Skriftlig beretning 2011 Hærens Konstabel- og Korporalforening
Indhold Forordet 3 Politikken 4 Organisationen 14 34 Forkortelserne 67 2
Forordet Forordet Endnu et år er gået, og måske er det bare min alder, som taler, men jeg synes, at de går hurtigere og hurtigere. Men uanset tempoet så tror jeg, at vi alle kan blive enige om, at der er sket en masse også i det forgangne år. Måske endda langt mere, end de fleste af os lige ville være i stand til at redegøre for på stående fod. I en sådan hektisk hverdag er der en tilbøjelighed til, at vi har fokus på den opgave, som står lige for. Det er naturligt nok. Men det er også vigtigt hele tiden at fokusere på, hvorfor vi gør tingene. Ikke kun hvordan vi gør tingene. Eller med andre ord, at vi ikke kun gør tingene rigtigt, men at vi også gør de rigtige ting! Det er sundt en gang om året at gøre status og se på både, hvad vi laver, hvorfor, og om vi gør det på en hensigtsmæssig måde. Og her er en beretning et rigtig godt værktøj. Med beretningen kommer vi rundt om alle de mange områder, som forbundet beskæftiger sig med i løbet af et år. Og alle, både sagsbehandlere og politisk valgte, får lejlighed til at løfte blikket fra hverdagens pres og lige få horisont og retning afstemt. Beretningen er bygget op af en politisk, en organisatorisk og en faglig del. Lidt forenklet kan man sige, at den politiske del beretter, hvad vi vil, den organisatoriske, hvordan vi gør det, og den faglige, hvad status på områderne er. Med beretningen håber vi, at der er skabt et godt afsæt for en god debat på repræsentantskabet, og at I som tillidsvalgte også har et godt udgangspunkt for at blive opdateret på alle områder og dermed er solidt rustet til at informere lokalt. Jeg glæder mig til at se jer alle på repræsentantskabet og til en god debat. God læselyst Flemming Vinther Forbundsformand 3
Politikken Politikken Aftale om forsvarets ordning fra 2010-2014 5 Implementering af forliget 5 Ny veteranpolitik 7 HKKF s resultater og fortsatte fokus 9 Kortere udsendelsesperioder 9 Støtte til udsendt personel og pårørende 9 Forsvarets personelsituation rekruttering og fastholdelse 9 Værnepligten i fremtiden 10 Personel- og uddannelsesstruktur 10 HKKF s krav til personel- og uddannelsesstruktur 11 Forslag: Forsvarets uddannelsesråd 11 Forsvarets adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne 11 Forslag om forbedret klageadgang 12 Fagforening og samarbejdskultur 12 4
Politikken Politikken De overordnede rammer for forsvaret er politisk bestemt, og forsvarets formål, opgaver og organisation er fastsat ved lov. Personelloven fastlægger de grundlæggende vilkår for forsvarets personel, mens det økonomiske grundlag og større materielanskaffelser besluttes ved flerårige forsvarsforlig. Forsvarets deltagelse i internationale missioner er i hvert enkelt tilfælde besluttet af Folketinget. De politiske beslutninger har direkte konsekvenser for personelsammensætning, uddannelse, opgaver og arbejdsvilkår og dermed for HKKF-medlemmernes hverdag. HKKF tager del i de politiske beslutninger om forsvaret og deres praktiske gennemførelse. Det gør vi, fordi vi vil tilgodese vores medlemmers arbejdsmæssige interesser på politisk plan. Vi er repræsenteret i udvalg, som er nedsat af forsvarsministeren, og er dermed direkte inddraget i de politiske beslutninger. Derudover forsøger vi at have indflydelse på beslutningerne indirekte gennem en åben dialog med de politiske partier. Aftale om forsvarets ordning fra 2010-2014 Det har tidligere været en garanti for stabilitet og sikkerhed for planlægning, når der bliver indgået flerårige politiske aftaler for forsvaret. Man kan sige, at fordelen ved forsvarsforligene er, at de giver stabile rammer for arbejdspladsen, som er båret af et bredt flertal i Folketinget. Ulempen er til gengæld, at forligene ikke giver den nødvendige fleksibilitet til hurtig omstilling, ligesom den brede politiske opbakning ofte opnås på bekostning af mere omfattende reformer i forsvaret, som ellers er tiltrængt. Den politiske aftale om forsvaret, som samtlige politiske partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten, indgik i juni 2009, og som gælder fra 2010 til 2014, har ikke givet samme stabilitet og planlægningssikkerhed som tidligere forsvarsforlig. Når vi kigger i bakspejlet må vi tværtimod betegne forligsperioden som ualmindelig turbulent, og når vi ser fremad, er der ikke meget, der tyder på stabilitet og trygge rammer for forsvaret. Der er mange gode grunde til, at forsvarsforliget ikke har givet stabilitet og ro på forsvarets arbejdspladser, men tværtimod har været og er en kilde til utryghed blandt medarbejderne. Implementering af forliget Langsom proces for implementeringsplan Der gik mere end et år, fra forliget blev indgået i 2009, til Forsvarskommandoen (FKO) fik udarbejdet en plan for implementering af forsvarsforliget, som kunne godkendes politisk. Det er nærmest opsigtsvækkende lang tid. Da implementeringsplanen endelig kom, viste det sig, at den reelt mere var en tillægsaftale til forsvarsforliget, som ændrede forliget på en række områder, end det var en implementeringsplan. Det er nærmest uhørt. De økonomiske forudsætninger havde ændret sig. Eller også var de økonomiske forudsætninger ikke klarlagt og analyseret, da forliget blev indgået. Konsekvensen var den samme, nemlig at der skulle findes ca. 3 mia. kr. i forligsperioden for at skabe balance i forsvarets økonomi. Og det var nødvendigt, selvom forsvarsforliget øgede forsvarets budget med 700 mio. kr. årligt. Indholdet i implementeringsaftalen Implementeringsaftalen gav kun delvis vished om forsvarets økonomi, idet der alene blev sat navn og adresse på halvdelen af besparelserne. Den anden halvdel på ca. 1,6 mia. kr. skal findes ved at gennemføre effektiviseringer, omprioriteringer og eventuelt reduktioner af investeringer i materiel og etablissementer. Disse besparelser var ikke nærmere definerede, men skulle findes løbende. 5
Besparelserne kom oven i det oprindelige mål om en personalereduktion på ca. 5 % og en driftsreduktion på op til 18 %. Personalereduktionen bliver gennemført som en reduktion på 9 % i støttestrukturen og ca. 3 % i den operative struktur. Politikken En ting er, at de økonomiske forudsætninger ændrede sig eller ikke var tilstrækkeligt klarlagt fra begyndelsen. Noget andet er, at forsvarsforliget selv havde indbygget et element af betydelig usikkerhed. Politikerne havde nemlig skudt flere af de ømtålelige spørgsmål til hjørne; de spørgsmål, som man ikke kunne enes om. Aftalen blev, at man vil drøfte de ømtålelige spørgsmål på ny som led i en midtvejsevaluering af forsvarsforliget, som forligspartierne skal gennemføre i foråret 2012. Det er hensigten, at en række analyser, fx om værnepligtens fremtid og forsvarets langsigtede behov for etablissementer, skal analyseres og indgå i de politiske drøftelser. Dermed er der lagt op til, at forsvarsforliget åbnes igen allerede næste år og ikke først i 2014. Mulig revurdering af forsvarsforliget Der er flere og flere forhold, som peger på, at det kan blive både nødvendigt og hensigtsmæssigt at revurdere forliget allerede i 2012. Den finanspolitiske opstramning rammer tilsyneladende også forsvarets økonomi her og nu. I modstrid med forsvarsforliget har den tidligere regering i sit finanslovsforslag for næste år lagt op til besparelser i forsvaret på knap 300 mio. kr., hvoraf 100 mio. kr. skal findes i 2012 og resten fra 2013 og fremover. Det sker under den mærkværdige overskrift fokuseret administration. I skrivende stund ved vi ikke, hvilke økonomiske rammer den nye regering vil lægge til rette for forsvaret næste år. En besparelse på 300 mio. kr. kan selvfølgelig mærkes, men den er nærmest uanselig i lyset af, at forsvaret er konfronteret med et forventet besparelseskrav på 2 mia. kr. i 2015. Den tidligere regering spillede ud med besparelsen, og kort tid efter indgik besparelsen også i S og SF s finanspolitiske langtidsplan. Det siger sig selv, at hvis de politiske realiteter tilsiger en besparelse på 2 mia. i 2015 og frem, så dur det ikke, at forsvaret sidder på hænderne og venter på, at dagen oprinder. Forsvaret er simpelthen nødt til at forberede sig på de økonomiske vilkår og tilpasse aktiviteter og planlægning af kapaciteter, så man undgår drastiske omvæltninger. Jo før der træffes langsigtede beslutninger om reformer, som kan få positiv effekt på forsvarets økonomi, jo bedre er det for forsvarets medarbejdere. Og jo færre ressourcer spilder man på aktiviteter, som ikke skal opretholdes i fremtiden. HKKF s holdning til forsvarsforliget HKKF bakker op om forsvarets tilgang til at tilpasse sig de planlagte besparelser, fordi det tjener forsvarets medarbejdere bedst. Det gør vi samtidig med, at vi kritiserer planerne om at spare 2 mia. kr. fra 2015. Vi mener, at besparelser i den størrelsesorden vil få negativ indvirkning på forsvarets operative kapaciteter og evne til at deltage i internationale operationer. Vi frygter, at besparelserne vil forrykke balancen mellem mål og midler yderligere, fordi politikerne ikke tør prioritere tilstrækkeligt, og man opretholder for mange kapaciteter med for få ressourcer til at drive dem. Vi må naturligvis også erkende de politiske realiteter. Når det ligger fast, at der er massivt politisk flertal for at reducere forsvarets budget, så drejer det sig om at få det bedst mulige ud af det. HKKF vil derfor arbejde for at sikre, at: politikerne træffer nogle afgørende valg og prioriteringer af forsvarets udvikling, så vi undgår fortsat at sprede midlerne over for mange forskellige indsatsområder beslutningerne er i overensstemmelse med vores mål og mærkesager (se side 13) 6
besparelserne ikke bliver større i de kommende årlige finanslove end besparelsen på 2 mia. i 2015 forsvarets udgifter nedbringes på nogle områder, fx ved at arbejde med modeller, der på en mere hensigtsmæssig måde kan afregne for deltagelse i internationale operationer. Eller ved at nogle af forsvarets udgifter til uddannelse kan afholdes inden for Undervisningsministeriets område. Politikken Vi står over for betydelige udfordringer med de udmeldte besparelser for forsvaret og en politisk situation, som i et stykke tid fremover virker temmelig uafklaret. Det gælder både de økonomiske rammer for forsvaret og de sikkerhedspolitiske målsætninger, som forsvarets operationer skal tilrettelægges på grundlag af. Ny veteranpolitik HKKF har gennem flere år appelleret til, at politikerne tager vare på soldaterne og deres pårørende før, under og efter internationale operationer. Når politikerne vil deltage i internationale konflikter, skal de også være parate til at påtage sig ansvaret for de menneskelige konsekvenser og de omkostninger, der er forbundet med at udsende militære styrker. Det er lykkedes HKKF at få veteranpolitikken højt på den politiske dagsorden, og med forsvarsforliget blev det besluttet, at der skal udarbejdes en officiel dansk veteranpolitik. I oktober sidste år offentliggjorde regeringen Danmarks nye veteranpolitik. Veteranpolitikken indeholder bl.a. 19 nye initiativer, som har til formål at anerkende og støtte udsendte soldater, pårørende og veteraner. FKO har efterfølgende udarbejdet implementeringsplaner for følgende initiativer: Etablering af nye tiltag Der oprettes et veterancenter, der samler forsvarets ressourcer på veteranområdet. Formålet er en koordineret indsats for veteraner og pårørende. Der oprettes et veteransekretariat i tilknytning til veterancentret. Formålet er at støtte de frivillige organisationer, som herved gives mulighed for at samarbejde på tværs. Der oprettes et videncenter, som gennem forskning vil opbygge viden på veteranområdet. Formålet er, at indsatsområder, som fx udvælgelse, kan blive evalueret og udviklet på et stadigt mere kvalificeret grundlag. Der udstedes kompetencekort, der indeholder en beskrivelse af den enkelte veterans kompetencer oparbejdet under uddannelse og udsendelse. Kommunale sagsbehandlere skal undervises om veteraners forhold, så eksisterende viden og praktiske erfaringer udnyttes. Området vedrørende de vejledende ménprocenter efter psykiske skader for veteraner og andre skal undersøges. Styrkelse af eksisterende tiltag Styrket indsats for de fysisk sårede, så de kan få den bedst mulige behandling og de bedst mulige vilkår for genoptræning. De psykisk sårede veteraners behandling styrkes. Adgang til psykiatrisk specialviden forbedres gennem oprettelse af højt specialiserede tilbud flere steder i landet. Grundlaget for realkompetencevurdering og vejledning styrkes, så veteraner bedre kan nyttiggøre deres kompetencer ved valg af uddannelse og erhverv. Udvælgelse af soldater til udsendelse styrkes med henblik på at vurdere soldaters parathed til udsendelse. Udvælgelsen skal bidrage til at forebygge, at veteraner får psykiske skader. Der bliver en styrket adgang til psykologer og socialrådgiver, så flere med behov benytter de eksisterende muligheder. Opsøgende indsats over for tidligere ansatte veteraner styrkes. Kontakten med veteraner vedligeholdes inden for de første år efter overgangen til det civile liv. 7
Udsendelsens påvirkning af partner og børn undersøges med henblik på eventuelt at øge støtten til pårørende yderligere Anerkendelse af fysisk og psykisk sårede ligestilles, og psykisk sårede skal kunne modtage medalje på lige fod med fysisk sårede. Kammeratstøtten forbedres, og rammerne for kammeratstøtte defineres tydeligt. Politikken HKKF s krav til veteranpolitikken HKKF har gennem årene udpeget seks centrale problemstillinger, som veteranpolitikken efter vores mening skulle komme med løsninger på. De seks problemstillinger er: 1. Utilstrækkelig og uoverskuelig organisering af støtteforanstaltninger til udsendte og deres pårørende 2. Mangelfuld viden om belastningsreaktioner som følge af udsendelse, forebyggelse og behandling heraf 3. Utilstrækkelig reintegration 4. Mangelfuld rehabilitering af personer, som har pådraget sig fysiske eller psykiske skader under udsendelse 5. Utilstrækkelig synliggørelse og anerkendelse af kompetencer hos udsendte 6. Manglende økonomiske ressourcer. HKKF kan konstatere, at vi har fået opfyldt langt de fleste af vores krav til veteranpolitikken. Vi er desuden blevet inddraget tilfredsstillende i det efterfølgende implementeringsarbejde. Veterancentret oprettes som en NIV II-myndighed pr. 1. oktober 2011, og vi ser frem til at opbygge et godt samarbejde med Veterancentret. Kortlægning af nuværende indsats HKKF vil have kortlagt omfanget af og vurderet effekten af den hidtidige indsats for skadede soldater for at fastlægge retningslinjer for den fremtidige indsats på området. Den langsigtede opfølgning er et område, hvor vi desværre oplever, at forsvaret ikke lever op til sit ansvar. Der hersker stor usikkerhed om, hvilke tilbud forsvaret reelt giver, og hvor fintmasket sikkerhedsnettet er for de soldater, som er kommet til skade i international tjeneste. Principielt mener vi, at det er forsvarets ansvar at sikre, at soldater, som er kommet til skade, hjælpes tilbage til et godt og værdigt liv. Det må i det konkrete tilfælde vurderes, hvilken beskæftigelse eller uddannelse i eller uden for forsvaret, som er det optimale tilbud for den enkelte. Fortsat ansættelse i forsvaret er en god måde at skabe tryghed for veteranen i en overgangsperiode, men ikke nødvendigvis den bedste løsning for den enkelte i det lange perspektiv. En god politik løser naturligvis ikke alle problemer i virkelighedens verden, og selvom politikernes intentioner er gode, så støder vi naturligvis på problemer og mangler i forsvarets forvaltning af politikken. Vi har eksempelvis erfaret, at soldater, som under udsendelse bliver skadet af andre årsager end krudt og kugler, ikke modtager tilbud om fuld rehabilitering i forsvaret. Vi mener, at det er både urimeligt og uforståeligt, at forsvaret ikke behandler alle soldater, som kommer til skade under udsendelse, ens og giver dem de samme tilbud. Den tidligere forsvarsminister har givet os ret og har lovet, at forsvaret ændrer praksis. Vi arbejder konstant med nye initiativer og forbedringer for at få soldaterne hele hjem fra internationale operationer. Desuden følger vi nøje resultatet af de undersøgelser, der er sat i gang på området. Det er vigtigt, at der systematisk indhentes og bearbejdes viden og erfaringer omkring opstilling, udsendelse og hjemtagelse ikke mindst i forhold til langtidspåvirkningerne for soldaterne og deres pårørende. 8
HKKF s resultater og fortsatte fokus Politikken Vi har opnået en række konkrete resultater, og generelt synes udviklingen i forsvaret at imødekomme vores målsætninger. Men det er også trægt og kompliceret at vende et system som forsvaret, og selvom vi arbejder kontinuerligt for at forbedre vilkårene, så er der nogle områder, som er vanskelige at ændre. Områderne vil vi komme nærmere ind på i de følgende afsnit. Kortere udsendelsesperioder Et af de forslag, som vi prioriterer allerhøjest, er også et af de vanskeligste at komme igennem med, nemlig ønsket om kortere udsendelsesperioder. Vi arbejder på at mindske belastningen ved at afkorte eller differentiere den nuværende udsendelsesperiode. Vi mener, at udsendelserne er både lange og hårde for både udsendte og deres pårørende. Og sammen med de øvrige organisationer for militært personel har vi peget på, at en udsendelsesperiode på fire måneder som udgangspunkt er mest hensigtsmæssig, og at der er behov for stor fleksibilitet. Desværre er Hærens Operative Kommando (HOK) afvisende over for vores ønske. De henviser til, at der allerede differentieres, og at en omlægning til fire måneder ikke er mulig pga. den øgede belastning, som en rotation mere pr. år vil medføre. Eller sagt på en anden måde: af hensyn til hærens nuværende struktur. Vi erkender, at der allerede i dag sker en vis differentiering. Især på det faglærte område har muligheden for at dele en mission været et stort fremskridt. Men det er altså stadig kun en lille andel af vores medlemmer, som har den mulighed. Selvom HOK er afvisende, og det ikke er lykkedes at få tilgodeset kravet om en kortere udsendelsesperiode i den nye forsvarsaftale, arbejder vi videre med vores målsætning. Støtte til udsendt personel og pårørende Det er lykkedes at få veteranindsatsen og støtte til udsendte og pårørende højt på den politiske dagsorden. Der er politisk vilje til både at finde passende støtteforanstaltninger og til at afsætte flere ressourcer til at finansiere indsatsen. Forsvarets personelsituation rekruttering og fastholdelse Vi prioriterer højt, at der er tilstrækkeligt med hærenheder, som hurtigt, sikkert og professionelt kan deltage i internationale operationer. Vi har haft særligt fokus på, at der i hæren er nok personel, så belastningerne ved udsendelse, fx udsendelsesfrekvens og længden af udsendelsesperioden for den enkelte soldat og pårørende, holdes på et rimeligt niveau. Vi har påpeget, at et frivilligt og professionelt forsvar kræver, at rekruttering og fastholdelse af tilstrækkeligt og kvalificeret personel som et betydningsfuldt indsatsområde bliver prioriteret højt af forsvarets øverste ledelse. Bemandingssituationen er på det seneste blevet forbedret mærkbart efter en periode med store fastholdelsesproblemer, men man skal ikke lade sig forblænde af dette. På lidt længere sigt er problemet nemlig uændret, og derfor skal forsvaret og i særlig grad hæren være et attraktivt jobtilbud på markedsvilkår og i konkurrence med andre uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Dette kræver effektivisering og modernisering, som vil være en stor udfordring for et forsvar, som har været vant til, at mange af soldaterne blev indrulleret gennem værnepligten. 9
Den nuværende bemandingssituation i hæren medfører, at der uddannes betydeligt flere soldater, end hæren kan tilbyde kontrakter til. Der er derfor mange skuffede værnepligtige, som ikke kan få den reaktionsstyrkeuddannelse, de håber på. Der er heller ikke plads og kontrakter til et stort antal soldater, der vender hjem fra en international operation med drømme om og kvalifikationer til fortsat tjeneste eller videreuddannelse i forsvaret. Politikken Denne problemstilling skyldes hærens forældede uddannelsesstruktur med rekruttering gennem værnepligten. I stedet for at opretholde den store gennemstrømning af unge mennesker, bør man rekruttere og fastholde det antal soldater, som kræves for at løse hærens opgaver. Den nuværende struktur medfører spild af ressourcer og skuffede forventninger hos de unge, som møder til uddannelse i hæren. Værnepligten i fremtiden Værnepligten er et af de politisk kontroversielle emner, som forligspartierne ikke kunne blive enige om. Derfor er spørgsmålet udskudt. Man blev enig om, at der i løbet af forligsperioden skal gennemføres et udredningsarbejde om værnepligten; derfor videreføres den nuværende værnepligtsmodel indtil videre. HKKF mener, at værnepligten er overflødig og spild af ressourcer. Vi kan sagtens forestille os et professionelt forsvar, som baserer sig på rekruttering af frivillige. Men hvis det af politiske grunde er umuligt at komme igennem med at suspendere værnepligten, er den næstbedste løsning at reformere værnepligtssystemet, så vi reducerer ressourcespildet mest muligt både for de indkaldte og for forsvaret. Derfor vil vi i det kommende udredningsarbejde spille ind med forslag, som først og fremmest søger efter at afskaffe en dybest set overflødig uddannelsesstruktur. Der bør ikke opretholdes en særlig totalforsvarsuddannelse, som man frivilligt kan supplere med de kendte militære uddannelser. Grundlaget bør tværtimod være, at uddannelserne sigter mod de egentlige militære uddannelser som naturligvis bør justeres og tilpasses de fremtidige krav. Værnepligtens længde er udelukkende et politisk spørgsmål, som i øvrigt bør ses uafhængigt af vurderingen af den nødvendige militære uddannelsestid. Hvis man fx fastsætter, at de første to måneder af uddannelsestiden er værnepligtstid, så betyder det blot, at man ikke har pligt til at følge uddannelsesforløbet ud over de to måneder, og at man kan vælge at springe fra. I en fremtidig model bør uddannelsesbehovet først opfyldes med egnede frivillige unge, og man bør kun indkalde egnede værnepligtige, hvis der ikke er frivillige nok. Med det nuværende antal af aftaler om værnepligt blandt de indkaldte vil det formodentlig næppe blive et problem at rekruttere tilstrækkeligt frivillige. Som en midlertidig foranstaltning i aftalen om implementering af forsvarsforliget er det besluttet at reducere antallet af indkaldte værnepligtige. Det er et skridt i den rigtige retning, og man kan uden problemer både reducere yderligere og gøre det permanent. HKKF ser ingen grund til fortsat at indkalde værnepligtige og opretholde et stort og dyrt uddannelsesapparat. Kigger vi uden for landets grænser, bliver militære styrker nu omlagt til professionelle forsvar i fx Sverige og Tyskland lande, som har stolte traditioner for værnepligt. Det er Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som hidtil har forhindret en omlægning fra værnepligt til en professionel hær, mens S og SF er for en omlægning. Personel- og uddannelsesstruktur Der er mange gode intentioner bag den nye personel- og uddannelsesstruktur, som er ved at blive gennemført. Men det er samtidig også tydeligt, at der fortsat er mange alvorlige forhindringer, før vi når målet, ligesom tempoet kunne øges. 10
Derfor er det nødvendigt, at vi fortsætter det politiske pres for at få forsvaret til at prioritere gennemførelsen af den nye personel- og uddannelsesstruktur. Politikken HKKF s krav til personel- og uddannelsesstruktur HKKF har en række forventninger og krav til personel- og uddannelsesstrukturen; vi forventer, at: den faglige ekspertise og de personlige kompetencer hos militært personel på manuelt niveau udbygges gennem systematisk grund- og efteruddannelse konstabelgruppens muligheder for at udvikle sig i karriereforløb forbedres via gode muligheder for videre- og efteruddannelse personel- og uddannelsesstrukturen understøtter det udviklende arbejde, som er beskrevet i statens personalepolitik og overenskomstaftalen om kompetenceudvikling. Den udvikling kræver, at man skaber personlige, fagspecifikke og generelle udviklingsmuligheder for alle personelgrupper. Der vil i fremtiden blive et stigende behov for at sikre, at de grundlæggende uddannelser i forsvaret har et tilstrækkeligt højt niveau, og at der gennemføres systematisk kompetenceudvikling og efteruddannelse for alle personelgrupper i forsvaret. Der er desuden behov for at integrere forsvarets uddannelser i det ordinære uddannelsessystem, så de militærfaglige uddannelser bliver meritgivende og generelt mere eksternt orienterede. Vi tror også på, at det kan være med til at sikre optimale rekrutteringsmuligheder for forsvaret. Det er fortsat et højt prioriteret mål for os at forbedre reaktionsstyrkeuddannelsen i hæren: En fire måneders basisuddannelse efterfulgt af otte måneders reaktionsstyrkeuddannelse er ikke optimal. Der er i stedet behov for en mere individualiseret og differentieret uddannelsesstruktur. Forslag: Forsvarets uddannelsesråd Vi moderniserer ikke forsvarets uddannelser ved bare at etablere en ny personel- og uddannelsesstruktur, som imødekommer de aktuelle behov. Det er tværtimod nødvendigt med et vedvarende fokus på forsvarets uddannelser for at sikre, at de danner grundlag for at udvikle de nødvendige kompetencer og at uddannelserne er tilpasset det omliggende samfunds uddannelsessystemer. HKKF foreslår, at der oprettes et uddannelsesråd for forsvarets uddannelser. Det sikrer, at der fortsat er fokus på uddannelse og kompetenceudvikling for konstabelgruppen, og at mulighederne for at påvirke forsvarets uddannelsesindsats forbedres. Rådet skal bestå af: repræsentanter fra de berørte uddannelsesansvarlige myndigheder i forsvaret repræsentanter fra enhederne repræsentanter for de faglige organisationer eksterne sagkyndige. Forsvarets adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne HKKF arbejder på, at forsvaret ligestilles med øvrige offentlige og private brancher med hensyn til at udvikle uddannelser i regi af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Forsvarets medarbejdere kan deltage i andre branchers arbejdsmarkedsuddannelser, men forsvaret er afskåret fra at udvikle særlige målrettede uddannelsesforløb inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, fordi Undervisningsministeriet endnu ikke har godkendt Forsvarets Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB). Den manglende udvikling inden for arbejdsmarkedsuddannelserne medfører, at forsvaret og forsvarets medarbejdere har et stort uddannelsesbehov, der især knytter sig til de nye samtænkningsopgaver. Da der stadig er usikkerhed om, hvordan uddannelserne skal finansieres, løses problemet ikke. 11
Problemstillingen om forsvarets adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne har vist sig vanskelig at rejse politisk, fordi den er teknisk kompliceret. Vi har taget emnet op i forbindelse med veteranpolitikken i et forsøg på at udnytte den brede politiske velvilje til at slå hul på modstanden mod forsvarets mulighed for at bruge AMU-systemet. Vi forsøger i snævert samarbejde med FKO, Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og Forsvarsministeriet at komme igennem med forslaget. Politikken Forslag om forbedret klageadgang HKKF arbejder derfor for at genindføre klageadgangen til Forsvarsministeriet. Da FPT blev oprettet, blev loven om forsvarets personel ændret i 2006, og det betød, at klagemulighederne for forsvarets medarbejdere blev begrænset. Fx kunne man ikke længere klage til Forsvarsministeriet over FPT-afgørelser, der havde med ansættelses- og personalesager at gøre. Undtaget var dog afgørelser i sager om fx afsked, erstatning og manglende opfyldelse af tjenestepligt. Begrænsningen af klageadgangen er særdeles betænkelig af retssikkerhedsmæssige grunde. Der er en lang række ansættelses- og personalesager, som af medarbejderne opleves som særdeles indgribende, fx repatriering, personelbedømmelse og ansættelsesretlige sanktioner og som man ikke længere kan klage over til Forsvarsministeriet. Derudover oplever medarbejderne det også som utroværdigt, at FPT, som træffer afgørelsen, også behandler klagen over afgørelsen. Desuden har lovændringen svækket Forsvarsministeriets muligheder for at føre tilsyn med underlagte myndigheders personelforvaltning. Fagforening og samarbejdskultur Medlemmerne oparbejder en betydelig praktisk viden, både herhjemme og i internationale missioner. Og det er selvfølgelig en viden, som vi ikke kan undvære i de mere principielle og overordnede politiske drøftelser. Som fagforening har vi en enestående adgang til denne viden og et særligt ansvar for at bearbejde og videreformidle medlemmernes praktiske erfaringer for at påvirke den politiske dagsorden. Fx har vi særlige forudsætninger for at vurdere forhold om rekruttering og fastholdelse af personel og vurdere driftsomkostningerne ved at uddanne og vedligeholde kapaciteter. Det kan bl.a. være med til at kvalificere de politiske beslutninger, for vi må konstatere, at de beregninger, som forsvarets ledelse lægger frem, er kendetegnet af stor optimisme, og når budgetterne skrider, er det typisk personalekontoen, der må bøde. Inddragelse af medlemmernes, tillidsrepræsentanternes og organisationernes viden og erfaringer kommer ikke af sig selv. Vi bruger mange kræfter på at synliggøre, at vi både vil og kan bidrage til bedre beslutninger. Når tillidsrepræsentanter og fagforeninger ikke bliver indbudt til at deltage i at løse problemerne, kan det i visse tilfælde skyldes manglende vilje til at blive konfronteret med realiteterne, arrogance og ideologisk modstand mod samarbejdskulturen. Ideologisk modstand møder vi på alle niveauer hos lokale chefer, hos højtstående chefer, i personelforvaltningen og hos den politiske ledelse. Men heldigvis møder vi også det modsatte, navnlig på lokalt plan. I stedet for fælles løsninger er fagforeningerne gennem 10 år blevet generet af en politik, hvor fradragsretten for faglige kontingenter begrænses, hvor arbejdsløshedsforsikring udhules af kortere dagpengeperioder, og hvor uddannelse af lønmodtagerne bliver stadig dyrere på trods af, at efterspørgslen på netop uddannelse er stigende. 12
Der er mange eksempler på, at VK-regeringen overhørte fagbevægelsens erfaringer og afviste at give os et medansvar for at løse samfundets problemer. Vi forventer, at en ny regering vil lægge særlig vægt på at inddrage de faglige organisationer i et samarbejde om at løse de alvorlige udfordringer, som samfundet står over for. Vi vil inddrages, for vi har noget at bidrage med, og vi er klar til at tage et medansvar. Og vi vil respekteres som en partner. Politikken HKKF s overordnede mål HKKF arbejder for, at Danmark reelt kan være med til at gøre en forskel i en konfliktfyldt verden. Det kræver, at hærens internationale enheder er til stede i et tilstrækkeligt antal og med et veluddannet personel og materiel af højeste kvalitet. Vi ønsker at: skabe udviklende arbejdspladser for vores medlemmer sikre en smidig overgang til civil beskæftigelse, når kontrakten ophører forbedre sikkerheden for soldaterne og trygheden for deres familier under militære operationer. HKKF s mærkesager 1. Belastning som følge af udsendelse reduceres. 2. Tidssvarende personel- og uddannelsesstruktur gennemføres. 3. Hærens evne til kontinuerligt at udsende personel til internationale opgaver skal forbedres. 4. Soldaternes beskyttelse skal have højeste prioritet ved materielanskaffelser. 5. Forsvarets uddannelsesøkonomi skal forbedres. 6. Fokus på støtteforanstaltninger til pårørende og veteraner skal fortsætte. 7. Ydelser ved udsendelse skal forbedres. 8. Indkvartering og forplejning under udsendelse skal forbedres. 9. Forsvarets organisation skal tilpasses for at minimere bureaukrati og ineffektivitet. 10. De reelle driftsomkostninger ved opstilling af kapaciteter udregnes og fremlægges. 11. Forsvarets deltagelse i internationale operationer prioriteres på bekostning af de klassiske forsvarsopgaver. 12. Opgaver og investeringsprogrammer bør samordnes i NATO. Læs mere om de konkrete aktiviteter på hkkf.dk under Aktuelt 13
Organisationen Tillidsrepræsentantuddannelsen 15 Indholdet i TR-uddannelsen 16 Kursusaktiviteter for tillidsrepræsentanter 16 Organisationen Kompetenceafklaring for medlemmer 17 Karrierespor 17 Modeller for kompetenceafklaring 17 Akklimatiseringsforløb for hjemvendte soldater 18 Hvordan gennemføres akklimatiseringsforløbene? 19 Fremtiden for kompetenceafklaringen 20 HKKF Livlinen støtte til vores veteraner 21 Hvordan hjælper vi veteranerne? 21 Samarbejdet med myndighederne 22 Hjælper vi alle? 22 Livlinens netværksture 23 Fremtiden for HKKF Livlinen 23 Organisatorisk samarbejde i Europa 24 Fremtidsperspektiver i det europæiske samarbejde 24 Politisk indflydelse 25 Forbundets interne organisationsudvikling 26 Medlemshvervning og information 26 Information til HRU-elever 26 Hvervning af soldater fra HBU 27 Informationsmøder og -rejser 28 Fornyelse og udvikling 29 Kommunikation 29 Relancering af hjemmeside 29 Prioriteter i udviklingen af hjemmesiden 30 Fravalg på den nye hjemmeside 31 Fagligt Forsvar 32 Ekstern presse 33 HKKF i pressen 33 14
Organisation Tillidsrepræsentantuddannelsen Organisationen Tillidsrepræsentanterne (TR) i HKKF har en vigtig funktion som medlemmernes talerør, som formidlere og som troværdige samarbejdspartnere. For at klæde dem på til at håndtere disse funktioner har vi forsøgt at tilpasse vores TR-uddannelser til de nye udfordringer. Derfor har vi udformet en ny grundlæggende TR-uddannelse, som lægger hovedvægten på de holdningsmæssige aspekter ved arbejdet som tillidsrepræsentant og mindre på de tekniske faglige spørgsmål, som man bliver mødt med som tillidsrepræsentant. Målet er, at uddannelserne i højere grad får et erfaringsbaseret indhold ved at tage afsæt i praktiske eksempler. Vi ønsker med TR-uddannelsen at øge vores samarbejde med andre organisationer og skoler, og vores ambition er at bruge eksterne uddannelsestilbud i højere grad end i dag. I den forbindelse må vi i HKKF forvente en betydelig større koordinerings- og planlægningsopgave. Til gengæld forventer vi at opnå andre store ressourcemæssige fordele ved at gennemføre uddannelser sammen med andre aktører. TR-uddannelsen skal desuden i videst muligt omfang være kompetencegivende. Derfor vil vi forsøge at gennemføre uddannelserne i det ordinære offentlige uddannelsessystem, især når det drejer sig om emner som fx mødeledelse, pædagogik og formidling. Uddannelserne skal dog naturligvis tilpasses forholdene på forsvarets arbejdspladser. Vi mener, at vores rammer for uddannelse af tillidsrepræsentanter fortsat er holdbare. Vi har dog gennem de seneste år stødt på en række udfordringer, som vi er nødt til at forholde os til. For det første er der endnu ikke den stabilitet i mange af hærens enheder, som gør det muligt systematisk at uddanne tillidsrepræsentanter over en længere periode. For det andet er der hyppige udskiftninger af tillidsrepræsentanter, og som regel er der behov for at tillidsrepræsentanterne hurtigt modtager den fornødne hjælp for at kunne sætte sig ind i tillidshvervet. Vi har ligeledes valgt at tilbyde tillidsrepræsentanter og talsmænd korte, målrettede introduktionskurser til tillidshvervet. Det har de seneste år været meget vanskeligt at få tillidsrepræsentanterne til at melde sig til vores uddannelser, og vi har flere gange måtte aflyse planlagte centrale uddannelsesaktiviteter på grund af manglede tilmeldinger. I det forrige år har vi i stedet afholdt en række lokale kurser og informationsmøder for tillidsrepræsentanter og talsmænd. Desuden afholdes der også informationsmøder for kommende TR/TM inden udsendelse af enheder til INTOPS. På trods af de udfordringer, vi møder, med udskiftning blandt tillidsrepræsentanter især i kamptropsenhederne har vi fortsat et erfarent og stabilt antal tillidsrepræsentanter i støtteenhederne og støttestrukturen. Det er primært dem, der deltager i forhandlingskurser og kurser fra Offentligt Ansattes Organisationers (OAO). 15
Indholdet i TR-uddannelsen For tillidsrepræsentanter i stående reaktionsstyrke og støttestrukturen består uddannelsen af disse elementer: Organisationen Introduktionskursus Grundlæggende uddannelse Udvidet uddannelse Organisationspolitisk uddannelse Specialuddannelse Valgfrit TR-specialuddannelser Vi har behov for at kunne tilbyde flere uddannelsesaktiviteter målrettet tillidsrepræsentanter, og nogle af disse uddannelsesaktiviteter vil med fordel kunne foregå i samarbejde med OAO- Forsvar eller med andre relevante OAO-organisationer. Vi er bevidste om, at de planlagte omlægninger af HKKF s lokale struktur, som følge af organisationsændringerne i forsvaret, kan skabe nye behov for kompetenceudvikling. Derfor vil vi forbedre teamsamarbejdet blandt tillidsrepræsentanterne og udvikle relevante uddannelsestilbud, i takt med at vi implementerer klub- og afdelingsvirksomheden i den nye lokale struktur. Kursusaktiviteter for tillidsrepræsentanter Forhandlingsteknik I oktober 2010 tilbød vi et kursus i forhandlingsteknik, hvor 15 kursusdeltagere medvirkede. Hertil blev der afholdt et kursus i samarbejde med OAO-Forsvar i maj 2011, hvor 10-15 kursusdeltagere deltog fra HKKF. Der er planlagt endnu et kursus i samarbejde med OAO- Forsvar i november 2011. Herudover blev der i løbet af året afholdt individuelle uddannelsesaktiviteter i samarbejde med Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU). Introduktionskursus Det er fortsat vores mål at gennemføre introduktionskurser løbende, således at nyvalgte tillidsrepræsentanter hurtigt tilbydes informationer om jobbet samt diverse hjælpeværktøjer. Det er fortsat vores mål at gennemføre en grundlæggende TR-uddannelse i forlængelse af introduktionskurserne. Vi planlægger afholdelse af endnu et introduktionskursus samt et grundkursus i slutningen 2011. 16
Vi er endnu ikke tilbage på vores ønskede kursusaktivitetsniveau, som vi tidligere har haft, men i takt med at arbejdsbyrden i hærens enheder vil falde, forventer vi det kommende år en tiltagende og mere stabil efterspørgsel på vores uddannelser. Kompetenceafklaring for medlemmer Organisationen Vi arbejder på at udvikle en metode til kompetenceafklaring og karriereudvikling for at forbedre medlemmernes muligheder for at komme i gang med en civil uddannelse eller at blive civilt beskæftiget. Kompetenceafklaringen er lige så betydningsfuld, hvis medlemmerne ønsker at fortsætte i forsvaret, fordi den kan danne grundlag for karriereplanlægning og kompetenceudvikling under fortsat tjeneste i forsvaret. Med henblik på at skabe et værktøj til at gennemføre kompetenceafklaring for vore medlemmer etablerede vi i samarbejde med AMU-FYN og med støtte fra Den Europæiske Socialfond fx Karrierespor. Det oprindelige projekt blev afsluttet i efteråret 2007. På baggrund af de gode erfaringer gennemføres der nu kompetenceafklaring for vores medlemmer i flere forskellige sammenhænge og med deltagelse af flere aktører. Karrierespor var det første skridt til at sætte kompetenceafklaring på dagsordenen i forsvaret; i dag indgår kompetenceafklaring som en integreret del af flere udviklingsaktiviteter. Karrierespor Målsætningen med Karrierespor var at udvikle et redskab, som kan anvendes til at vejlede og hjælpe medlemmerne til individuelt at afklare deres kompetencer og dermed skabe en lettere overgang til civil beskæftigelse, når deres kontrakter udløber. Karrierespor skulle bidrage til at afhjælpe følgende problemer: Mange konstabler, der forlader forsvaret, kan ikke bruge civiluddannelse som afsæt til det civile arbejdsmarked, fordi de slet ikke eller kun i ringe omfang har optjent civiluddannelse. Mange af de CU-berettigede soldater udnytter ikke den optjente ret til civiluddannelse optimalt, fordi de ikke kobler de militære kompetencer, forsvarets interne uddannelser og det civile uddannelsessystem. Som led i Karrierespor besluttede vi at arbejde med følgende tiltag: Vi udvikler kompetencekort, der beskriver den enkeltes kvalifikationer og kompetencer. Vi uddanner vejledere og tillidsrepræsentanter. Vi udarbejder et uddannelseskatalog til brug for den enkelte og vejlederne. Vi etablerer et skole-/uddannelsesnetværk. Status for Karrierespor HKKF er tæt på at have opfyldt målsætningerne om udarbejdelse af kompetencekort samt uddannelseskatalog. Den fremtidige indsats på området drejer sig først og fremmest om at opbygge skole- og uddannelsesnetværket, og dernæst drejer det sig om at klæde vejledere og tillidsrepræsentanter på til at medvirke i arbejdet. Modeller for kompetenceafklaring Gennem Karrierespor har vi udviklet tre forskellige modeller for, hvordan kompetenceafklaring kan gennemføres: 1. Forløb for hele enheder efter udsendelse i internationale operationer 2. Forløb for hele enheder i stående styrke 17
3. Kompetenceafklaring som et individuelt tilbud i forbindelse med kontraktophør. Der er forskel på målene med kompetenceafklaringen i de tre modeller. I de to første modeller henvender tilbuddet om kompetenceafklaring sig både til enhederne og til medlemmerne, mens den sidste model er et individuelt medlemstilbud. Organisationen Forløb for enheder efter internationale operationer Denne type kompetenceafklaring har som mål at lette overgangen til en hjemlig tilværelse efter en udsendelse. Formålet er at få soldaterne til at tænke på deres nye arbejdssituation enten uden for forsvaret eller ved fortsat tjeneste i forsvaret og derved medvirke til at få soldaterne mentalt hjem igen. Forløb for enheder i stående styrke Kompetenceafklaringen handler både om at give enheden et værktøj til at gennemføre kompetenceudvikling og efteruddannelse og også at give den enkelte medarbejder et grundlag til at planlægge sin karriere på. Kompetenceafklaring som individuelt tilbud Til medlemmer, som ønsker inspiration til efteruddannelse i forsvaret, og til medlemmer, som forlader forsvaret, tilpasser vi kompetenceafklaring. Tilbuddet tilpasser vi medlemmets fremtidsperspektiver. Kompetenceafklaringen gennemføres i alle tre modeller på favorable vilkår med løntabsgodtgørelse. Akklimatiseringsforløb for hjemvendte soldater Udsendte soldater oplever ofte betydelig stress og frustration, når de vender hjem - hvad enten de vender tilbage til en kendt dagligdag eller ej. Derfor har vi været med til at sætte akklimatiseringsforløbene i værk. Formålet med det samlede akklimatiseringsforløb er bl.a. at nedtrappe soldaterne fra at være i konstant beredskab og fra det tætte kammeratskab i felten. Soldaterne får en bedre overgang til den meget anderledes hverdag i Danmark, både i forhold til familie og fritid, men også i forhold til arbejde og uddannelse. Kompetenceafklaring af soldater, som har været udsendt i en international operation er vigtig, fordi det både understøtter fastholdelse i forsvaret og omstilling til anden beskæftigelse afhængig af beskæftigelsessituationen i forsvaret. Det kan ske på to måder: For de soldater, der fortsætter tjeneste i forsvaret, har akklimatiseringen som formål at genopfriske personlige og almene kompetencer, som letter tilvænning til den normale tjeneste. Desuden er målet at synliggøre karrieremuligheder i forsvaret og anvise veje til, hvordan den enkelte kan kvalificere sig til intern videreuddannelse i forsvaret. For de soldater, som forlader forsvaret efter udsendelse, har akklimatiseringen som formål at understøtte overgangen til civil uddannelse og beskæftigelse. Dette sker bl.a. ved at arbejde med personlige og almene kompetencer og at tilbyde målrettet uddannelse og jobsøgning samt ikke mindst at arbejde med motivation til udvikling. Både for medarbejdere, som fortsætter deres tjeneste i forsvaret, og for medarbejdere, som forlader forsvaret efter akklimatiseringsforløbet, er det meget vigtigt, at de har fået afklaret deres kompetencer i relation til udsendelsen. Bl.a. får de viden om mulighederne for meritvurdering ved optagelse på og gennemførelse af offentlige uddannelser, og hvad det betyder på det civile jobmarked. Vi har fået etableret et tæt og godt samarbejde med HOK og 2. brigade om akklimatiseringsforløbene. HOK udstikker de overordnede rammer og målsætningerne, mens 2. 18
brigade er tovholder på akklimatiseringsforløbene og fastlægger aktiviteterne i forløbene. Det sikrer nogenlunde ensartethed i forløbene på tjenestestederne, og at enhederne deler erfaringer og viden med hinanden. Ansvaret for at gennemføre akklimatiseringsforløbene ligger hos 2. brigade for enheder i kamptropperne og tjenestegrenscentrene. HKKF bidrager specielt til den del af akklimatiseringsforløbene, som drejer sig om kompetenceafklaring og vejledning til uddannelse og beskæftigelse. Organisationen Status for akklimatiseringsforløb Vores målsætning om, at kompetenceafklaring skal indgå i akklimatiseringsforløbene, er nu blevet opfyldt. Der er bred enighed om, at det er yderst relevant at arbejde med kompetenceafklaring og jobsøgning som led i akklimatisering, og HOK har indarbejdet kompetenceafklaring i direktivet for brigadens procedurer for hjemtagning af enheder fra hårde internationale operationer. Vi arbejder fortsat hen imod vores målsætning om, at kompetenceafklaringen skal have høj kvalitet og relevans for alle. Erfaringerne fra de tidligere akklimatiseringsforløb viser, at det er vanskeligt at tilrettelægge kompetenceafklaring med et indhold og en form, som imødekommer soldaternes forventninger og forudsætninger. Der er en række barrierer, som i praksis vanskeliggør opgaven; det er erfaringer, vi bruger fremadrettet. Med henblik på at skabe et modulopbygget kompetenceudviklingsforløb, som kan gennemføres i det offentlige uddannelsessystem, har Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) udarbejdet et katalog over relevante kurser og uddannelser, som med fordel kan anvendes i akklimatiseringsforløbene. Der gennemføres ikke et struktureret akklimatiseringsprogram ved hjemtagning af enheder fra såkaldt bløde missioner. Det finder HKKF er kritisabelt, fordi der kan opstå mange af de samme tilvænningsproblemer ved at komme hjem fra en såkaldt blød mission, og derfor foreslår HKKF, at der gennemføres akklimatiseringsforløb ved hjemtagelse af enheder fra alle internationale missioner. Forløbene skal naturligvis tilpasses indholds- og tidsmæssigt til behovene. Hvordan gennemføres akklimatiseringsforløbene? Akklimatiseringsforløbene gennemføres som udgangspunkt i en enhedsramme. Dette indebærer, at der efter hver udsendelse er behov for at gennemføre akklimatiseringsforløb forskellige steder samtidig. Den decentrale ramme medfører, at planlægning og gennemførelse af forløbene er splittet op på flere forskellige aktører. På forsøgsbasis bliver der dog gennemført kompetenceafklaring i en centraliseret model for de personer fra Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) i akklimatiseringsforløbet, der startede i august i år. De fleste med HRU-kontrakter gennemførte således et fælles uddannelsesforløb ved AMU-FYN i uge 41. Som konsekvens af den geografiske spredning og det store antal personer, som skal tilbydes kompetenceafklaring, har vi måttet forlade tanken om, at kun én uddannelsesinstitution (AMU- FYN) skal gennemføre kompetenceafklaring. Der er tværtimod behov for at udpege og kvalificere et antal skoler geografisk ligeligt fordelt i landet til at planlægge og gennemføre kompetenceafklaring i snævert samarbejde med de lokale aktører i enhederne. Det er ikke i sig selv et problem, at der er flere aktører på banen til at gennemføre kompetenceafklaring i akklimatiseringsforløbene, men det stiller dog store krav til koordination og samarbejde for at bygge videre på de positive oplevelser og undgå at gentage dårlige erfaringer. Kompetenceafklaring i stående styrke Det er nærliggende at fokusere på kompetenceafklaring i forbindelse med akklimatiseringsforløbene, men det må naturligvis ikke skygge for, at kompetenceafklaring med fordel kan anvendes i stående styrke med et lidt anderledes perspektiv. Målet for 19
kompetenceafklaring i stående styrke er primært at skabe et grundlag for karriereudvikling for det faste personel og et bedre overblik hos enhederne om medarbejdernes nuværende kompetencer og ønsker om udviklingsaktiviteter. Eksempelvis har alle enheder ved Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) været gennem kompetenceafklaring, som efterfølgende er blevet fulgt op af temadage om relevante uddannelsesmuligheder. Også ved 1. Bataljon i Livgarden er der blevet gennemført flere kompetenceafklarende forløb med positive resultater. Det tidligere omtalte pilotprojekt, som gennemføres ved Ingeniørregimentet i Skive, sigter i høj grad mod at indhøste erfaringer med kompetenceafklaring for stående styrke. Organisationen Fremtiden for kompetenceafklaringen På samme måde som i akklimatiseringsforløbene kendetegner koordination og samarbejde ikke altid de skoler, som på lokalt niveau bliver involveret i forløbene. Vi har oplevet, at de har en tilbøjelighed til at stole på, at de hver især har standardløsninger på hylderne, som passer til alle soldaters forventninger og forudsætninger. Det viser sig sjældent at holde stik i praksis. Derfor har vi sammen med 2. brigade etableret et samarbejde med VEU-centrene i hele landet. Målet er, at uddannelsesinstitutionerne ved de forskellige VEU-centre bliver kvalificeret til at bidrage til kompetenceudvikling og afklaring for hærens enheder og personel, og at skolerne kan bidrage til at vejlede og rådgive vores medlemmer om uddannelse, når de som enkeltpersoner kontakter et VEU-center. Derudover samarbejder vi med SCK omkring nogle initiativer, der kan medvirke til at højne kvaliteten i kompetenceafklaringen. Vigtigheden af at kompetenceafklare Med Karrierespor har vi vist, at vi tager ansvar for, at vores medlemmer er uddannet til at løse opgaver i forsvaret, ligesom de er rustet til at træde ind i en civil tilværelse med gode kvalifikationer på hånden. Dette er i overensstemmelse med, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er et fælles ansvar at styrke erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Vi mener, at vores medlemmers kompetencer er så vigtige og værdifulde, at vi ikke blot vil overlade det til arbejdsgiveren at beskrive og nyttiggøre dem. Ledelsen i hæren anerkender også, at kompetenceafklaring har stor betydning for medarbejdernes generelle udviklingsmuligheder, og vi oplever derfor, at der i stadig større omfang gennemføres kompetenceafklarende forløb. For HKKF er det afgørende, at vores medlemmer systematisk får kompetenceafklaring som grundlag for udviklingsaktiviteter, og at denne gennemføres med høj kvalitet. Derudover er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem kompetenceafklaringens indhold og metode samt dens geografiske tilgængelighed. Vi har fortsat fokus på at forbedre kvaliteten af kompetenceafklaring. Bl.a. vil initiativerne, som er nævnt i forbindelse med akklimatiseringsforløbene, forbedre både konceptet for og processen omkring kompetenceafklaring. Nye metoder For at afprøve nye pædagogiske metoder til kompetenceafklaring gennemfører HOK/HKKF/SCK et pilotprojekt ved Ingeniørregimentet i Skive i efteråret 2011. Pilotprojektet er finansieret af overenskomstmidler fra OAO s og Personalestyrelsens Udvalg (OPU). Det er planen næste år at afholde et seminar med nøglepersoner fra HOK, 2. brigade og tjenestegrenscentrene samt relevante skoler, hvor vi vil præsentere det modulopbyggede uddannelsesprogram og drøfte implementeringen af de forskellige elementer i programmet. 20