INSPIRATION FRA SAN FRANCISCO OG NEW YORK

Indhold Forord 7 Den engagerende skoledag 8 Klasserumskultur 10 Digitalisering med mening 12 Efterskrift 14 5

Forord Danske Skoleelever kæmper for det gode skoleliv, hvor læring, udvikling og trivsel er en naturlig del af alle elevers skolegang. For at opnå dette må vi som et lille land kigge udad. Vi må søge inspiration og erfaringer fra andre lande og skolesystemer for at kunne udvikle os og gøre vores fælles folkeskole endnu bedre særligt i en tid med implementering af en af de største reformer af skoleområdet i nyere tid. Danske Skoleelever har derfor igennem de seneste år besøgt adskillige lande for at hente inspiration og nye tanker hjem til udviklingen af det danske skolesystem. Vi har blandt andet besøgt forskellige dele af Skandinavien, Nordamerika og Asien. I år gik vores inspirationstur til San Francisco og New York. Årets særlige fokus var på teknologi og elevinddragelse samt på at få et bredere indblik i det amerikanske skolesystem, der står over for udfordringer, vi kan nikke genkendende til herhjemme, hvor den meget omfattende folkeskolereform skal implementeres. Det amerikanske skolesystem og deres kultur er meget anderledes fra, hvad vi kender i Danmark. Derfor er målet ikke at kopiere deres løsninger - det er hverken muligt eller ønskværdigt. Det gælder i højere grad om at se på hvilke delelementer af deres uddannelsessystem, der med modifikationer ville kunne fungere og skabe en bedre skole i dansk sammenhæng. Et af de problemer vi aktuelt står med i Danmark er, at flere og flere elever mister eller aldrig opnår følelsen af engagement, lyst til at gå i skole og lyst til at lære. I Danske Skoleelever ønsker vi at bringe motivation og engagement tilbage i klasselokalerne. Det er meget nødvendigt for, at skolen bliver et trygt sted, hvor eleverne har lyst til at være og lære. Trivsel og engagement er fuldstændig afgørende for arbejdet med at styrke elevernes faglighed. Trivsel og engagement er to helt centrale begreber i skolen og således omdrejningspunkt for dette politiske oplæg. Målet for denne tekst er dermed, med vores amerikanske erfaringer i baghovedet, at sætte fokus på, hvordan både engagementet og fagligheden i skolen kan styrkes, så alle elever bliver så dygtige, de kan. Ved hjælp af en engagerende og varieret skoledag, god klasserumskultur og digitalisering med mening kommer vi, i Danske Skoleelevers perspektiv, et langt stykke af vejen. Disse er tre fokusområder, hvormed man inden for reformens rammer kan skabe positiv forandring, der får os tættere på en god skole for alle. Vi håber, du vil blive inspireret af vores idéer og deltage i debatten om, hvordan vi skaber det gode skoleliv. God læselyst! Silke J. Fogelberg Formand for Danske Skoleelever 15 / 16 7

Den engagerende skoledag Alt for mange elever i den danske folkeskole mister i løbet af deres skoletid motivationen og spørger sig selv, hvad de overhovedet skal bruge skolen til? Undervisningen begynder at virke meningsløs og lysten til at lære forsvinder. Det er en farlig udvikling. Nogle af de vigtigste forudsætninger for det gode skoleliv er interesse, motivation og engagement. Eleverne skal tilstræbe at gøre deres bedste, at lære mere og udvide deres horisont. Et af folkeskolereformens mål er, at alle elever skal udfordres, så de kan blive så dygtige, de kan. Desværre går meget viden i dag ind ad det ene øre og fluks ryger ud af det andet. Vi står dermed ikke bare med et kæmpe skolemæssigt problem, men med et samfundsproblem, der må og skal tages hånd om. Undervisningen skal give mening. Der skal være mål og udfordringer, der passer til den enkelte elev og ikke mindst nogle rammer som åbner skolen mod omverdenen, og gør undervisningen mere lig det aktuelle samfund. For hvis historiebogen er i sort/hvid og undervisningsmaterialet er forældet, er det måske ikke så sært, at eleverne søger mod deres smartphones og sociale medier? Undervisningen skal pirre elevernes nysgerrighed og lyst til at lære mere. Manglende engagement smitter, og motivationsproblemet er derfor en problematik, der skal tages alvorligt. Hvis ikke vi tager problematikken alvorligt står vi over for en epidemi, som vi ingenlunde ønsker på de danske skoler. Vi har her forsøgt at komme med nogle bud på en mere engagerende skoledag - en skoledag, der giver læringslysten i de danske klasselokaler et spark bagi og bringer folkeskolen fremad. 8

EKSEMPEL 1. Elevmentorordninger På Landmark High School, som var én af mange skoler i en kæmpe bygning på det vestlige Manhattan kørte de et projekt, der handlede om elevmentorordninger mellem eleverne. Denne beslutning havde man truffet, da skolen havde udfordringer i forhold til visse elevers fremmøde. Mange elever kom for sent og havde derudover problemer med lærerne. Eleverne på skolen havde derfor i samarbejde med skolens ledelse lavet mentorordninger, hvor dygtige elever hjalp mindre dygtige elever til at klare sig bedre i skolen. Mentorerne hjalp deres mentees på forskellige måder både gennem jævnlige samtaler og for eksempel ved at følges med dem i skole. Dette havde en meget positiv effekt for de skoletrætte elever. På vores besøg snakkede vi bl.a. med Jaden, der var elev på Landmark High School. Han havde selv været en af de skoletrætte elever, men efter han fik en mentor, udviklede han sig i en ekstremt positiv retning og er i dag skolens talsmand udadtil. FORSLAG 1. 7.-klasses linjer Eleverne bør have mulighed for at sætte præg på deres egen skoledag, hvis de skal føle medejerskab over undervisningen og være engagerede. Især engagementet daler i dag, når man når til udskolingen. Derfor mener Danske Skoleelever, at eleverne i 7. klasse skal have muligheden for at få en skoledag, der ikke bare ligner resten af skoleforløbet. Dette kan gøres ved at skabe 7. klasses linjer. Linjerne skal være et sted, hvor man får lov at råde mere over sit skoleskema og vælge faglige profiler, der passer til egne interesser. Her kan elever med særlige interesser f.eks. have mulighed for at vælge linjer med fokus på alt fra praktiske til fysiske eller sproglige fag. I forhold til den praktiske gennemførsel af dette er det oplagt, at linjefagstimerne realiseres ved, at ressourcerne fra den understøttende undervisning samt rammerne for skabelsen af nye valgfag bruges til at lave holddeling på baggrund af interesser. FORSLAG 2. Faglige Klubber Hvis alle elever skal lære så meget som muligt, er det vigtigt, at de får lov til at nå deres fulde potentiale - især inden for de fag, der interesserer dem. Af samme grund mener Danske Skoleelever, at skolerne skal give mulighed for, at man uden for de normale timer kan arbejde igennem med sit yndlingsfag. Den faglige fordybelse skal være fleksibel, så elever kan organisere deres egne Faglige Klubber, hvor man arbejder projektbaseret med sine yndlingsfag og emneområder. På den måde får man både mulighed for at specialisere sig, blive rigtig dygtig og beskæftige sig med noget, man virkeligt interesserer sig for. Skolerne skal derfor lade ressourcerne fra lektiecafeerne og den faglige fordybelse følge med eleverne i de faglige klubber, så der er mulighed for at få adgang til de relevante lærere, materialer og faglokaler. 9

Klasserumskultur I de danske klasselokaler fylder uro og larm alt for meget. Uro forhindrer eleverne i at nå deres fulde potentiale, fordi larmen gør, at eleverne mister fokus og har svært ved at koncentrere sig således, at de går glip af meget viden og læring. Det har vi ganske enkelt ikke råd til hvis alle skal blive så dygtige som de kan. Vi har derfor behov for en bedre klassekultur med gensidig respekt, hvis vi skal styrke fagligheden og lysten til at lære. Hvis vi skal have alle elever med og udnytte skoletiden optimalt, er der behov for et opgør med den manglende koncentration og det manglende fokus som findes i den klasserumskultur, vi har i dag. Vi elever skal også tage ansvaret på vores skuldre. Det må ikke være acceptabelt at snakke, mens læreren underviser. Ej heller, at kaste med papir under gruppearbejde. Samtidig skal det være fedt at gå i skole, og der skal være plads til at snakke sammen, men det bør foregå på en måde, hvor der er plads til faglighed og en blandet elevgruppe, der lærer i forskelligt tempo. Vi tror på, at det ikke nødvendigvis kræver meget mere end et par simple værktøjer. På vores internationale inspirationsture har vi set, at man for eksempel ved at indføre håndtegn har været i stand til at mindske en stor del af uroen og samtidig, som bonus, inddraget alle eleverne. Uddannede klasserumsledere samt elever, der tager deres undervisning seriøst og har lyst til at lære, er vejen frem. Hverken en tur tilbage til den sorte skole eller rundkredspædagogikken er det, der skal til for at skabe en bedre klasserumskultur, som passer til et moderne klasselokale. Eleverne skal respektere, at læreren er en autoritet, som styrer undervisningen og på samme tid skal læreren blive bedre til at inddrage elever i undervisningens planlægning, udførelse og evaluering. Rammerne i klassen skal være skabt af klassen i fællesskab, så de respekteres, for elever skal tage deres del af ansvaret for den gode skoledag og for at undervisningen lykkes optimalt. Ansvarsfølelsen skal skabes ved at give eleverne medejerskab over den gode klassekultur samt medejerskab for egen læringsproces. Dermed sikrer vi både faglighed og trivsel i folkeskolen. 10

FORSLAG 3. Læreren skal være i klasselokalet 5 min. før En god klassekultur kræver en række justeringer fra det, vi kender i dag. Alt for meget god undervisning går i dag spildt i larm og kaos. Det må være målet, at den tid, der er sat af til fagligt indhold, reelt også bruges til dette formål. I dag oplever alt for mange elever, at lærerne møder for sent ind til timen. Det betyder, at der går vigtig undervisningstid med at få ro på klassen. Derfor skal man på skolerne have et princip om, at lærerne ved skoledagens start møder ind til time fem minutter inden timens start. På den måde forhindrer man, at eleverne bliver distraheret fra starten af og kan på en simpel måde mindske uroen i klassen. Det er en lille forandring, men vil gøre en stor forskel for uroen og koncentrationen i klassen. FORSLAG 4. Elevmentorordning Danske Skoleelever foreslår, at alle skoler benytter sig af elevmentorordninger. Fokus i sådanne ordninger er, at alle elever får den bedst mulige undervisning og læring. Tanken bag er enkel: De stærke elever er med til at hjælpe de mindre stærke, til fordel for begge parter. Elevmentorordninger vil både være med til at lære mentorerne den vigtige kompetence at lære fra sig samt styrke det faglige niveau hos dem, der er mentees. Vi mener i Danske Skoleelever, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i elev-til-elev-læring, da der er klare fordele i, at de fagligt udfordrede elever lærer af andre elever, der taler det samme sprog som dem. Det giver eleverne en følelse af ansvar samt styrkede sociale og personlige kompetencer. Vi opfordrer derfor alle skoler til at danne en elevmentorordning, der skal sikre alle elevers trivsel og læring. EKSEMPEL 2. Kipp School I USA besøgte vi en såkaldt Kipp School. Eleverne, der går på en Kipp School, kommer fra en socialt svag baggrund, og skolen har til formål at motivere eleverne til at ville tage uddannelse. Klassekulturen på denne skole var meget anderledes, end hvad vi kender i Danmark. Vores oplevelser og klare indtryk af skolen var, at det var kørt med hård hånd og meget disciplineret. I klasselokalerne så man eleverne være meget engagerede i undervisningen. En tilgang man desværre ikke ser på helt samme måde i Danmark, så derfor kan vi bestemt også lære en del af skoler som Kipp Bridge. Vi snakkede også med en utroligt engageret skoleleder, der gik meget op i at få skolen til at fungere optimalt. Det gjorde hun med et meget striks regelsæt. Eleverne gik i skoleuniformer, skulle gå på rækker rundt i gangene og opføre sig yderst respektfuldt over for lærere og personale. Der blev prædiket disciplin, og eleverne måtte ikke forstyrre undervisningen eller gå på toilettet uden tilladelse. De kørte et pointsystem, hvor man startede på 100 og gik ned i point hver gang, man opførte sig dårligt. Når ugen var omme blev pointene sendt hjem til forældrene, der kunne se, hvordan deres børn så opførte sig i skolen. Vi ønsker ikke at folkeskolerne i Danmark skal fungere efter samme strikse regelsæt. Undervisningen og dens kvalitet selvfølgelig det essentielle, men det gælder også om at sikre de optimale rammer. Ellers kommer vi ingen vegne. 11

Digitalisering med mening I Danmark vil vi gerne have en masse teknologiske midler til at understøtte undervisning, der passer til det 21. århundrede. Vi, elever, er klar på at digitalisere folkeskolen, men problemet er, at vi lige nu indkøber ipads i massevis og så tror vi har løsningen. Så enkelt er det desværre ikke. Vi skal sørge for at lægge nok ressourcer i at løfte denne opgave, så digitalisering bliver brugt på den mest optimale måde - en digitalisering, der giver mening. I USA er de langt foran os med udviklingen af digitalisering. Vi må anerkende, at vi i dag vokser op i en verden, hvor mobiltelefonen ikke ligger mere end en armslængde væk. Det gør, at sociale medier og digitalisering generelt fylder en stor del. Samtidig har det en stor indflydelse på os. Netop derfor bør man også anvende og integrere digitale læremidler mere meningsfuldt i undervisningen. Det er vigtigt at følge med, og at man ser på nutidens unge og inddrager dem mere og bringer deres verden ind i undervisningen for både at give dem nye spændende udfordringer og øge deres motivation for skolearbejdet. Der skal selvfølgelig være fuld plads til læreren i klasselokalet, men hvis lærerne ikke følger med udviklingen kommer der givetvis et tidspunkt, hvor der ikke længere er plads til dem, der ikke har tilpasset sig den digitale tidsalder. Disse ændringer kræver naturligvis en god indsats fra alle parter og kræver, at man som skole investerer nogle penge, så det kommer til at fungere ordentligt. I dag er skolerne udfordret med langsomme computere, dårlig internetforbindelse og mangel på IT-kompetente lærere. Hvis der ikke gribes ind her, er der ingen pointe i at anvende digitale læremidler, men vi er sikre på, at med engagerede lærere og de rigtige teknologiske hjælpemidler, er der ingen grænser for elevernes læring. Digitalisering er en del af fremtidens undervisning. 12

FORSLAG 5. Digitale patruljer Hvis det skal være en succes at bruge IT i undervisningen, er det først og fremmest vigtigt, at der er grundlæggende styr på, hvordan de store mængder dyrt, teknisk udstyr, der er indkøbt, anvendes. Derfor er det oplagt at udnytte det kæmpe potentiale, som vi elever har. Danske Skoleelever mener på denne baggrund, at alle skoler bør oprette digitale patruljer på skolen, hvor en samling elever hjælper lærere og elever med brugen af computere og IT på skolen samt i undervisningen. De fleste skoler har både for få og for fortravlede IT-vejledere til, at man for alvor kan styrke personalet og elevernes IT-kompetencer. Digitale patruljer kunne relativt omkostningsfrit være med til at gøre noget ved dette problem ved at udnytte ressourcer, som nogle elever allerede har. På denne måde sikrer man, at manglende IT-færdigheder ikke spænder ben for at bruge det optimalt i undervisningen. De elever, der i forvejen er interesserede i at arbejde med computere, bliver som bonus blot mere engagerede og kompetente brugere. FORSLAG 6. Lærerkompetencer For at sikre at der konstant er udvikling i brugen af it i de danske klasselokaler, er det vigtigt, at lærernes kompetencer er i orden. Derfor skal man prioritere lærernes kompetencer inden for brugen af IT i forbindelse med efteruddannelse. Som et led i dette mener Danske Skoleelever, at hver skole bør afsætte ressourcer til at uddanne minimum to digitale ambassadører blandt lærerne. Disse skal både virke vejledende i forhold til skolens øvrige personale og fungere som frontløbere i forhold til brugen af ny teknologi i undervisningen. Samtidigt skal de også samarbejde med skolens digitale patrulje i forhold til at sikre, at både lærere og elever har kompetencerne til at anvende de digitale løsninger, skolen har til rådighed, optimalt. Det bør være den enkelte kommunes ansvar at uddanne ambassadører til alle skoler, som kan følge med i udviklingen inden for området undervisningsteknologi. Grunden til dette er, at kommunen skal sikre ensartethed blandt kommunens skoler, så alle har gode og lige muligheder for at udnytte de muligheder digitaliseringen tilbyder. EKSEMPEL 3. IT-redskaber IT-redskaber kan være med til at sikre en bedre feedback i forhold til elevernes deltagelse i undervisningen. Det skaber en bedre dialog mellem skole og hjem, da forældrene nu mere aktivt kan følge med i deres børns indsats i skolen. I mange familier har man en samtale om, hvordan skoledagen er gået, hvortil mange bare svarer fint. Ud fra det kan man reelt ikke vide om ens barn er langt efter i matematik, er et mobbeoffer eller kommer for sent til alle timerne. Derudover virker disse redskaber motiverende for eleverne, da der ligger et motiverende konkurrenceelement heri. Vi hentede vores inspiration meget konkret i en app, der gennem et sjovt design giver eleverne point for en række ting såsom at gøre fremskridt i et fag, vise engagement eller tage ansvar i gruppearbejdet. Disse parametre er altså noget, de enkelte lærere kan give feedback til eleverne på efter endt lektion, som eleven kan bruge til fremadrettet at blive endnu bedre. Vi ser dette som en god måde at opretholde elevernes motivation og engagement i undervisningen, da de hele tiden evalueres på indsatsen på forskellige parametre - noget deres forældre altså også inkluderes i. Vi besøgte i San Francisco et firma, der står bag et evalueringsredskab, som kan sikre en bedre og mere konstruktiv feedback fra lærer til elev. Det var et super spændende og ikke mindst inspirerende besøg, hvor vi fik en masse gode perspektiver på, samt et godt indblik i evaluering og feedback i grundskolen. Det er nemlig super vigtigt at sikre en god feedback mellem lærere og elever, så man løbende kan følge sin progression og ikke bliver overrasket over et pludseligt dårligt karakterblad eller en negativ skole/hjem-samtale. Det var vores generelle opfattelse, at IT netop kunne benyttes til en lettere dialog. Derudover inkluderer app en også forældrene i evalueringen, så de kan følge med i deres barns opførsel, trivsel og faglighed. Forældrene kan af gode grunde ikke være til stede i klasselokalerne, så app en kan altså også sikre, at forældrene bliver inddraget i højere grad og derigennem kan hjælpe deres børn med at forbedre indsatsen i skolen. 13

Efterskrift Med dette oplæg er vi i Danske Skoleelever kommet med vore forslag til, hvordan den danske folkeskole kan blive bedre på tre fronter: en mere engagerende skoledag, en bedre klasserumskultur og en digitalisering, der giver mening. Vore forslag i dette oplæg vil selvfølgelig ikke kunne fjerne alle de udfordringer, vi står med i folkeskolen, men vi tror på, at vi med simple værktøjer og ændringer kan sikre bedre læring, udvikling og trivsel for alle elever. Oplægget indeholder i hvert fald konkrete tiltag, som vi i Danske Skoleelever mener, kan være med til at skabe en bedre skole og nemt kan understøtte den videre implementering af folkeskolereformen. Selvom der er langt fra Danmark til USA, både geografisk og i måden, hvorpå vi tænker skole, har vi på vores tur på den anden side af Atlanten oplevet og lært rigtigt meget, som vi har taget med hjem til inspiration til dette oplæg. I USA er der mange forskellige måder at se på klasserumskultur og skoletrivsel. Måder som i mange tilfælde ligger langt fra den måde, vi gør tingene på i Danmark. En gennemgående oplevelse for os var, at man i USA i langt højere grad har en respekt lærer og elev i mellem, som vi kunne nyde godt af i Danmark. I USA giver man ligeledes stor plads til individet - til personlige interesser og ambitioner. I Danmark sætter vi fællesskabet forrest, hvilket i rigtigt mange tilfælde giver et stærkt udbytte. For at motivere alle elever, må vi dog lade os inspirere af amerikanernes fokus og evne til at gøre læringen mere vedkommende og udfordrende for den enkelte elev. USA er også blandt et af de førende lande inden for brugen af IT i undervisningen. De formår på mange måder at digitalisere skolen på en meningsfuld måde - en tilgang, som vi bør lade os inspirere af i Danmark. I Danske Skoleelever håber vi, at du har læst oplægget med interesse. Vi håber, at du vil tage det med videre i din dagligdag, hvad enten du er lærer, skoleleder, elev eller forælder. Hos Danske Skoleelever tror vi på, at man med disse konkrete initiativer kan gøre vores fælles folkeskole endnu bedre. Vi håber derfor, at du vil medvirke til at føre vores tiltag ud i praksis og/eller lade det være inspiration til den fortsatte debat om, hvordan vi bringer folkeskolen fremad. August Solkær Mads Løjtved Rasmussen Organisatorisk næstformand 15 / 16 Politisk næstformand 15/ 16 14

DSE Agerskellet 3 8920 Randers NV www.skoleelever.dk Tlf. 70 22 00 33 Fax 70 22 04 33 CVR. 16156701 E-mail: dse@skoleelever.dk