Oplæg til 3-partsforhandlinger 11. februar 2016 Arbejdsmarkedets opbygning og indretning er afgørende for både samfundsudviklingen og den enkeltes hverdag. Alternativet ser derfor frem til de kommende 3-partsforhandlinger med både forventninger og forhåbninger om, at parterne griber muligheden for at trække samfundet i en mere bæredygtig retning. En smidig, målrettet og entreprenant integrationsindsats Gode løsninger på integrationsindsatsen formodes at stå øverst på dagsordenen. Det gør det i hvert fald på Alternativets, og her er vores ambition er helt klar: Danmark skal have verdens bedste integration. Intet mindre. Skal dette lykkes, kræver det, at alle involverede parter styrker samarbejdet på tværs og tror på, at vi sammen kan skabe nye og mere entreprenante måder at styrke integrationsindsatsen på. Heldigvis udviser både kommuner, virksomheder, arbejdstagere, civilsamfundet og flygtningene selv allerede et historisk stort engagement til at påtage sig et medansvar, hvorfor der er al mulig god grund til at være optimistisk. Gode personlige relationer, adgang til ressourcestærke netværk og individuel anerkendelse er grundpillen i en vellykket integration. Derfor bør civilsamfundet også inviteres med ved bordet under forhandlingerne. Revitaliser traditionen for faglært arbejde Alternativet nærer et stort ønske om, at forhandlingsparterne med seriøsitet tager fat på diskussionen om, hvordan man kan styrke erhvervsuddannelserne, så flere får mulighederne for at sætte nye ideer i værk. Det er vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, fordi vi ved, at der bliver brug for dygtig faglært arbejdskraft i fremtiden, når vi skal skabe nye, bæredygtige måder at forbruge, bo og transportere os på. Familievenligt og fleksibelt arbejdsmarked Et andet tema, som bør stå helt centralt i forhandlingerne er, hvordan vi skaber et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor der er bedre mulighed for at få fritid, arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Især mange børnefamilier er pressede af arbejdskulturen, og det er vi nødt til at tage alvorligt, så vi sikrer balancen på den sociale bundlinje. Alt godt og med ønsket om gode forhandlinger. ALTERNATIVET
En smidig, målrettet og entreprenant integrationsindsats 11. februar 2016 Forhandlingernes altoverskyggende formål må være at finde gode svar på integrationsindsatsen. Det er afgørende, at forhandlingerne resulterer i konkrete initiativer, der kan sikre et bedre, hurtigere og mere fleksibelt joborienteret integrationsforløb. I den forbindelse mener Alternativet, at man bør gentænke hele integrationsprocessen og tage et opgør med de bureaukratiske procedurer, der i visse tilfælde hæmmer integration. I dag er det f.eks. sådan, at flygtninge først skal mestre sproget, så kompetenceafklares og dernæst i arbejde. Det betyder desværre, at kun 3 pct. af flygtninge i dag erklæres arbejdsparate, selvom mange gerne vil bidrage. Derfor ønsker Alternativet at vende tankegangen om, så job og uddannelse får førsteprioritet, mens sprogfærdigheder - engelsk som dansk - kan udvikles sideløbende i undervisning, praktikforløb, uddannelse, arbejde eller frivilligt engagement. Sidst men ikke mindst vil vi som noget helt nyt opfordre til, at forhandlingerne om fremtidens integrationsindsats udvides med repræsentanter fra civilsamfundet. Helt konkret foreslår Alternativet følgende: 1. Indbyd civilsamfundet til forhandlingerne 2. Skab en hurtig og mere individualiseret indsats 3. Sæt iværksætteri på dagsordenen 4. Invester bredt i integrationsindsatsen 1. Indbyd civilsamfundet til forhandlingerne Danmark oplever for tiden en reel eksplosion i det frivillige initiativ. Flere steder eksisterer der allerede velfungerende samarbejder mellem civilsamfund, kommuner, kulturinstitutioner og virksomheder. Derfor bør man i løbet af forhandlingerne forsøge at inddrage civilsamfundet mere i arbejdet med at skabe verdens bedste integration, fordi der er brug for alle kræfter og ideer Ingen kan være i tvivl om, at civilsamfundet spiller en nøglerolle for integrationen. Uanset om vi taler Venligboerne, venskabsfamilier eller frivillige i Røde Kors og dansk Flygtningehjælp mfl., er civilsamfundets store indsats afgørende for integrationen. Denne indsats skal parterne i endnu højere grad forsøge at understøtte, når de sætter sig til forhandlingsbordet ikke mindst fordi mange frivillige fungerer som flygtninges primære kontakt til det offentlige og til jobrelevante netværk.
Derfor forslår Alternativet: Inddrag repræsentanter fra civilsamfundet i 3-partsforhandlingerne om integration Flygtninge skal have mindst én frivillig kontaktperson allerede ved ankomst til kommunen Styrk samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfundet gennem tværgående projekter og samarbejder: F.eks. oprettelse af kommunale kulturklippekort i samarbejde med virksomheder, borgere, skoler, idræts- og kulturinstitutioner mv. Styrk informationen og kommunikationen om integrationsprogrammer mellem kommunerne, virksomheder og frivillige nøglepersoner, så de frivillige kan bidrage til at skabe et jobrelevant netværk omkring den enkelte flygtning. Giv flygtninge uden for arbejdsmarkedet en økonomisk belønning for at deltage i samfundsgavnligt frivilligt arbejde f.eks. et tilskud til integrationsydelsen, sådan som det i dag sker ved beståelse af Prøve i Dansk 2. 2. Skab en hurtig og mere individualiseret indsats Integrationsprocessen er i dag for langsom og bureaukratisk. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det hæmmer integrationen, at flygtninge ikke hurtigere kan engagere sig i samfundet. Mange flygtninge oplever ventetid, ventetid og ventetid. Ambitionen skal være at gøre indsatsen hurtigere og mere smidig, hvilket kræver et bedre, entreprenant og mere frigjort samarbejde mellem kommuner, virksomheder, civile og aktører i asylcentrene. Derfor foreslår Alternativet, at der iværksættes en massiv regelforenkling, som letter kommunernes integrationsarbejde og skaber større fleksibilitet i aftaler om virksomhedsforløb, praktik, tilskudsordninger osv. Det skal være nemmere for kommunerne at udvikle projekter og indsatser, der er målrettet forskellige grupper af flygtninge, der varierer mht. uddannelse og joberfaringer. Konkret forslår Alternativet: Hurtigere og mulighedsorienteret afklaring af flygtninges kompetencer, erfaringer og interesser, allerede i asylfasen. Denne afklaring skal efterfølgende danne grundlag for placering af flygtninge i kommunerne og skal kunne bruges som konkret kompetenceprofil for den enkelte flygtning.
Afskaf bureaukratiske regler, der komplicerer og forsinker integrationsprocessen. Dette gælder f.eks. betingelser for at blive erklæret jobparat, mulighed for at flytte efter job, standardiserede og fastlåste integrationsplaner samt mulighed for at arbejde allerede i asylfasen. Intensiv sprogundervisning året rundt (nogle sprogcentre lukker f.eks. i flere uger i sommerferien) Brug perioden i asylcenteret fra tildeling af asyl til placering i kommunen til at forberede flygtningens modtagelse i kommunen. Denne periode tager typisk 4-8 uger. Flere kommuner har gode erfaringer med at bruge denne tid på at igangsætte individualiserede branchepakker, informations og velkomst samtaler og praktisk forberedelse af modtagelse. Tildel alle flygtninge én koordinerende sagsbehandler, således at den enkelte flygtning og kontaktperson kun har én indgang til kommunen 3. Sæt iværksætteri på dagsordenen Mange flygtninge kommer fra en baggrund, hvor det er almindeligt at skabe sit eget levegrundlag. Danmark er et af de lande i verden, hvor det er lettest at starte virksomhed, og vi bør udnytte, at en del flygtninge har erfaring med at drive egen virksomhed. Derfor foreslår Alternativet: Styrk informationen om danske regler og muligheder for starte egen virksomhed Giv flygtninge mulighed for at indgå i iværksætterforløb på lige fod og måske i samarbejde med andre borgere med iværksætterideer Tilbud om mikrolån 1. Det giver mening at kombinere finansielle mikro-investeringer med rådgivning, information og mulighed for uddannelses- og mentorforløb 1 https://www.aarhus.dk/da/borger/beskaeftigelse-og-uddannelse/beskaeftigelsestilbud/projekt-mikrolaan.aspx
4. Investér bredt i integrationsindsatsen For Alternativet er det vigtigt med brede investeringer, når vi taler integration, da fordi den bedste integration sker i mødet med mennesker og fællesskaber. Det er vigtigt, at der er nogle gode kultur- og uddannelsestilbud til flygtninge, at flygtninge lettere kan få akkreditering for deres medbragte uddannelser og kompetencer, og at staten bruger flere penge på boliger, så flygtninge hurtigt får mulighed for at tage del i lokalsamfundet. Derfor foreslår Alternativet: Tilbud om højskoleophold til alle unge flygtninge som en mulighed for både at lære dansk, få jobrelevant viden og netværk 2 og styrk højskolernes mulighed for at tage imod flygtninge Skab Fag Campus, hvor arbejdsparate flygtninge kan bo og modtage intensiv sprogundervisning og jobrettet indsats med uddannelse og faglig opkvalificering. Invester i boliger og nybyggeri, så flygtninge kan bo spredt i lokalsamfundet Prioriter privat indkvartering højt. Privat indkvartering er en nøgle i en beskæftigelsesfremmende indsats. Stærke relationer og adgang til netværk, viden og ideer til jobmuligheder er afgærende i enhver social indsats. Også integration. Gør det lettere at få akkreditering for medbragt uddannelse og kompetencer og sæt tempo på sagsbehandlingen Revitaliser traditionen for fagligt arbejde Den faglige stolthed skal tilbage i de faglige erhverv og håndværksfag. I Danmark har vi alt for længe haft et enøjet fokus på de videregående uddannelser, men er de senere år igen begyndt at få øjnene op for, hvor vigtig faglært arbejdskraft er for samfundet. Forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen bør dog give anledning til drøftelser om, hvordan man kan revitalisere traditionen for fagligt arbejde. Samfundet har 2 I Roskilde kommer alle flygtninge mellem 18-40 på højskole de første 26 uger efter modtagelsen. I de kommuner, hvor man tilbyder højskoleophold, men har svært ved at skaffe lærere nok, bør man eksperimentere med at gøre højskolerne mere attraktiv for lærerne
brug for både kloge hoveder og kloge hænder, men vi uddanner i dag så få faglærte, at flere virksomheder er nødt til at importere arbejdskraft udefra. Løsningen er, at vi genopdyrker respekten for det faglige arbejde og viser børn og unge, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse rummer, f.eks. at der er tale om en branche præget af stor frihed og høj beskæftigelsesgrad, så flere i fremtiden vælger denne vej. Derudover skal erhvervsuddannelserne undervise mere seriøst i bæredygtighed af hensyn til både den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje. For at løfte håndværkstraditionen vil Alternativet: Investere mere i erhvervsuddannelserne og indføre landsdækkende kampagne for det gode håndværk gerne i samarbejde med håndværksuddannelserne, branchernes fagpresse og DR. Oprette overbygningsuddannelser med fokus på bæredygtighed for alle håndværksfag, så det bliver muligt at videreuddanne sig i retning mod bæredygtigt byggeri, produktion, design og produktudvikling. Skabe nye former for efteruddannelsen i samarbejde med håndværksuddannelserne, design- og arkitektskolerne, DTU og IT-universitetet med henblik på at give faget et nationalt uddannelses- og kompetenceløft. Oprete flere praktikpladser. Det har afgørende betydning for uddannelserne. Virksomhederne skal ind i folkeskolen, så børnene kan lære fra de bedste f.eks. kunne en lokal tømrer undervise i sløjd og give et indblik i erhvervet. Familievenligt og fleksibelt arbejdsmarked Alternativet ønsker at skabe et langt mere familievenligt og fleksibelt arbejdsmarked. Gennem de sidste 30 år er der sket en markant ændring af måden vi bor, arbejder og lever på. Andre ting har dog ikke ændret sig i samme tempo. Det gælder f.eks. vores arbejdstid, som vi traditionelt set har haft succes med at sænke, men som siden 1990 har stået bomstille på 37 timer. I Danmark har vi skabt en arbejdskultur og et familieliv, der for nogle er præget af store glæder, men som for andre er forbundet med store udfordringer og frustrationer. I dag er der 450.000 danskere, der dagligt udviser symptomer på stress, mens 35.000 er decideret sygemeldte med stress. Selvom det ikke kan udledes, at det alt sammen skyldes
indretningen af vores arbejdsmarked, er der flere ting, der tyder på, at manglende balance mellem arbejds- og familieliv er en væsentlig stress-faktor. F.eks. skriver Familie- og arbejdslivskommissionen, at 900.000 danskere har svært ved at skabe balance mellem arbejds- og familieliv. For Alternativet er et socialt bæredygtigt samfund et samfund, hvor den enkelte borger oplever, at livet er meningsfuldhedt og fuld af livskvalitet. Derfor skal vi i gang med at kigge på, om vi kan indrette vores arbejdsmarked på en mere fleksibel måde ikke mindst af hensyn til børnefamilierne. Ydermere er det interessant, at flere analyser peger på, at der er produktivitetsgevinster at hente for virksomheder, der opererer med en kortere arbejdsuge og andre påpeger, at vi i fremtiden opleve en langt større digitalisering og automatisering, der erstatter nuværende jobs. Derfor er det en god ide, at dele mere af det arbejde, der er og samtidig fokusere på, hvordan vi skaber nye arbejdspladser. Derfor foreslår Alternativet: Indfør gradvist en 30-timers arbejdsuge. I et historisk perspektiv er Danmark kun blevet rigere, når vi har sænket arbejdstiden, og det vil samtidig gøre det muligt for flere at komme ind på arbejdsmarkedet. På den måde har en kortere arbejdsuge potentiale til at styrke både den sociale og økonomiske bundlinje. Opret en timebankmodel. Et alternativ til at sænke arbejdstiden er at oprette en timebankmodel, så folk kan skrue op og ned for arbejdstiden på forskellige tidspunkter i deres liv.