Notat Sagsnr.: 2013/0006166 Dato: 20. april 2014 Titel: Virksomhedskonsulenternes arbejde Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet I Jobcenter Halsnæs varetager virksomhedsservice de virksomhedsrelaterede opgaver. Det er altid en virksomhedskonsulent (ikke en beskæftigelsesrådgiver), der har dialogen med virksomheder vedrørende rekruttereringsopgaver, og den virksomhedsrettede indsats til gavn for de udsatte grupper, og øvrig vejledning om personale og rekruttering. Virksomhedsservice har både før og efter den seneste lovændring arbejdet med et snævert fokus på virksomheders behov og ønsker, og har i forhold til de ledige fokus på realistiske muligheder og åbninger på det regionale arbejdsmarked. Teamet er sammensat så kompetencer og erhvervserfaringer tilsammen understøtter virksomhedsfokus i indsatsen Jobcenter Halsnæs har en relativt stor samarbejdsflade på det lokale og regionale arbejdsmarked (placeringer i ca. 35 % af virksomhederne i Halsnæs Kommune). Jobcenteret anser de virksomhedsrettede indsatser for ledige i alle målgrupper som det væsentligste værktøj i beskæftigelsesindsatsen. Dette medfører løbende et højt antal virksomhedsplaceringer, hvilker forudsætter at virksomhedsservice dagligt er i kontakt med mange virksomheder. Virksomhedsservice påtager sig alle administrative papirgange, så virksomhederne ikke oplever samarbejdet som meget besværligt eller administrativt tung. Det sikres i videst muligt omfang, at virksomheden har én indgang til jobcentret. Beskæftigelseslovgivningen har frem til 31. december 2013 ikke specifikt haft virksomheders behov i fokus, men primært været formuleret og retningsgivende for borgerrettede opgaver. Herunder at alle ledige, med ganske få undtagelser, har ret og pligt til at modtage uddannelseseller beskæftigelsesfremmende tilbud. Blandt de ændringer kontanthjælpsreformen har medført i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, er det nu specifikt formuleret, at jobcentrene skal have et virksomhedsberedskab, der servicerer virksomheder, der ønsker assistance til rekruttering eller andet. Kontanthjælpsreformen har ikke grundlæggende ændret de forpligtelser til virksomhedssamarbejde, der tager udgangspunkt i at ledige, afhængig af målgruppe, skal modtage beskæftigelsesfremmende tilbud, herunder virksomhedsplaceringer. Det betyder at de virksomhedsrettede tilbud til ledige i varierende grad skal aftales og tilrettelægges med udgangspunkt i den konkrete lediges situation og eventuelle udfordringer. Så mens beskæftigelsesopgaver vedrørende ledige med visse justeringer i store træk er uændrede, er virksomhedsservice nu specifikt en del af lovgrundlaget for jobcentrenes indsats. Ændringerne har medført, at virksomhedsservice vægter og prioriterer virksomhedssamarbejdet i en ny organisering, der skal sikre bedre service til virksomheder, uanset hvilke målgrupper samarbejdet vedrører. Allerede før den seneste lovændring er der formuleret et
serviceberedskab og servicestandarder for samarbejdet med virksomhederne, herunder en fast procedure for svartider og opfølgningsfrekvenser. Det er valgt at tilrette organiseringen, så både borgerrettede opgaver og virksomhedsopgaver varetages mest effektivt set fra organisations side, og opleves som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende af de fleste virksomheder (jf. virksomhedstilfredshedsundersøgelsen, som tidligere er fremlagt). Virksomhedsservice er derfor opdelt i to funktioner, og de otte fastansatte og to midlertidigt ansatte er fordelt i teams som følger: Virksomhedsservice - Ordinær arbejdskraft Syv medarbejdere servicerer virksomheder ved henvendelser om arbejdskraftbehov og etablering af virksomhedsplaceringer til jobparate borgere. Virksomhedsrettede tilbud til jobparate ledige kan alene etableres på baggrund af virksomhedernes behov og de muligheder det åbner for beskæftigelsesrettede tilbud til ledige. Blandt andet: Ordinære job Vikariater Jobrotationsvikariater Voksenlærlinge Virksomhedspraktikker og løntilskud (offentlige og private) Virksomhedscenterservice - den virksomhedsrettede indsats til gavn for de udsatte grupper Tre medarbejdere varetager en målgruppeafhængig indsats for borgere, der har andre udfordringer end ledighed, og indsatsen skal understøtte en udvikling af borgeren og etableres ofte på baggrund af muligheder en virksomhed stiller til rådighed. Servicerer virksomhedscentre generation 1+2 Virksomhedspraktikker og løntilskud til borgere med andre problemer end ledighed Uddannelse af virksomhedsmentorer Erfa-møder for virksomhedsmentorer Fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet Dilemmaer i forhold til den interne organisering Når virksomhedsservice skal favne både borgere og virksomheder som kunder, opleves både styrker og dilemmaer i forhold til en intern organisering med hovedfokus på behov og muligheder på arbejdsmarkedet, og én indgang i kontakten til virksomhederne. Det vurderes som en klar styrke for virksomhedssamarbejdet, at virksomhedernes behov og mulighederne på et givent arbejdsmarked er udgangspunktet. Samtidig kan det konstateres at en virksomhedsservice, der arbejder adskilt fra sagsbehandler- og myndighedsrolle giver virksomhedskonsulenten et mindre indgående kendskab til den enkelte ledige, hvilket kan skabe et vist gab mellem forventning og oplevelse hos virksomheden. Det opleves for eksempel jævnligt, at en jobklar borger ikke helt honorerer en konkret arbejdsgivers behov og forventninger, hvilket ikke er medvirkende til at øge tilfredsheden med samarbejdet. Dette gælder i forhold til de ledige, der er vurderet jobparate.
Det vurderes dog, at adskillelsen af roller og opgaver omkring borgeren samlet set sikrer at virksomhedskonsulenterne prioriterer virksomhedens behov. Virksomhedskonsulenten vil altid forsøge at afstemme forventninger mellem virksomhed og borger, og tager som udgangspunkt en dialog med virksomheden om risikoen for at en henvist borger kan have en adfærd der ikke er som forventet. For eksempel omkring fremmøde/fravær og anden adfærd. Det er en udfordring, at virksomhederne forventer et indgående kendskab til borgeren i Jobcenteret, og det er som hovedregel ikke tilfældet, når det gælder de jobparate. En beskæftigelsessagsbehandler har mellem 125 og 230 borgere i sin sagsstamme, der er et stort flow for nyledige. Hertil kommer, at de ledige i de første samtaler som regel ikke fortæller om problemstillinger, og da borgeren mødes med et jobperspektiv er der fokus på muligheder frem for begrænsninger. Hvis der skal være et dybere kendskab til borgerne kræver det flere ressourcer, fx i form af flere samtaler, forforløb forud for virksomhedspraktikken ol. Borgere udsøges til rekruttering ud fra deres CV, og Jobcenteret forsøger at sikre, at CV erne kvalificeres før de lægges ind på Jobnet. Når samarbejdet med en virksomhed har til formål at udvikle borgerens kapacitet social ansvarlig virksomhed - er der fra begyndelsen af samarbejdet en bredere fælles forståelse af, at virksomheden tager i mod en borger, der ikke fra første dag og måske heller ikke på sigt, kan varetage ordinære arbejdsopgaver. Hér er opgaven fra virksomhedsservice ud over at finde en virksomhed, der matcher den specifikke borger, at understøtte virksomheden i at rumme og løfte den opgave. Både i virksomhedsservice og virksomhedscenterservice efterkommes videst muligt en målsætning om at virksomhederne har én indgang til jobcentret. Der er dog visse barrierer og dilemmaer, som medfører at ikke alle virksomheder kun har én virksomhedskonsulent tilknyttet. Dette kan for eksempel være tilfældet ved etableringen af tilbud der skal tage udgangspunkt i den enkelte borger, hvilket ikke nødvendigvis bør placeres hos alle virksomhedskonsulenter, men kan med fordel placeres hos en medarbejder, der har særlig lyst eller særlige kompetencer og forudsætninger for dette, mens andre konsulenter i højere grad varetager salgsopgaven. Det vurderes også nødvendigt at teamets opgaver generelt er organiseret under hensyn til den bedste udnyttelse af teamets kompetencer. Virksomhedskontakt med kun én indgang til alle virksomheder ville derfor give en række flaskehalse i etableringen af virksomhedsplaceringer og medføre lavere produktivitet, og ikke nødvendigvis give den optimale udnyttelse af personaleressourcer. Det er derfor valgt, at tilrette organiseringen, så både borgerrettede opgaver og virksomhedsopgaver varetages mest effektivt set fra organisations side, og opleves som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende af de fleste virksomheder (jf. virksomhedstilfredshedsundersøgelsen, som tidligere er fremlagt). Virksomhedsservice er derfor opdelt i to funktioner, og de otte fastansatte og to midlertidigt ansatte er fordelt i teams som følger: Virksomhedsteamets sammensætning og kompetencer I teamet er ansat otte fuldtids fastansatte virksomhedskonsulenter, og fra 1. maj 2014 to tidsbegrænset ansatte virksomhedskonsulenter, én administrativ medarbejder, én virksomhedskonsulent ansat i offentligt løntilskud og en teamkoordinator. I rekruttering til teamet bliver der lagt vægt på erhvervserfaring, der giver et bredt arbejdsmarkedskendskab og personlige kompetencer, der sikrer at alle i teamet kan servicere regionale virksomheder i det eksisterende netværk af samarbejdsparter, og medvirke til at
udvide netværket til at omfatte nye samarbejdspartnere. Medarbejderne har primært været beskæftiget i private virksomheder. Medarbejdernes baggrund er følgende: Én salgschef for Norden og øvrig ledelse indenfor tekstil og design, én pilot og flyveplanner med erfaring fra personaleledelse og personaleuddannelse, én designer hos Lego, sælger og jobkonsulent hos anden aktør, én bevægelsespædagog, tidligere beskæftigelsessagsbehandler i anden kommune, én IT-underviser Niels Brock og selvstændig IT-konsulent (særligt fokus på ungeindsatsen), én detailhandel, bl.a. Butikschef i Matas, én Cand. Merc., bl.a. erhvervsudvikling Grønland og IT-konsulent i IBM, én detailhandel, selvstændig virksomhed herremode, én uddannet i Københavns Kommune, bred og mangeårige forvaltningsfaglig baggrund, én tidligere kommunikations- og administrativ medarbejder i faglig organisation og selvstændig (konsulentvirksomhed). Fleksjobambassadører Ud over virksomhedsservice varetager fleksjobambassadørerne en virksomhedsrettet indsats for fleksjobvisiterede. Lovgivningen og administrationen omkring fleksjob er yderst kompliceret, og visiteringen til fleksjob sker gennem Fleksjob- og pensionssamrådet. Den første fleksjobambassadør blev ansat i forbindelse med vedtagelse af budget 2013, og med finanslovsforhandlingen i november 2012 blev der fra Staten bevilget 1.5 mio. til ansættelse af fleksjobambassadører i 2013 og 1 mio. i 2014. Der forventes midler sidste gang i 2015. Pt. er der ansat tre fleksjobambassadører. Der er samarbejde mellem fleksjobambassadørerne og virksomhedsservice, men pga. den komplicerede lovgivning og anderledes administrative arbejdsgange for virksomhederne er fleksjobambassadørerne ansat i et særskilt team. Ny tilgang Jobcenteret ønsker at indføre en Key account manager ordning til de 30 største arbejdspladser med vækstpotentiale i kommunen. Det betyder at der er en indgang til jobcentret for virksomhederne, således at virksomhederne har en virksomhedskonsulent, som kontaktperson, især vigtigt når det gælder servicering omkring de jobparate ledige. Det vil være et særligt fokus på servicering af de ca. 30 virksomheder i kommunen med størst behov for arbejdskraft, grundet mange ansatte (dermed en vis personaleomsætning), større overskud og dermed mulighed for vækst. Virksomhederne skal have en indgang og fast virksomhedskonsulent, som kender forretning indgående, herunder krav til kompetencer og kvalifikationer. En form for VIP - service. Ordningen kan udvides til andre virksomheder. Vidensbaserede anbefalinger Der er foretaget flere undersøgelser af hvilken organisering, der bedst tilgodeser virksomhedssamarbejdet i jobcentrene, så den bliver mest effektiv og virkningsfuld. En nyere undersøgelse, som udmøntes i flere anbefalinger bygger på en dansk desk reasearch fra maj 2012, som findes på dette link: http://brhovedstadensjaelland.dk/da/indsatsomraader/virksomhedskontakt/virksomhedsrettede %20tilbud/Virksomhedskontakten%20anbefalinger.aspx Undersøgelsen viser, at en organisering, som har afsæt i en centraliseret virksomhedsrettet tilgang bedst understøtter indsatsen for de mest arbejdsmarkedsparate borgere, mens effekten øges, når der er tæt samarbejde med beskæftigelsessagsbehandleren og
virksomhedskonsulenten omkring borgeren, når borgeren har komplekse problemstillinger eller er længere væk fra arbejdsmarkedet. Disse anbefalinger har været en del af afsættet for organiseringen i Jobcenter Halsnæs. En indgang Virksomhederne har ikke bare jobcenteret med også andre dele af kommunen som samarbejdspartner. Det kan derfor være en overvejelse værd, om der skal arbejdes med en tilgang, hvor der internt i kommunen bliver større fokus på at sikre kontakt til relevante enheder i mødet med virksomhederne, så virksomhederne oplever kommunen som en samlet enhed. Erhvervsservice, Miljø og Teknik og Job og Arbejdsmarked har mange kontakter til virksomhederne, og derfor kunne det være relevant at sikre en smidig vidensoverførsel mellem områderne.