Fødevareklynge Randers - en bæredygtig vision?

Fødevareklynge Randers - en bæredygtig vision?

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Visionen... 4 Konkrete mål... 5 Konturer af et klyngesamarbejde... 7 De næste skridt... 8 Væsentlige udfordringer... 8 Potentielle deltagere... 9 Initiativets baggrund... 11 Side 2

Forord Randers Kommune, har med afsæt i visionerne hos Randers Regnskov, indbudt en række aktører til at drøfte visionerne om etablering af en midtjysk fødevareklynge med fokus på genetiske ressourcer i fremtidens fødevarer. Drøftelserne er gennemført som individuelle interviews. Der har været kontakt til i alt 22 aktører: private virksomheder, vidensinstitutioner samt offentlige aktører. Af de 22 kontaktede har 17 deltaget i interview, fordelt med 8 repræsentanter for private virksomheder, 5 repræsentanter for vidensinstitutioner og 4 repræsentanter for offentlige aktører. Det har været spændende og visionære drøftelser, som har dannet baggrund for nærværende notat. Randers, august 2009 Side 3

Konklusion Fødevaresektoren har gennem århundreder taget sigte på at øge kvantiteten og rentabiliteten i produktionen. Det har givet højtydende varianter af såvel husdyr som nytteplanter men også en ensrettet produktion. En uheldig bivirkning ved denne effektivisering er en forarmelse af den genetiske variation, idet lokale racer og sorter hengemmes i genbanker eller helt forsvinder. Der har i de senere år været stigende fokus på fødevarer, sorter og oprindelser. Special- og nicheprodukter spiller en stadig større rolle i madlavning, og med et øget fokus på det nordiske køkken er det en nærliggende tanke at anvende vores egen levende kulturarv, der ofte er egns specifikke, i denne type produktioner. Sammenholdes disse forhold med tendensen i retning af, at grupper af forbrugere søger mod nære værdier, enkelhed og historier synes en innovation i udviklingen af kulturarven at aktualiseres. I tillæg hertil eksisterer fødevareområdet allerede som et særligt styrkefelt i Region Midtjylland 1, hvorfor der synes at være potentialer for videre udvikling. Med afsæt i de gennemførte interviews synes der imidlertid heller ikke at herske tvivl om, at interessen for biodiversitet og sikring af den oprindelige biodiversitet eksisterer. Det umiddelbare fundament for videre drøftelser om etablering af en midtjysk fødevareklynge synes dermed at være tilstede. Udfordringen er måske snarere at fokusere, målsætte og konkretisere en sådan indsats. Visionen Omfanget af en mulig fødevareklynge er vidtfavnende fra formidling til oplevelser, fra nye produkter til bevaring af kloner for blot at nævne nogle af tilbagemeldingerne. På trods af denne idérigdom vurderes det, at visionen kan centreres om at sikre bæredygtighed og mangfoldighed. Hvis fødevareklyngen skal have et langsigtet perspektiv, synes det nødvendigt at bæredygtigheden og mangfoldigheden sikres gennem forarbejdning og afsætning, således at der i klyngesamarbejdet forestår en innovationsproces på baggrund af oprindelige genressourcer. 1 I 2005 var der 79.000 beskæftiget i fødevareområdet i Region Midtjylland, - en andel på 12 % af den samlede arbejdsstyrke. Samtidig bidrog erhvervet med 23 % af omsætningen i regionen, den største andel i landets 5 regionen. Klog Hverdagsmad, som sund forretning Side 4

Heraf følger at et bud på en vision for fødevareklyngen kunne skitseres som følgende: Fra flere sider understreges, at innovationsprocessen ikke bør være principiel, men i stedet forholde sig kritisk til, at ikke alt oprindeligt er godt. Nogle sorter/racer er netop hengemt fordi der har været for mange uhensigtsmæssigheder. Blandt andet herfor synes det væsentligt at afsættet er en innovationsproces med fokus på særlige egenskaber i form af særlig kvalitet smagsoplevelse og/eller historie. En accept af et forretningsmæssigt perspektiv på klyngesamarbejdet vurderes at kunne medvirke til at fastholde et sådant fokus. Konkrete mål Fødevareklyngens bestående vurderes at være proportionelt med graden af produktudvikling. Fra de gennemførte interviews er der for langt flertallets side fokus på at klyngen skal arbejde mod produktudvikling der kan kommercialiseres. Flere giver udtryk for, at hvis klyngen alene handler om erfaringsudveksling og 1-3 møder om året, med uforpligtende dialoger som kernemål, så har deltagelse ingen interesse. Omvendt giver flere udtryk for, at øget tilgang af viden tillige med at produktudvikling tager afsæt i forskning/formidlet forskningsbaseret viden er helt afgørende. Kan en sådan innovationsproces kombineres med at formidling og oplevelser, ses det gerne som en del af resultatet. Side 5

Med afsæt i ovenstående kunne klyngens mål defineres til: Et forretningsbaseret klyngesamarbejde, der forestår bæredygtig produktudvikling, produktion og afsætning af fødevarer baseret på genetiske ressourcer. Uanset den konkrete målformulering har formaliseringsgraden af klyngesamarbejdet været genstand for drøftelser hos flere at de interviewede. Der synes at være en særlig opmærksomhed mod, at uformelle og uforpligtende samarbejder ikke er aktuelle. Flere giver udtryk for, at der i klyngen skal være en oplevelse af, at deltagerne har energi, lyst og interesse i samarbejdet. Af flere betegnes viljen til at ville som helt afgørende for klyngens levedygtighed. En konkret formalisering i form af selskabsdannelse synes omvendt ikke aktuel, om end det på sigt af nogle nævnes som et konkret perspektiv. Deraf fremstår også to helt centrale succesparametre for den fremtidige klynge: 1. udvikling af konkrete forretningsbaserede produkter 2. oplevelsen af at klyngeparterne har viljen til at ville Med disse tilkendegivelser in mente bør der rettes opmærksomhed mod, om det er muligt at fastholde klyngens drivkraft, hvis der både er repræsentanter for animalsk produktion og afsætning samtidig med repræsentanter for vegetabilsk produktion og afsætning. I tilknytning hertil vurderes det, at der synes kortere vej til konkrete resultater og dermed fastholdelse af succesparametrene med fokus på vegetabilsk innovation. Det kunne tale for, at der i første omgang etableres en klynge med deltagere alene fra denne gruppe, omvendt kunne fødevareklyngen igangsættes som et samlet initiativ der så efterfølgende kunne opdeles i forbindelse med konkrete initiativer. Side 6

Konturer af et klyngesamarbejde Foranlediget af de gennemførte interview tegner der sig mulige perspektiver med henblik på at generere konkret forretningsbaseret produktudvikling og afsætning. Et perspektiv kunne være: Opformering af en velegnet gammel dansk kornsort med særlige egenskaber eksempelvis lavt glutenindhold. Opformeret af Agrologica, der har nødvendig viden. Produceret og dyrket hos Mimers Brønd, der har nødvendigt areal. Forarbejdet hos mølleriet Aurion. Solgt gennem Randers Regnskov og Urtekram International A/S, tilknyttet historiske fortællinger fra Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Præsentationsmark/formidlingsaktivitet i Gudenådalen eller hos Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Korn er nævnt her, men det kunne også være humle, rodfrugter, krydderurter, frugt og bær mv. Et andet perspektiv kunne være: Identifikation af velegnet gammel dansk kyllingrace. Produceret og dyrket hos Mimers Brønd, der har nødvendige faciliteter eller hos andre producenter. Udvikling af særligt mærke for fødevarer baseret på genressourcer, i samarbejde med Agrologica, der har erfaring og viden herom. Forarbejdet og solgt via Rose Poultry A/S Det er nødvendigt at understrege at ovenstående perspektiver alene er baseret på et vurderet perspektiv. Ideerne er ikke drøftet/konkretiseret med parterne, omen de er skabt i forbindelse med drøftelserne hos de interviewede virksomheder. Med eksempler på disse perspektiver og med klyngens mål om forretningsbaseret produktudvikling in mente vurderes det nødvendigt at betragte fremtidsvisionerne om Planet Randers som et parallelt initiativ til fødevareklyngen. 2 2 www.planetranders.dk Side 7

I konkrete sammenhænge bør der imidlertid tænkes i at støtte og skabe sammenhænge mellem de to initiativer, herunder i forbindelse med etablering af satellitter/referencepunkter. De næste skridt Fra flertallet af interviewpersonerne er interessen for etableringen af en fødevareklynge tilstede, om end den videre finansiering vil være et centralt tema. I det lys synes det nødvendigt at kunne anskueliggøre den videre økonomi både til facilitatoropgaven overfor klyngen, men også til konkrete pilotprojekter, herunder deltagelse af forskere/erhvervsphd. Afklaret herom bør den videre dialog med potentielle klyngeparter centreres omkring spørgsmålet: på hvilken måde kan deltagerne skabe innovation for hinandens produkter? Derfor synes det helt afgørende, at der i forbindelse med etablering af fødevareklyngen foretages grundig research hos hver enkelt potentiel klyngedeltager alene med det formål at kunne sandsynliggøre mulige konkrete samarbejder. Ydermere vægtes det blandt alle interviewede at oplevelsen af at deltagerne vil være med, er helt afgørende. De interviewedes tidligere erfaringer med deltagelse i netværk o. lign. synes at skabe en bekymring for fortsat drivkraft i klyngens arbejde. Procespres, evt. ved stillingtagen til fortsat deltagelse i klyngen efter 3. møde, kunne skærpe deltagernes interesse for klyngesamarbejdet. Tydelige mål og konsensus herom, konkrete perspektivrige oplæg, høj grad af kendskab til deltagerne, tillige med konkrete perspektiver på udbyttet af klyngedeltagelse er en forudsætning for etablering af fødevareklyngen. Væsentlige udfordringer Det er vurderingen at den gennemførte interviewproces sandsynliggør spændende samarbejder og perspektivrige bud på forretningsbaseret bæredygtig produktudvikling baseret på genetiske ressourcer. De helt afgørende udfordringer er dermed at sikre den nødvendige drivkraft i forbindelse med facilitatoropgaven og i forbindelse med de økonomiske ressourcer. I ønsket om at sikre størst mulig levedygtighed i klyngesamarbejdet vægtes fra flere sider at der er såvel større som mindre virksomheder/vidensinstitutioner med og at de offentlige aktører også deltager, men at finansieringen ifm. klyngens drift ikke alene påhviler deltagerne. Side 8

I forhold til facilitatoropgaven synes det betydende at de perspektiver og ideer som er etableret ifm. interviewene søges fastholdt, herunder at der rettes opmærksomhed mod at sikre fremdrift i en eventuel klyngeetablering. Forudsætningen herfor synes at være, at betingelserne for organiseringen er klare, og at lederskabet er tydeligt. Potentielle deltagere Fremført af flere interviewpersoner og baseret på den tydelige vægt af at fødevareklyngen skal have et forretningsbaseret sigte, anføres det at fokus på afsætningsmuligheder af et fremtidigt produkt bør have en generel og særlig opmærksomhed i forbindelse med rekruttering til klyngen. I sammensætningen af klyngedeltagere nævnes fra flere interviewede at tilstedeværelsen af konkurrenter ikke er ønskelig, men at kombinationen mellem vidensinstitutioner, store og mindre repræsentanter fra værdikæden samt offentlige aktører kun styrker klyngens levedygtighed. På baggrund af de gennemførte interview kunne følgende være potentielle deltagere uden de videre betingelser i øvrigt er drøftet: - Randers Bryghus A/S - GuldBageren A/S - Agrologica - Urtekram International A/S - Mimers Brønd - Videncenter for fødevareudvikling - Rose Poultry A/S - Friland A/S - Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup - Mølle Skovly ApS - Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum/Aarhus Universitet - Pometet/Københavns Universitet - Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Årslev/Aarhus Universitet - Væksthus Midtjylland - Randers Erhvervs- og Udviklingsråd - Region Midtjylland - Randers Kommune Side 9

Derudover er der, i forbindelse med interviewene, anført andre potentielle aktører, uden de i øvrigt er kontaktet: - Lantmännen Unibake Denmark A/S - Emmerys - Tange Frilandsgartneri A/S - Lykkegaarden ApS - Mølleriet Aurion - Solhjulet A/S - Aarstiderne A/S - Søbogaard - Økologisk Landsforening - Stenalt Landbrug - Blomstergaarden ved Viborg - Restaurant Tinggaarden v/jan Friis Mikkelsen - Den økologiske slagter/slagter Aalbæk - India-Dan A/S Side 10

Initiativets baggrund I en menneskealder har fødevaresektoren i høj grad taget sigte på at øge kvantiteten i produktionen. Der har derfor været tendens til at ensrette produktionen omkring nogle få højt ydende varianter af såvel husdyr som nytteplanter. En uheldig bivirkning ved denne effektivisering er en forarmelse af den genetiske variation, idet lokale racer og sorter hengemmes i genbanker eller helt forsvinder. Igennem de senere år har der været stigende fokus på fødevarer som en del af vores oplevelsesøkonomi. Special- og nicheprodukter spiller nu en stadig større rolle i vores madlavning, og med øget fokus på det nordiske køkken er det en nærliggende tanke at anvende vores egen levende kulturarv, der ofte er egnsspecifik, i denne type produktioner. Som en central aktør er Randers Regnskov. Randers Regnskov skal, via sine aktiviteter som zoologisk anlæg, bidrage til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, såvel den lokale som den globale den vilde som den menneskeskabte. Randers Regnskov har således siden 2002 beskæftiget sig med bevarelsen af danske husdyrracer og plantesorter, såkaldte dyre - og plantegenetiske ressourcer. Det er derfor naturligt at fokusere etableringen af en midtjysk fødevareklynge omkring Randers Regnskov. Adskillige af de danske genetiske ressourcer er meget sjældne, derfor er det Randers Regnskovs ønske at engagere sig yderligere i dette arbejde. I de kommende år arbejdes, blandt andet mod, at gøre regnskovens baghave, et 750 hektar stort engareal i Gudenådalen til en biodiversitetszone, en levende genbank, hvor danske genetiske ressourcer bevares og formidles. Denne specielle del af Danmarks biodiversitet er skabt af mennesker og kræver fortsat menneskeligt engagement for at kunne bevares. Derfor kunne Gudenådalen blive et pilotprojekt i forhold til udvikling af produkter, baseret på bæredygtig brug af de danske genetiske ressourcer, hvoraf størstedelen omfatter de fødevarer vi dagligt indtager eller kunne indtage. I forbindelse med Randers Regnskovs eksisterende formidlingsaktiviteter om dansk natur, græsningsprojektet i Gudenådalen, den levende genbank i Randers Kommune og Hjemmesiden www.landbrugsarven.dk, arbejdes der målrettet på at finde relevante partnere inden for de erhverv, der skal involveres, for at kunne bevare danske genetiske ressourcer på en måde, der er bæredygtig, såvel miljømæssigt som økonomisk. Randers Regnskov har således haft et nært samarbejde med en række aktører og specialister, der som ildsjæle eller professionelt beskæftiger sig med danske dyre- og plantegenetiske ressourcer. Det er disse tanker etableringen af en midtjysk fødevareklynge bygger videre på, tillige med visionerne for Randers Regnskov. Side 11

Blandt planer for udvidelse af Randers Regnskov er: En betragtelig udvidelse af den eksisterende oplevelse med udstillingen Tidsrejsen, hvor gæsten oplever naturen i Danmark fra urtid til fremtid. Udstillingen vil samtidig være indgangsportalen til gæstens oplevelser i Gudenådalen. En række satellitter i den 750 hektar store Gudenådal, der bliver referencepunkter til oplevelser i tidsrejsen. Herunder næroplevelser af relevante dyr og planter, spisning og overnatningsmuligheder, samt cykel og kanoudlejning. World Dome en oplevelsesattraktion i international sværvægtsklasse, der vil gøre Randers Regnskov til Planet Randers og intet mindre end verdens største zoologiske attraktion. Konceptet er, som i Randers Regnskov, oplevelsen af at være der selv, men Planet Randers vil illustrere og formidle biodiversiteten i hele verden. Se i øvrigt www.planetranders.dk Side 12