fra forandringerne i Ontario skolevæsen, og hvordan de kan omsættes til praksis i dansk skolekontekst i Herning Kommune. 3
4. Skolens kerneydelse er undervisning, som giver læring hos eleverne I Ontario skal målene for undervisningen være synlige og tydelige for eleven, så de ved, hvad de skal lære. Der er med målstyret undervisning et fokus på hvorfor og hvordan eleverne lærer. Målebeskrivelser og dataanvendelse sikrer, at indsatserne og undervisningen har den ønskede effekt. Det handler i høj grad om forståelse, feed- back metoder, overblik over fag, metoder og læremidler og ikke mindst en praksisudvikling på baggrund af refleksion. 4.2 Sammenhængen mellem læring og undervisning I denne sammenhæng vil læring blive forstået, som elevens arbejde med at konstruere sin omverden på nye måder, mens undervisning forstås som værditilførsel, som skolen eller læreren kan tilføre til elevens læring. Pointen er, at eleven på baggrund af forstyrrelser som for eksempel undervisning, reorganiserer sin hidtidige viden om et fagområde. Underviserens opgave er at tilrettelægge et læringsmiljø med fokus på begreber som mål, delmål, kundskaber, kvalifikationer, sammenhæng, deltagerforudsætninger, undervisning og evaluering. Undervisning er således en proces, som trækker eleverne med sig via engagement og incitamentsstrukturer i forskellige kombinationer. Lærerne organiserer mål, delmål, stof og evalueringer i indbyrdes afgrænsede pakker med stor indre sammenhæng. Lærerne udfører således centralt uddannelsesmæssigt arbejde. Undervisning, som understøtter forstyrrer elevernes læring, er skolens kerneydelse. Undervisningen bygger på læseplanen Fælles forenklede mål. Undervisningen skal udfordre og understøtte elevernes faglige og sociale læring. Samtidig er der skal der også være fokus på kompetencer, som entreprenørskab, innovation, kritisk tænkning og kreativitet. 4.3 Læringsledelse, undervisningsledelse og distribueret ledelse Det er en grundsten i alle ledelsesbevægelser i skolen, at de skal være forskningsbaserede og funderet i en datainformeret rammesætning. Det er lige fra de ledelsesmæssige tiltag fra Center for Børn og Læring til skoleledelserne lokale læringsledelse og til lærernes ledelse af undervisningen i klasserummet. 4.4 Lærernes undervisning og elevernes læring er fundamentet i målbevidste læreprocesser Lærernes arbejde med målbevidst undervisning bygger på en datainformeret tilgang. Den målbevidste undervisning er fokuseret på elevernes læringsprogression, som måles i databaserede evalueringer. Dataene fra disse evalueringer er det informationsgrundlag, som kan hjælpe lærerne til at træffe kvalificerede didaktiske beslutninger om den videre undervisning. 5. Målbevidste læreprocesser er fundamentet for skolernes udvikling i Herning Kommune I Ontario arbejder man på baggrund af forskning i deres reform med enkle og få, klare mål for skolesystemet. Der er fokus på børnenes læring af de akademiske fag: literacy og materacy (læsning, skrivning og matematik). Det har den konsekvens, at målene er kendt for alle, alle arbejder målrettet efter dem og der er tid til implementering af dem. 4
5.2 Indholdet i den målbevidste undervisning I målbevidst undervisning er lærerne selv involverede i at udvikle en didaktik, som er baserede på enkle, klare og tydelige mål. Lærerne skal ikke bare levere en undervisning, som virker. På skolen skal der også være tid og rum til at lave eksperimenter og innovative tiltag, som kvalificerer lærernes arbejde med mål i undervisningen. Det Pædagogiske Læringsfællesskab er det naturlige omdrejningspunkt for arbejdet med databaserede mål i undervisningen 5.3 Den målbevidste pædagogik I den målbevidste pædagogik er alle didaktiske overvejelser og tiltag baseret på data. Data er ikke alle mulige former for evalueringer af undervisningen - lige fra elevernes fortællinger til resultaterne i klassens nationale test. Center for Børn og Læring, skoleledelserne og lærerne har et fælles ansvar for at udfordre hinanden i udviklingen af den målbevidste pædagogik. I Herning Kommune indgår i et fælles partnerskab om at identificere, udvikle, evaluere og sprede god målbevidst pædagogik. 5.4 Databaseret målbevidsthed Data er fundamentet i den målbaserede pædagogik. De relevante data, som målene skal bygge på, udvælges i en fælles dialog mellem de politiske beslutningstagere, Center for Børn og Læring, skoleledelserne og lærerne. De nationale test, trivselsmålinger, læseprøver, elev produktioner - som for eksempel fortællinger og digitale apps - er væsentlige datakilder for den målbaserede målbevidsthed. 6. Pædagogiske forandringer på skolerne bygger på data Anvendelsen af data er i fokus på flere niveauer i Ontarios skolevæsen, både i forhold til progressionen af elevernes læring, undervisningens indhold og fokus, samt skolens kerneopgaver og udvælgelse af læringsmidler og metoder. Det er vigtigt, at data forstås bredt. Databegrebet strækker sig fra de obligatoriske prøver til samtaler med barnet/eleven. Informationerne fra indsamlede data bliver synliggjort helt ned til den enkelte elev og op til skoleniveau, så alt kan dokumenteres. Data hænger på Data walls i klasserne for at understøtte læring. 6.2 Hvilke data er relevante i en pædagogisk forandring? Uden omhyggelige og nøjagtige vurderinger som er databaserede, kan der ikke laves et reelt og troværdigt billede af elevernes læringsprogression. Læringstaksonomier er blandt andet værktøjet til målingen af læringsprogressionen hos den enkelte elev. Den målbevidste undervisning bygger på data, som giver lærerne mulighed for at bygge undervisningen på den enkelte elevs læringspotentiale. 6.3 Data på individ- og organisationsniveauet er læringens grundlag Kraftfulde data understøtter elevens mulighed for at tage store læringsfremskridt. Skolen og dens undervisere baserer derfor sine pædagogiske indsatser og udvikling på et datainformeret grundlag. Således indgår data også som et naturligt element i skolens arbejde med forandringsmodeller. 5
6.4 Databaserede læringsdialoger Data og effective pratices er basis for dialogerne om læring i hele skoleområdet. Interventioner i form af støtte og support til den enkelte skole eller lærer iværksættes altid med baggrund i læringsdialogen. Læringsdialogerne skal være transparente og konstant forstyrrende og udforskende i forhold til udviklingen af den målbevidste læring. 7. Læringsdialoger gennemføres overalt i skoleområdet Formålet med skolevæsenet i Ontario var klart og tydeligt for alle på alle niveauer. Uanset om det var fra Ministeriet eller fra klasselæreren blev formålet med skolens virke italesat enslydende: Vi skal løfte alle børn og elever. Alle virkede dedikerede i deres opgave med elevernes læring, og alle vidste, hvad forventningerne var til elevernes kunnen på forskellige alderstrin. Alle i skolesystemet taler samme sprog. 7.2 Læringsdialoger mellem Center for Børn og Læring og skoleledelsen Læringsdialogen mellem Center for Børn og Læring og skoleledelsen skal styrke skolens evne til at forbedre elevernes læringsfremskridt. Læringsdialogerne skal rammesætte og udvikle skolen læringssyn. Center for Børn og Læring og ledelsen på den enkelte skole finder sammen i en fælles og tillidsbaseret analyse frem til de data, som giver indikationer på succeser og udviklingspotentiale i forhold til læringsprogressionen hos skolens elever. Tallene fra denne analyse indgår i skolens kvalitetsrapport og forandringsmodeller sammen med de fælles refleksioner fra læringsdialogen i overvejelserne over skolens arbejde med elevernes læring. 7.3 Læringsdialoger mellem skoleledelsen og det pædagogiske personale på skolen Den gode pædagogiske udvikling på skolen skabes i læringsdialogerne mellem skoleledelsen og lærerne om arbejdet med den målbevidste undervisning. Skolens faglige vejledere er naturlige deltagere i læringsdialogerne. Læringsdialogen er rammen for skabelsen af den målbevidste didaktik, hvis formål konstant at forbedre elevernes læring. 7.4 Lærernes dialoger med eleverne om læring Alle elever har er læringspotentiale, som skal stimuleres i skolens læringsmiljø. Lærernes dialog med eleverne om deres læring tager afsæt i elevplanen, som skabes i Meebook. Det er de professionelles ansvar, at eleverne drager størst mulige fordel af de muligheder, som læringsmiljøet tilbyder. Den altid igangværende læringsdialog mellem elev og lærer skal målrette undervisningen til klassens og elevens aktuelle læringspotentiale. 8. Alle skoleledelser og lærere er ledere af læring Skolelederne i Ontario er synlige og tilgængelige på skolerne. Nogle ledere fortalte, at de kommer i hver klasse mindst én gang om ugen. De fokuserede på, at læring er det centrale på alle niveauer og at mødevirksomhed også er læring for lærere og ledere. Her spiller ledelse en central rolle i forhold til at rammesætte møder m.m. og være kulturskabere. Skoleledere og lærere fortalte, hvordan de gennem synlig læring og professionelle læringsfællesskaber højner elevernes læring. Jeg bestræber mig på at besøge alle klasser på min skole hver dag, fortalte en skoleleder fra en skole i Toronto. Ontario. Jeg ser på de arbejdsmaterialer, der hænger på væggene i klasselokalerne og taler med eleverne om, hvad de lærer, og hvordan de gør det, fortalte en lærer fra den samme skole i Toronto. 6
I Ontario oplevede vi en faglig stolthed blandt medarbejdere på alle niveauer. Det gjorde stort indtryk, at medarbejdere er så dedikerede i forhold til at understøtte børns læring og trivsel. Der er en grundlæggende antagelse om, at børns læring er afgørende både for den enkelte, for at bryde negativ social arv og for samfundets og fremtidens skyld. Medarbejderne lader sig inspirere af hinanden ved at deltage i hinandens timer. Ved mødeafholdelse er det primære fokus altid på børnenes læring og trivsel. Medarbejderne bliver understøttet gennem hele deres karriere, både af leder og andre medarbejdere, medsamtaler, inspiration og fokuspunkter. Samtidig er der et krav om løbende kompetenceudvikling for alle medarbejdere. 8.2 Læringsdialogen er ledelsesværktøjet for skoleledelsen Skoleledere og lærerne er leder af noget ekstraordinært - nemlig elevernes læring. Læringsdialogen er ledelsens værktøj til at udfordre og udforske lærernes arbejde med målbevidst didaktik og undervisning, således at lærerne konstant kan understøtte elevernes læringsfremskridt. Læringsdialogen skal med baggrund i data inspirere lærerne til kigge på, hvor vi gør, som vi gør, og der med skabe en fælles platform for eventuelle forandringer i undervisningen. 8.3 Læringsdialogen har rod i forandringsmodeller og elevplaner Læringsdialogen skal klarlægge skolens eller elevens læringspotentiale. Forandringsmodellen er skolens ramme for læringsdialogen, mens elevplanen er rammen elevens læringsdialog. Dialogen om læring har uanset deltagere og indhold altid opmærksomhed på læringspotentialet, og hvilke tiltag, der kan fremme læringen på skolen eller hos eleven. 8.4 De faglige vejledere giver indhold til skoleledelserne og lærernes dialoger om læring De lokale læringseksperter på skolen - vejlederne - skal være formidlere af faglige sparring og udviklingen af den målbevidste undervisning, som sit afsæt i elevens læringspotentiale. Skoleledelsens forpligtelse er at skabe en platform for vejlederne både i form af ressourcer og rammer, så de har mulighed for at understøtte undervisernes arbejde med målbevidst pædagogik i Pædagogiske Læringsfællesskaber (PLF). 9. De faglige vejledere er skolens læringseksperter En grundtanke i arbejdet med læring og undervisning af børn og elever i Ontrario var teorien om et fixed eller growth mindset hos de professionelle. Med et fixed mindset er der tendens til, at man gør det samme hele tiden og man derfor får det samme resultat. Med et growth mindset er man som udgangspunkt mere reflekterende og åben for nye muligheder. Det ene mindset er ikke bedre end det andet men i forhold til betydning for elevens læring og udvikling samt for ens egen faglige udvikling, er det vigtigt, at et growth mindset bliver et udgangspunkt. 9.2 Vejlederne er skolernes faglige læringseksperter De faglige vejledere på skolen har indflydelse på skolens målsætninger for arbejde med den målbevidste læring og undervisning. Vejlederne er sammen med ledelsen garanter for, at der etableres og konsolideres nye læringsfællesskaber på skolen, hvor lærerne med afsæt i et datainformeret grundlag sammen udvikler den målbevidste pædagogik på skolen. 7
9.3 Vejledernes uddannelse og kompetencerde faglige vejledere har kompetencer fra praksis og uddannelse, som svaret til PD-niveau. Vejlederne er skolens bannerførere i arbejdet med målbevidst undervisning, så lærerne inspireres til at ændre undervisningspraksis i forhold til klassens eller elevens læringspotentiale. 9.4 Det pædagogiske læringsfællesskab er vejledernes base Læsevejlederen, matematikvejlederen, it- og medievejlederen samt AKT-vejlederen er sammen med skoleledelsen og lærerne forankret i et professionelt læringsfællesskab på skolen. I dette fællesskab udvikler vejledere, ledere og lærere gennem fælles refleksioner og praksisforsøg målbevidste undervisningsmetoder, som bevæger skolens og elevens læring fremad. 10. Det Pædagogiske Læringsfællesskab er skolens forankringspunkt i forhold til pædagogisk udvikling Kontinuerligt og struktureret lærersamarbejde styrker kvaliteten af undervisningen og elevernes læring og trivsel. Skolelederne organiserer og understøtter grupper af medarbejdere i forhold til at sætte fokus på elevernes læring og trivsel. Idéen om disse fællesskaber er, at der tænkes samarbejde og samtale om elevernes læring og trivsel. Læreren kan ikke udvikle noget alene kun sammen med andre. Der er i alle interaktioner på skolen fokus på at læring og trivsel som det centrale udgangspunkt. 10.2 De fire forskellige vejledere i det pædagogiske læringsfællesskab Læsevejlederen, matematikvejlederen, it- og medievejlederen samt AKT-vejlederen er på deres flet tovholdere i PLF. Der arbejdes med praksisnær kompetenceudvikling, hvor vejlederne sammen med ledelsen og lærerne kan inspirere og udfordrere hinanden i udviklingen af den målbevidste undervisning. De fælles refleksioner i læringsfællesskabet højner undervisningskvaliteten og sammentænker elevernes læring med skolens. 10.3 Det Pædagogiske Lærings Center - det fysiske og digitale læringsrum på skolen Det Pædagogiske Lærings Center (PLC) er den naturlige fysiske ramme på skolen, hvor undervisningspersonalet sammen med ledelsen udvikler den målbevidste undervisning i de professionelle læringsfællesskaber. PLC har sin egen infrastruktur med digitale ressourcer og materialer til rådighed, når aktørerne i skolens læringsfællesskaber fokuserer på: Hvordan kan vi som undervisere samarbejde og inspirere hinanden i udvikling, afprøvning og evalueringen af den målbevidste undervisning? PLC ets grundlag er idéen om, at den målbevidste didaktik og undervisning er databaseret og tilrettelagt med baggrund i elevernes læringspotentiale. 10.4 Den nye læringsplatform Meebook Læringsplatformen Meebook anvendes af skolens ledelse, vejledere og undervisere i afdækningen af den enkelte elevs læringspotentiale, således at den målbevidste undervisning bedst muligt på elevens læring på vej. De relevante spørgsmål er i denne sammenhæng: Hvilken viden er tilgængelig om elevens læring?, Hvad ved vi om den gode målbevidste undervisning?, Hvordan er den målbevidste undervisning tilrettelagt didaktisk?, Hvad skal eleverne lære i de enkelte fag?, og Hvad stiller vi op, når en elev udfordres i sin læring? Meebook er skolens og Herning Kommunes vidensbank med masser målbevidste undervisningsforløb, som lærerne har mulighed for at dele med hinanden, når de arbejder med disse spørgsmål. 8
11. Forandringsmodellen er den pædagogiske ramme for alle læreprocesser på skolen Alle børn kan lære - også inkluderede og flersprogede børn. Dette læringsperspektiv tager skolerne i Ontario udgangspunkt i. Skolesystemet ser på de ressourcer og styrker hvert barn og hver skole har i forhold til læring. De har fokus på, at alle børn skal være inkluderet i skolesystemet og at skolerne tilpasser sig efter elevernes behov gennem det faglige personale og skolens indretning. De overordnede rammer for skolerne tilpasses derfor også, så skolerne kan udleve visionen om: Alle børn kan lære. Skolerne tager udgangspunkt i det program, der netop passer til den enkelte elev. 11.2 Forandringsmodellen som ramme skolens tre vigtigste udviklingsprojekter Forandringsmodellen er synlig læring på forvaltnings- og skoleniveauet. Modellen er solidt rodfæstet i et growth mindset, hvor konstante forbedringer af undervisningspraksis en helt selvfølgelig del af skolens læringsmiljø. Forandringsmodellen udmønter de kollektivt besluttede udviklingsprojekter på skolen i en målbevidst undervisningspraksis, som er fokuseret på elevernes læringsprogression. 11.3 Forandringsmodellen som styrings- og evalueringsredskab Forandringsmodellen bærer skolens vision og mission, som bygger på de politiks besluttede målspor. I sig selv er modellen et redskab til implementering af den målbevidste undervisning. Modellen er sin natur rodfæstet i en forståelse af, at en skole altid kan forbedre sit arbejde med mål. 11.4 Forandringsmodellen i kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er skolens redskab til med baggrund i data at evaluere, hvor man er i arbejdet med den målbevidste undervisning. Forandringsmodellen er rammen for nye data og målbaserede undervisningsaktiviteter på skolen. Kvalitetsrapporten og forandringsmodellen er tilsammen rammen og i vis forstand noget af drivkraften i de pædagogiske forandringer, som bringer skolen tættere på de opsatte mål. 12. Kvalitetsrapporten er baseret på vækstdata og forandringsmodeller Det løft, som skolevæsenet i Ontario har fået, skyldes kapacitetsopbygningen. Deres undervisningsministerium rekrutterer dygtige lærere og skoleledere, som fungerer som læringskonsulenter på skolerne. De har lavet læringsklynger - clusters) - hvor 20-25 skoler er sat sammen for at lære af hinanden. Fra skoleleder til skoleleder og fralærer til lærer, så man får praksisforskningen ud i klasseværelserne. Det laves School Growth Plans, hvor skolernes arbejde med læseplanerne og den målstyrede undervisning følges og evalueres. I Ontario tester de børnene løbende for at se, hvor godt indsatsen virker. Testene er baseret på læreplanerne, og resultaterne er offentlige. De kan år for år vise, at deres elever bliver dygtigere, fordi de tester dem. Det er helt naturligt for dem. Men de siger samtidig, at de kunne aldrig drømme om at bruge dem til at lave skoleranglister og pege fingre ad skoler, der ikke kan løfte opgaven. Tværtimod bruger de ud fra en pædagogisk pragmatisk tilgang testresultaternes data til at afdække, hvordan får de får dygtigere skoler og elever, og til at hjælpe de skoler, hvor det ikke går så godt. 12.2 Kvalitetsrapporten er rammen om skolens samlede læringsprogression Med afsæt i kvalitetsrapportens data udvikler skolen sin vision. Visionen omsættes via forandringsmodellen til en målbevidst undervisningspraksis. Kvalitetsrapporterne bygger på 9
ambitionen om, at alle elever på skolen skal nå deres fulde læringspotentiale både sammen og individuelt. 12.3 Kvalitetsrapporten er omdrejningspunktet for læringsdialogen mellem CBL og skoleledelsen Skoleområdets samlede kvalitetsrapport udtrykker Herning Kommunes vision for alle kommunens folkeskoler. Med afsæt i kvalitetsrapportens data iværksættes centrale pædagogiske initiativer og udviklingsprojekter, som understøtter skolernes arbejde med elevernes læringsprogression. Skolens egen kvalitetsrapport er grundlaget for læringsdialogen mellem Center for Børn og Læring og skolens ledelse. 12.4 Kvalitetsrapporten giver overblik over skolens målbevidste læring Skoleudvikling i Herning Kommune er datainformeret og tager derfor afsæt i kvalitetsrapportens data. Fra Center for Børn og Læring er der efter dialog med alle skoleområdets aktører fastsat principper for, hvilke data og informationer, som er relevante for skolerne. Disse data danner afsættet for skolens arbejde med den målbevidste undervisning, som bedst understøtter elevernes læringsprogression. 13. Skoleledelsens hovedfokus er målbevidst læring Hvert barn/elev har sit eget program som udvikles og følges tæt af lærerne. Det betyder, at alle på en positiv måde får ekstra støtte og undervisning i de områder, som eleven har vanskeligheder ved. Samtidig er læreren bevidst og eksplicit om elevens næste læringsmål. Programmerne har fokus på den elevens uddannelsesniveau men også et fokus på elevens klarhed til livet. I Ontario starter børn i skole som 4 årige og nogle endda kun som 3 ½ årige. I deres Kindergarten er målene, at børnene skal lære at være kritiske, at kunne samarbejde, være kreative, kommunikere og have et sundt selvværd og læringslyst. Denne læring sker gennem leg, hvor den voksne er partnere og understøtter børnenes undren og nysgerrighed. 13.2 Skoleledelsen rammesætter den målbevidste tilgang til læring I forbindelse med skoleårets planlægning analyserer skolens ledelse i samarbejde med lærerne med afsæt i det tilgængelige datamateriale, hvor skolen har mangler og udviklingspotentiale i forhold til skolens vision. Analysen med de vigtigste udviklingspotentialer bearbejdes til en eller flere forandringsmodeller, som er skolens udviklingsplan i det kommende skoleår. Initiativerne i de opstillede forandringsmodeller evalueres med afsæt i en dataevaluering i den kommende kvalitetsrapport. 13.3 Den målbevidste læring er det naturlige mindset for skolen og læreren Skolerne i Herning Kommune har pligt til kontant at forbedre læringsresultaterne. Denne forpligtelse glæder også for de skoleledere og lærere, som er ansat på skolerne. Læringsresultaterne forbedres med målbevidst undervisning, som er forankret på et strategisk niveau i skolens forandringsmodeller. Data er grundlaget for at fastslå, om der løbende sker de ønskede forandringer i elevens og skolens læringsresultater. 13.4 Elevernes målbevidste læring forudsætter trivsel 10
Elevens læring optimale læring er betinget af trivsel i læringsmiljøet. Derfor er det naturligt, at skoleledelse, lærere og forældre deltager i et forpligtende samarbejde om at understøtte ikke bare den enkeltes men også klassens trivsel. 14. Alle elever skal trives for at kunne lære Udviklingen af skolesystemet i Ontario har fået fuld opmærksomhed og en af metoderne har været understøttelse på alle niveauer løbende. Børn får hjælp til at blive bedre og nå næsteniveau, lærere får hjælp til at blive endnu bedre lærere og skoleledere får hjælp til at blive endnu bedre ledere osv. Grundtanken er, at alle kan og vil, og alle mødes i et positivt udgangspunkt. Der er høje forventninger og: Support, support, support pressure Alle børn kan lære - er visionen i Ontario og pga. de systematiske læreprocesser bliver det hurtigt synligt, hvis et barn ikke har den ønskede progression i sin læring. Det medfører, at der bliver understøttet i forhold til udvikling af læringsmiljøet, lærerens undervisning og barnets personlige behov, så barnet hurtigt kommer ind i en god udviklingsspiral. Det ensartede skolesystem i forhold til rammesætninger og italesættelse af mål betyder, at der ikke er den store forskel på, hvor eleven går i skole. Det danner grundlag for at alle lærer. 14.2 Elevernes læring forudsætter god trivsel i skolen Elevcentret skoleledelse er ikke bare fokuseret på elevernes læring - men har også øje for elevernes trivsel i klassen. Det er selvfølgeligt, at skolens ledere har viden om, følger op på og deltager i lærernes arbejde med at udvikle lærings- og undervisningsmiljøet. Alle voksne i elevernes liv har ansvar for at fremme trivslen. 14.3 Lærerne har en professionel tilgang til elevernes trivsel Lærerne har som professionelle og primære personer i elevernes læring forpligtelsen til at fremme et godt undervisningsmiljø, hvor alle børn er en del af fællesskabet. En elev som mistrives, skal have øjeblikkelig assistance fra den voksne, som er tættest på. 14.4 De årlige trivselsmålinger Fra den nationale trivselsmåling får skolerne i Herning Kommune hvert år værdifulde data om klassens og den enkelte elevs trivsel i skolen. Data fra trivselsmålingerne indgår, som en særlig del af elevplanen. Skolens trivselsfremmende indsatser er funderet i data fra trivselsmålingen. 15. Forældrene er væsentlige samarbejdspartnere i elevernes læring Forældrene har en central rolle for elevernes læring og trivsel også på skolen. Derfor involveres og inddrages forældrene meget bevidst i elevernes hverdag på skolerne og knyttes allerede før førskolealderen til skolen gennem forskellige forældreprogrammer og tilbud. Samtidig er de lykkes med en gensidig respekt for såvel forældrerolle som lærer/pædagog rollen. Der arbejder ligeledes målrettet med samarbejde mellem skole og lokalmiljø. 15.2 Det naturlige samarbejde med forældrene om elevernes læring Forældrene er væsentlige rammesætere i udviklingen af elevernes trivsel og læringspotentiale. Dette gælder også for klassefælleskabets læring og trivsel. Alle børn skal forvente det bedste fra 11
skolelivet. De fagprofessionelle på skolen er sammen med forældrene garanter for, at disse forventninger indfries. 15.3 Læringsplatformen og elevplanen som dialogredskaber Skoleledelsen og lærernes arbejde med målbevidst undervisning, succeskriterier og synlig læring har betydning for elevens læringsprogression. Forældrene får via elevplanen og hyppige dialoger med lærerne indsigt i elevernes læringsmål. Indsigten giver mulighed for at bakke op om elevens læring. 16.4 Dialogen som afsæt for arbejdet med målbevidst læring Skolens målbevidste undervisningspraksis er funderet i en databaseret viden om elevernes læringspotentiale og trivsel. Den målbevidste undervisning er funderet i den enkelte elevs behov for at kunne lære i forhold til sit eget læringspotentiale. Elevernes læringsmomentum skabes i en dialogisk fællesskab mellem skole og hjem - og ikke mindst eleven selv! 17. Hvad kan Herning så lære af Ontario? Allerførst er det måske vigtigt at slå fast, hvad det er, som vi ikke skal kopiere fra Ontatio. Mange af deres klasselokaler er uden vinduer, naturligt lys eller frisk luft. Og måske heller ikke idéen om, at meget små børn skal være meget længe i skole hver dag. Men de kan noget i Ontario, som vi kan lære af i Herning Kommune i vores arbejde med implementering af skolereformens indhold. I Ontario kan alle børn læse i 2. klasse. De har rykket deres skolesystem markant på at sætte deres dygtigste forskere og skolefolk i spidsen for en udviklingsstrategi, der bygger på, at alle kan blive bedre til at lære. Alle elever, alle skoleledere, alle lærere, alle forældre kan blive bedre de skal bare have hjælp til det. I Herning skal vi hæve vores forventninger til hver enkelt elev, for alle har et større læringspotentiale, end man umiddelbart lige tror. Derfor skal vi hele tiden finde veje til at hjælpe alle børn med at få succes i deres læring. Vi skal også i Herning holde fokus på elevernes læring: Alt hvad vi gør, uanset om det er ledelse, digitalisering eller efteruddannelse, skal vi kunne forsvare det med, at det kommer eleverne til gode og gør dem dygtigere. Vi skal opruste på det professionelle niveau. Vi skal udvikle en kultur på vores skoler, hvor lærere planlægger og evaluerer undervisning i fællesskab, diskuterer undervisningsmetoder og deler undervisningsmateriale. Lokalt på den enkelte skole er der en forpligtelse til at tage ansvar for arbejdet med målbevidst læring og undervisning og de didaktiske metoder, som anvendes. På skolerne i Herning Kommune er også en forpligtelse til at være systematisk undersøgende og åbne for forandring. At være metodisk velbegrundede og lægge sin pædagogiske praksis og undervisning frem. At fortælle om mål, metoder og resultater. Jeg kan godt lide den måde, man på skolerne i Ontario har en tro på, at alle kan blive dygtigere. Alle fortsætter med at træne hver dag fordi man altid kan blive lige lidt dygtigere. Sådan er det også med lærere. Selv den dygtigste underviser kan blive lidt bedre i fællesskab med andre lærere. Det vigtige er ikke den enkelte lærer, men hvad lærerne kan i fællesskab. I Ontario har man sat i system, at lærerne bruger deres teams til at lægge elevopgaver på bordet og diskutere dem. Lærerne er så i fællesskab med til at udvikle på, hvad de kan gøre i undervisningen for at nå de elever, som ikke har klaret opgaven særlig godt, eller som skal udfordres yderligere. Det kan vi også lære af i Herning. 12
13