FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

Relaterede dokumenter
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Læreplaner. Vores mål :

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Snejbjerg Skole - En idrætsskole

Vi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Træningsmateriale sprint

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

flyt fødderne og løb let!

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Årsplan for idræt i 4. klasse

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

DEN GRØNNE TRÅD. Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære.

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Trænermanual Kjellerup Håndboldklub

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Motorik. Sammenhæng. Mål

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Kære trænere i EFB s børneafdeling

Trænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Idræt om dagen. Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger. dgi.dk/senior

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Ungdom

Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Løb for begyndere og let øvede

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

TRÆNERSPIREN. Modul 3. Dansk Boldspil-Union

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Pædagogiske læreplaner.

Øvelser der forebygger alvorlige knæskader indenfor ungdomshåndbold

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Her kommer vi. Kan du imitere en frugt? Af Frits Ahlefeldt

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Alsidig personlig udvikling

Louisegårdens bevægelsespolitik

Klatretræets værdier som SMTTE

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

BØRNEHÅNDBOLD STÆVNER

Interview med drengene

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Opvarmning. Formålet med opvarmning: at øge kroppens fysiske og psykiske præstationsevne at øge motivationen ( få lyst til ) at forebygge skader.

Information Tinnitus

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Med kroppen i naturen

Fokus på anerkendelse og sociale kompetencer (det personlige hus)

Koncept for. idrætsskoler. i klasse. Svendborg projektet

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Den Danske Skiskole er uddannelsesinstitutionen for vintersportsinstruktører i Danmark. Vi elsker skiløb!

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Æblehuset s bevægelsespolitik

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC

Parkour I Parkour I Lasse Sønnichsen og Mathias Ried-Larsen

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Transkript:

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG

KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser begrænses betydeligt, når puberteten sætter ind. Mange af de motoriske færdigheder, der danner fundament for indlæring af de badmintonmæssige teknikker, etableres i børneårene. Udviklingen af spillerens fysisk-motoriske basis skal prioriteres højt ved at stimulere børnene på mange forskellige måder. Det gør sig gældende for alle børn, uanset om det enkelte barn har lyst til at dyrke idræt eller ej, være verdensstjerne eller spille for sjov, spille badminton, håndbold eller noget helt andet. Fysisk-motorisk basistræning skal udføres af alle spillere uanset niveau. Denne guide giver dig en kort introduktion til at komme i gang med den fysisk-motoriske basistræning i din klub. Nedenfor er 17 gode råd, som træneren skal tage i betragtning i forhold til planlægning og gennemførelse af fysisk-motorisk basistræning med høj kvalitet. BRUG MATERIALET FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON består udover denne guide af et videomateriale og et skriftligt materiale, der alle supplerer hinanden. Videomaterialet indeholder både øvelsesinspiration og tekniske fokuspunkter til træningen og findes via QR-koden på bagsiden eller badminton.dk. Det skriftlige materiale indeholder en grundig indføring i områdets baggrundsviden samt træningsmetoder og kan læses fra A til Z eller bruges som opslagsværktøj. HVAD SKAL TRÆNES? Den fysisk-motoriske basistræning er et omfangsrigt område og opdeles i fem kategorier: > > Gang- og løbemønstre > > Hop, spring og landing > > Retningsskift og retningsbestemt afsæt > > Øje-hånd koordination > > Stabilitet og bevægelighed

MERE END DU TROR Den fysisk-motoriske basistræning udgør i BadmINTRO (5-8 år) minimum en tredjedel af den samlede træningstid, mens den i Før puberteten (9-12 år) udgør en fjerdel af den samlede træningstid. HVORNÅR SKAL DER TRÆNES? Brug den fysisk-motoriske basistræning som en del af opvarmning og som et break i træningen. Indlæring af nye færdigheder kræver høj grad af opmærksomhed og skal derfor ligge tidligt i træningen. Desuden har de yngste spillere ofte brug et break og fornyet koncentration i løbet af træningen hertil kan den fysisk-motoriske basistræning bruges via en leg til at give spillerne et smil på læben. SAMSPIL MED TEKNIKTRÆNINGEN For de yngste spillere skal den fysisk-motoriske basistræning altid understøtte den tekniske træning. Fokuseres der fx på clear i tekniktræningen, er det blandt andet nærliggende at træne forskellige overhåndskast i forbindelse med den fysisk-motoriske basistræning. For de ældre spillere vælges aktiviteter til den fysisk-motoriske basistræning, der sikrer en alsidighed i bevægelsesmønstrene i løbet at den enkelte lektion. TILPAS AKTIVITETEN Aktiviteterne skal altid justeres og tilpasses, så det ønskede træningsformål opnås. Via aktivitetshjulets seks elementer justeres og tilpasses aktiviteten efter spillernes niveau og det ønskede træningsformål (se aktivitetshjulet i det skriftlige materiale). TRÆN DET HELE Træningsplanen skal bygges op, så alle bevægelser i de fem kategorier trænes. Hvorvidt der veksles mellem de fem kategorier i den enkelte træning, fra træning til træning eller over en længere periode er ikke så vigtigt det vigtige er, at spillerne stimuleres alsidigt henover sæsonen og sæsonerne. VARIATION, VARIATION, VARIATION Bevægelserne i aktiviteterne skal varieres på flest mulige måder via: > > Retning forlæns, baglæns, til siderne og skråt, evt. vertikalt og rotation omkring længdeaksen. > > Tempo normalt, langsomt, hurtigt kontrolleren, maksimalt/hurtigst muligt samt med temposkift. > > Startposition stående, rullende, accelererende og under opbremsning samt flyvende (efter spring).

> > Tyngdepunktsplacering mellem, højt, lavt og meget lavt. > > Takt og rytme ved at følge musik, spejling af makker eller spillerens egen rytme. > > Bevægelsesskift på auditivt eller visuelt signal, fx på et klap/råb eller på en bestemt bevægelse. FORMEL OG FUNKTIONEL Der skal både vælges formelle og badmintonfunktionelle aktiviteter og alt derimellem. Albueliggende planke er en formel aktivitet, mens at jonglere med ketsjer og bold er en funktionel aktivitet. Hvornår en aktivitet er tekniktræning og fysisk-motorisk basistræning, er mindre vigtigt. Det er dog vigtigt, at træneren er bevidst om, hvorfor aktiviteten vælges. SIMPEL OG KOMPLEKS Aktiviteterne går fra simple mod mere komplekse, i takt med spillernes niveau bliver højere. Det betyder, at der som udgangspunkt vælges simple aktiviteter til de yngre spillere, og at aktiviteternes kompleksitet stiger med alder, erfaring og niveau. Dermed ikke sagt, at de yngste spillere ikke kan lave komplekse aktiviteter, fx en fangeleg. Fokus i aktiviteten ligger bare et andet sted end udviklingen af den fysisk-motoriske basis, fokus vil i højere grad ligge på det sociale element og på at skabe motivation igennem en sjov aktivitet. TEMPO OG TEKNIK Tilpas tempoet til tempo-teknik grænsen. Tempo-teknik grænsen er forholdet mellem det tempo og den tekniske kvalitet, som bevægelserne udføres med. Når tempoet er for højt i forhold til det tekniske niveau, vil spilleren ofte kompensere med uhensigtsmæssige bevægelser, fx laver spilleren for mange små skridt fremfor få, kraftfulde skridt. Det ses ofte også, at spilleren har for højt tyngdepunkt fremfor et lavt og mere stabilt tyngdepunkt. Overskrides tempo-teknik grænsen, skal tempoet (belastningen) sættes ned. GOD INSTRUKTION Instruktionen og præsentationen af aktiviteterne er altafgørende for, at spillerne forstår, hvad og hvordan de skal træne. Anvend Demonstration-Forklar-Demonstration-Træn (DFDT-metoden). Demonstrationen skal være så korrekt som mulig og fokuspunkter så få som nødvendigt.

GOD FEEDBACK Feedback til spilleren skal være præcis og konkret og gives, så spillerens motivation øges. Desuden er god feedback med til at skærpe spillerens opmærksomhed om de tekniske fokuspunkter samt aktivitetens hensigt. SAMSPIL MED DEN FYSISKE TRÆNING For spillere i Før puberteten skal den fysisk-motoriske basistræning i et vist omfang kobles til den fysiske træning. Det sker ved at anvende aktiviteter og bevægelser fra den fysisk-motoriske basistræning til træning af specifikke fysiske parametre, fx kondition, spændstighed og hurtighed (se BATK for den komplette oversigt). KEND DINE VALG I al træning skal træneren holde for øje, hvad formålet er med øvelsesog aktivitetsvalgene. Aktiviteter og øvelser har selvfølgelig et primært træningsformål, men også en eller flere sekundære træningseffekter, fx sociale, taktiske og mentale. BØRN ER IKKE ENS Aktiviteterne skal vække spillernes nysgerrighed og give dem succesoplevelser. Aktiviteten skal derfor være tilpasset spillernes alder og niveau. Samtidig skal der være mulighed for at eksperimentere, at have svært ved at lære en færdighed og at gøre noget forkert dette er alt sammen er naturlig del af læringsprocessen. Her tales dog ikke om at fejle, men om at turde! IKKE KUN I BADMINTON Udvikling af den fysisk-motoriske basis sker ikke kun til badminton, men i alle aktiviteter, hvor kroppens bevægelsespotentiale udfordres. Al fysisk aktivitet tæller lige fra at klatre i træer, at lege hjemme på vejen, at spille fodbold i frikvarteret eller at dyrke gymnastik. Forældre, trænere og andre voksne skal opfordre spillerne til at gå til andre idrætsgrene samt være fysisk aktive flere gange dagligt både igennem leg og uorganiseret idræt.

Læs mere om Badminton Danmarks uddannelser og materialer til trænere på badminton.dk eller kontakt os. Badminton Danmark Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby info@badminton.dk Tlf. 43 26 21 52