1 - Høringsbrev BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED og Center- MED Sundhedsplejen: Lokal -MED Forældrebestyrelser i dagtilbud og skolebestyrelser De faglige organisationer på børne- og ungeområdet: Ballerup Lærerforening, BUPL, FOA, Dansk Psykolog Forening, Dansk socialrådgiverforening Ballerup Kommunes Handicapråd BAFE og Ungdomsrådet Høringsbrev Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring: Børne- og Ungestrategien Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i Ballerup-optik, herunder en Businesscase på Sverigesmodellen Kvalitet i dagtilbud, skole og klub, herunder forslag til investeringer i kompetenceudvikling Samlet udgør de tre sager et forslag til en strategisk udmøntning af Ballerup Kommunes politiske visioner på børne- og ungeområdet. Strategien Fællesskab for alle Alle i fællesskab tydeliggør det fælles børnesyn på tværs af faggrupper i Ballerup Kommune, mens de to sager om investeringer i henholdsvis Sverigesmodel og kvalitet i dagtilbud, skole og klub er handlinger, der skal gøre ambitionerne til virkelighed. Børne- og Ungestrategien Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Baggrunden for Børne- og Ungestrategien er, at der er behov for at skabe en samlet strategi for, hvordan alle ledere og medarbejdere arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år i Ballerup Kommune. En samlet strategi, som samtænker det almene område med det specialiserede område, og som kan skabe en fælles forståelse og tilgang til, hvordan alle børn og unge fra 0-18 år kan inkluderes i fællesskabet i dagtilbud, skole og klub. Baggrunden for Børne- og Ungestrategien Fællesskabet for alle - alle i fællesskabet er: 1 Side 1
Ballerup Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik på 0-25 års området Visionerne på områderne Dagtilbud med mening, Skole med Vilje og Klub for alle Den samlede Børne- og Ungestrategi træder i stedet for en særskilt inklusionsstrategi. Fra strategi til praksis Den strategiske retning giver kun mening, hvis den følges op af konkret handling. Som forslag til udmøntning af strategien i praksis er: Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i Ballerup-optik Kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub Ovenstående udgør til sammen en fælles indsats mellem almen- og specialområdet for at sikre trivsel, udvikling og læring for alle børn og unge. Fællesskaber, der forandrer - En Sverigesmodel i Ballerup-optik Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i Ballerup-optik vil udmønte Børne- og Ungestrategien ved gennem en målrettet tidlig indsats at sikre, at flere børn og unge kan blive i deres nærmiljø. Flere sagsbehandlere skal sikre, at børnesagerne løbende vurderes, så børn og unge hele tiden får den rigtige hjælp og støtte. Kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub Forslaget Kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub vil udmønte Børne- og ungestrategien ved at udvikle læringsmiljøer, hvor alle børn og unge kan trives, udvikles og lære, så de kan opnå uddannelse og job. For at skabe kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub er der behov for en fælles kompetenceudvikling for hele 0-18 års området i pædagogisk analyse. Pædagogisk analyse er en metode til udvikling af inkluderende læringsmiljøer. En metode, hvor det professionelle team systematisk kortlægger og analyserer læringsmiljøet, og på den baggrund identificerer handlinger for hvordan læringsmiljøet kan udvikles, så alle børn og unge inkluderes i fællesskabet. Høringssvar Der skal afgives et selvstændigt høringssvar for hvert af de tre forslag: Børne- og Ungestrategien Fællesskaber for alle - Alle i fællesskaber Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i en Ballerup-optik Kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub. Anvend venligst vedhæftede skemaer - et for hvert høringssvar. Der kan afgives høringssvar på en eller flere af forslagene. 2 Side 2
Alle høringssvar skal sendes til boern-unge@balk.dk inden den 6. august 2016. Efter endt høring genbehandles sagerne på Børne- og Skoleudvalgets møde den 6. september. Hvis forslagene godkendes, indgår de i drøftelserne om budget 2017. Herefter vil der, hvis forslagene vedtages, blive udarbejdet materiale, som yderligere beskriver indhold og forløb for den videre proces. 3 Side 3
2 - Børne- og ungestrategi Fællesskab for alle - Alle BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune INDLEDNING Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere skal arbejde med børn og unge i alderen 0-18 år i Ballerup Kommune. Strategien henvender sig til alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Ballerup Kommune. Børne- og Ungestrategien Fællesskab for alle - Alle i fællesskab træder i stedet for Ballerup Kommunes tidligere inklusionsstrategi. Børne- og Ungestrategien er udarbejdet indenfor rammen af Ballerup Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik om at skabe sammenhængende udviklingsforløb for alle børn og unge i alderen 0-25 år. Sammenhængende forløb hvor borgerne skal opleve, at hele kommunen arbejder samlet og koordineret for at lykkes med, at alle børn og unge kan leve et godt, selvstændigt og udviklende liv hele livet. Ballerup Kommune illustrerer den sammenhængende Børne- og Ungepolitik således: 4 Side 1
De overordnede mål er, at: o Alle ledere og medarbejdere skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde om at udmønte et sammenhængende udviklingsforløb for børn og unge o Alle ledere og medarbejdere skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde om at sikre, at alle børn og unge inkluderes i fællesskabet o Alle børn og unge opnår uddannelse og job Strategien afspejler Ballerup Kommunes børne- og ungesyn, hvor deltagelse i inkluderende fællesskaber er for alle børn og unge. Børne- og Ungestrategien er således en overordnet strategi for, hvordan alle børn og unge fra 0-18 år inkluderes i fællesskabet - og hvordan alle ledere og medarbejdere i fællesskab og på tværs af centre samt i samarbejde med børn, unge og forældre skal samarbejde herom. Deraf titlen Fællesskab for alle - Alle i fællesskab. Børne- og Unge strategien danner ramme om visionerne: Dagtilbud med mening, Skole med vilje, Klub for alle og det specialiserede områdes vision om, at der i fællesskaber etableres sammenhængende udviklingsforløb, som sikrer trivsel, udvikling og læring for børn, unge og familier i udsatte positioner. BØRNE- OG UNGEPOLITISK STRATEGI Børne- og Ungestrategien udgør fundamentet for de tidlige og forebyggende indsatser, det pædagogiske læringsmiljø og fællesskabet (familien, fritidslivet, dagtilbud, skole og klub) som betydningsfulde faktorer for alle børn og unges trivsel, udvikling og læring. Hensigten med strategien er, at udmønte dette mål. DET FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN Strategien Fællesskab for alle Alle i fællesskab tager udgangspunkt i et fælles systemisk og anerkendende børne- og ungesyn, der handler om at se sammenhænge mellem de forskellige dele i barnet og den unges liv at se dem i en helhed. Det betyder at: o o o o o At alle børn og unge er unikke At alle børn og unge skal opleve at høre til i betydningsfulde og forpligtende fællesskaber At alle børn og unge oplever værdien af inddragelse og i at blive bekræftet som en der kan bidrage til fællesskabet At alle børn og unge skal have deltagelsesmuligheder i fællesskabet At alle børn og unge oplever værdien af medansvar, rettigheder og pligter Det fælles børne- og ungesyn har som grundlæggende værdi, at børn og unge oplever sig som betydningsfulde deltagere i velfungerende inkluderende fællesskaber, hvori individuelle forskelle opfattes som en styrke. Alle børn og unge er forskellige og har særlige behov og derfor skal fællesskab- 5 Side 2
erne i dagtilbud, skole og klub udvikle en inkluderende kultur, som sikrer alle børn og unges muligheder for at kunne bidrage og deltage i fællesskabet. Som udgangspunkt skal alle børn og unge udvikle sig såvel fagligt som socialt i almenmiljøet. Der ligger et væsentligt samfundsperspektiv og værdi i, at alle børn og unge deltager i det lokale fællesskab i deres nærmiljø. Børn og unge skal periodevis kunne tilbydes specialiserede tilbud, der skaber trivsel, udvikling og læring. Formålet er, at tilgodese børn og unges aktuelle situation og styrke dem til fremadrettet at kunne indgå i fællesskabet i almenmiljøet. Definition af fællesskab I daglig tale henviser fællesskabsbegrebet til, at flere personer er fælles om noget bestemt. Fællesskab er i vores forståelse en samling af børn og unge, som bindes sammen af noget de har til fælles, noget de deler med hinanden. Tilknytning til fællesskabet i familien, fritidslivet, dagtilbud, skole og klub er væsentlig for børn og unges trivsel, læring og udvikling, da det er i fællesskabets relationer at børn og unge oplever den bekræftelse, anerkendelse og mangfoldighed som styrker dem til at kunne begå sig og trives fagligt og socialt. Der skal derfor i højere grad arbejdes med en øget opmærksomhed overfor det, der kendetegner et fællesskab, som fungerer inkluderende. Derfor giver det mening, at det er fællesskabet der er i fokus, når der samarbejdes om at skabe inkluderende miljøer, hvor alle børn og unge er aktive medspillere. Alle medarbejdere samarbejder om at finde styrker og ressourcer hos alle børn og unge, og have øje for at støtte dem i etablering af forpligtende relationer i fællesskabet. Det er en fælles opgave for alle at udbygge forståelsen for, at forskellighed er en styrke ikke alene for det aktuelle fællesskab, men for hele samfundet og dets sammenhængskraft. Kvalitet i fællesskabet har følgende kendetegn: o o o At fællesskabet gør alle børn og unge til medspillere At fællesskabet giver alle børn og unge mulighed for at bidrage og deltage At fællesskabet giver fundamentet for at alle børn og unge kan leve et godt, selvstændigt og udviklende liv med mod på uddannelse og job Tre temaer Børne- og Ungestrategien har afsæt i visionerne på almenområdet og det specialiserede område. Tre temaer er centrale for visionerne. De tre temaer skal bidrage til at skabe fælles retning og fælles forståelse på tværs af organisationen i arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaber for alle børn og unge. 6 Side 3
De tre temaer er: Trivsel Læring Samarbejde Trivsel Alle børn og unge skal opleve, at de trives, er trygge og får mulighed for udvikling og opleve sig som en del af fællesskabet i familien, fritidslivet, dagtilbud, skole og klub. Trivsel er et kernebegreb i arbejdet med børn og unge hvor den relation de har til voksne samt til andre børn og unge er en vigtig forudsætning for deres gå-på-mod, handlekraft og livsglæde. I arbejdet med at sikre børn og unges trivsel er det vigtigt, at de fagprofessionelle arbejder målrettet med trivslen i lege/læringsmiljøet og med den faglige trivsel i undervisningsmiljøet blandt børn og unge. De fagprofessionelle skal i samarbejde med forældre og familier støtte børn og unges trivsel ved at vise omsorg, være anerkendende og nærværende i kontakten og ved at styrke barnet og den unge til at være i stand til tage ansvar for eget liv og egne handlinger. De fagprofessionelle arbejder forebyggende og opmærksomt og reagerer rettidigt på selv små signaler om mistrivsel. Et tværfagligt professionelt netværk samarbejder med familien igangsætter relevante initiativer, hvor barnet og den unges trivsel og udvikling forbedres. Kendetegnede for trivsel er: o o o At trives handler om at høre til i fællesskaber At trives handler om at blive anerkendt og accepteret At trives handler om at kunne deltage i og bidrage til fællesskaber Læring Læring er allestedsnærværende fra man bliver født og foregår i det daglige samspil og i fællesskab med andre. Kvaliteten af samspillet i fællesskabet har betydning for, hvad vi lærer. Læring fremmes i en kultur, som fremmer muligheden for at bruge det, man har lært. Læring er både en kognitiv og social proces, hvor barnet og den unge tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer gennem de erfaringer, de gør sig i læringsmiljøerne i samspil med omgivelserne og gennem aktiv inddragelse og dialog. Åbenhed og inddragelse er afgørende for at forstå barnets og den unges perspektiv og via dialogen inddrage dem som aktive medskabere af læringsmiljøet og egne læreprocesser. I læringsfællesskabet er alle medskabere af barnet og den unges læring, mens det er barnet og den unge selv, der gør sig sine erfaringer og læreprocesser, som fører til læring. 7 Side 4
Kendetegnende for læring er: o o o Læring har en social dimension og foregår i fællesskaber Læring konstrueres på grundlag af forudgående erfaringer og disse må tænkes ind i planlægning og gennemførsel af kommende læring Den lærende skal være deltagende for at læring finder sted Samarbejde Det forpligtende og forebyggende samarbejde betyder at ledere og medarbejdere, på alle niveauer der arbejder med børn og unge tager ansvar for i fællesskab at indgå og bidrage til efterlevelse af strategien. Det er en fælles opgave at arbejde forebyggende og sammen tage ansvar for alle børn og unges trivsel, udvikling og læring. Arbejdet med at skabe fællesskab er en vigtig og til tider vanskelig opgave. Ingen medarbejdere skal have oplevelsen af at stå alene med opgaven, men skal kunne søge sparring i både det tværprofessionelle og fagfaglige samarbejde med henblik på at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaberne for alle børn og unge. I det forpligtende faglige samarbejde skal fælles videndeling, refleksion og inspiration bidrage til at styrke faglighed og kompetencer. I samarbejdet har alle deres særlige opgaver og ansvar og det er afgørende, at etablere en fælles og koordineret forståelse af hvad der samarbejdes om og hvordan der optimalt kan samarbejdes om alle børn og unges trivsel, udvikling læring. Målet er derfor at skabe en lærende kultur, som handler om at alle professionelle på alle niveauer forholder sig til sig selv som lærende. Samarbejdet med barnet og den unges familie og netværk skal prioriteres højt, fordi de er vigtige medspillere og ressourcer i forhold til børn og unges deltagelse i fællesskaber. Derudover er det vigtigt at forældrene sikres inddragelse, indflydelse og tager ansvar for børn og unges trivsel, udvikling og læring. Kendetegnende for det forpligtigende samarbejde er: o o o At sætte strategien Fællesskab for alle fællesskab Alle i fællesskab i fokus i det tværprofessionelle og fagfaglige samarbejde At inddrage forældre og relevante fagligheder, viden og perspektiver i den fælles opgaveløsning At anerkende den fælles strategi Fællesskab for alle - Alle i fællesskab hvor alle bidrager med sin viden, erfaring og faglighed FRA STRATEGI TIL PRAKSIS - det sætter først sine spor når vi handler Strategien skal udmøntes i konkret handling for at skabe værdi for børn og unge i Ballerup Kommune. I forhold til at sikre at alle børn og unge bliver del af fællesskabet, fordrer det en særlig styrket indsats på følgende områder: 8 Side 5
Kvalitetsudvikling af almenmiljøet, så alle børn og unge sikres trivsel, læring og udvikling De tidlige og forebyggende indsatser styrkes, så børn og unge i udsatte positioner bevarer tilknytningen til nærmiljø og familie og i videst mulige omfang går i almene dagtilbud, skole og klub De specialiserede tilbud tilbydes med det formål, at alle børn og unge fortsat eller fremadrettet kan indgå i fællesskabet i almenmiljøet Arbejdet tilrettelægges ud fra den præmis, at ingen faggrupper alene kan løse opgaven helt uafhængig af andre. Hver faggruppe og funktion har deres særlige opgaver, men et godt resultat for borgeren beror på, at fagprofessionelle sammen med familien samarbejder om den fælles opgave, at alle børn bliver en del af fællesskabet. Konkret ønsker Ballerup Kommune at arbejde med: Kvalitetsudvikling af almenområdet ved hjælp af kompetence udvikling i pædagogisk analyse i Dagtilbud, Skole og Klub En Sverigesmodel der sikrer tidlig indsats i de foregribende foranstaltninger Videre arbejde med samarbejdsmodellen (illustreret side 1), hvor fagprofessionelle på tværs af faggrænser indgår i forpligtende faglige fællesskaber Børne- og ungestrategien er forankret i det administrative 0-25 års udvalg. 9 Side 6
3 - Høringssvar - Børne- og Ungestrategien.docx HØRINGSSVAR vedr. BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN Høringssvar fra: 10
4 - Programbeskrivelse for Fællesskaber der forandrer Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK 11 Den svenske model elementer og principper
1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer og principper...4 Indsatstrappen...7 Opfølgningsprincippet...9 Sverigesmodel i en Ballerupoptik...10 Tidlig opsporing...10 Når der skal iværksættes mere hjælp...10 Hvordan er vi blevet klogere på valget af en Sverigesmodel?...12 Mål for en Sverigesmodel i Ballerupoptik...12 Styrkelse af den tidlige opsporing og indsats. De første trin på indsatstrappen:...12 Konkrete tiltag i myndighed:...12 Konkrete tiltag på tværs af myndighed og udfører efter modtaget underretning:...13 Konkrete tiltag i forhold til tilbudsviften...13 Tidsplan...13 12
2 Indledning I Ballerup Kommune vægter vi børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber. Alle børn har ret til at være en del af fællesskaber. Fællesskaber, der medvirker til, at børn og unge oplever sig som værdifulde og ligeværdige i samspillet med andre. Og fællesskaber, som rummer alle børn uanset herkomst og forudsætninger. Vi ønsker, at alle børn i Ballerup bliver modstandsdygtige og livsduelige, så de bliver i stand til at opnå de ting i livet, som de drømmer om. Vi er optaget af, at give alle børn de bedste muligheder for at opleve sig som en del af det almene miljø. Hvis der i perioder af barnets liv, skal sættes konkret ind med hjælpeforanstaltninger, skal det ske med sigte på, at barnet og familien får opnået den nødvendige styrke til selv at klare hverdagens strabadser. Ingen børn i Ballerup Kommune skal opleve sig alene. Oftest er der et vigtigt netværk af familie og professionelle, der står klar til at bidrage til at ændre barnets situation. Dette netværk ønsker vi at sætte i spil, for de der er tættest på barnet udgør også den bedste mulighed for omsorgsfuldt at kunne støtte op om den nødvendige forandring. Vi ønsker at kunne sætte ind allerede før bekymringerne vokser sig så store, at der skal sættes mere ind. Det betyder, at vi skal arbejde både forebyggende og med tidlig indsats, så vi sammen med familien og det øvrige netværk, kan bidrage til mindre indgribende løsninger. Når det ikke altid er nok, og der skal iværksættes foranstaltninger, ønsker vi at være tættere på familierne, så vi kontinuerligt har fokus på hvad der virker, og justere, det der ikke virker. Vi ønsker en tilgængelighed for familierne og for de andre professionelle omkring barnet, så vi i et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde har barnets udvikling i centrum. Med valget af metoden Signs of Safety fokuserer vi på, hvordan vi sikrer, at barnet ikke lider overlast. Det er en systemisk, løsningsfokuseret metode som har øje for, at det er systemet omkring barnet, der bidrager til løsningen af de reaktioner barnet har på de belastninger, det udsættes for. Dermed flytter vi ansvaret for barnets udvikling væk fra barnet selv til miljøet omkring det. Alle i barnets netværk er betydningsfulde og kan bidrage til den nødvendige udvikling for barnet. For at sikre en fælles indsats og dermed opnå de bedste resultater, er det professionelle metodefællesskab en vigtig vej dertil. Ved fokus på læringsmiljøet omkring barnet, kan det pædagogiske arbejde i høj grad medvirke til at barnet oplever sig som vigtig og ligeværdig i fællesskaberne. Metoden Pædagogisk Analyse er en systemisk, løsningsfokuseret metode, der har øje for de voksnes tilrettelæggelse og 13
3 strukturering af den læring barnet kan profitere af. Det er et metodevalg, som Center for Skoler, Institutioner og Kultur står for at skulle træffe med henblik på en implementering i 2017. For at opnå en højere kvalitet i de indsatser og tilbud, vi som kommune ønsker at kunne give alle børn, har vi brug for en ændring af måden vi samarbejder og inddrager hinanden på både i familiens professionelle og private netværk. Vi bliver nødt til at lade os inspirere til både at kunne bruge forskningsresultater og andre kommuners lignende erfaringer, for hele tiden at blive bedre. Vi skal være modige og turde invitere andre ind i løsningerne. Oftest vil de bedste løsninger kunne findes helt tæt på barnet. I Sverige og i flere danske kommune har man taget stilling til og stillet krav til kvaliteten i det tidlige forebyggende arbejde og inddragelsen af det betydningsfulde netværk, der er omkring alle børn. Formålet er, at styrke børnene til at mestre deres eget liv. I Ballerup ønsker vi at omlægge og kvalificere arbejdet med den tidlige, forebyggende indsats og myndighedsarbejdet. Det kræver en investering på flere forskellige områder, hvor den allerstørste vil være i at rykke tættere sammen i både det professionelle og det private netværk. På de følgende sider vil vi beskrive de tanker, der har dannet afsæt for en ændring af arbejdet med børn og unge i hhv. Sverige og i Herning. Vi vil beskrive, hvordan vi tænker et lignende program kunne indføres i Ballerup både i den konkrete organisering i myndighedsafsnittet og i det tværsektorielle/- faglige samarbejde. 14
4 Sverigesmodellen elementer og principper Sverigesmodellen eller Den svenske model refererer til principper for de socialfaglige indsatser, der blev udviklet i den lille by Borås i Sverige i forbindelse med landets økonomiske krise i 2004, hvor der var behov for at kunne handle anderledes på anbringelsesområdet. Herning fulgte senere op med en lignende model, tilpasset danske forhold og lovgivning. KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) fulgte udviklingen i Borås tæt, og udkom i 2012 med rapporten Tæt på en svensk kommune. Rapportens indledning kobler udviklingen på det danske socialfaglige område med det svenske: Med Barnets Reform og Anbringelsesreformen er der lagt op til, at området for udsatte børn og unge skal tænkes anderledes. Bl.a. skal flere børn i familiepleje herunder slægt og netværk samt de såkaldte kommunale plejefamilier. Samtidig er området udgiftstungt i en sådan grad, at det presser andre velfærdsydelser. I denne situation er der inspiration at hente i Sverige. KREVI har således tidligere dokumenteret, at sammenlignet med Danmark så har Sverige lavere udgifter til udsatte børn og unge, kortere anbringelsestider og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at det går ud over kvaliteten. I denne undersøgelse er vi gået helt tæt på en svensk kommune for at afdække, hvordan man her arbejder med udsatte børn og unge og bl.a. set på, hvordan organiseringen og styringen af området foregår. Inspireret af principperne fra Borås igangsatte Herning kommune deres såkaldte Sverigesprogram. Formålet med programmet var, at opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse på det specialiserede område for udsatte børn, unge og familier. Dette mål skulle bl.a. indfries gennem en omlægning af kommunens myndighedsarbejde, hvor der som et forsøg blev etableret et tværfagligt Sverigesteam i fire af kommunens skoledistrikter. Sverigesteamet, som består af myndighedsrådgivere, PPR og sundhedsplejersker, er særligt kendetegnet ved, at hver rådgiver har langt færre sager end normalt, samt at den tværfaglige organisering er styrket. Af KORAs midtvejsevaluering Sverigesmodellen i Praksis erfaringer fra Herning Kommune efter to år fra 2015, fremgår at fire faktorer er centrale for den ændrede praksis; faktorerne er følgende: Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start. 15
5 Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt vedkvalificerede forløb. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer (PPR) og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere. Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med. Sverigesprogrammets formål er ifølge Herning Kommune at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette formål skal realiseres gennem implementeringen af en række nye perspektiver i arbejdet med udsatte børn, unge og familier: 1. Et perspektiv på tilknytning i almen området: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. 2. Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. 3. Et økonomisk perspektiv: At få mere for mindre på en klog måde. 4. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor børn og unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 5. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. 6. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. 16
6 7. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. Både i Borås og i Herning arbejdes med en tæt sammenhæng mellem forebyggelsesområdet og foranstaltningsområdet; projektet i Herning beskæftiger sig med både forebyggelsesområdet som omfatter tilbud i primærsektor, uden myndighedsinvolvering samt med foranstaltningsområdet som arbejder med nedsat sagstal hos sagsbehandlerne ud fra en tænkning om at færre sager hos den enkelte sagsbehandler, giver mulighed for tættere opfølgning på foranstaltninger med det formål enten at bibeholde indsatsen på et af indsatstrappens lave trin eller at nedbringe foranstaltningen fra et højt til et lavere trin. Herning er kommet frem til et sagstal på 20 sager pr. rådgiver. 17
7 Indsatstrappen Centralt i Sverigesprogrammet står indsatstrappen. Det vil altid skulle tilstræbes at komme nedad trappen igen, hvis man har været nødt til at anvende et af de højere liggende trin som en start. Det første trin på trappen er forebyggelse, som vægtes højt i Borås. Kommunen har en bred indsatsvifte. Andet trin på indsatstrappen er hjemmebaserede indsatser. Ligesom ved forebyggelse er opfattelsen her, at indsatser, der gives tidligt, både er bedre og billigere end anbringelser. Samtidig bruges de hjemmebaserede indsatser til at bringe børn og unge ned ad indsatstrappen igen, dvs. at indsatsen kan gives under og efter en anbringelse og evt. være med til at forkorte anbringelsestiden. 18
8 Det tredje trin på indsatstrappen er anbringelse i slægt og netværk. Ca. 25 % af kommunens anbringelser i familiepleje sker i slægts- eller netværksfamilier. Det høje antal understøttes bl.a. af kommunens systematiske brug af netværksmøder og af den svenske sociallovgivning, som kræver, at det altid skal undersøges, hvorvidt et barn eller en ung kan anbringes hos slægtninge eller i en netværksfamilie. Det fjerde trin på indsatstrappen er anbringelse i plejefamilie. Borås Kommune benytter sig af forskellige typer af plejefamilier. Kommunen har således både egne almindelige plejefamilier og såkaldte eksterne konsulentstøttede plejefamilier. Sidstnævnte tager sig af de mere problemfyldte sager og har adgang til konsulentstøtte 24 timer i døgnet alle ugens dage. Sidste trin på trappen er anbringelse på institution. I Borås er 26 % anbragt på en institution, her tilstræbes, at en anbringelse på en institution maksimalt skal være på seks måneder, og herefter skal andre indsatser tage over. Et ophold på en institution har således til formål at bryde en uhensigtsmæssig adfærd, hvorefter barnet eller den unge skal sendes nedad indsatstrappen igen. 19
9 Opfølgningsprincippet Opfølgningsprincippet er et andet centralt element i Sverigesmodellen. I Hernings Sverigesteam arbejdes med opfølgning efter to uger i anbringelsessager, opfølgningen sker herefter hver 6. uge. Ved forebyggende foranstaltninger følges op fire uger efter iværksættelse og herefter hver 3. måned. Herudover er der tæt løbende kontakt udover de egentlige opfølgninger. Der er tæt kontakt til leverandører, sagsbehandlere deltager ikke kun i planlagte møder, men møder op på eget initiativ. Tanken med den tætte opfølgning er at en løbende dialog giver bedre mulighed for fokus i indsatsen. Følgende principper og elementer er fra Herningmodellen : Indsatstrappen Opfølgningsprincippet Perspektivet på tilknytning til almenområdet Vidensperspektivet Tværfagligt perspektiv Myndighedsområdet arbejder med sociale sager og et specialteam varetager sager i forhold til børn med funktionsnedsættelser (Handicapteam). Da et af hovedelementerne i Sverigesmodellen er, at det er den samme sagsbehandler, der modtager underretningen som også fortsætter med antagelsesfase, undersøgelse, evt. foranstaltning og opfølgning herpå frem til sagen kan afsluttes, fordeles sagen direkte til relevant team. Tidsfristen på 24 timer for risikovurdering ved underretning, vil fortsat blive iagttaget og behandlet jf. lovgivningen. 20
10 Sverigesmodel i en Ballerupoptik Tidlig opsporing Med Barnets Reform har vi i Danmark fået en lovgivning, som vægter den tidlige opsporing og muligheder for tidligere at iværksætte hjælp. Samtidig skærpes kravene til kommunernes indsatser omkring særligt udsatte børn og unge både hvad angår overgreb og det tværfaglige samarbejde. Den tidlige opsporing foregår i dag i et tæt samarbejde mellem C-BURs socialrådgivere, PPR, sundhedsplejen, skoler og institutioner, og er i særdeleshed styrket yderligere ved etableringen af indsatsen med de 3 Forebyggende Socialrådgivere. I en Sverigesmodel, vil dette tværfaglige perspektiv, kunne blive yderligere styrket, idet modellen fordrer, at man fra start til slut er i tæt kontakt med hinanden og derigennem sikrer, at indsatserne omkring børnene og familierne er samstemte og tilpasset behovet for hjælp. Mødestrukturen og den organisatoriske placering er en væsentlig forudsætning for at lykkes. Fronten, som er Ballerup Kommunes modtagelsesteam, varetager udover kortere rådgivningsforløb både den lovgivningsmæssige 24-timers screening af underretninger og akutte vagtopgaver. Derved er der skabt en tilgængelig og sikker håndtering af alle underretningsopgaver. Denne organisering ville skulle omlægges i et eller andet omfang for at imødekomme Hernings erfaringer med den kontinuerlige sagsbehandler, der er gennemgående i sagen fra start til slut. Samtidig er underretnings- og vagtopgaven underlagt skærpet lovgivning og i risiko for ustabil håndtering, hvis fronten helt nedlægges. Med de Forebyggende Socialrådgivere sikrer vi den tidligere opsporing ved at være helt tæt på institutioner og skoler, hvor de afdækker bekymringsgrundlag, kvalificerer underretninger og gennemgående har fokus på hele barnets omsorgssituation i særdeleshed den familiære. I og med, at Herning kommune ikke har et korps af Forebyggende Socialrådgivere, og dermed har lagt den opgave hos de almene sagsbehandlere, har vi haft brug for at undersøge den bedste forankring af den tidlige opsporing. Når der skal iværksættes mere hjælp Familieteamet modtager sager fra Fronten, der har truffet afgørelse om iværksættelse af den børnefaglige undersøgelse. Familieteamet er organiseret i de tre områder Nord, Midt og Syd. Handicapteamet dækker hele kommunen. På baggrund af den gennemførte børnefaglige undersøgelse, iværksættes der foranstaltninger, der skal sikre, at problemerne mindskes. Der udarbejdes en handleplan, hvor formålet med foranstaltningerne defineres, og som skal følges op første gang 3 21
11 måneder efter iværksættelsen herefter hver 6. Måned. Den børnefaglige undersøgelse skal være gennemført inden 4 måneder fra kendskab til bekymringen for barnet. 22
12 Hvordan er vi blevet klogere på valget af en Sverigesmodel? I Ballerup kommune har vi over tre arbejdsmøder med repræsentanter fra C-SIK, C-SS og C-BUR arbejdet med tre overskrifter: Fronten skal der fortsat være en Front? Skal de Forebyggende Socialrådgivere bibeholdes eller skal de indgå i en fusioneret model (Front, forebyggende socialrådgivere og Familieteam er fusionerede til en samlet rådgivergruppe Leverandør-siden, matcher leverandørsiden i Ballerup kommune Indsatstrappen? Arbejdsgruppen har skullet forholde sig til de tre overskrifter med afsæt i følgende mål: Mål for en Sverigesmodel i Ballerupoptik Der skal kontinuerligt arbejdes på at bringe barnet og familien tættere på almenmiljøet og dermed klare sig uden hjælp. En Exit-strategi skal udarbejdes fra starten. Bedre kvalitet i sagsbehandling = sammenhæng og kontinuitet Større sammenhæng mellem myndighed og udfører Mindre indgribende indsatser i kortere perioder At øge inddragelsen af familie og netværk Tættere og kontinuerlig opfølgning med det formål at styre sagen i mål hurtigere og mere effektivt Styrkelse af den tidlige opsporing og indsats. De første trin på indsatstrappen: For-forebyggelse Indsatser i.f.t. skolegang og fritidsliv Socialisering Relationer Konkrete tiltag i myndighed: At implementere og forankre en systematisk anvendelse af netværket At implementere og forankre tættere opfølgninger på foranstaltninger hvor det er relevant og hvor det vurderes at tæt opfølgning kan være medvirkende til at sagen forbliver på et lavt indsatsniveau eller at sagen kan nedbringes fra et højere til et lavere indsatsniveau, jf. systematisk brug af indsatstrappen. At styrke sagsbehandlernes kompetencer i forhold til at arbejde ud fra et læringsteoretisk perspektiv med det formål at den børnefaglige undersøgelse bliver en erkendelses- og læreproces for de involverede familier Sagsbehandlere tager afsæt i metoden SOS og er uddannede heri, bl.a. i anvendelsen af inddragende netværksmøder som metodisk tilgang. Der skal fortsat arbejdes med forankring af 23 denne metode.
13 Konkrete tiltag på tværs af myndighed og udfører efter modtaget underretning: At etablere tværprofessionelle fora mellem myndighed PPR, Sundhedspleje samt udførerled i forhold til at kvalificere brugen af hinandens kompetencer i forhold til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse udarbejdelse af handleplaner iværksættelse af foranstaltninger Konkrete tiltag i forhold til tilbudsviften Ballerup kommunes tilbud gennemgås m.h.p at linke dem til indsatstrappe samt afklaring af behov for yderligere kvalificering, styrkelse af tilbud, behov for andre tilbud m.m. Tidsplan Der arbejdes med følgende udviklings- og tidsfaser: Fase 1 klarlæggelse af omkostningerne, som nu foreligger ved investeringscasen Fase 2 evaluering og revurdering af den eksisterende tilbudsvifte, med udgangspunkt i de tidlige erfaringer med Sverigesmodel vil foregå i maj/juni 2017 Fase 3 forventningsafstemning med tilgrænsede centre, der ligger udenfor C-BUR og som vil have en stor andel i modellen. Der lægges på møde i BSU d. 31. Maj 2016 op til en samlet Børne- og ungepolitisk strategi og stillingtagen til, hvorledes en øget inklusion og højere kvalitet i arbejdet med kommunens børn og unge kan foregå. Sagen om Sverigesmodel og sagen om kvalitetsudvikling på almenområdet udgør tilsammen den praktiske implementering af strategien. 24
5 - Business case på Sverigesmodellen INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Ballerup Kommune Maj 2016 25
INDHOLD 1.0 Indledning og formål 2 2.0 Metodisk tilgang 2 2.1 Hvad er Sverigesmodellen? 2 2.2 Hvilken effekt forventes af Sverigesmodellen? 2 2.3 Metodisk tilgang til Investeringscasen 3 3.0 Nuværende tilbudsvifte og serviceniveau 4 3.1 Kortlægning af nuværende tilbudsvifte 4 3.2 Tilbudsviften 4 3.2.1 Tidligt forebyggende indsatser 5 3.2.2 Forebyggende/hjemmebaserede indsatser 5 3.2.3 Netværksanbringelse 6 3.2.4 Anbringelse i familiepleje 6 3.2.5 Anbringelse i egen bolig mv 6 3.2.6 Institutionsanbringelse 6 3.2.7 BDO s samlede vurdering af tilbudsviften 6 3.3 Ballerup Kommunes udgifter fordelt på indsatstrappen 7 4.0 Investeringscase 8 4.1 Tidsplan 8 4.2 Opstillede forudsætninger i Investeringscasen 9 4.2.1 Investering (opnormering af socialrådgivere) 9 4.2.2 Forventet effekt (bevægelser ned ad indsatstrappen) 11 5.0 Resultater af Investeringscasen 13 5.1 Beregning 13 5.2 Afledte effekter af Sverigesmodellen 14 26
2 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN INDLEDNING OG FORMÅL Ballerup Kommune har overvejelser om at omlægge det nuværende myndighedsarbejde til en bedre tidlig indsats efter inspiration fra den svenske model. Overvejelserne er drevet af et ønske om at opnå både bedre kvalitet i støtten til familierne samt frigøre et eventuelt økonomisk potentiale. Ballerup Kommune har derfor bedt BDO om at udarbejde en investeringscase, der baserer sig på den aktuelle situation og de lokale forhold i Ballerup Kommune. Afsættet skal således være en vurdering af, hvor tæt Ballerup Kommunes aktuelle myndighedsarbejde er på den svenske model. Herudfra besluttes, hvilke omlægninger, der skal foretages for i større eller mindre grad at komme tæt på den svenske model. METODISK TILGANG 2.1 HVAD ER SVERIGESMODELLEN? Ballerup Kommune er inspireret af Sverigesmodellen, der har fokus på en omlæggelse af myndighedsarbejdet og indsatserne ift. udsatte børn, unge og familier. Forventningen er, at der kan opnås øget kvalitet og økonomiske besparelser ved et større fokus på tidlige og forebyggende indsatser, samt på altid at anvende den mindst indgribende foranstaltning. Sverigesmodellen stammer fra den svenske kommune Borås deraf navnet Sverigesmodellen. Modellen er i forskellig grad rullet ud i en række danske kommuner, og der er i flere sammenhænge dokumenteret positive erfaringer både ift. den faglige kvalitet og ift. det økonomiske ressourcetræk. 2.2 HVILKEN EFFEKT FORVENTES AF SVERIGESMODELLEN? Sverigesmodellen har til formål at skabe en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre anbragte børn og unge Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole. evt. med støtte Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution, bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution 27
3 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Figur 1. Sverigesmodellen. 2.3 METODISK TILGANG TIL INVESTERINGSCASEN Investeringscasen skal give svar på, hvilke økonomiske effekter der vil knytte sig til at iværksætte mindre indgribende indsatser jf. ovenstående indsatstrappe, samt hvilke investeringer (øget forebyggelse, tidligere indsats) der kræves, for at dette kan lade sig gøre. Investeringscasen er en sammenligning af den nuværende situation i Ballerup Kommune med forventningerne til, hvordan situationen på det specialiserede børneområde i kommunen vil se ud, efter indførelse af Sverigesmodellen. Derfor er der helt indledende foretaget en gennemgang af den nuværende tilbudsvifte samt serviceniveau. Der er med andre ord tale om en kortlægning af den nuværende situation. Denne kortlægning er beskrevet i kapitel 3. Herefter er der i kapitel 4 opstillet forventninger til en fremtidig situation efter indførsel af Sverigesmodellen. Der opstilles først en række faglige forventninger til, hvilke effekter der konkret kan opnås i Ballerup Kommune. Det drejer sig om forventninger til, hvor mange børn/unge der kan flyttes ned af indsatstrappen, og hvor mange færre anbringelser der kan opnås, samt om der kan ændres i varigheden af anbringelser. Forventningerne opstilles på baggrund af BDO s løbende dialog med Ballerup Kommune og erfaringerne fra andre kommuner, bl.a. Herning Kommune, der har arbejdet intensivt med Sverigesmodellen. Til hver af de faglige forventninger knyttes økonomiske forudsætninger. Der udarbejdes på baggrund af Ballerup Kommunes egne regnskabstal for 2015 nøgletal på, hvad et barn/en ung koster på hvert trin på indsatstrappen. Endvidere udarbejdes nøgletal på, hvad ændringer i varighed af anbringelser kan medføre af økonomiske potentialer. På den måde bliver det muligt at beregne den økonomiske forskel på, om der sker bevægelser ned af indsatstrappen. De økonomiske forudsætninger baseres på faktisk afholdte udgifter i regnskab 2015. Der er endvidere estimeret på udgiften til den investering (bl.a. flere socialrådgivere) der kræves, for at implementere Sverigesmodellen i Ballerup Kommune. Det er generelt erfaringen, at det kan tage tid at opnå den fulde effekt af en overgang til Sverigesmodellen. Det fulde potentiale kan ikke forventes realiseret i år 1. I investeringscasen tages udgangspunkt i perioden fra 2016 og hen over overslagsårene. Forudsætninger for, hvor hurtigt potentialet kan realiseres, er således i investeringscasen lagt ud på overslagsårene angivet som hhv. år 1, år 2, år 3 og år 4. 28
4 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN NUVÆRENDE TILBUDSVIFTE OG SERVICENIVEAU 3.1 KORTLÆGNING AF NUVÆRENDE TILBUDSVIFTE Som udgangspunkt for opstilling af en investeringscase, har BDO afdækket Ballerup kommunes nuværende serviceniveau og tilbudsvifte. Afdækningen sker med udgangspunkt i Ballerup kommunes indsatstrappe med 6 niveauer af indsatser; fra forebyggende indsatser til institutionsanbringelser. For hvert indsatstrin på trappen har BDO kortlagt målgrupperne, tilbudsviften og serviceniveaet. Figur 2. Ballerup Kommunes indsatstrappe I gennemgangen har der været særligt fokus på overgangene mellem de enkelte trin på indsatstrappen og kriterierne for, at børnene og de unge visiteres til tilbud på det givne indsatstrin. I en investeringstænkning med udgangspunkt i Sverigesmodellen er det netop relevant at se på, om indsatser på et givet trin kan erstattes af mindre indgribende indsatser på et lavere trin. 3.2 TILBUDSVIFTEN Nedenfor fremstilles de indsatser, foranstaltninger og øvrige tiltag, der aktuelt indgår i Ballerup Kommunes samlede tilbud til udsatte børn og familier. Fremstillingen er systematiseret med inspiration fra Herning Kommunes tillempelse af Sverigesmodellen og indeholder også tidligt forebyggende indsatser, som er tilgængelige for alle børn og unge. 29
5 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN 3.2.1 Tidligt forebyggende indsatser De tidligt forebyggende indsatser kan inddeles i to kategorier. Dem, der er tilgængelige for alle familier/vordende forældre, og dem, der i et omfang kan tilbydes efter henvisning fra Sundhedsplejen, PPR eller Socialafsnittet i C- BUR. Følgende tilbud for børn og unge er tilgængelige for alle familier: Tilbuddene leveres af forskellige aktører i Ballerup Kommune: Sundhedsplejen har almene tilbud til alle børn, unge og forældre. Tilbuddene er målrettet vordende forældre, spædbørn, børn 1-6 år, skolebørn 6-15 år og teenagere. Sundhedsplejen er en vigtig faktor i den tidlige opsporing af børn og unge i udsatte miljøer. Skoler og daginstitutioner rummer overordnet set alle børn og unge og medvirker til barnets udvikling af kompetencer og livsduelighed og tilbyder en stabil ramme for børn og unge. Skoler og daginstitutioner er ligeledes en vigtig faktor i den tidlige opsporing. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) yder med deres vejledning og supervision af forældre, skoler og institutioner en tidlig og forebyggende indsats. PPR er således sammen med sundhedsplejen og skoler og institutioner en vigtig faktor i opsporingen af børn og unge i udsatte miljøer. Center for Børn og Ungerådgivning (C-BUR) er åben for forbyggende anonym rådgivning efter henvendelse fra både forældre, børn og unge. Dette ydes enten i Myndighedsafsnittet Fronten eller af Ballerup Familiehus. Rådgivningen ydes i henhold til Servicelovens 11. Endvidere er der mulighed for at unge kan henvende sig til Det Opsøgende Team (DOT), som fungerer som anonym ungerådgivning. Følgende tilbud er mulige efter en henvisning: Tilbud i denne kategori er åbne for familier og børn efter henvendelse til Ballerup Familiehus eller Fronten. Ballerup Familiehus tilbyder både gruppebaserede forløb og enkeltsamtaler til gravide og spædbørnsfamilier, ligesom der tilbydes par- og familiesamtaler. Aktuelt er det følgende tilbud i henhold til servicelovens 11: o Gravid-gruppe o Spæd-gruppe o Parrådgivning o Krisesamtaler o Skilsmissesamtaler Endvidere har Ballerup Familiehus efter henvisning fra Fronten tilbud til børn iht. til Servicelovens 11: o Sorggrupper for børn o Angstgruppe for børn o Ungegruppe PPR yder pædagogisk-psykologisk vurderinger af førskolebørn og skolebørn efter henvendelse fra forældre og efter henvisning fra institutioner og skoler med henblik på eventuel særlig støtte efter Folkeskoleloven. 3.2.2 Forebyggende/hjemmebaserede indsatser De forebyggende indsatser leveres efter visitation fra C-BUR s myndighedsafsnit. Der er tale om indsatser i henhold til Servicelovens 52. Leverandørerne er hovedsageligt Ballerup Familiehus og Ballerup Ungdomspension, men der tilbydes også ydelser fra eksterne leverandører, som enten har særlige kompetencer, eller som tilbyder andre rammer for indsatserne. Ballerup Familiehus har følgende forebyggende tilbud, som myndighedsafdelingen kan henvise til efter Servicelovens 52: o Praktisk pædagogisk støtte iht. Servicelovens 52.3.2 o Familiebehandling iht. Servicelovens 52.3.3 o Intensiv Familiestøtte 52.3.2 Ballerup Ungdomspension / Det Udgående Team tilbyder følgende ydelser efter Servicelovens 52.3.6: o Kontaktperson o Piger uden grænser o Mentorkorps o Ad hoc løsninger a la et aktuelt pigeprojekt Familieplejen tilbyder aflastningsordninger jf. Servicelovens 52.3.5 30
6 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Eksterne leverandører anvendes som supplerende tilbud, når egne ikke vurderes relevant. Det drejer sig om tilbud vedrørende opgaver jf. Servicelovens 52.3.2, 52.3.3, og 52.3.6, der har specialfaglig karakter, som eksempelvis særligt kendskab til handicap, etnicitet mv. Endvidere anvendes eksterne leverandører, når der skal løses opgaver, som umiddelbart ligger uden for almindelig arbejdstid eller hvis Ballerup Familiehus eller Ballerup Ungdomspension ikke har den fornødne kapacitet til opgaverne og der som følge heraf er ventetid på foranstaltningerne. Følgende virksomheder benyttes hovedsaligt: FFA, Plan B, Mican og Støttekompagniet. Økonomisk tilskud jf. Servicelovens 52a til efterskole anses i C-BUR også som en forebyggende indsats, idet tilskuddet kan anses for forbyggende i forhold til en eventuel mere indgribende indsats. 3.2.3 Netværksanbringelse Netværksanbringelse, hvor barnet anbringes jf. Servicelovens 52.3.7 hos personer i barnets i netværk. I Ballerup Kommune afdækkes mulighederne i myndighedsområdet og beslutninger om netværksanbringelser formidles gennem Familieplejen. 3.2.4 Anbringelse i familiepleje Når de forebyggende indsatser ikke er tilstrækkelige med henblik på at dække barnets udækkede behov, og der ikke kan peges på netværksanbringelser, afsøges muligheder for anbringelse i almindelig plejefamilie, subsidiært i specialiseret plejefamilie. Afgørelse om plejefamilieanbringelse jf. Servicelovens 52.3.7 træffes i myndighedsafdelingen og formidles via Familieplejen. 3.2.5 Anbringelse i egen bolig mv For unge, der ikke får tilstrækkelig støtte gennem de forebyggende indsatser eller hvor netværks- og familieplejeanbringelser ikke er relevante, kan tilbydes anden form for anbringelse jf. servicelovens 52.3.7. Det drejer som aktuelt om anbringelse på: Hybler med tilsyn via Ballerup Ungdomspension Eget værelse Turbo via Ballerup Ungdomspension 3.2.6 Institutionsanbringelse Øverst på indsatstrappen ligger muligheden for anbringelser jf. Servicelovens 52.3.4 og 52.3.7 på døgninstitutioner og opholdssteder. Denne mulighed anvendes, når alle andre tilbud ikke vurderes at kunne tilgodese barnets aktuelle udækkede behov. Anbringelsesstederne vurderes og vælges i forhold til både faglige og økonomiske hensyn. Som udgangspunkt prioriteres Ballerup Kommunes egne tilbud i det omfang, der er kapacitet og relevant faglig kompetence frem for eksterne tilbud. Nedenfor fremstilles de aktuelt mest anvendte døgntilbud: Anbringelser på kostskoler Anbringelse på Ballerup Ungdomspension Anbringelser på døgntilbud / opholdssteder for socialt udsatte børn Anbringelser på døgntilbud / opholdssteder for børn og unge med handicap Mor/barn anbringelser på relevante eksterne tilbud. De oftest benyttede er Kildehøj, Skovvænget, Bagsværd Obs, Glostrup, Margrethevej 3.2.7 BDO s samlede vurdering af tilbudsviften BDO vurderer, at der er en bred og fleksibel tilbudsvifte, som ud fra de aktuelle forhold suppleres med eksterne tilbud. BDO vurderer, at der er god fokus på at have mange forskellige tidligt forebyggende og forbyggende/hjemmebaserede tilbud. Samtidig får BDO viden om, at der på en lang række områder suppleres med eksterne tilbud, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet på Familiehusets og Ungdomspensionens tilbud. 31