Børnehaven Hedelundsgade 2011 BØRNEHAVEN HEDELUNDSGADE Hedelundsgade 2 9700 Brønderslev tlf. 99 45 57 85 Leder: Lene Hardahl www.hedelundsgade.dk Dagpasningsområdet
2
1. Politiske mål Dagtilbudsområdet Alle børn i fællesskaber Fællesskabet er centralt alle børns trivsel, udvikling og læring. Vi vil der have fokus på den inkluderende praksis i dagtilbuddene, så der skabes miljøer, der til tilgodeser børns skellige udsætninger. Relations- og ressourcepædagogikken er grundlaget at arbejde inkluderende og at optimere indsatsen specielt børn med særlige behov. Sprog og sprogstimulering Gennem opkvalificering og en styrket pædagogisk indsats vil vi have fokus på at støtte alle børn i deres sproglige udvikling. De politiske mål er gældende 2011 og 2012. Baggrunden de politiske mål Dagtilbudsområdet har de seneste tre år arbejdet systematisk på at skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen til gavn både børn og voksne. Helhed og sammenhæng har der tsat en høj prioritet i hold til tilrettelæggelsen af fælles mål og indsatser. Dagtilbudsområdet har primo 2011 udarbejdet de første Faglige kvalitetsoplysninger jf. Dagtilbudsloven. Resultaterne af dette arbejde peger i retning af, at området i den kommende 2- årige periode fokuserer på ovennævnte emner. Implementering af ICDP som fælles faglig platm det pædagogiske arbejde har givet området et bredt kompetenceløft, som giver mening i hverdagen. Dette arbejde skal tsætte, men skal samtidigt videreudvikles. Der er næste udviklingstrin en styrket indsats og yderligere fokus på en inkluderende kultur og praksis i dagtilbuddene. Brønderslev Kommune vedtog i november 2010 nye mål og rammer sprogvurdering og sprogunderstøttende pædagogisk indsats. Disse skal implementeres og udmøntes i praksis. I tilslutning hertil igangsætter Servicestyrelsen i 2011 et landsdækkende projekt om sprogvurdering og sprogstimulering målrettet det pædagogiske personale. Hovedmålet er at opkvalificere pædagogers og kommunale nøglepersoners arbejde med børns sprogudvikling. Dagtilbudsområdet vil der arbejde en sammenhængende indsats på området. Målet vil være at skabe fællesskab omkring de overordnede rammer og samtidig give frihed til at den enkelte institution kan arbejde med individuelle behov og interesser. 3
2. Forord Vi er en børnehave, der kan lidt af hvert. Personalet favner bredt pædagogisk, fagligt og kreativt. I tråd med de politiske mål dagpasningsområdet lægger vi særlig vægt på at implementere anerkendelse, kost, krop og bevægelse, samt sprogstimulering og inklusion. Vores arbejde med barnet udspringer i de 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksmer og værdier Børnehaven rummer også børn med behov en særlig pædagogisk indsats. Sammen med bestyrelsen har personalet udarbejdet en kostpolitik. Vi henviser til vores hjemmeside www.hedelundsgade.dk Forældresamarbejde: Vi lægger stor vægt på trolighed og gensidig inmation mellem ældre og personale, samt den daglige kontakt. På den måde kan vi bedst samarbejde omkring barnet. samtaler til nye børn, en generel snak om hvordan barn/ældre er faldet til ( efter ca. 3 mdr.) alle 3 årige sprogscreenes en samtale efter behov et orienterende møde (fyraftensmøde) inden start i førskole gruppen en samtale inden barnet skal i skole max. 2 ældremøder om året ældre kaffe. Heraf en gang på Geogine Vi udgiver generel inmation i Hede Nyheder 4
. 5
4. Ledelse Dagtilbuddets værdigrundlag Børnehaven skal være et sted præget af omsorg, tryghed og livsglæde, hvor ansvarlighed og respekten individet og fællesskabet er i centrum. Børnehaven skal tilrettelægge et miljø, såvel inde som ude, hvor børnene styrkes i at mestre deres eget liv, som en udsætning at fungere i det sociale liv. Dette skal ske i samarbejde mellem børn, personale og ældre. Når barnet starter i børnehaven laver vi en mappe til hvert enkelt barn. Heri samler vi tegninger, billeder fra deres familie, fødselsdage og andre oplevelser i og uden institutionen. Mappen er barnets personlige livsbog og er barnets spor igennem de år, som barnet er i børnehaven. Mappen er med til at skabe meningsfulde sammenhænge, det enkelte barn, og give grobund gode sociale og kulturelle erfaringer. Vi vil skabe en tryg, omsorgsfuld og livsglad børnehave Vi vil sikre børnene tid og rum til leg Vi vil styrke barnets ansvarsfølelse og kompetencer Over sig selv Over andre og gruppen Over naturen og de fysiske omgivelser Vi vil berede børnene til mødet med skolen Vi vil have et frugtbart samarbejde mellem ældre og børnehave I det daglige inmerer vi på en tavle. Vi bruger dokumentation i m af billeder og tekst. F.eks. når vi har været på Hedegårdsskolen at lave krop og bevægelse, på Geogine at udfolde os i naturen, til svømning, går i Parken at løbe, på Rosengården at besøge de ældre, laver frokost i børnehaven, stemningsbilleder ude og inde. Hver stue har en stuens bog, hvor vi samler denne billed- og tekstdokumentation. På den måde bearbejder barnet oplevelserne sammen med ældrene og børn og voksne i børnehaven. Da vi er en børnehave, der kan lidt af hvert, og favner bredt pædagogisk, fagligt og kreativt vil vi nævne eksempler på vores værdier: Respekt og hensyn Vi lægger vægt på, at vi taler til og behandler hinanden ordentligt. Hele institutionens omgangsm afspejler, at vi viser respekt og tager hensyn til hinanden, både barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. Vi højner glæden og humoren i det daglige. Vi, som voksne er rollemodeller. Vi giver børnene ståelse, at vi er skellige. Vi respekterer hinanden. I førskole gruppen anvender vi det pædagogiske redskab TRIN FOR TRIN, og i alle 3 grupper anvender vi FRI FOR MOBBERI Begge redskaber er med til at ebygge mobning. Kost, krop og bevægelse Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles barnets færdigheder og vaner. Barnet skal have erfaringer i hvad det betyder sundhed og velvære at have gode kostvaner. Barnet skal have en ståelse af nødvendigheden af god hygiejne. 6
Vi går til gymnastik, løber, danser evt. svømmer, synger og spiller musik, og er i hverdagen bevidste om at bruge de muligheder fysisk udfoldelse, vi har ude og inde. Personalet har samlet været på kursus ved DGI at dygtiggøre os. Naturen Vi er ude hver dag i alt slags vejr. Sanseoplevelser giver barnet bevidsthed om vejrets skiften og årstidernes gang. På legepladsen er der frugttræer, bærbuske, jordbær og skellige blomsterbuske. Bl.a. sommerfuglebuske, hvor børnene ivrigt kan sanse duftene fra blomsterne og iagttage sommerfugle. Om året laver vi eksperimenter så som spiringssøg, der senere bliver plantet ud. En gang om ugen er alle stuer på Geogine. Det giver det os mulighed mere tid og rum til at gå på opdagelse og undersøge naturen på tværs af grupperne. Her dyrker vi grøntsager i højbede at give børnene ståelse fra jord til bord. Her har vi også bålplads. Traditioner og kultur Traditioner er en del af vores rødder, de er baggrund vores kultur, og giver os faste holdepunkter og skaber sammenhæng i livet. Barnet har brug voksne, der gennem midling af kunst og kultur kan være med til at udvikle barnets kulturelle udtryksmer. Vi har opbygget faste traditioner i børnehaven: biblioteksbesøg, teater, museer, kunstudstilling, kirken, besøg i andre institutioner, hjemmebesøg, besøg på arbejdspladser, bondegårdsbesøg, ligesom vi også har faste traditioner omkring de danske højtider. ICDP I vores anerkendende relationsarbejde arbejder personalet løbende med hver sit fokusbarn, stjernestunder, relationscirklen og de 8 samspilstemaer. I samarbejde med ældrene sættes fokus på et enkelt barns behov. 7
8. Tilgangen til læreplanstemaer Alle børn i fællesskaber Fællesskabet er centralt alle børns trivsel, udvikling og læring. Vi vil der have fokus på den inkluderende praksis i dagtilbuddene, så der skabes miljøer, der til tilgodeser børns skellige udsætninger. Relations- og ressourcepædagogikken er grundlaget at arbejde inkluderende og at optimere indsatsen specielt børn med særlige behov. Sprog og sprogstimulering Gennem opkvalificering og en styrket pædagogisk indsats vil vi have fokus på at støtte alle børn i deres sproglige udvikling. De politiske mål er gældende 2011 og 2012. I de 6 læreplanstemaer har vi holdt os til de politiske mål daginstitutionsområdet, og via børnehavens mål og konkrete initiativer, opfyldes disse mål. Børnehavens bestyrelse har haft den pædagogiske plan til gennemsyn. Personalet er sammen med ledelsen ansvarlig, at plan og praksis hænger sammen, og at vi med vores faglige baggrund kan argumentere udførelsen. 8
TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At give børnene mulighed at udvikle selvværd, blive selvstændige og tage initiativ 1. at børnene lærer jeg er mig og du er dig 2. at børnene lærer at benævne eget køn og andres køn 3. at børnene selv begynder at løse de små konflikter Begrundelse: 1. Når børnene begynder i børnehaven oplever vi ofte, at her tager udviklingen af eget jeg rigtig fat 2. Børnene skal lære at der er skel på dreng og pige 3. Det er vigtigt at børnene lærer at løse små konflikter i trygge/kendte rammer inden de skal stifte nye venskaber i skolen 1. Ved samling vil vi indføre navne-sange, så børnene øver: du og jeg han og hun 2. En gang årligt vil vi have en tema-måned om kroppen 3. Vi voksne skal være bevidste om at sætte ord på hvordan børnene kan løse en konflikt vi vil lære dem et stop-tegn Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb børnene kan præsentere sig selv børnene kan benævne skel på dreng og pige børnene løser små-konflikter selv børnene bruger stop-tegnet Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Ved samling om mandagen er det den pædagog, der står samling, der har ansvaret at navnesangene synges Vi begynder når de nye børn er begyndt efter sommerferien Tema-måned om kroppen bliver i oktober. Personalet på de to modtage stuer planlægger sammen, og opdeler børnene i grupper Hver tirsdag til børne-mødet snakker vi om stop-tegnet Pædagogerne giver hinanden kollegial respons i konfliktløsning Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. 9
TEMA SOCIALE KOMPETENCER At sikre at børnene oplever tryghed og tillid i sine relationer til både børn og voksne i en dagligdag, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand fra mobning og drillerier. 1. at vi har fokus på det enkelte barns ressourcer 2. at vi gør børnene nysgerrige efter at danne nye venskaber 3. at børnene inkluderer skelligheder på stuen Begrundelse: 1. Alle børn kan byde ind med noget til fællesskabet. 2. Børnene skal have mulighed at opleve hinanden i skellige legesituationer. 3. Vi synes det er en vigtig kvalitet, at børnene lærer at rumme børn med skellige behov 1. Vi vil benytte relations-cirklen fra ICDP, at blive klogere på det enkelte barns ressourcer i gruppen Vi vil give børnene anderledes uddringer i hverdagen f.eks. vil vi mere ud af huset benytte nærmiljøet 2. Vi vil besøge de andre stuer at lege og invitere børnene på de andre stuer ind at lege En gang om ugen vil alle 3 stuer være sammen på Geogine. Der kan personalet sammen observere børnene, og sparre med hinanden i hold til børnenes videre udvikling 3. På børnemødet vil vi tydeliggøre over børnene og klare hvilke hensyn der kan tages til et barn med særlige behov Vi vil benytte fri mobberi materialet Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb at der opstår nye venskaber at børnene selv tager initiativ til nye legerelationer børnene accepterer hinandens skelligheder børnene stiller ikke spørgsmålstegn til at reglerne bøjes individuelt børnene tilsidesætter egne behov Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. 10
De voksne i grupperne har ansvaret at komme mere ud af huset. Personalet aftaler en fast dag, hvor alle er sammen på Geogine På stuemøderne laver vi kvartalsvis relationscirklen De voksne i grupperne aftaler sammen med børnene besøg på stuerne Pædagogerne tager individuelle hensyn i børnenes dagligdag Der arbejdes med fri mobberi materialet en gang om ugen Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. 11
TEMA SPROG At udvikle børnenes sproglige kreativitet og deres evne til at udtrykke sig på mange skellige måder. I vores kommunikation benytter alle en m sprog: talesprog kropssprog mimik tegnsprog skriftsprog billedsprog m.m. 1. at udvikle børnenes ordråd og sprogståelse 2. at udvikle børnenes sprogrytme og vejrtrækning Begrundelse: 1. Børn skal præsenteres skellige genrer af sprog og udtryk at opbygge ordråd og blive klar til skolestart 2. Børnene skal have et godt grundlag at lære at læse og skrive 1. Vi vil anvende højtlæsning: aldersrelateret litteratur af skellige fattere, mange skellige eventyr. Vi vil anvende vores sprog-poser Vi vil indkøbe nye eventyr bøger Ved kalender gennemgang vil vi lægge vægt på at snakke om månedens bogstav (f.eks. M maj og andre ord med M) 2. Vi vil sige rim og remser med klap og hop (evt. på trampolin) Vi vil synge sammen hver fredag alle stuer Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb børnene gentæller, dramatiserer og bruger nye ord de 2-sprogede børn bruger flere danske ord børnene siger uopdret rim og remser børnene lærer hinanden nye sange børnene synger selv sange Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. 12
De voksne i grupperne har ansvar at der læses højt hver dag, og øves rim og remser. Det kan være til samling, til eftermiddags mad og som afslutning på dagen. Til de 2-sprogede og sprogfattige børn har pædagogerne ansvaret at sprogposerne benyttes Hver stue indkøber mindst en ny eventyrbog. De der åbner om fredagen vælger sange rim og remser og hvor der synges, vi synger kl. 11 og i ca. 20 min. Der skal ikke vælges ene nye sange hver gang. På den måde opbygges en sangmappe, og vi sikrer at børnene introduceres til nye sange, nye rytmer og udvider ordrådet Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. 13
TEMA KROP & BEVÆGELSE At give mulighed, at børnene oplever glæde ved deres egen krop og ved at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske uddringer. 1. at lære børnene at koble sprog og bevægelse sammen 2. at skærpe børnenes koncentration, ved indlærings situationer ved inddragelse af fysiske aktiviteter 3. at lære børnene at samarbejde i motoriske aktiviteter Begrundelse. 1. Kobling af sprog og bevægelse er stadiet til at læse og stave 2. Vi ved, at fysisk aktivitet før og efter en stillesiddende aktivitet giver børnene mulighed bedre koncentration. 3. Samarbejde børnene imellem fremmer sociale kompetencer 1. Vi vil lære børnene rim og remser, mens de hopper på trampolin eller klapper en rytme til ordene Til gymnastik vil vi have fokus på børnenes nærmeste udviklingszone 2. Før og efter arbejdet i førskole hæfterne, laver vi en fysisk aktivitet (f.eks. løbetur på legepladsen gymnastik) Vi vil fokusere på at børnene kan stå op når de arbejder det giver mulighed bevægelse 3. Fri mobberi massageprogram med gensidig massage Kaste bold til hinanden Forskellige sanglege Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringslmålene til læringsløb børnene kan hoppe evt. klappe og sige rim og remser på samme tid børnene arbejder mere koncentreret med deres førskole hæfter børnene giver udtryk at massage er rart Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringslmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. 14
Sidst på eftermiddagen kan trampolinen bruges til samling om en fysisk aktivitet Gymnastik planlægges efter alder og behov på modtage stuerne i et samarbejde i førskolegruppen tilgodeses eventuelle specielle behov Pædagogerne i førskolegruppen har ansvaret at børnene har en fysisk aktivitet før og efter arbejdet i førskole hæfterne Pædagogerne er igangsættere ved de fysiske aktiviteter, f.eks. boldspil og sanglege Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. 15
TEMA NATUR & NATURFÆNOMENER At give børnene mulighed at få mange skelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener, samt at opleve naturen som et rum at udske omverdenen. 1. at børnene oplever glæden ved naturen gennem skellige eksperimenter 2. at børnene oplever nye legerelationer ved leg i naturen Begrundelse: 1. Børn er nysgerrige, i hold til hvad der sker i uderummet 2. Den frie leg i naturen gør at børnene finder nye roller. Det åbner øjnene ved både børn og voksne en revurdering af børnenes kompetencer 1. Vi vil fange haletudser og følge udviklingen af dem Vi vil fange myrer til vores myre-by og følge udviklingen Vi låner bøger med eksperimenter, og udfører nogle af dem 2. I august og september bruger førskole gruppen Geogine Vi er observerende på børnenes indbyrdes relationer Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb børnene begynder selv at eksperimentere, kommentere og undre sig børnene lærer børn fra de andre stuer bedre at kende vi ser nye legerelationer på tværs af stuerne Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Alle 3 stuer har ansvaret at de konkrete initiativer udføres. Aktiviteterne er årstidsbestemt Pædagogerne på stuerne er ansvarlige at vi, så ofte som muligt, går ud på Geogine i august og september Observationerne af børnenes legerelationer bruges som pædagogisk redskab i det daglige arbejde Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. 16
TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER At give børnene mulighed at deltage i og få viden om skellige kulturer, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. 1. at børnene stifter bekendtskab med kunstneriske udtryksmer 2. at børnene præsenteres alderssvarende kulturelle oplevelser 3. at børnene får indblik i skellige kulturer Begrundelse: 1. Børnene skal have mulighed at udfolde deres kunstneriske udtryksmer 2. Børnene skal have indblik i skellige kulturelle tilbud (f.eks. teater, museer) 3. Kultur er udtryk menneskers ståelse af verden. Ved at møde andre og det anderledes, står vi vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne rødder 1. Besøg af en kunstner, som inspirerer og skaber ting sammen med børnene 2. Besøg på kunstmuseum 3 teater ture børnene i førskolegruppen Oplevelses ture med afsæt i børnenes interesser 3. Vi læser bøger om andre lande andre kulturer Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb børnene går selv i gang med skabende aktiviteter børnene sætter ord på det de laver børnene kan uopdret gentælle, hvad vi har lavet på vores ture børnene omsætter det sete teater stykke gennem tegning børnene udviser glæde ved de skellige ture børnene tæller om f.eks. børn fra andre lande Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Hele personalet har ansvaret et tema i maj måned med arbejdende værksteder Pædagogerne på stuerne har ansvaret at der arrangeres teater ture og andre oplevelses ture Personalet har ansvaret at vi låner og læser bøger om andre kulturer Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. 17
18