sforslag til 2009-2012 Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Sundhed Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 101.11.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Overtagelse af myndighedsopgave for -91-91 -91-91 vederlagsfri fysioterapi fra regionerne I alt -91-91 -91-91 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009 0-91 -91 - Budget 2010 0-91 -91 - Budget 2011 0-91 -91 - Budget 2012 0-91 -91 - Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag vedrørende Overtagelse af myndighedsopgave for vederlagsfri fysioterapi fra regionerne (504.11.01.09). Folketinget har kort før sommerferien 2008 vedtaget forslag om at flytte opgaveansvaret for at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til handicappede, fra regionerne til kommunerne. Kommunerne har fra 1. august 2008 overtaget ansvaret for finansiering af vederlagsfri fysioterapi fra regionerne. Opgaven medfører administrative opgaver primært i form af betalingsadministration. Målsætning og målgruppe Administrationsopgaven udføres indtil videre af region Sjælland, i aftale mellem KL og Danske Regioner. Økonomi og tidsplan Overtagelsen af opgaverne sker 1. august 2008, men regionerne vil midlertidigt påtage sig at videreføre opgaven i en overgangsperiode senest frem til 31. december 2009. I denne tid trækkes pengene for administration automatisk af regionen. Forslaget er baseret på konkret udmelding om administrationsbidragets størrelse.
sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder HR & Personale Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 103.11.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Trepartsaftalen lederuddannelse -852-852 -852 0 I alt -852-852 -852 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009 0-852 -852 - Budget 2010 0-852 -852 - Budget 2011 0-852 -852 - Budget 2012 0 0 0 - Indhold og baggrund Som en del af Trepartsaftalen er der afsat midler gennemførelse af lederuddannelse og MUS i kommunerne. Aftalen skal for det første sikre, at der gennemføres MUS for alle ledere og medarbejdere, hvilket Greve Kommune allerede lever op til. Derudover giver Trepartsaftalen institutionsledere m.fl. ret til inden 2015 at have gennemført en lederuddannelse på diplomniveau. De offentlige arbejdsgivere vil i den forbindelse udvikle et nyt lederuddannelsessystem på diplomniveau. Der skal derfor afsættes midler, der kan finansiere kommunens brugerbetaling af uddannelsesmoduler, som udbydes inden for den nye lederuddannelsesramme. Målsætning og målgruppe Alle ledere i Greve Kommune særligt institutionsledere og andre decentrale ledere enten med borgernære serviceopgaver eller med væsentligt løn- og personaleansvar. Fordele og ulemper Fordelen er, at der tilføres midler til lederuddannelse, hvorved der kan ske en opkvalificering af ledergruppen til fordel for både kommunens medarbejdere og borgere. Økonomi og tidsplan Midlerne til lederuddannelse placeres i en central pulje, som senere kan fordeles til alle områder i kommunen. Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2009.
sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder HR & Personale Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 103.11.02.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Trepartsaftalen kompetenceudvikling -2.698-2.698-2.698 0 I alt -2.698-2.698-2.698 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-6.400* -2.698-9.098 42 Budget 2010-6.400* -2.698-9.098 42 Budget 2011-6.400* -2.698-9.098 42 Budget 2012-6.400* 0-6.400 0 * Budgettet til kompetenceudvikling ligger som en del af enhedernes en pose penge, og midlerne benyttes til kurser, uddannelse, seminarer m.m. for medarbejderne. Administrationen har for nuværende ikke et fuldstændigt overblik over, hvor mange midler til kompetenceudvikling, der ligger i enhedernes rammer, men det skønnes, at det drejer sig om ca. 6,4 mio. kr., efter at det samlede til kompetenceudvikling blev reduceret med 0,7 mio. kr. i både 2007 og 2008. Fra 2009, når det nye økonomisystem er implementeret, vil Administrationen kode konti til kompetenceudvikling, således at det fremover bliver muligt at fastlægge kommunens samlede til kompetenceudvikling mere præcist. Indhold og baggrund Som en del af Trepartsaftalen er der afsat midler til styrkelse af kompetenceudvikling i kommunerne i periode 2008-2011. Midlerne dækker følgeudgifter som f.eks. vikardækning, befordring m.v. i forhold til en række punkter af hhv. regeringens aftale med FTF og LO. Konkret drejer det sig om midler vedr. følgende uddannelsesaktiviteter: Øget kursusaktivitet som følge af nedsat deltagerbetaling på videregående uddannelser Styrket efteruddannelse af lærere Øget aktivitet på fagspecifikke kurser Uddannelse af praktikvejledere Indførelse af obligatorisk voksenelevløn Øget dimensionering på SOSU og PGU Udannelse af 15.000 ikke-uddannede Målsætning og målgruppe Alle medarbejdere og ledere i Greve Kommune.
Fordele og ulemper Fordelen er, at der tilføres yderligere midler til kompetenceudvikling, hvorved der kan ske en opkvalificering af medarbejderne til fordel for kommunens borgere. Økonomi og tidsplan Midlerne til kompetenceudvikling placeres i en central pulje, som senere kan fordeles til de relevante områder i kommunen. Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2009. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder HR & Personale Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 103.11.03.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Trepartsaftalen seniorpolitiske initiativer aftalt i -1.179-1.179-1.179 0 Overenskomst 2008 I alt -1.179-1.179-1.179 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009 0-1.179-1.179 - Budget 2010 0-1.179-1.179 - Budget 2011 0-1.179-1.179 - Budget 2012 0 0 0 - Indhold og baggrund Som en del af Trepartsaftalen er der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne i overenskomstperiode fra 1. april 2008 til 30. juni 2011. Den ene halvdel af midlerne skal anvendes til seniordage. Den anden halvdel skal udmøntes lokalt i den enkelte kommune i enighed mellem repræsentanter for medarbejdernes hovedorganisationer. Disse midler fordeles i en pulje for hver hovedorganisation, og puljen administreres af organisationens ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Alle midlerne skal være aftalt anvendt inden udgangen af 2011. Målsætning og målgruppe Alle medarbejdere og ledere i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordelen er, at der tilføres yderligere midler til seniorpolitiske initiativer, hvilket kan styrke kommunens muligheder for at fastholde ældre medarbejdere. Ulempen er, at der vil være en del administration forbundet med opgaven. Økonomi og tidsplan Der skal nedsættes beslutningsfora, der kan administrere puljemidlerne for hver hovedorganisation. Disse nedsættes i efteråret 2008, hvor der tages højde for Direktionens strategiplan omkring kompetenceudvikling.
Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2009. Midlerne til seniorpolitiske initiativer placeres i 2 centrale puljer. Midlerne vedr. seniordage placeres i en central pulje som senere fordeles til de relevante områder i kommunen. De øvrige midler placeres i en central pulje, som ovennævnte beslutningsfora skal administrere. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder HR & Personale Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 103.11.04.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Trepartsaftalen kompetenceudvikling aftalt i -975-975 -342 0 Overenskomst 2008 I alt -975-975 -342 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-6.400* -975-7.375 15 Budget 2010-6.400* -975-7.375 15 Budget 2011-6.400* -342-6.742 5 Budget 2012-6.400* 0-6.400 0 * Budgettet til kompetenceudvikling ligger som en del af enhedernes en pose penge, og midlerne benyttes til kurser, uddannelse, seminarer m.m. for medarbejderne. Administrationen har for nuværende ikke et fuldstændigt overblik over, hvor mange midler til kompetenceudvikling, der ligger i enhedernes rammer, men det skønnes, at det drejer sig om ca. 6,4 mio. kr., efter at det samlede til kompetenceudvikling blev reduceret med 0,7 mio. kr. i både 2007 og 2008. Fra 2009, når det nye økonomisystem er implementeret, vil Administrationen kode konti til kompetenceudvikling, således at det fremover bliver muligt at fastlægge kommunens samlede til kompetenceudvikling mere præcist. Indhold og baggrund Som en del af Trepartsaftalen er der afsat 388 mio. kr. til kompetenceudvikling i kommunerne i overenskomstperioden fra 1. april 2008 til 30. juni 2011. Greves andel skønnes at være i alt 3,0 mio. kr., hvoraf de 0,7 mio. kr. falder i 2008. Midlerne skal fortrinsvist anvendes til kompetencegivende kurser samt efter-/ videreuddannelse og er et supplement til den kompetenceudvikling, der i forvejen foregår. Konkret kan midlerne bruges til betaling af kursusafgifter, materialer samt transport- og opholdsudgifter. Det er også muligt at anvende midlerne til hel eller delvis finansiering af eventuelle vikarudgifter, der kan dokumenteres i forbindelse med uddannelsesaktiviteten. Selve udmøntningen af midlerne skal ske lokalt i den enkelte kommune i enighed mellem repræsentanter for medarbejdernes hovedorganisationer. Midlerne fordeles i en pulje for hver hovedorganisation, og puljen administreres af organisationens ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Målsætning og målgruppe Alle medarbejdere og ledere i Greve Kommune.
Fordele og ulemper Fordelen er, at der tilføres yderligere midler til kompetenceudvikling, hvorved der kan ske en opkvalificering af medarbejderne til fordel for kommunens borgere. Ulempen er, at der vil være en del administration forbundet med opgaven. Økonomi og tidsplan Der skal nedsættes beslutningsfora, der kan administrere puljemidlerne for hver hovedorganisation. Disse nedsættes i efteråret 2008, hvor der tages højde for Direktionens strategiplan omkring kompetenceudvikling. Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2009. Midlerne til kompetenceudvikling placeres i en central pulje, som ovennævnte beslutningsfora administrerer. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og miljø Teknik & Miljø Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 201.11.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Kollektiv trafik og Handicapkørsel -1.900-1.900-1.900-1.900 I alt -1.900-1.900-1.900-1.900 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-12.500-1.900-14.400 14 Budget 2010-12.500-1.900-14.400 14 Budget 2011-12.500-1.900-14.400 14 Budget 2012-12.500-1.900-14.400 14 Indhold og baggrund Den 12. juni 2008 blev der vedtaget en lov, som ophæver den hidtidige fritagelse for energiafgifter for operatører i den kollektive trafik. Dette gælder også for den lovpligtige handicapkørsel. Effekten, alene på grund af denne lov er, at udgifterne til operatørerne stiger med 7-8 % I forhold til Movias 2008, som blev lagt i efteråret 2007, er prisen på dieselolie steget med 40 %. Denne voldsomme udvikling af oliepriserne vil ligeledes betyde en stigning på 7-8 % til operatørerne. På baggrund af Movias forslag for 2009 vil bortfald af energiafgiften, samt prisstigninger på dieselolie betyder en samlet stigning på 14 %. Hertil skal lægges, at lønudgifterne inden for busdriften, som er den alt overvejende omkostningsdel, stiger mere end der kan rummes inden for takststigningsloftet, som derfor skal dækkes af den almindelige fremskrivning af. Hvor udgifterne til de stigende energipriser alene skal afholdes af Kommuner og Regioner, bliver kommunerne til dels kompenseret via DUT midler som følge af den ændret lovgivning. Ud over disse 2 meget markante påvirkninger af, er Movia som bekendt et nystartet selskab, og den endelige afregningsmodel for den kollektive trafik, Kommuner og Regioner i mellem, er endnu ikke endeligt på plads. Det betyder, at der formentlig vil komme en efterregulering af. Af de forskellige afregningsmodeller som hidtil har været fremlagt, har ingen haft en øgede udgift for Greve Kommune set i forhold til det nuværende. Det må derfor formodes, at Greve Kommunes øgede udgifter til alene skal tilskrives de øgede energipriser og lovændring.
sforslag til 2009-2012 Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Dagtilbud Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 302.11.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Merindtægter forældrebetaling hæves fra 25 % til 9.054 9.054 9.054 30 % Merudgift økonomiske fripladser -1.082-1.082-1.082 Merudgift søskenderabat -815-815 -815 Madordning -7.157-7.157-7.157 I alt 0 0 0 Alle beløb er Budget 2009 0 Budget 2010 0 Budget 2011 0 Budget 2012 0 Korrigeret Indhold og baggrund Ifølge aftalen mellem KL og regeringen, skal der etableres madordning for samtlige børn i daginstitutionerne. Kommunerne kompenseres ikke via DUT, da madordningen skal finansieres 100 procent af en øget forældrebetaling. Forældrebetalingen til børn i daginstitutionerne skal ikke nødvendigvis stige, men må hæves fra 25 procent til 30 procent, fra og med den måned, hvor madordning til samtlige førskolebørn tilbydes. Forældrebetalingen må ikke stige på dagplejen. Madordningen, som indebærer et sundt frokostmåltid inkl. drikkelse, skal træde i kraft senest den 1. januar 2010 i alle daginstitutioner. Målsætning og målgruppe Målsætningen er, at alle børn i daginstitutionerne tilbydes frokost. Målgruppen er børn og forældre i daginstitutionerne. Fordele og ulemper Fordelen er, at børnene tilbydes mad i institutionen og forældrene sparer tid, samt at madordningen finansieres af stigende indtægter på forældrebetalingen. Ulempen er, at borgernes udgifter til børnepasning stiger.
Hvis taksten hæves vil forældrebetalingen til vuggestuebørn stige med ca. 630 kr. pr. måned, uden at forældrene opnår en serviceforbedring, da vuggestuebørn får mad i daginstitutionerne i dag. For børnehavebørn stiger taksten med ca. 315 kr. pr. måned. Afledte konsekvenser Der er afledte konsekvenser på til fripladser og søskenderabat. De afledte konsekvenser er medtaget i beregningen. Dagplejen bliver relativ billigere i forhold til vuggestuen, da forældrebetalingen for dagplejen ikke må stige til 30 %. Dette kan øge efterspørgslen efter dagpleje pga. den lavere forældrebetaling. I forbindelse med madordningen vil der evt. også være anlægsudgifter. Regeringen har afsat midler i en kvalitetsfond, som skal anvendes til at medfinansiere nye og bedre fysiske rammer for de centrale borgernære serviceområder, fx sikre at køkkener i daginstitutioner er indrettet således, at der kan laves mad til børnene eller opbevares mad, som er lavet andre steder. Der kræves kommunal medfinansiering. Der er i Direktionens oplæg ikke medtaget anlægsudgifter til dette. De integrerede institutioner vil formentlig kunne levere mad til flere børn end på nuværende tidspunkt, hvis forholdene indrettes derefter, fx mere kølekapacitet eller lignende. Derimod skønnes det ikke muligt, at køkkenerne i børnehaverne vil kunne fremstille mad, uden at der foretages væsentlige ændringer/ombygninger/tilbygninger. Økonomi og tidsplan Ifølge prognosen vil der være 1.868 børnehavebørn i 2009, som i gennemsnit møder ca. 231 dage om året. Administrationen er pt. i dialog med KL omkring beregningen af den nye madordning og har ikke modtaget endeligt svar. Det skønnes dog, at der pr. børnehavebarn vil være under 20 kr. pr. dag til mad inklusiv løn til tilberedning af maden. Idet eksterne udbydere pt. ikke har været involveret i processen, er det på nuværende tidspunkt usikkert, om beløbet på under 20 kr. kan tilgodese et sundt frokostmåltid inkl. drikkelse pr. børnehavebarn pr. dag. Madordningen skal træde i kraft senest 1. januar 2010. Det forventes ikke, at madordningen træder i kraft før. Forældrebetalingen må hæves, når madordningen træder i kraft i alle daginstitutioner. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Sundhed Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 303.11.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Videreuddannelse af sundhedsplejersker til følge -400-59 -59 0 af lovændring I alt -400-59 -59 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-8.427-400 -8.827 5 Budget 2010-8.427-59 -8.486 <1 Budget 2011-8.427-59 -8.427 <1 Budget 2012-8.427 0-8.427 0 Indhold og baggrund Folketinget har kort før sommerferien 2008 vedtaget forslag om at ophæve kravet om ind- og udskolingsundersøgelse ved læge. Fra 1. august 2008 er der derved givet mulighed for, at disse undersøgelser kan foretages af en sundhedsplejerske i stedet for en læge. Lovændringen medfører, at de sundhedsplejersker, der skal udføre undersøgelserne, inkl. ledende sundhedsplejerske, skal gennemgå et efteruddannelsesforløb. KL vil i samarbejde med bl.a. COK og Sundhedsstyrelsen efter sommerferien melde ud med forslag til organisering af det i alt 5 dages modulopbyggede efteruddannelseskursus. Kravet om, at undersøgelserne skal foretages af en læge, har i mange år været problematisk for kommunerne, som ofte har haft svært ved at finde læger. Dette gælder også for Greve kommune, hvor ingen kommunallæge har været ansat siden efteråret 2006. I stedet har kommunen fået dispensation og undersøgelserne har været foretagne af sundhedsplejersker. Denne dispensation ophører med den nye lov. Regeringen har ved vedtagelse af loven regnet med, at loven på længere sigt vil indebære en nettobesparelse for kommunerne ved de lavere lønudgifter til sundhedsplejersker sammenlignet med en lægelønning. For de kommuner, der ligesom Greve, ikke har haft nogen læge ansat, medfør lovændringen dog ingen besparelse, men en merudgift som følge af den obligatoriske uddannelse.
Målsætning og målgruppe Målgruppen er de sundhedsplejersker, der som følge af lovændringen skal gennemgå efteruddannelse. Da kontinuiteten på den enkelte skole er af stor betydning for samarbejdet vil det være mest hensigtsmæssigt, at det er den/de sundhedsplejersker, der i for vejen er tilknyttet skolen, der varetager ind- og udskolingsundersøgelserne. Dette indebærer, at der i den relevante målgruppe i øjeblikket er 20 sundhedsplejersker, inkl. ledende sundhedsplejerske. Fremadrettet vil der blive udgifter til efteruddannelse af nyansatte sundhedsplejersker, der ikke har gennemført kurset under deres uddannelse. Fordele og ulemper Opgaven er lovbestemt Økonomi og tidsplan Fraværet af nærmere oplysninger fra KL og COK vedrørende gebyr til kommende kurser gør det vanskeligt at vurdere udgifterne til uddannelse af sundhedsplejersker. På baggrund af gebyr opkrævet for kursus med lignende omfang er ca. 12.000 kr. pr. person og forløb. Dette giver følgende beregning af omkostninger for 20 sundhedsplejersker, men vurderingen er meget usikker da pris per kursusforløb ikke er fastsat og i meget høj grad varierer. Lønudgift: Kursusafgift: I alt: 150.000 kr. 250.000 kr. 400.000 kr. Udgiften er en engangsudgift, men også fremadrettet må man regne med at efteruddanne nyansatte sundhedsplejersker, der ikke har genomgået efteruddannelsen. Vi må antage at det drejet sig om to til fire sundhedsplejersker i 2010 og 2011 og at behovet senere afmattes: Udgift pr. tre kursister: 59.000 kr. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Børn & Familier Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 303.11.02.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Anbringelsesreformen -590-590 -590-590 I alt -590-590 -590-590 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-31.237-590 -31.827 2 Budget 2010-30.775-590 -31.365 2 Budget 2011-29.845-590 -30.435 2 Budget 2012-29.845-590 -30.435 2 Indhold og baggrund Ved anbringelsesreformens vedtagelse i 2006 godkendte Byrådet en økonomi baseret på lovens forventninger om, at der kunne opnås en økonomisk besparelse på anbringelsesområdet ved at kommunerne øgede anbringelser i netværksplejefamilier på bekostning af anbringelse i opholdssted eller familiepleje. KL og regeringen har i årets DUT forhandlinger konstateret, at der ikke kan etableres det forventede antal anbringelser i netværk. Hvor der ved lovens indførsel var en forventning om, at 15 pct. af anbringelserne kunne ske blandt familiemedlemmer, har det vist sig, at tallet må forventes at være 10 pct. Samlet svarer det på landsplan til en merudgift på 83 mio. kr. årligt. For Greve Kommunes vedkommende svarer det til, at der tilføres tet 590.000 kr. via DUT forhandlingerne. Målsætning og målgruppe Anbringelsesreformen fastlægger en nøje sagsbehandling i alle børnesager. Folketingets partier har været enige om, at dette giver en vækst i behov for rådgivere. Anbringelsesreformen blev i sin form tænkt finansieret udgiftsneutralt hvor besparelsen skulle opnås ved billigere anbringelser i form af en øget brug af anbringelse blandt børnenes familie/netværk (hvor familien ikke betales for anbringelsen), mod at der var færre, som skulle anbringes i familiepleje eller opholdssted (hvor kommunen betaler for anbringelsen). Fordele og ulemper Budgettet tilpasses de forventede merudgifter regeringen og KL har forhandlet sig frem til. Indførelsen af anbringelsesreformen vil hermed ikke længere være udgiftsneutral for kommunerne, men i stedet samlet set være en udgift. For borgerne/børnene skulle reformen ses som et
serviceløft, som vil medføre at en børnesag er behandlet og belyst efter en særlig metodik hvilket skulle skabe en bedre retssikkerhed i disse sager. Økonomi og tidsplan Kommunerne får i 2009 en efterregulering på 113,5 mio. kr. Beløbet skal dække kommunernes samlede merudgifter på området fra 2006-2008. Hertil kommer kommunerne fra år 2009 årligt tilføres 83 mio. kr. via DUT forhandlingerne. For Greve Kommunes vedkommende svarer det til 590.000 kr. Administrationen anmoder om tet løftes med dette beløb fra 2009 og frem. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Anbringelse og forebyggelse Børn & Familier Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja (-500) Nej (-125) Forslagsnummer: 303.11.03.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Ny lov om træning af børn og tilbud til børn som -625-625 -625-625 ledsager moderen på kvindekrisecenter I alt -625-625 -625-625 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-5.945-625 -6.570 11 Budget 2010-5.945-625 -6.570 11 Budget 2011-5.945-625 -6.570 11 Budget 2012-5.945-625 -6.570 11 Greve Kommune vil blive kompenseret med ca. 580.000 kr. til den samlede lovændring. Loven har betydning for tet både på Børne- og Ungeudvalgets område og på Social- og Sundhedsudvalgets område. Denne beskrivelse hører således sammen med forslag 502.11.03.09 På Børne- og Ungeudvalgets estimeres følgende mæssig påvirkning: Budgetændring Bruttoudgift Budgetændring Nettoudgift Pt. netto Serviceramme Merudgift til tabt arbejdsfortjeneste 1 sag -250-125 -5.820 Nej Udgift til hjælper, træningsredskaber 1 sag -500-500 0 Ja og kurser (= lo- vens max. er 500.000 kr. årligt). Familieplejekurser Ny regel om 4 dage opfyldes 0 0-125 Ja Indhold og baggrund Folketinget har vedtaget Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler mv., som indebærer kommunerne fremover får en række nye opgaver. På servicelovens område medfører vedtagelsen følgende i forhold til børn og unge: Træning:
At Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet eller den unge, om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangsmåden ved kommunens behandling, herunder om en etablering af kommunale teams, som skal udrede barnets nedsatte funktionsevne, og udvalg, som skal visitere barnet til et tilbud. Efter anmodning fra indehaver af forældremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen at forældrene helt eller delvis udfører hjælpen i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. Træning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen overfor barnet. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt. Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. Nye ordninger i forhold til kvinder og børn på krisecenter Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, der er fyldt 6 år, og som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. I lov om friskoler og private grundskoler mv. er fastsat følgende ændring: Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen. Målsætning og målgruppe Lovændringen er gennemført med henblik på kommunerne eksempelvis yder økonomisk og indholdsmæssigt støtte til forældre som ønsker at træne deres børn med Doman metoden. Metoden er dog ikke nævnt konkret i forarbejderne. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
Fordele og ulemper Kommunerne bliver samlet kompenseret for lovændringen og blanketten vil tilføre Børne- og Ungeudvalgets de midler Greve Kommune modtager. Kommunerne skal løfte en ny opgave om serviceforbedring for borgerne vedtaget af Folketinget. I forarbejderne til loven anvendes følgende argument: Børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får bedre mulighed for udvikling og trivsel, når forældrene og eventuelt barnet/den unge får mulighed for at blive aktivt inddraget i indsatsen. Internationale studier indenfor børneområdet viser, at inddragelse af forældre og børn som aktive partnere i rehabiliteringsprocessen øger både brugertilfredsheden og behandlingseffekten. Forældrene udgør med det kendskab, de har til deres børn, en ressource, der kan forbedre den offentlige indsats, hvis de inddrages og involveres heri. Afledte konsekvenser Børn og Familier skal revidere eksisterende og beskrive procedurer/arbejdsgangsbeskrivelser som imødekommer de regler der findes for tilbud og indhold i hjemmetræning. Der skal endvidere procedurer/arbejdsgangsbeskrivelser for de psykologtilbud kommunen vil iværksætte i forhold til børn som er med forældre på krisecenter. Med lovens vedtagelse udvides endvidere Ankestyrelsens og de sociale nævns beføjelser til af egen drift at efterprøve retssikkerheden i kommunernes valg af anbringelsessted, herunder valg af anbringelsessted ved flytning af barnet eller den unge fra et anbringelsessted til et andet, samt afgørelser om samvær med personer fra barnets eller den unges netværk. Endvidere kan Ankestyrelsen i sager hvor et barn er truet, og hvor det formelle grundlag er utilstrækkeligt enten ved mangler i sagsbehandling eller fordi der ikke er rejst en sag i kommunen pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en undersøgelse af barnet eller den unge efter servicelovens 50 eller gennemføre en samtale med barnet eller den unge efter servicelovens 48. Detaljerne til tidsfrister gennemførelse beskrives endvidere i lovens forarbejder. Økonomi og tidsplan De nye regler vil udmønte sig primært som merudgift i form af tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til træningsredskaber mv. samt udgift til psykologbehandling for børn på krisecentre. Kommunen skal føre tilsyn i hjem med træning. er om træningsindsats træder i kraft fra 1. oktober 2008 om børn på krisecenter og tilbud om støtte og vejledning fra familierådgiver til kvinder på krisecentre træder i kraft fra 1. juli 2008. Der søges med blanketten om til ordningerne med virkning fra 2009 og frem. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 3 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Socialcentret Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 502.11.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Borgerstyret personlig assistance SL 96 ( handicaphjælperordning ) -750-750 -750-750 I alt -750-750 -750-750 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-3.713(*) -750-4.463 20 Budget 2010-3.713(*) -750-4.463 20 Budget 2011-3.713(*) -750-4.463 20 Budget 2012-3.713(*) -750-4.463 20 Indhold og baggrund Folketinget har den 12.06.08 vedtaget Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler mv. (LF 154). Blandt ændringerne i Serviceloven er en udvidelse af målgruppen for SL 96 om handicaphjælperordning, der fra 1. januar 2009 ændrer navn til Borgerstyret personlig assistance (BPA). en medfører merudgifter for Greve Kommune. Hovedparten af merudgiften skyldes, at lovændringen gør det nødvendigt at annullere en besparelse, der tidligere er vedtaget som modgående foranstaltning ved Budgetopfølgning 2/2008. Målsætning og målgruppe Efter 96 yder kommunen tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Det er en betingelse, at borgeren har et aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Derudover er det en betingelse, at borgeren selv er i stand til at administrere hjælperordningen, herunder selv ansætte den nødvendige hjælp og selv være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse. Lovændringen indebærer 2 væsentlige ændringer: For det første bortfalder kravet om et højt aktivitetsniveau hos borgeren som betingelse for hjælpen, ligesom der generelt åbnes op for at tilbyde ordningen til personer, der ikke har helt så massivt et hjælpebehov, som hidtil er forudsat for personkredsen. For det andet medfører lovændringen, at borgeren kan overdrage arbejdsgiveransvaret og administrationen af ordningen til andre, fx en nærtstående person, en brugerstyret forening eller en privat virksomhed. Begge disse ændringer vil sandsynligvis resultere i flere brugere i ordningen. Aktuelt er 4 borgere bevilget hjælp efter 96, hvortil kommer 1 borger i en anden kommune, hvor Greve er betalingskommune. Den gennemsnitlige udgift pr. borger er ca. 800.000 kr. årlig.
Fordele og ulemper 96 giver brugeren optimal indflydelse på hjælpens tilrettelæggelse, men særligt arbejdsgiveransvaret og administrationen har for nogle udgjort en barriere. Og kravet om et højt aktivitetsniveau hos borgeren kan i nogle tilfælde have hindret en bevilling, fordi borgeren ikke har levet op til aktivitetskravet. Med lovændringen har Folketinget ønsket at give flere borgere mulighed for at få bevilget hjælp efter 96. Økonomi og tidsplan Som nævnt medfører lovændringen, at flere borgere kan komme i betragtning. Til gengæld vil de nye borgere med allerstørste sandsynlighed have modtaget anden hjælp i forvejen, typisk i form af hjemmepleje. Typisk vil udgiften til 96 således helt eller delvis modsvares af sparede udgifter andre steder. På landsplan forventes de samlede kommunale nettomerudgifter derfor også at være forholdsvis begrænsede. I 2009-priser er nettomerudgiften på landsplan skønnet til 18,1 mio. kr. i 2009 og 20,2 mio. kr. fra 2010 og frem. Hvad konsekvensen bliver lige præcis for Greve Kommune er umuligt at vurdere præcis på nuværende tidspunkt men Greve Kommunes andel af beløbet udgør ca. 150.000 kr. Det foreslås at forhøje tet med dette beløb. Dertil kommer, at der som modgående foranstaltning i Budgetopfølgning 2/2008 er vedtaget en besparelse på netop 96 på 400.000 kr. i 2008 og herefter 600.000 kr. årligt fra 2009. Besparelsen forventedes opnået ved at revurdere omfanget af hjælp i de 4 aktuelle borgersager, hvor Greve Kommune selv er handlekommune med særlig fokus på at stramme vurderingen af, om de visiterede borgere i tilstrækkelig grad opfylder kravet om et højt aktivitetsniveau. Med lovændringen er det pr. 1. januar 2009 ikke længere muligt at inddrage kravet om højt aktivitetsniveau. Derfor medfører lovændringen også, at den vedtagne besparelse/modgående foranstaltning på 600.000 kr. fra 2009 ikke kan realiseres og må nulstilles. I alt medfører lovændringen vedrørende 96 således en merudgift på 750.000 kr. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Børn & Familier Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 502.11.02.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift 3 årig ungdomsuddannelse -1.065-1.065-1.065-1.065 I alt -1.065-1.065-1.065-1.065 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-10.060-1.065-11.125 11 Budget 2010-10.060-1.065-11.125 11 Budget 2011-10.060-1.065-11.125 11 Budget 2012-10.060-1.065-11.125 11 Indhold og baggrund Budgettet til specialundervisning udgør i alt 10,060 mio. kr. På tet afholdes bl.a. udgifter til den nye 3-årige ungdomsuddannelse, hvor målgruppen er personer med nedsat psykisk funktionsevne. Kommunerne blev i 2007 tilført DUT-midler til finansiering af den nye uddannelse, men de tilførte midler til kommunerne var efter KL s opfattelse helt utilstrækkelige. Finansieringen blev i foråret 2008 forhandlet i en arbejdsgruppe mellem KL og regeringen, hvor der ikke har kunnet opnås enighed, På den baggrund blev udgifterne til den nye ungdomsuddannelse medtaget som et opmærksomhedspunkt i BO1/2008. Siden da har administrationen analyseret området nærmere i forhold til forventet borgerantal og pris for pladserne i ungdomsuddannelsen, som for Greveborgere indtil videre primært vil foregå på Center for Specialundervisning i Roskilde. Analysens resultat er, at der forventes en merudgift i 2008 på 1,030 mio. kr. Merudgiften ventes hermed at kunne dække de ansøgere, som er modtaget i april måned - men vil ikke dække de henvisninger kommunen måtte modtage resten af året. Det skal bemærkes, at der er tale om et retskrav for borgeren. I forbindelse med de årlige DUT forhandlinger for 2009 og frem er regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne samlet tilføres 150 mio. kr. i bloktilskudsregulering. Greve Kommunes andel heraf udgør ca. 1.065.000 kr. Administrationen foreslår at tet fra 2009 og frem tilføres disse midler. Målsætning og målgruppe Målgruppen er personer med nedsat psykisk funktionsevne.
Målsætningen er at tilpasse tet, så det afspejler udgiften til de uddannelsesforløb, som borgerne har ret til. Et forløb på CSU koster ca. 375.000 kr. årligt. I april havde visitationsudvalget kendskab til 11 ansøgninger. Der ventes nu ca. 13 årlige ansøgninger. De personer som i år er optaget ventes at fortsætte i næste skoleår. Øvrige kan komme til såfremt der bor flere Greveborgere i andre kommuner, som i deres opholdskommune visiteres til ordningen. Fordele og ulemper Der lægges med en ordning svarende til det niveau der er forhandlet mellem regeringen og KL. Afledte konsekvenser Ordningen blev vedtaget med virkning fra 1. juli 2007. Økonomi og tidsplan Merudgiften som er beskrevet i opfølgningen i 2008 vil også være der i 2009 og efterfølgende år. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Børn & Familier Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 502.11.03.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Ny lov om træning af børn og tilbud til børn som -70-70 -70-70 ledsager moderen på kvindekrisecenter I alt -70-70 -70-70 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009-50 -70-120 140 Budget 2010-50 -70-120 140 Budget 2011-50 -70-120 140 Budget 2012-50 -70-120 140 Greve Kommune vil blive kompenseret med ca. 580.000 kr. til den samlede lovændring. Loven har betydning for tet både på Børne- og Ungeudvalgets område og på Social- og Sundhedsudvalgets område. Denne beskrivelse hører således sammen med forslag 303.11.03.09. På Social- og Sundhedsudvalgets estimeres følgende mæssig påvirkning: Psykolog til børn over 6 år som er med forældre på krisecenter. Foretages muligvis direkte af krisecentret mod tillæg på pris for ophold. Muligvis skal udgift til rådgiver bogføres på ØPU, men i loven omtales det som SEL 109. Foretages muligvis direkte af krisecentret mod tilllæg på pris for ophold. I 2007 var der 11 kvinder. Der antages derfor et niveau på 5 børn over 6 år. Timepris 1.000 kr. x 4 (minimum) Anslået lønsum til rådgivning af 11 kvinder Budgetændring Bruttoudgift Budgetændring Nettoudgift Pt. netto Serviceramme -20-20 0 Ja -50-50 -50 Ja
Indhold og baggrund Folketinget har vedtaget Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler mv., som indebærer kommunerne fremover får en række nye opgaver. På servicelovens område medfører vedtagelsen følgende i forhold til børn og unge: Træning: At Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet eller den unge, om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangsmåden ved kommunens behandling, herunder om en etablering af kommunale teams, som skal udrede barnets nedsatte funktionsevne, og udvalg, som skal visitere barnet til et tilbud. Efter anmodning fra indehaver af forældremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen at forældrene helt eller delvis udfører hjælpen i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. Træning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen overfor barnet. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt. Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. Nye ordninger i forhold til kvinder og børn på krisecenter Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, der er fyldt 6 år, og som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. I lov om friskoler og private grundskoler mv. er fastsat følgende ændring: Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
kræver hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen. Målsætning og målgruppe Lovændringen er gennemført med henblik på kommunerne eksempelvis yder økonomisk og indholdsmæssigt støtte til forældre som ønsker at træne deres børn med Doman metoden. Metoden er dog ikke nævnt konkret i forarbejderne. Fordele og ulemper Kommunerne bliver samlet kompenseret for lovændringen og blanketten vil tilføre Børne- og Ungeudvalgets de midler Greve Kommune modtager. Kommunerne skal løfte en ny opgave om serviceforbedring for borgerne vedtaget af Folketinget. I forarbejderne til loven anvendes følgende argument: Børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får bedre mulighed for udvikling og trivsel, når forældrene og eventuelt barnet/den unge får mulighed for at blive aktivt inddraget i indsatsen. Internationale studier indenfor børneområdet viser, at inddragelse af forældre og børn som aktive partnere i rehabiliteringsprocessen øger både brugertilfredsheden og behandlingseffekten. Forældrene udgør med det kendskab, de har til deres børn, en ressource, der kan forbedre den offentlige indsats, hvis de inddrages og involveres heri. Afledte konsekvenser Børn og Familier skal revidere eksisterende og beskrive procedurer/arbejdsgangsbeskrivelser som imødekommer de regler der findes for tilbud og indhold i hjemmetræning. Der skal endvidere procedurer/arbejdsgangsbeskrivelser for de psykologtilbud kommunen vil iværksætte i forhold til børn som er med forældre på krisecenter. Med lovens vedtagelse udvides endvidere Ankestyrelsens og de sociale nævns beføjelser til af egen drift at efterprøve retssikkerheden i kommunernes valg af anbringelsessted, herunder valg af anbringelsessted ved flytning af barnet eller den unge fra et anbringelsessted til et andet, samt afgørelser om samvær med personer fra barnets eller den unges netværk. Endvidere kan Ankestyrelsen i sager hvor et barn er truet, og hvor det formelle grundlag er utilstrækkeligt enten ved mangler i sagsbehandling eller fordi der ikke er rejst en sag i kommunen pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en undersøgelse af barnet eller den unge efter servicelovens 50 eller gennemføre en samtale med barnet eller den unge efter servicelovens 48. Detaljerne til tidsfrister gennemførelse beskrives endvidere i lovens forarbejder. Økonomi og tidsplan De nye regler vil udmønte sig primært som merudgift i form af tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til træningsredskaber mv. samt udgift til psykologbehandling for børn på krisecentre. Kommunen skal føre tilsyn i hjem med træning. er om træningsindsats træder i kraft fra 1. oktober 2008 om børn på krisecenter og tilbud om støtte og vejledning fra familierådgiver til kvinder på krisecentre træder i kraft fra 1. juli 2008. Der søges med blanketten om til ordningerne med virkning fra 2009 og frem. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 3 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Sundhed Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 504.11.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Overtagelse af myndighedsopgave for -4.929-4.929-4.929-4.929 vederlagsfri fysioterapi fra regionerne I alt -4.929-4.929-4.929-4.929 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009 0-4.929-4.929 - Budget 2010 0-4.929-4.929 - Budget 2011 0-4.929-4.929 - Budget 2012 0-4.929-4.929 - Folketinget har kort før sommerferien 2008 vedtaget forslag om at flytte det opgaveansvar, som regionerne har i dag om at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til handicappede til kommunerne. Kommunerne vil fra 1. august 2008 overtage ansvaret for finansiering af vederlagsfri fysioterapi fra regionerne og samtidig sker en betydelig udvidelse af målgruppen, der fremover også vil omfatte borgere med visse kroniske lidelser, herunder sclerose o.a. Formålet med loven er at give kommunerne mulighed for at etablere egne tilbud både til den eksisterende og den nye udvidede målgruppe. Dermed kan borgerne opnå at bevare samme fysioterapeut, uanset typen af genoptræning, fx efter sundhedsloven eller efter serviceloven. I første omgang er hensynet til borgerne og sikker drift vigtigt. Derfor er der indgået aftale mellem KL og Danske Regioner, som indebærer, at regionerne tilbyder at videreføre opgaven i en overgangsperiode frem til 31. december 2009. Frem til dette tidspunkt skal hver enkelt kommune afklare nærmere drift af området. På nuværende tidspunkt er Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse eller vejledning endnu ikke modtaget. Det indebærer, at både klare retningslinier og tal over målgruppens størrelse i de enkelte kommuner savnes, hvilket gør det meget vanskeligt at planlægge nærmere pt. På grund af vanskelighederne forbundet med at opgøre antallet af borgere i den nye målgruppe, som vil benytte tilbudet, er der aftalt en efterregulering af DUT-beløbet i 2009.
Målsætning og målgruppe Vederlagsfri fysioterapi tilbydes til borgere med et svært fysisk handicap. Med flytningen af opgaven til kommunerne udvides målgruppen til også at omfatte personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom (fx. sklerose). Fordele og ulemper Fordelen er at borgerne, såfremt kommunen etablerer eget tilbud til målgruppen, opnår mulighed for at bevare samme fysioterapeut uanset om tilbudet gives efter sundhedsloven eller efter serviceloven eller forskellige typer af fysioterapi i de to love. Ulempen er at overdragelsen sandsynligvis vil medføre administrative opgaver, fordi koordineringsbehovet øges mellem kommuner og regioner, som bevarer ansvar for henvisning til almindelig fysioterapi. Økonomi og tidsplan Overtagelsen af opgaverne sker 1. august 2008, men regionerne vil midlertidigt påtage sig at videreføre opgaven i en overgangsperiode frem til 31. december 2009. Fraværet af nærmere opgørelser af opgaven på kommuneniveau vanskeliggør en nærmere vurdering af udgifterne forbundet med den nye opgave. I sammenligning med regionernes udgifter hidtil vil endvidere kunne forventes en stigning i udgifterne som følge af målgruppens udvidelse. På baggrund af den tilgængelige information fra KL og Sundhedsstyrelsen er udarbejdet følgende skøn pr. år i 2009-priser for Greve kommune. Omkostning for den gamle gruppe: Omkostning for den nye gruppe: I alt: 3.960.060 kr. 968.440 kr. 4.928.500 kr. Vurderingen er dog usikker og vil blandt andet afhænge af, hvorvidt patienterne i den nye målgruppe vil benytte tilbudet. Opgaveflytningen medfører øgede administrative udgifter, som er indeholdt i ændringsforslag vedrørende overtagelse af administrationsopgave for vederlagsfri fysioterapi (101.11.01.09). DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2 14.08.2008
sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalg Budgetområde: 7.01 Beredskabet Teknik & Miljø Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 701.11.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende -1.065 0 0 0 radiokommunikationsnet Sikkerhedsnettet (SINE) I alt -1.065 0 0 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2009 0-1.065-1.065 100 Budget 2010 0 0 0 0 Budget 2011 0 0 0 0 Budget 2012 0 0 0 0 Indhold og baggrund Som følge af Lov om ændring af Beredskabsloven, Kapitel 6, Radiokommunikation, 29 skal Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Målsætning og målgruppe For at sikre bedre radiokommunikation internt i og mellem de enkelte beredskabsmyndigheder, har Folketinget ved Lov nr. 506 af 6. juni 2007 vedtaget, at det samlede beredskab skal overgå til at kommunikere via et fælles landsdækkende radiokommunikationssystem kaldet SINE (Sikkerhedsnettet). I henhold til dette, påhviler det Greve Redningsberedskab, at tilslutningen til det landsdækkende radiokommunikationsnet skal iværksættes inden udgangen af 2. halvår 2008, jf. tilslutningsplanen, herunder udpege og indkøbe terminaler samt kontrolrums-software. Fordele og ulemper Med det nye fælles radiosystem sikres grundlaget for, at de forskellige grene af det danske beredskab i fremtiden bedre kan samarbejde og koordinere på tværs af beredskaberne både i hverdagen og ved større hændelser. Alle beredskabsmyndigheder, herunder politi, det præhospitale beredskab (ambulancer), forsvaret og Søværnets Operative Kommando m.m., skal gå over til at anvende det fælles landsdækkende digitale radiosystem, SINE. Systemet skal både bruges i dagligdagen og ved større ulykker og katastrofer, hvor en fælles koordineret indsats er nødvendig.