Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram



Relaterede dokumenter
Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Læreplaner. Vores mål :

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Lær det er din fremtid

7100 Vejle 7100 Vejle

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mål for GFO i Gentofte Kommune

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Børnehavens lærerplaner 2016

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Alsidige personlige kompetencer

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Overordnet pædagogisk grundlag

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Indhold. Dagtilbudspolitik

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Pædagogiske læreplaner isfo

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

Forord. Indholdsfortegnelse

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Pædagogiske læreplaner.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Værdier, handleplaner og evaluering

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

SKOLEFRITIDSORDNINGEN RESEN SKOLE Furvej Skive Tlf

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

Virksomhedsplan for 2014

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

De mange intelligenser

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Inklusion i Hadsten Børnehave

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Musik og digital læring Indsatsområde

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Børne- og Ungepolitik

Vision og målsætning LÆRING:

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO/SFK Toftevangskolen

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Skole. Politik for Herning Kommune

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Transkript:

Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling Ordrup Skole Værdiprogram

Ordrups værdibaserede program er udarbejdet og udgivet i et samarbejde mellem Ordrup skole, Grønnegården og GFO Ordrup, tlf. 39640980, www.ordrup.gentofte-skoler.dk Og Gentofte Kommunes Skoleudviklings- og udbygningsprojekt, SKUB, Gentofte Kommune, Rådhuset, Bernstorffsvej 161, 2960 Charlottenlund. Tlf. 39980000, skub@gentofte.dk, www.skub.dk. Vi skal, inden for rammerne af Folkeskoleloven og Gentofte Kommunes Skolevedtægter, i samarbejde med forældrene give mulighed for, at børnene dannes så de bliver hele mennesker med sociale kompetencer, gode faglige kundskaber og et demokratisk livssyn. Gentofte kommunalbestyrelse; 1998 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 5 Visionen 6 Et nuanceret syn på læring 7 Fokus på fællesskabet 8 Organisering 9 Faglighed 9 Klassen 10 Gentofte FritidsOrdning 10 Skolen som arbejdsplads for de voksne 11 Skolens bygninger og rum - Rammerne 12 Skolens Torv 13 Trafikforhold 13 Skolen og lokalsamfundet 14 Børnenes mange intelligenser 14 Referencer 15 Uddrag fra Folkeskoleloven Indledning Værdiprogrammet danner grundlaget for den videre udvikling af Ordrup skole og beskriver de værdier, vi lægger særlig vægt på. Sammen med visionen og de krav, som samfundet stiller, beskriver det de holdninger og den etik, som danner grundlaget for dagligdagen på Ordrup Skole. Ordrup Skole prioriterer fællesskab, tryghed og omsorg højt. Vi omgås med gensidig respekt, og der skal være plads til alle på Ordrup Skole uanset forskelligheden. Værdiprogrammet er resultatet, af det arbejde hele skolen har været opfordret til at deltage i siden foråret 2001. Gennem inspirations- og temamøder, ved besøg på andre skoler og ved en aktiv debat og dialog har forældre, børn, medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse, i et tæt samarbejde med SKUBprojektgruppen, deltaget i udarbejdelsen af Ordrup Skoles værdiprogram. Værdiprogrammet er vedtaget af skolebestyrelsen den 18. marts 2002 og behandles i Gentofte Kommunes Økonomiudvalg den 22. april 2002. Foto: Polfoto og Skolefoto Layout: reklamebureauet Kaperen. Yderligere eksemplarer kan hentes via SKUB s og Ordrups hjemmesider eller ved henvendelse til Ordrup Skole. 3

Ordrup Skole Visionen Ordrup Skole skal være: Skolen hvor den enkeltes selvværd udvikles og styrkes. Skolen - hvor børn, medarbejdere og forældre oplever en fælles glæde ved at lære og være sammen. Skolen - der er et væsentligt aktiv i og for lokalsamfundet. Skolen - hvor de praktiske og musiske fag har en særlig plads og kvalitet. Skolen - der blandt børnene opleves som et rart sted, hvor der læres, leges og udvikles mangfoldigheder. Skolen - der er en interessant og eftertragtet arbejdsplads for lærere og pædagoger. Et sted hvor medarbejdere og ledelse er engagerede. Skolen hvor det er muligt at organisere undervisningen på forskellig vis og blandt andet anvende varierende holddannelser som en pædagogisk metode. Selvværd Fælles glæde Væsentligt aktiv Praktisk og musisk Et rart sted Eftertragtet arbejdsplads Organisere undervisningen på forskellig vis Forældrene rolle og ansvar bevidst Skolen hvor forældrene er engageret og er deres rolle og ansvar bevidst. 4 5

Eleven i centrum Fokus på fællesskabet Vi lærer gennem hørelsen, gennem det sete og gennem den fysiske kontakt Et nuanceret syn på læring Børn lærer og udvikler sig på forskellig vis afhængig af deres forudsætninger. Skolens hele hverdag - undervisningen og fritiden - skal derfor tilrettelægges, så den tilgodeser disse forskelligheder. Nogle lærer bedst gennem høresansen, andre gennem synssansen og andre igen gennem følesansen. Hensigten med holddannelse og selvstyrende lærerteam er at tilgodese børnenes forskelligheder. Når børn lærer forskelligt, skal de også undervises forskelligt for at lære optimalt. Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrker, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. Læring er en aktiv proces, hvor den enkelte elev er deltager i sin egen læring. Eleverne skal også lære, at være opmærksomme på, hvordan de selv og andre lærer. Undervisningen og andre aktiviteter tilrettelægges sammen med den enkelte elev. Lærere og pædagoger har flere samtidige roller som underviser, instruktør, vejleder, sparringspartner, iscenesætter og rollemodel. Læring sker både ved formelle og uformelle læreprocesser. Legen indgår både som et tilrettelagt og spontant element i elevernes hverdag. Leg og undervisning komplementerer hinanden, hvilket skal afspejles i skolens hverdag og gennem samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Fokus på fællesskabet De sociale kompetencer, selvværd og relationer mellem os alle er bærende for den enkelte individuelt og socialt. Ordrup Skole ønsker at skabe, udvikle og vedligeholde tryghedsskabende netværk, der understøtter udviklingen af vores selvværd, evnen til at drage omsorg for andre, udvise tolerance og vise respekt for hinanden og fællesskabet. Skolens traditioner er vigtige elementer heri. Ordrup Skole har mange traditioner, der hele tiden udvikles, og her opleves suset fra fællesskabet. Ordrup Skoles fødselsdag den 3. november Idrætsdag Skolekomedie Skolernes motionsløb Julemånedens aktiviteter Fastelavn Sommerfesten Ordrup Skole forebygger mobning gennem fælles aktiviteter og ved at knytte bånd mellem klasserne og i GFO erne. Børnehaveklassen modtages af deres venskabsklasse. Deres fælles aktiviteter i årets løb skaber tryghed. Hvad siger børnene om fællesskab? Hyggerum Vi har en skole Hjælper hinanden Fællesskab i fritid Gode fodboldbaner At få bolde i hovedet Rart at være i sin klasse Tur med de andre klasser Man har venner på skolen Man må ikke mobbe de små Gerne være i forskellige grupper 6 7

Organisering Faglighed Faglighed Ordrup Skoles mål er, at eleverne opnår et højt fagligt udbytte. Målet opfyldes blandt andet ved en specifik faglighed og tværfaglighed i de enkelte lærerteam og i andre samarbejdsteam. Organisering Undervisningen tilrettelægges, så den veksler mellem forskellige organisationsformer, f.eks. klasse, gruppe og individuelt arbejde. Eleven i centrum, holddannelse, formel og uformel læring mm. kan også løses gennem samarbejde i team omkring 3-4 klasser. Traditionel undervisning, projektarbejde, fordybelse og forskning skal kunne rummes på samme tid. Moderne, tidssvarende og gode undervisningsmidler skaber grundlaget for en nuanceret læring, og prioriteres derfor højt. Tværfaglighed forudsætter faglighed. Derfor skal det enkelte fag have sin synlige plads i helheden. Eleverne skal lære at tale og lytte, blandt andet for at skabe overblik og forståelse af elementerne i de enkelte fag. De praktiske og musiske fag er væsentlige for Ordrup Skole. Disse fag er en væsentlig del af grundlaget for det enkelte barns udvikling. Gennem de praktiske og musiske fag skabes glæde og fælles oplevelser, der former og styrker den sociale udvikling. Klassen Klassen er basis for den enkelte elev, hvor de primære sociale relationer kan etableres, Hvad siger børnene om læring? Feature-uger Vi lærer noget Mere håndarbejde Fagene er kedelige Gruppearbejde er sjovt Det er dårligt, at vi har faste timer Godt med de kreative fag. Flere af dem Det er sjovest at være drenge og piger sammen Klassens rum er den fysiske base et sted som børnene selv kan præge, men som også kan indgå i andre sammenhænge. Det skal være fleksibelt indrettet og kunne rumme både fordybelse og projekter. Klassens rum skal kunne adskilles fra omgivelserne. Hvad siger børnene om klassen? Min klasse er god Klasseværelserne er store Man kan holde sammen og vi er så få Det er rart at have egne klasselokaler Det er fedt med et godt sammenhold i klassen Det er en god skole, og en supergod klasse vi har 8 9

Skole og GFO Rammerne Skolens bygninger og rum - Rammerne Hvad siger børnene om rammerne? Muren er et godt sted Stor og kedelig skolegård Sløjdlokalerne er rigtig gode Vi har en dejlig stor skolegård Legepladsen skal bygges større Generelt for mange forbudte rum for elever Vi håber ikke, der bliver bygget på vores gode græsplæne Gentofte FritidsOrdning er en integreret del af Ordrup Skole. GFO en er for de mindre børn et tilbud om en anderledes, men ligeså social ramme som klassen. Samarbejdet mellem medarbejdergrupperne på Ordrup Skole skal være tæt og udviklende. Der skal derfor være et intensiveret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen. Lærere og pædagoger skal støtte hinanden og udnytte hinandens kompetencer i arbejdet med børnene. Det integrerende princip for skole og GFO betyder, at de fysiske rammer for denne del af skolen bliver anderledes, end dem vi kender i dag. I disse fælles rammer skal der være plads og mulighed for et miljøskift mellem formel og uformel læring. Skolen som arbejdsplads for de voksne For alle ansatte skal fællesskab, selvværd og udvikling være bærende værdier. Det skal ske gennem synlig, inspirerende og engageret ledelse. De arbejdsmæssige forhold skal være kendetegnet ved et godt og udviklende arbejdsmiljø, hvor ansatte på Ordrup Skole opnår faglig og personlig udvikling. Skolens lokaler skal være indrettet, så de opleves som gode og rare rum passende til formål og situation. Klasserummet og dets omgivelser skal indrettes så det kan rumme mange forskellige undervisningsaktiviteter. Der skal f.eks. være mulighed for at arbejde projektorienteret og i grupper. Arbejdsformer: Selvstændig Gruppearbejde Tavleundervisning Sofalæsning Makkerarbejde Værksted Samtale Større og mindre grupper IT og moderne AV-midler også fremtidens - er en integreret del af undervisningen og skal kunne benyttes overalt. Der skal etableres faciliteter, som muliggør et lokalt samarbejde i de enkelte lærerteam til f.eks. forberedelse, møder og pauser i nær tilknytning til teamområder og GFO- basislokaler. Gennem indretning af hele skolen, skal der skabes inspirerende miljøer med kvalitet og indhold, som alle ønsker at passe på, og som styrker fællesskabet. Udendørs faciliteter, der giver mulighed for udfoldelse af den frie leg og inspirerer til fysisk udfoldelse, betyder utroligt meget for børnene. De udendørs arealer skal indrettes så de tilgodeser elevernes tryghedsbehov. Hvad siger børnene om rammerne? Ulækkert rod Vinduerne sidder for højt Der er natur i skolehaven Større lokale til håndarbejde Glædesmuren frisker da lidt op Dejligt at kunne kæle med kaniner Man kan ikke arbejde i 28 varme om sommeren 10 11

Rammerne Rammerne Skolens Torv Torvet skal være en central mødeplads for alle. En mødeplads, der udvikler sig, og kan rumme mangfoldigheden. På Torvet skal der være plads til forskning, forundring og forberedelse. Det skal udvikle og understøtte læreprocesserne i den differentierede undervisning. På Torvet findes det pædagogiske servicecenter, der er en nødvendighed for projektorienteret og tværfaglig undervisning. På det pædagogiske servicecenter søges, bearbejdes og præsenteres informationer. Bøger, video, lyd og 3D animation udbygger forståelsesrammerne og formidlingsmulighederne. Skolen og lokalsamfundet Ordrup Skole skal være åben for omverdenen. Ordrup Skole vil række ud og inddrage lokalområdet i vores hverdag i videst mulig omfang. Skolen vil tilbyde viden, inspiration, oplevelser og samvær, og vil bruge lokalområdet aktivt i forbindelse med undervisningen. Hvad siger børnene om biblioteket? Større bibliotek Det er hyggeligt at være på biblioteket Man kunne godt bruge nogle flere bøger Forstyrrende med computere i biblioteket Ordrup Skole skal kunne rumme mange mennesker og kunne huse fremtidens aktiviteter. Trafikforhold De trafikale forhold skal forbedres ved at adskille motoriserede, cyklende og gående trafikanter. 12 13

Bilag Uddrag fra Folkeskoleloven - Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Referencer Folkeskoleloven En skole på vej.. Læreraftalerne 1999 Plan 2001 - dialog og byggeri, SKUB Skolebestyrelsens udkast, 27. februar 2001 Udsagn fra dialogmøderne afholdt i 2001 & 2002 Udsagn fra børnene, elevrådets spørgsmål / svar Notat fra SKUB møde på Ordrup Fritidshjem den 7. november 2001 Udsagn fra elevrøddernes besøg hos SKUB, 14. november 2001 Referat fra SKUB mødet den 27. november 2001 Sven Karlsens input til mødet den 11. december 2001 Kommentarer fra skolebestyrelsesmedlemmer, januar 2002 Input fra Ordrup Fritidshjem og Grønnegården dateret 11. januar 2002 Elevernes fotomaraton januar 2002 De mange intelligenser - i praksis (Dafola 2000) Børnenes mange intelligenser Børn har forskellige styrke-sider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. På Ordrup Skole arbejder vi blandt andet med Howard Gardners model for de mange intelligenser. Denne model er ikke en ny måde at sætte folk i bås på, men et redskab til at få øje på mangfoldigheden og forskelligheden blandt børn og voksne den komplekse sammensætning af muligheder og færdigheder vi alle rummer. Sproglig intelligens Tænker i talte og skrevne ord. Elsker at læse, skrive, fortælle og høre historie fremtidens forfattere, poeter, foredragsholdere og journalister. Logisk-matematisk intelligens Tænker i ræsonnementer, problemløsning, tal og abstrakte mønstre. Elsker at regne, eksperimentere, stille spørgsmål, lave hovedbrud og undersøge ting - fremtidens videnskabsmænd, matematikere, revisorer og detektiver. Rumlig intelligens Tænker i forestillinger og billeder og er følsomme over for mønstre, former og farver. Elsker at udforme ting, tegne, male, visualisere, dagdrømme, skrible og bygge fremtidens malere, arkitekter, billedhuggere, fotografer og piloter er eksempler på rumlig intelligens. Krops-kinæstetisk intelligens Tænker i ting, der påvirker kroppen. Bruger krop og hænder med stor færdighed. Elsker at bevæge sig, løbe, hoppe, bygge, gestikulere, danse og røre ved tingene fremtidens dansere, idrætsfolk, kirurger og håndværkere. Musikalsk intelligens Tænker i rytmer og melodier. Opfatter og bruger toner, rytmer og klangfarver. Elsker at synge, fløjte, tromme med hænder og fødder, spille på instrumenter og lytte til musik fremtidens sangere, musikere og komponister. Interpersonel intelligens Evner at forstå andre og fungere i samspil med dem på forskellige måde. Elsker at afprøve sig selv og sine idéer i forhold til andre, have mange venner og indgå i et fællesskab fremtidens lærere, trænere, præster, socialrådgivere og politikere. Intrapersonel intelligens Tænker dybt over tingene og holder det meste for sig selv. Forstår egne følelser. Elsker at sætte sig mål, at drømme, være stille, planlægge og fordybe sig fremtidens filosoffer, psykologer, forfattere og kunstnere. Naturalistisk intelligens Aflæser naturens kræfter og forstår hvorledes de påvirker menneskers livsvilkår. Elsker at ordne og klassificere verden, finde mønstre og sammenhænge, identificere og organisere fremtidens navigatører, meteorologer, landmænd, biologer og dyrepassere. Ordrup Skole rummer alle de nævnte intelligenser, men en eller få er mere betydende hos den enkelte og derfor styrende for indlæring og udvikling. Kilde: De mange intelligenser - i praksis (Dafola 2000) 15

Fællesskab, tryghed og omsorg