DM72 Diskret matematik med anvendelser



Relaterede dokumenter
Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer (DM504)

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer (DM504)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Matematiske metoder - Opgaver

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Divisorer. Introduktion. Divisorer og delelighed. Divisionsalgoritmen. Definition (Divisor) Lad d og n være hele tal. Hvis der findes et helt tal q så

P (n): rekursiv beregning af f n kræver f n beregninger af f 1. P (n) er sand for alle n 2.

Opgaver i logik, torsdag den 20. april

Skriftlig Eksamen Algoritmer og sandsynlighed (DM538)

Diskrete Matematiske Metoder. Jesper Lützen

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

Kombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.

Matematiske metoder - Opgavesæt

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

MATEMATIK B. Videooversigt

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Monotoniforhold Der gælder følgende sætninger om en differentiabel funktions monotoniforhold:

Aalborg University. Synopsis. Titel: Traveling Salesman Problem

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel

Reeksamen i Diskret Matematik

Eksamen i Diskret Matematik

Note om endelige legemer

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Projekt 7.9 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Eksamen i Diskret Matematik

Et udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Definition. Definitioner

sætning: Hvis a og b er heltal da findes heltal s og t så gcd(a, b) = sa + tb.

6. december. Motivation. Internettet: Login til DIKU (med password) Handel med dankort Fortrolig besked Digital signatur

Elementær sandsynlighedsregning

Opgave 1 Regning med rest

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Reeksamen i Diskret Matematik

Elementær sandsynlighedsregning

DM547 Diskret Matematik

10. Nogle diofantiske ligninger.

Matematikken bag kryptering og signering RSA

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)

Undervisningsbeskrivelse

TALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer.

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Oversigt over nyttige fordelinger

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Undervisningsbeskrivelse

KRYPTOLOGI ( Litt. Peter Landrock & Knud Nissen : Kryptologi)

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Eksamen i Diskret Matematik

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

Matematisk Metode. Jesper Lützen og Ian Kiming

Binomialfordelingen. Binomialfordelingen. Binomialfordelingen

Forord 3 Strukturen i denne bog 6

MM05 - Kogt ned. kokken. Jacob Aae Mikkelsen. 23. januar 2007

Formler, ligninger, funktioner og grafer

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger

MM501 forelæsningsslides

Definition:... 1 Hældningskoefficient... 3 Begyndelsesværdi... 3 Formler... 4 Om E-opgaver 11a... 5

Repetition Stokastisk variabel

Paradokser og Opgaver

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Sandsynlighedsregning og statistik

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik (DM11) & Diskret Matematik med Anvendelser (DM72)

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Sandsynlighed (DM538)

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Undervisningsbeskrivelse

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)

TALTEORI Ligninger og det der ligner.

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Noter til Perspektiver i Matematikken

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen november Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

Primtal - hvor mange, hvordan og hvorfor?

Matematikken bag kryptering og signering RSA

Definition (Pseudo-graf): En pseudo-graf G = (V, E) består af V, en ikke-tom mængde hvis elementer kaldes punkter, en mængde E samt en funktion f : E

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Normale tal. Outline. Hvad er tilfældighed? Uafhængighed. Matematiklærerdag Simon Kristensen. Aarhus Universitet, 24/03/2017

Undervisningsbeskrivelse

Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen

Transkript:

DM72 Diskret matematik med anvendelser En hurtig gennemgang af de vigtigste resultater. (Dvs. ikke alle resultater).

Logik Åbne udsagn 2 + 3 = 5 Prædikater og kvantorer P (x) := x er et primtal x N : n 2 ( y N : y x P (y)) Sandhedstabeller A B A B s s s s f f f s s f f s Omskrivning af udsagn Udsagn kan omskrives fx. vha. reglerne p. 24: ( x : P (x)) ( x : P (x)) Tautologier (Er noget altid sandt?) Afgøres vha. sandhedstabller eller reglerne p. 24.

Bevisteknikker Induktionsbeviser (Bevis n N : P (n)) Basis: Bevis P (0), P (1),..., P (k) Induktionsskridt: Bevis, at P (n 1) P (n) eller P (n) P (n + 1) eller (P (0) P (1)... P (n 1)) P (n) for n k + 1 Modstridsbeviser (Bevis p) Bruger, at p p F Kontrapositionsbeviser (Bevis p q) Bruger, at p q q p

Mængder Kendte mængder N = {1, 2, 3,...} N 0 = {0, 1, 2,...} Z = {..., 2, 1, 0, 1, 2,...} P(A) = Mængden af alle delmængder af A (A s potensmængde) A er antallet af elementer i A. Tællelig og utællelige mængder Man viser, at en mængde A er tællelig ved at finde en bijektiv funktion mellem N og A eller ved at vise, at den kan skrives op på række, fx. Z = {0, 1, 1, 2, 2,...}

Funktioner En funktion f : A B. A er domænet. range(f) = {f(a) a A} B er billedet / billedmængden. En funktion f : A B kan være injektiv (en-til-en): f(a 1 ) = f(a 2 ) a 1 = a 2. surjektiv (på): hvis range(f) = B. bijektiv: Hvis den er både injektiv og surjektiv. Særlige funktioner : n i=1 a i := a 1 + a 2 + + a n n a i := a 1 a 2 a n i=1 NB: Se også tabellen side 232.

Talteori Euklids (udvidede) algoritme Givet a og b N finder EUA tal s, t Z så s a + t b = gcd(a, b) Kongruens a b (mod m) m (a b) a mod m = b mod m k Z : a = b + km Z m Vi har også kigget på multiplikation og addition i Z m, fx. i Z 5 2 3 + 4 = 1 + 4 = 0 Aritmetikkens Fundamentalsætning Ethvert heltal har netop én primtalsfaktorisering. Derudover en masse regneregler for (går-op-i)

Den Kinesiske Restklassesætning Hvis m 1, m 2,..., m n er parvis indbyrdes primiske heltal, da har x a i (mod m i ), 1 i n en unik løsning modulo m 1 m 2... m n. Find løsning: 1. Lad m = m 1 m 2... m n 2. Lad M i = m/m i, 1 i n 3. For i = 1 til n Find invers y i til M i modulo m i D.v.s. find y i, så M i y i 1 (mod m i ) n 4. x = a i M i y i i=1 5. Da udgør {x + km k Z} samtlige løsninger. Fermats lille sætning p primtal, a heltal, p a: a p 1 1 (mod p) og for alle heltal a a p a (mod p)

Tælleteknikker Sum-regel (indbyrdes disjunkte muligheder) A = t i=1 A i A = t i=1 A i Produkt-regel (en sekvens af muligheder) A = A 1 A 2 A t A = t i=1 A i

Tælleteknikker C(n, r) = ( ) n r = n! r!(n r)! Kombinationer og permutationer af en mængde med n elementer Type Med tilbagelægning Antal forskellige r-komb. Nej C(n, r) r-perm. Nej n! (n r)! r-komb. Ja C(r + n 1, r) r-perm. Ja n r kombinationer: ingen rækkefølge på valgte elementer. permutationer: med rækkefølge på valgte elementer. ( n Vi har også lært en masse regneregler for r), herunder binomialsætningen: n j=0 ( n j ) x n j y j = (x + y) n

Tælleteknikker k kasser n = k i=1 n i forskellige elementer n i elementer i kasse nr. i, 1 i k n! Da er der n 1!n 2! n k! kasserne. måder at fordele elementerne i Inklusion-eksklusion n A i = A i A i A j + i=1 1 i n + ( 1) n 1 1 i<j n n i=1 A i Stærekasseprincippet f : A B, A := n > 0, B := k > 0. Da er der et y B, så n f 1 (y) k

Rekursionsligninger Lineære homogene rek.ligninger af orden 2 med konst. koeff. d.v.s. ligninger på formen a n = c 1 a n 1 + c 2 a n 2 Opskriv karakteristisk ligning r 2 c 1 r c 2 = 0, og find rødder r 1 og r 2. r 1 r 2 : a n = α 1 r1 n + α 2 r2 n r 1 = r 2 : a n = α 1 r1 n + α 2 nr1 n α 1 og α 2 bestemmes ud fra beg.betingelserne.

Lineære inhomogene rek.ligninger af orden 2 med konst. koeff. D.v.s. ligninger på formen a n = c 1 a n 1 + c 2 a n 2 + F (n), F (n) 0 Gæt løsning p n mht. F (se i bogen for muligheder) Find løsning h n til den associerede HRL a n = c 1 a n 1 + c 2 a n 2 Løs for α 1 og α 2 i den samlede løsning: p n + h n

Sandsynlighedsregning Definitioner Udfaldrum S. Hændelse A. A S. Elementarhændelser {s} for s S. To hændelser A og B udelukker hinanden hvis A B =. Sandsynlighedsfordeling for et udfaldsrum S er en funktion P : P(S) R, der opfylder: P (A) 0 for alle A S. P (S) = 1 For enhver (tællelig) sekvens A 1, A 2,... af hændelser A i S som parvist udelukker hinanden: ( ) P A i = i i P (A i )

Sandsynlighedsregning Betinget sandsynlighed: P (A B) = P (A B) P (B) Hvis alle udfald er lige sandsynlige: P (A B) = A B B Uafhængige hændelser: A og B er uafhængige P (A)P (B) = P (A B) P (A B) = P (A) P (B A) = P (B) Bayes sætning P (A B) = = P (A) P (B A) P (B) P (A) P (B A) P (A) P (B A)+P (Ā) P (B Ā)

Stokastiske variable En funktion fra udfaldsrummet til et tal i R. Forventningsværdi E(X) := x R x P (X = x) = s S X(s) P (s) Mange regneregler for E. Varians Hvor Var(X) := E((X E(X)) 2 ) = E(X 2 ) E(X) 2 E(X 2 ) := x 2 P (X = x) x R = s S X(s) 2 P (s) Mange regneregler for Var.

Bernoulli-forsøg Forsøg med to mulige udfald: succes eller fiasko P (X = 1) = p: sands. for succes P (X = 0) = q = 1 p: sands. for fiasko E(X) = p Var(X) = pq Geometrisk fordeling X: # uafh. Bernoulli-forsøg t.o.m. første succes P (X = k) = pq k 1, hvor k 1. E[X] = 1 p Var(X) = q p 2 Binomialfordeling X: # succeser i n uafh. Bernoulli-forsøg P (X = k) = E[X] = np Var(X) = npq ( n k ) p k q n k, hvor 0 k n

Chebyshevs ulighed X en stok.var på udfaldsrummet S. For r R, r > 0 gælder P ( X E(X) r) Var(X) r 2

Grafteori Definition m.v. af grafer G = (V, E). Grad, udgrad, indgrad Håndtrykslemma: For en graf G = (V, E): 2 E = u V deg(v ) Eksempler på grafer, fx. K n, to-delte grafer. Delgrafer H G Grafisomorfi: To grafer er isomorfe, hvis der mellem deres knuder er en bijektiv funktion, der bevarer kanterne. Stier og kredse.

Eksamen Husk: Tydeligt! Præcist! Henvisninger! (til bogen, opgaver, ugesedler) Evt. en side per (del)opgave. Lav nemme (del)opgaver først. Fx.: Jens har 6 kageopskrifter. Hvor mange måder kan Jens udvælge 2 forskellige kager? Svaret er 17. Svaret er ( 6 2) = 15 Det søgte er en 2-kombination ud af en mængde med 5 elementer. Jvf. sætning 2 side 322 i lærebogen er der ( 6 2) = 15 muligheder.... 15 muligheder. Umiddelbart vil jeg foreslå en Othello lagkage og Karolines banankage med chokoladeovertræk.

Held og lykke!