Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus



Relaterede dokumenter
KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Velkommen til Birkerød Skole

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Kvalitetsrapport 2010/2011

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på

Brobygning. Handleplan

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Evaluering af fleksibel skolestart

SKOLEPOLITIK

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Lær det er din fremtid

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Skole. Politik for Herning Kommune

Den røde tråd i børn og unges liv

I Assens Kommune lykkes alle børn

velkommen i skole 2015

Børne- og Ungepolitik

Velkommen i skole 2011

KRAI - Lisbjergskolen

Sammen om De Yngste - SYNG

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Skoleindskrivning. Information om regler - samt praktiske oplysninger. GENTOFTE KOMMUNE

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Pædagogiske læreplaner isfo

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

tænketank danmark - den fælles skole

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Kvalitetsrapport 2011

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen

Ud fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Rønde skoles special-klasser

Overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave

Virksomhedsplan for 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Brogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering

Timring Læringscenter

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Eftermiddagsklubben i Lem

Forside. (billede og tekst Inspirationsmateriale til en god og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole Varde Kommune)

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Kvalitetsrapport Skole og Familie

Indhold. Dagtilbudspolitik

SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

Kære forældre. 2. september 2013

KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

Overgang mellem dagtilbud og skole

Kvalitetsrapport Solvangskole

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Transkript:

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af pædagogiske grunde kan beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder i aldersintegrerede klasser. Fællesbestyrelsen ønsker opstart med første rul i august 2016. Fællesbestyrelsen i Nim er bestyrelse for skole, børnehave og vuggestue i Nim. Lovgrundlaget i forhold til hvornår forældre kan ønske deres barn optaget (et år tidligere) og ansøgning om skoleudsættelse fastholdes. Den rullende indskoling retter sig imod det almindelige skolestartsår, det kalenderår barnet fylder 6 år. Der vil fortsat være skoleindskrivning en gang om året i forbindelse med skolens øvrige indskrivningsprocedurer. Ved indskrivningen angiver forældre ønske om skolestartstidspunkt. Denne dato vil kunne ændres i samarbejde mellem forældre og institution. Hvorfor rullende indskoling: Eleverne vil ikke mere skulle starte i skole 2 gange (i 0. klasse og 1. klasse). Der kan fra skolestart opbygges relationer til lærere og pædagoger, som kan fastholdes gennem de første skoleår. Det giver mulighed for at tage udgangspunkt i det enkelte barn, når vi skal vurdere skoleparathed. At starte ind i en allerede etableret gruppe med en etableret kultur letter overgangen til skole. Elever i den aldersintegrerede gruppe kan vise vejen ind i en skolehverdag. Børnene kan hurtigere blive integreret i skolegruppen og dens kultur. De vil starte sin skolegang i et veletableret fællesskab og dermed kunne opleve en roligere og mere harmonisk skolestart. Rullende skolestart kan give mulighed for fleksibilitet. Der kan blive bedre tid til at tilgodese børnenes individuelle behov. Lærere og pædagoger vil ikke skulle forholde sig til så mange nye børn af gangen, det giver bedre mulighed for at differentiere. Ved rullende skolestart vil der være gode rammer for at lave aldersintegreret indskoling med kompetencebaseret holdundervisning, hvor vi kan sikre bedst mulig faglig progression for den enkelte elev. Eleverne kan rulle videre til næste hold, efterhånden som de har lært det de skal. Børnene kan i de første tre skoleår få mulighed for at afprøve forskellige sociale roller i det aldersintegrerede fællesskab. Forældrene vil kunne opleve et sammenhængende skole/hjemsamarbejde i indskolingsårene.

Mål: - At barnet starter i skole, når det er skoleparat. - At inddrage forældre i højere grad i beslutningen om, hvornår barnet er klar til skift fra dagtilbud til skole. - At der skabes større kontinuitet i det enkelte barns forløb fra 0-13 år i Nim Skole og Børnehus. - At skabe en højere grad af forudsigelighed og tryghed ved at eleven kommer fra en etableret kultur i dagtilbud til en anden etableret kultur i skolen. - At alle elever får mulighed for at udnytte deres potentialer bedst muligt. Det skal blive almindeligt, at præstere på forskellige niveauer. - At skabe et mere inkluderende miljø, hvor normaliteten gennem den aldersmæssige diversitet træder i baggrunden og fællesskabet bliver mere rummeligt. Handleplan: Der skal være optag 3 gange årligt. Marts, august og november. Datoer har sammenhæng med ferieåret. Udgangspunktet for det enkelte barn er et rul på den dato, der ligger tættest på barnets 6 års fødselsdag forældre kan i samarbejde med personalet fremskynde eller udskyde skolestartsdatoen. Skoleparathed drøftes i tæt samarbejde mellem forældre og medarbejdere fra Nim Skole og Børnehus. Det er målet, at barnet starter sammen med et lille hold, og mindst et andet barn, som kan være makker. Eleven starter i en aldersintegreret gruppe, som barnet skal gå i, i cirka 3 år (0.-2. klasse) alt efter starttidspunktet. Det almindelige vil være, at man går videre til 3. klasse sammen med den årgang der passer til det egentlige skolestartsår. Den endelige faglige vurdering foretages af skoleledelsen. I Nim Skole og Børnehus er der allerede nu en praksis med samarbejde mellem lærere og pædagoger på tværs af skole og daginstitution. Der arbejdes med fælles tilgange og metoder indenfor blandt andet sprog, matematik, motorik mm. Dette arbejde kan blive understøttet og kvalificeret, hvis vi får rullende og samordnede indskoling. Evalueringsplan: Ordningen evalueres af forældre, elever, medarbejdere og bestyrelse i foråret 2017, hvor vi har været gennem alle 3 rul. Baggrund: Vi ser et behov for, at forældre og medarbejdere kan forholde sig mere dynamiske til skoleparathed. Dette

gælder både for børn, som er tidligt motiverede og klar til at komme i skole og for børn, som kan profitere af at være lidt længere i børnehavefællesskabet. Hvis en egentlig skoleudsættelse kommer på at tale, bliver der nødvendigvis ikke tale om et helt år, men barnet kan eksempelvis starte i marts måned. Ordningen kan understøtte en forståelse og oplevelse af kontinuitet fra vuggestue til skole, hvor man ruller fra en etableret kultur til den næste. Det vil give et naturligt og nødvendigt samarbejde afdelingerne imellem for at sikre sammenhængen for det enkelte barn. Vi har allerede nu med vores organisationsform, samdriftordning med skole og daginstitution, et sammenhængende forløb for børnene. Fysisk ligger skole og daginstitution på samme matrikel og bruger de samme lokaler. Derfor har børnehavebørnene allerede nu et godt kendskab til skolen. På denne baggrund mener vi, at rullende skolestart kan være med til at kvalificere udviklingen i Nim Skole og Børnehus, og være med til at skabe endnu bedre læringsmuligheder for alle børn.

Aldersintegreret indskoling For at udnytte potentialet ved rullende indskoling er organisering i aldersintegrerede grupper efter vores vurdering en forudsætning. En aldersintegreret gruppe skal bestå af elever fra 0.-2. klasse. Alt efter elevtal i indskolingen vil der være 2-3 aldersintegrerede grupper på Nim Skole. Hver gruppe vil have faste lærere, børnehaveklasseleder og pædagog tilknyttet som kontaktpersoner. Alle voksne vil være kontaktperson for en gruppe elever. Aldersintegreret indskoling 0.-2. klasse kræver ikke en dispensation fra kommunalbestyrelsen. Da det er en ændring af organisationsformen, kræver det en beslutning i fællesbestyrelsen, en proces i MED-udvalg og en proces med det pædagogiske personale. Logistikken og organisering i detaljer, skal der arbejdes med i efteråret 2015 og det tidlige forår 2016, men hovedkomponenterne vil være: - Aldersintegrerede grupper bliver omdrejningspunktet for skolehverdagen. - Der skal være kompetencebaserede hold i dansk, matematik og engelsk. - Hold dannet på anden vis i forhold til læringsmål. De faglige årsplaner udarbejdes på tværs af holdene af faguddannede og linjefagsuddannede lærere. Dette vil sikre den faglige kvalitet, det vil kræve koordinering og det vil understøtte et tæt samarbejde i indskolingen. Vi har allerede nogle erfaringer med aldersintegrerede bånd på tværs i indskolingen. I dette efterår vil vi iværksætte yderligere forløb med aldersintegration i billedkunst, musik og idræt. Med udgangspunkt i ovenstående og med inspiration fra sammenlignelige skoler, vil vi i efteråret og det tidlige forår få fastlagt en Nim model for organiseringen af en aldersintegreret indskoling, hvor de aldersintegrerede grupper er stamholdet for eleverne 0.-2. klasse på Nim Skole. Hvorfor aldersintegreret indskoling: Børn kan få mulighed for at lære i deres eget tempo med fokus på det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Barnet skal ikke udfordres over eller under evne. Fokus kan lægges på barnets forudsætninger og udviklingstrin frem for dets alderstrin. Børnene kan i højre grad blive i stand til at måle sig i forhold til sig selv frem for i forhold til andre. Der kan være fokus på faglig progression frem for, hvad man skal kunne på et givet alderstrin. Der vil være øgede muligheder for faglig differentiering som en naturlig del af strukturen. Dette gælder både elever som har brug for større udfordringer de kan komme på et hold der giver dette og det gælder elever, som har brug for gentagelser. I en aldersintegreret gruppe vil forskellighed være naturligt og give mulighed for mere fleksible holddannelser.

Der vil være mulighed for at store hjælper små. Derved skabes sociale bånd mellem børnene. Det øger ikke blot de yngstes tryghed og trivsel. De ældre elever vil også profitere af samarbejdet. De kan opnå et større selvværd, når de hjælper de yngste. Indskolingen vil blive et samlet forløb i en etableret kultur med fokus på læring og trivsel fra første dag. Andre effekter: Nim Skole og Børnehus er efter en periode med jævnt højt elevtal på alle klassetrin på vej ind i en periode med varierende elevtal på de forskellige årgange. Her er organiseringen i aldersintegrerede grupper mere robust end en organisering baseret på klasser. Der vil være en afledt virkning på et mere stabilt børnetal i daginstitutionen. Her ruller der børn ind hele året og i en rullende indskoling vil der på samme vis rulle børn ind i skolen. Samordnet indskoling vil understøtte arbejdet med de lokale indsatsområder, som er øget fokus på faglighed, innovation af den røde tråd og en stærkere fælles pædagogisk tilgang. Vi vil understøtte udviklingen af de kommunale indsatsområder, en sammenhængende børnepolitik 0-18 år. På sigt vil rullende overgange med udgangspunkt i alder, og med blik for parathed, blive det almindelige i hele organisationen. Allerede nu er mellemtrinnet i gang med fagdage på tværs af 3.-6. klasse dette vil efter al sandsynlighed blive udviklet i de kommende år.