ALLE KAN BIDRAGE
Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige udfordringer i forhold til at være deltagende, selverhvervende og ydende medborgere. Holbæk Kommune vil med denne strategi bidrage til, at indvandrere, efterkommere og flygtninge bliver godt integreret og deltager på lige fod i fællesskabet med kommunens øvrige borgere. Strategien er andet led i en todelt strategi, hvor del ét anviser, hvordan vi i Holbæk Kommune vil arbejde med at integrere nyankomne flygtninge og deres familier inden for det treårige integrationsprogram. Anden del af strategien skal sætte retning og rammer for integrationen af indvandrere, deres efterkommere, samt flygtninge som har været her længere end tre år. Strategien er målrettet de borgere, hvor sprog, kultur og/eller manglende viden kan være en barriere for, at man kan deltage/yde i fællesskabet på lige fod med andre borgere. Det er disse borgere, vi tænker på, når vi i strategien bruger udtrykket borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Visionen for strategien er, at den skal: medvirke til, at borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund har forståelse for samfundets grundlæggende værdier og deltager i samfundslivet på lige fod med andre borgere medvirke til, at borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund bidrager til kommunes vækst og bæredygtighed gennem læring, uddannelse og beskæftigelse samt et aktivt liv at borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund kan forvente at blive mødt af et samfund, som byder dem velkommen og bidrager til, at de får uddannelse eller job, samt får mulighed for at deltage i samfundslivet. Strategien er resultatet af samarbejdet mellem kerneområder og Holbæk Kommunes Integrationsråd og med stærke bidrag fra det frivillige område. Det politiske ansvar for at udarbejde og realisere integrationsstrategien ligger hos Udvalget for Arbejdsmarkedet. Strategien er vedtaget af byrådet januar 2016. Byrådet tager strategien op til revision én gang årligt. 2
3 Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 Fællesskab - Aktiv Medborger At være integreret er først og fremmest at tage ansvar for at være en del af det omgivende samfund. Det handler om at have kontakter i samfundet, om at deltage i foreningsliv og fritidsaktiviteter, og om at bidrage til udvikling af sociale fællesskaber omkring ens børn og familie. For den enkelte betyder deltagelse i samfunds- og foreningslivet øget trivsel og et bredere netværk med de fordele dette giver, fx når man søger arbejde. Deltagelse kan også bidrage til at forbedre sprogkundskaber og til at øge forståelsen for det samfund, vi lever i. Flere borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund, der har boet i Danmark i mere end tre år, deltager aktivt i samfundslivet. Men der er stadig mange, der ikke gør. Holbæk Kommune vil understøtte, at flere borgere i målgruppen føler sig som en del af fællesskabet og er aktive medborgere. Kerneopgaven Fællesskab handler om, at Holbæk kommune også har et medansvar for, at alle kan indgå i forskellige fællesskaber. Vi ønsker en kommune, der har nok sammenhængskraft til at give alle mulighed for at være deltagende og aktive medborgere. Holbæk Kommunes fælles-skabere vil understøtte kommunes kerneområder i deres initiativer for en styrket integration, og de vil understøtte lokalsamfundene i at skabe muligheder for, at alle borgere kan mødes på tværs af kulturer om konkrete aktiviteter og fælles interesser. Holbæk Kommune vil blandt andet samarbejde med foreninger og klubber om øget inddragelse af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Kerneområderne vil bidrage til kerneopgaven fællesskab således: Læring & trivsel vil arbejde for, at Børn indgår i fællesskaber i fritiden via lettere adgang til foreningslivet. Forældre med indvandrer- flygtningebaggrund deltager i forældrearbejdet i daginstitution og skole. Formålet er at øge forældrenes forståelse af krav og forventninger med henblik på at øge børnenes trivsel. Uddannelse til alle unge vil arbejde for, at Unge kan have et aktivt ungdomsliv i både foreninger og ungdomsklubber, da vejen til uddannelse går via et godt socialt netværk, venner og oplevelsen af at høre til i lokalområdet. De unge introduceres til ungdomsdemokratiske fora, som bl.a. ungdomsbyråd. Alle kan bidrage vil arbejde for at Borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund får forståelse for det danske arbejdsmarked fx via en arbejdskammeratordning, hvor en kollega i virksomheden sikrer, at borgeren forstår sine opgaver og bliver draget ind i det sociale liv på arbejdspladsen. Praktik inden for frivilligt arbejde også bliver en måde at bidrage aktivt på. Aktiv hele livet vil arbejde for, at Initiativer på tværs af kerneområderne øger sundheden for borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Fritidslivet i boligkvarterne øger fællesskabet og trivsel i området. ALLE KAN BIDRAGE
Læring og trivsel Vi arbejder på at fremme alle børns læring og trivsel, så de kan blive så dygtige, de kan. Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab uanset evner, forudsætninger og baggrund. Vi arbejder på at gøre det muligt for alle at deltage i fællesskabet. Det betyder, at der i dagligdagen ikke skelnes mellem danskere, og børn med indvandrer- og flygtningebaggrund. Vi behandler alle børn med udgangspunkt i deres specifikke liv, baggrund og evner. Indsatser: Sprog Erfaringen viser, at børn med en anden sproglig og/eller kulturel baggrund oftere har sværere ved det danske sprog sammenlignet med etnisk danske børn. At småbørn i videst muligt omfang kommer i dagtilbud, så deres sproglige kompetencer fremmes. Hvis barnet ikke er i dagtilbud som treårig, bliver barnets sprog vurderet, og det får om nødvendigt et særligt sprogtilbud At dagtilbuddene arbejder systematisk omkring udviklingen af alle børns sprog. I alderen omkring 3 år bliver alle børn sprogvurderet, og på den baggrund bliver der udarbejdet målrettede handleplaner for det videre arbejde med børnenes sproglige udvikling At der i folkeskolen arbejdes med differentieret undervisning og med direkte undervisning i sprogforståelse og afkodning af ord. Desuden arbejdes der med det danske sprog i alle fag, hvor undervisningen tilrettelægges, så arbejdet med faget støtter elevens sproglige udvikling såvel som faglige læring At medarbejderne i dagtilbud og skoler styrker deres kompetencer i forhold til de tosprogede børn, specielt i relation til at tænke dansk som andetsprog ind i det daglige pædagogiske arbejde. Sundhed Nogle familier med en anden baggrund end dansk, oplever særlige sundhedsmæssige udfordringer, Et aktivt foreningsliv for børnene støttet af forældrene, er også et vigtigt bidrag til børnenes sundhed og trivsel. Skabe indsatser der understøtter, at alle familier med indvandrer- og flygtningebaggrund benytter de allerede etablerede sundhedsydelser, så børn med indvandrer- og flygtningebaggrund modtager både generelle og specifikke sundhedstilbud på lige vilkår med etnisk danske børn. Skabe sundhed for børn gennem et udvidet samarbejde med kultur- og fritidsområdet, så flere børn med anden baggrund end dansk deltager aktivt i de eksisterende tilbud. At sundhedsplejen deltager aktivt i forhold til indsatser, der inddrager målgruppen. Børnesyn og opdragelsestraditioner Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan vi alle opdrager vores børn, og på denne måde kan man ikke inddele etniske danskere og indvandrere i to afgrænsede grupper i forhold til opdragelse. Men dette til trods, så oplever fagfolk på tværs af sundhedsplejen, dagtilbud og skoler en forskel i, hvilket børnesyn og hvilke opdragelsestraditioner familier har, alt efter hvilken baggrund, de har. 4
Skabe øget forståelse for forskellige måder at opdrage på, og hvilken betydning det har for børns læring og trivsel. Skabe øgede kompetencer og viden i dagtilbud og skoler om kulturelt betingede opdragelsestraditioner med henblik på vejledning af familierne. Kompetencer og redskaber til forældreinddragelse Mødet mellem fagfolk og forældre med indvandrer- og flygtningebaggrund er i mange tilfælde et møde mellem mennesker, der har forskellig kulturel og sproglig baggrund. Denne forskellighed kan til tider komme til udtryk i manglende samarbejde, manglende gensidig forståelse og i de værste tilfælde, at vi ikke når at gribe rettidigt ind, hvis et barn ikke trives eller lærer. Styrke forældrenes deltagelse i forældrearbejdet. Det vil vi gøre ved at arbejde med at motivere og skabe forståelse blandt forældre om betydningen af aktiv medvirken i og omkring deres børns liv i skoler og dagtilbud Arbejde med at udvikle former for samarbejde, der understøtter forældrenes mulighed for aktiv deltagelse Udvikle redskaber til positiv gensidig forældreinddragelse fx gennem en ny og anden måde at kommunikere med forældrene på i det daglige. Det kan fx være ved hjælp af SMS, tæt opfølgning m.m. Trække på positive erfaringer fra andre kommuner Udfordre vores egen forforståelse Have mod til at gå i dialog med forældrene. Målsætning for indsatser Alle børn over tre år med sproglige udfordringer går i daginstitution og får sprogstimulering gennem aktiv deltagelse i de pædagogiske aktiviteter. 95 pct. af eleverne i folkeskolen gennemfører grundskolens afgangsprøve med minimumskarakteren 2 og opnår muligheden for at få adgang til en ungdomsuddannelse. 5
Uddannelse til alle unge Uddannelse er en god investering både for det enkelte menneske og for samfundet. Alle undersøgelser peger på, at uddannede unge bidrager mest til samfundsøkonomien og får de bedste muligheder for et godt og selvforsørgende liv. Vi har som mål, at flere unge med indvandrer- og flygtningebaggrund skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det generelle billede i Holbæk Kommune er, at unge med indvandrer- og flygtningebaggrund i lidt mindre grad end etnisk danske unge tager en ungdomsuddannelse. I indsatsen for at understøtte alle unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse er udgangspunktet den unges ønsker, muligheder og livssituation ikke den etniske baggrund. Indsatser Uddannelses- og jobidentitet Mange unge med indvandrer- og flygtningebaggrund kommer godt i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne gruppe har ofte fritidsjob og/eller fritidsaktivitet. De er flittige og stiller store krav til sig selv om at få god uddannelse og i det hele taget et godt liv i Danmark. Ofte udtaler de, at de skylder deres forældre, at de klarer sig godt, så forældrene kan blive stolte af dem. En mindre gruppe særligt drenge/unge mænd har brug for en mere håndholdt indsats, hvor mange aktører samarbejder med de unge. Det er for eksempel SSP, politi, skole, uddannelsessted og fritidstilbud. Disse unge - hvoraf nogle er kommet til Danmark som uledsagede flygtninge - fungerer ofte dårligt og har store udfordringer i forhold til at efterleve samfundets krav og normer. De er ressourcekrævende både i behandlingsregi, sociale foranstaltninger og dermed også økonomisk. De har generelt svært ved at tilegne sig tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. De har urealistiske høje krav og forventninger til boligplacering, uddannelse og ydelser, og nogle har problemer med kriminalitet og/eller misbrug. Selvom de ønsker danske venner, har de generelt svært ved at opnå og opretholde kontakten. Mindske betydningen af at have indvandrer- og flygtningebaggrund, når det drejer sig om at gennemføre en uddannelse, ved at: Identificere de unge, som har brug for en ekstra indsats i forhold til at blive uddannelsesparate Videreudvikle indsatser, som stimulerer de unge både fagligt, personligt og socialt med henblik på at fremme deres uddannelsesparathed Sikre den nødvendige vejledning og rådgivning i vejledningsindsatserne, så de unges uddannelses- og jobdrømme bliver omsat i en realistisk uddannelsesplan Arbejde målrettet på, at unge med indvandrer- og flygtningebaggrund i vores 10. klasse og øvrige skoletilbud især får styrket deres dansk- og engelskkundskaber. Etablere og videreudvikle allerede bestående ung til ung-mentorfunktioner for ad den vej at udnytte de ressourcer, der er blandt unge generelt. 6
Understøtte forældre og andre nærmeste omkring de unge, så den unges familie og netværk støtter op om den unges uddannelsesparathed og efterfølgende gennemførsel af uddannelse Fastholde og videreudvikle det gode, tværfaglige samarbejde om de unge. Samarbejde med erhvervsskolerne om, hvordan de bidrager til integrationen af unge med indvandrer- og flygtningebaggrund. Fritid Trivsel og herunder et godt socialt netværk og oplevelsen af at høre til er faktorer, der har væsentlig indflydelse på unges evne til at gennemføre en uddannelse. Et aktivt fritidsliv kan styrke unges personlige og sociale kompetencer og er med til at danne dem som aktive medborgere. Generelt deltager unge med indvandrer- og flygtningebaggrund lidt mindre i det almindelige ungdoms- og fritidsliv end unge med etnisk dansk baggrund. Også fritidsjob er et dokumenteret godt afsæt for senere gennemførsel af ungdomsuddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Konsekvent inddrage og involvere de unge i sammenhænge, der udvikler fællesskab og demokratisk dannelse. Det vil ske ved at introducere de unge for ungdomsdemokratiske fora, eksempelvis Ungdomsbyråd, beboerforeninger mv. Styrke de unges kontakt til foreninger, klubber, idræts- og motionsklubber, frivilligfunktioner, således at også unge med indvandrer- og flygtningebaggrund oplever sig som værdifulde for samfund og fællesskaber Gennem målrettede indsatser styrke muligheden for fritidsjob. Målsætning for indsatser Ved det 30. år har gruppen af unge med indvandrer- og flygtningebaggrund samme uddannelsesfrekvens og niveau som gennemsnittet for Holbæk Kommune, når der tages højde for social baggrund i øvrigt. 7
Alle kan bidrage Holbæk Kommune arbejder individuelt med den enkelte ledige og med udgangspunkt i den lediges konkrete muligheder og udfordringer. Derfor vil borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund, der bliver ledige, som udgangspunkt modtage de samme tilbud som andre ledige. At have et ben i to kulturer og eventuelt tale flere sprog kan være en styrke for den enkelte og et plus for arbejdspladsen. Men for en mindre gruppe af ledige i denne gruppe betyder en vellykket vej til job, at kommunen i sin indsats også tager den lediges sproglige og kulturelle udfordringer samt manglende viden om det danske arbejdsmarked i betragtning. Denne beskæftigelsesindsats varetages af kommunens medarbejdere med særlig viden om borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Indsatser Samarbejde med virksomhederne For ledige på kanten af arbejdsmarkedet er den bedste vej til job en praktik eller et job med løntilskud i en virksomhed. Det er i virksomheden, den ledige styrker sine faglige kompetencer og sin forståelse af, hvad det vil sige at være medarbejder og kollega. For ledige med ringe danskkundskaber eller ringe kendskab til arbejdsmarkedet er virksomhedspraktikken en mulighed for at få styrket sprog og jobviden. Holbæk Kommune samarbejder i dag med ca. 40 pct. af kommunens virksomheder, og der er dermed potentielt mange nye virksomheder, som vi kan samarbejde med om denne målgruppe. Arbejde på yderligere at styrke samarbejdet med virksomheder i Holbæk Kommune. Vi vil skabe praktikker, job med løntilskud, opkvalificeringsjob (hvor virksomheden kan få tilskud til at opkvalificere borgeren inden ansættelse) og ordinære job til borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Vi vil satse på brancher med mange jobåbninger og anvende særlige branchepakker, hvor viden og reel opkvalificering går hånd i hånd med opkvalificering i relevant fagsprog. Skabe særlige partnerskaber med virksomheder for indslusning af de ledige til arbejdsmarkedet. Vi vil understøtte samarbejdsvirksomhederne med virksomhedskonsulenter med særlig tilknytning til den enkelte virksomhed og de henviste ledige borgere. Afprøve modeller, der styrker borgerens forståelse af arbejdsmarkedet. Det kan fx være en arbejdskammeratordning, hvor en kollega i virksomheden sikrer, at borgeren forstår sine opgaver og bliver draget med ind i det sociale liv på arbejdspladsen. Som kommunens største arbejdsplads vise vejen og stille praktikpladser samt løntilskudsjob til rådighed, hvor det giver mening. Det vil især være inden for pasning af børn og omsorg for ældre. Afdækning af kompetencer Mange borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund kommer med kompetencer fra deres hjemland, som ikke bliver bragt i spil på det danske arbejdsmarked. Det kan for eksempel skyldes, at borgeren har erhvervet sine kompetencer gennem erhvervserfaring og ikke har papir på sin kunnen. Eller det kan skyldes forskelle i uddannelser og jobkrav mellem hjemlandet og det danske arbejdsmarked. Det er et tab for både borgeren og samfundet, hvis erhvervserfaring og -kompetencer ikke bliver brugt. 8
For de borgere der ikke tidligere har fået afdækket deres arbejds- og/eller uddannelseskompetence vil vi: Sikre at afklaringen af den enkeltes arbejds- og uddannelseskompetencer bliver oversat, belyst og vurderet med henblik på anerkendelse i en dansk sammenhæng I samarbejde med borgeren tilbyde den fornødne opkvalificering, der kan gøre erfaringerne og kompetencerne til aktiver i jobsøgningen. Tilrettelægge fornøden opkvalificering eksempelvis ved hjælp af branchepakkeforløb sideløbende med virksomhedspraktik i en relevant virksomhed. Kulturelle og værdimæssige forskelle Til tider kan problemstillinger, der ikke har med sprog og kompetencer at gøre, have afgørende betydning for om jobindsatsen lykkes. I nogle familier identificerer kvinderne sig ikke med at have et erhvervsarbejde, men lægger derimod fokus på de hjemlige opgaver og børnene. Det kan betyde, at kvinden måske vender ryggen til kravene og forventningerne fra samfundets side om at komme i beskæftigelse. Samtidig oplever nogle ledige mænd, at de mister identiteten som forsørger i forbindelse med langvarig ledighed. Disse mænd ender ofte med at blive sygemeldte, når de oplever, at der ikke er plads til dem på arbejdsmarkedet. Generelt har både mænd og kvinder en tendens til at tage mere alvorligt på sygdomme, som etnisk danske ikke oplever som en hindring for at have et arbejde. Omvendt kan der i gruppen også være både mænd og kvinder med ubearbejdede traumer eller andre sygdomme, som kræver egentlig behandling. Tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med særligt blik for, at der kan være kulturelle forskelle på, hvordan mænd og kvinder oplever det at have erhvervsarbejde. Arbejde sammen med borgeren til en bedre forståelse af, at svækkelse og sygdom i mange tilfælde er foreneligt med at have et arbejde. Arbejdsmarkedet er rummeligt, og arbejdspladsen kan som regel tage hensyn til den ansattes helbred. Ofte kan jobbet tilmed bidrage til at bedre borgerens sundhed generelt, når der tages hensyn til eventuelle skånebehov. Sikre løbende forventningsafstemning med egen læge og/eller traumebehandlere, når vi tilrettelægger beskæftigelsesfremmende tilbud, og borgeren er klar til dette. Målsætning for indsatser Beskæftigelsesgabet mellem etniske danskere og indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig herkomst skal mindskes med ét procentpoint hvert år (Udgangspunkt: 29 procentpoint i januar 2014). 9
Aktiv hele livet Gruppen af ældre med indvandrer- og flygtningebaggrund vil stige i de kommende år. Flere af dem, som i dag er i den arbejdsdygtige alder, bliver ældre og en del får et behov for behandling eller pleje. For nogle betyder sproglige udfordringer og anden kulturel baggrund, at borgere i målgruppen ikke udnytter de eksisterende tilbud optimalt. Vi ved desuden, at ældre med indvandrer- og flygtningebaggrund er særligt udsatte for kroniske livsstilssygdomme, overvægt, ensomhed samt økonomiske, sociale og mentale problemer. Holbæk har gode sundhedsfremmende tilbud, men de bliver ikke i tilstrækkelig grad brugt borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund Det er derfor vigtigt, at fagpersonalet får et godt kendskab til behov og udfordringer hos de ældre borgere. Indsatser Lighed i Sundhed Næsten 10 pct. af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund lider af sukkersyge, mens sygdommen kun rammer to procent af etnisk danske borgere. I det hele taget er livsstilssygdomme som for højt blodtryk, overvægt og hjerte-kar-sygdomme langt mere udbredt blandt indvandrere og flygtninge. Alligevel har sundhedssystemet og i særdeleshed kommunerne kun meget få tilbud om forebyggelse specielt rettet denne gruppe. Det skal vi gøre noget ved. Skabe mere lighed ved at tilbyde særlige forebyggende tilbud, der gør os mere opsøgende i vores arbejde med borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund Være bedre til at skabe synlighed omkring vores tilbud Være nyskabende i forhold til at afprøve nye metoder Arbejde på tværs af kerneområder med at understøtte sundhedsfremmende initiativer specifikt rettet mod ældre borgere i målgruppen. Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund med behov for pleje Nogle familier har en stærk forventning til, at familien selv passer deres gamle. I andre familier er denne tradition i opbrud. Vi skal kunne håndtere begge tilgange. Samtidig skal vi sikre, at personalet i hjemmeplejen med et stigende antal ældre indvandrere og flygtninge som målgruppe, kan yde den optimale pleje, hvis sprog og kultur giver udfordringer i samarbejdet med borgeren og familien. Hæve andelen af tosproget personale hvor det giver mening Sikre, at viden om pleje af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund indgår som en del af vores faglige videndeling Gå i dialog med eksterne samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og private virksomheder om at nytænke og udvikle tilbud til ældre flygtninge og indvandrere. 10
Målsætning for indsatser Holbæk Kommunes forebyggende sundhedstilbud er kendte og benyttes i højere grad end i dag af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund Uhensigtsmæssige indlæggelser, som følge af indvandreres særlige sygdomsmønstre, forebygges ved tidlig opsporing og målrettet indsats i hjemmepleje og på plejecentre Uligheden i sundhed mindskes ved at forbedre den generelle sundhedstilstand hos indvandrere og flygtninge. 11
KONTAKT: ALLE KAN BIDRAGE Job@holb.dk 12