Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: 12122014 Sendes til: Direktionen Indhold: 1. Indledning 2. Kommunens opgaver og ansvar i forbindelse med indvandrere og flygtninge 3. Integrationsområdets økonomi 4. Personalesituationen 5. Forvaltningens vurdering 1. Indledning Flere flygtninge kommer til Danmark i øjeblikket. Randers Kommune oplever derfor også en øget tilgang af flygtninge. Alene i 2014 forventes det, at Randers Kommune modtager op mod 150 integrationsflygtninge, dvs. ca. dobbelt så mange som den oprindeligt udmeldte kvote fra Udlændingestyrelsen på 76 flygtninge. På den baggrund forventes også et stigende antal familiesammenføringer. Randers Kommune får hvert år tildelt en kvote af flygtninge, som har fået asyl i Danmark og som derfor skal tilbydes et 3årigt integrationsprogram i kommunen. Randers Kommunes kvote stiger, i takt med antallet af flygtninge der kommer til Danmark og får asyl. Udlændingestyrelsen har pr. 4. december 2014 meddelt, at de forventer at give opholdstilladelse til 12.000 flygtninge i 2015. Det svarer til en mulig tredobling af de 4.000 de først havde meldt ud. Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af flygtninge, der skal integreres i Randers Kommune.
Kvoter for modtagelse af integrationsflygtninge 201115 (andel af integrationsflygtninge på landsplan) Område 2011 2012 2013 2014** (pr. 12.11) 20112014 (pr. 12.11.14) 2015 Hele landet 2.850 3.000 3.000 5.124 13.974 12.000 Randers Kommune 63 (2,2 %) 57 (1,9 %) 69 (2,3 %) 125 (2,4 %) 314 (2,2 %) 240* (2,0 %) *Forventet antal: Der er ikke udmeldt individuelle kommunekvoter for 2015, på baggrund af det nye landstal. De 240 er beregnet som en simpel tredobling af den kvote på 80 personer, der blev udmeldt i forlængelse af et landstal på 4.000 personer. **Tallene for 2014 er fra en opgørelse pr. 12. november 2014, offentliggjort af Udlændingestyrelsen, og indeholder altså de faktiske tal for 2014 indtil nu, og ikke kvotetal, som i de andre kolonner. De faktiske tal er valgt da kvoterne for 2014 allerede er overskredet på nuværende tidspunkt. Tallet for 2014 er ikke nået det endelige niveau endnu, og forventes at ende på omkring 150 personer. Kvoten for 2015 er et foreløbigt estimat, da Udlændingestyrelsen ikke har offentliggjort de nye kommunekvoter endnu. Antallet af integrationsflygtninge, der årligt skal modtages og integreres i Randers Kommune, er næsten tredoblet siden 2012, og forventes at stige yderligere i 2015. De ca. 150 integrationsflygtninge Randers Kommune modtager i år, og forventningen om at modtage væsentlig flere næste år, stiller kommunen overfor en række udfordringer som skal håndteres. Der er derfor behov for at opprioritere integrationsindsatsen, hvis der skal gøres den fornødne indsats for de enkelte flygtninge og skabes balance i økonomien på området. Der er et aktuelt behov for flere personaleressourcer, til at håndtere den voksende opgave forbundet med modtagelsen af flere flygtninge til integration. Det er vurderingen, at manglende ressourcer vil have konsekvenser, i form af dårligt integrerede borgere, der bl.a. vil være længere tid på offentlig forsørgelse. Nedenfor beskrives den kommunale opgave, samt de udfordringer og udgifter, der er forbundet med at modtage flere integrationsflygtninge for Randers Kommune. 2. Kommunens opgaver og ansvar i forbindelse med indvandrere og flygtninge Der er stor forskel på de krav der stilles til en kommune ved modtagelse af hhv. indvandrere og integrationsflygtninge. Hvor der i forbindelse med modtagelse af integrationsflygtninge stilles en række krav, er det ganske få i forbindelse med indvandrere. Introduktionsforløb for indvandrere: Indvandrere kommer typisk hertil i forbindelse med arbejde eller uddannelse, og de har normalt ikke ret til forsørgelse i form af kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Kommunen har pligt til at tilbyde indvandrere et introduktionsforløb, med henblik på god integration af udlændinge i Danmark. Introduktionsforløbet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger og formålet med den pågældendes ophold. Introduktionsforløbet planlægges og gennemføres så hurtigt som muligt, og har en varighed på højst 3 år. Forløbets helt centrale formål er danskuddannelse. Derudover er der et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Alt efter formålet med den enkeltes ophold kan introduktionsforløbet også indeholde tilbud rettet mod beskæftigelse. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter til introduktionsforløb, op til et rådighedsbeløb på 50.000 kr. pr. helårsperson. Modtagelse af flygtninge: Randers Kommune modtager årligt en andel af de flygtninge der har fået asyl i Danmark. Kommunen har et større ansvar, og en større opgave, overfor den gruppe. De har ret til forsørgelsesydelser, og de har ret til en bolig. Dette skal være klar ved ankomst til kommunen. Kommunen har ingen indflydelse på antallet, sammensætningen af flygtningegruppen eller deres ankomsttidspunkt. Dette fastlægges af Udlændingestyrelsen. Integrationsflygtninge har ydermere ret til familiesammenføring, når visse betingelser er opfyldt. Personer der familiesammenføres til flygtninge har også flygtningestatus, hvorfor de har ret til forsørgelsesydelser og bolig. Familiesammenføring sker i sagens natur med en vis forsinkelse, hvilket giver en ekstra opgave på et senere tidspunkt, ikke mindst i forhold til boligplaceringen, da der så er tale om at finde flere boliger af forskellig størrelse i løbet af den 3årige integrationsperiode. Boligplacering: Kommunen er forpligtiget til at indkvartere flygtninge i egnede boliger. Her er kommunen bl.a. bundet af lovgivning der fraholder boliger i de såkaldte ghettoer fra anvisning til flygtninge. Da det ofte er svært at finde egnede boliger i det ønskede omfang, skal kommunen sørge for midlertidig indkvartering, f.eks. på Vandrehjemmet. Ved midlertidig indkvartering betaler kommunen størstedelen af regningen. Der er derfor mulighed for besparelser, hvis der afsættes ressourcer til en mere målrettet indsats, til at finde flere permanente boliger forud for flygtningenes ankomst. Staten dækker 100 % af kommunens løbende udgifter til boliger reserveret til permanent bolig for flygtninge, fra de står klar til udlejning og indtil boligen er udlejet. Opgaven med at finde egnede boliger, modtagelse af flygtninge, erhvervelse af indbo og anden etableringshjælp samt at administrere økonomien forbundet hermed, kræver i øjeblikket mange personaleressourcer. Integration i det danske samfund: For flygtninge skal kommunens sagsbehandler, i dialog med den enkelte flygtning, udarbejde en integrationsplan. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel. Udredningsdelen skal beskrive den enkelte flygtnings forudsætninger, ressourcer og udfordringer i forhold til at blive
integreret i det danske samfund. I forbindelse med udredningen skal flygtninge, og personer der er familiesammenført til en flygtning, tilbydes en helbredsmæssig vurdering, med henblik på at afdække evt. fysiske eller psykiske helbredsproblemer. Indsatsdelen skal opstille mål og delmål for den enkelte flygtnings integration, samt en plan for hvilke indsatser der skal sikre at målene nås. Der skal følges op på planen ved løbende samtaler med den enkelte flygtning. Med udgangspunkt i den enkelte flygtnings forudsætninger skal sagsbehandleren tilbyde et integrationsprogram, med henblik på at integrere de nye borgere og hjælpe dem til beskæftigelse eller uddannelse. Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest 1 måned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, og kan have en varighed på op til 3 år. Omfanget og indholdet af tilbuddene i integrationsprogrammet fastlægges i en integrationskontrakt, som skal indgås med hver enkel flygtning. Finansiering: I den 3årige integrationsperiode udløser personer i integrationsprogrammet et fast månedligt grundtilskud. Grundtilskuddet er i 2014 på 2.566 kr. pr. måned, pr. person. Grundtilskuddet gives uanset om personerne bliver selvforsørgende eller ej. Derudover refunderer staten 50 % af udgifterne til tilbud i forbindelse med integrationsprogrammet, op til et rådighedsbeløb på 73.000 kr. pr. helårsperson. Størstedelen af kommunernes resterende udgifter til integrationsprogrammer, introduktionsforløb og kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammer finansieres via budgetgaranti og bloktilskud. Her betragtes kommunernes udgifter samlet under ét, hvorfor stigende udgifter til forsørgelsesydelser m.m. kan vise sig at være underfinansieret, hvis integrationsindsatsen ikke er på niveau med andre kommuners indsats, hvad angår undervisning, uddannelse og at bringe flygtninge i beskæftigelse. På børne og skoleområdet må det stigende antal flygtninge forventes, at medføre flere børn der skal have plads i dagtilbud og folkeskoler. Det er primært på folkeskoleområdet, at flere børn af flygtninge vil betyde øgede udgifter. Den største merudgift er til basisundervisning i dansk som andet sprog, hvor der vil være en gennemsnitspris pr. elev pr. år på ca. 40.000 kr. I skoleåret 20142015, er budgetrammen for basisundervisning i dansk som andetsprog på nuværende tidspunkt overskredet med ca. 2 mio. kr. Udgifterne til dette område må forventes at stige, i takt med det stigende antal integrationsflygtninge. Disse merudgifter finansieres overvejende via reguleringen af bloktilskuddet. Det store antal integrationsflygtninge sætter kommunerne i en ekstraordinær situation. Der kan derfor være nogle finansieringsmæssige udfordringer som reguleringen af bloktilskuddet ikke tager fuldt ud højde for, f.eks. de hastigt voksende udgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge. Randers Kommune har en række incitamenter til at opprioritere integrationsindsatsen. Indsatsen er vigtig for den enkelte borger, men også central i bestræbelsen på at opnå bedst mulig balance mellem indtægter og udgifter ved modtagelsen af flygtninge.
Når en udlænding omfattet af integrationsprogrammet kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en studie eller erhvervskompetencegivende uddannelse, er der udover den mindre udgift til forsørgelse også en indtægt i form af et resultattilskud (47.724 kr. i 2014). Der kan også hjemtages resultattilskud for bestået danskprøve (35.794 kr. i 2014). Resultattilskuddene er engangsbeløb, og udbetales kun for forløb påbegyndt i integrationsperioden, dvs. de første 3 år efter kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende persons integration. På nuværende tidspunkt forventes Randers Kommune i 2014 at hjemtage følgende resultattilskud: Resultat Forventet antal tilskud Tilskudsbeløb i alt Beskæftigelse 10 477.240 kr. Uddannelse 7 334.068 kr. Danskprøve 30 1.073.820 kr. Total 47 1.885.128 kr. Med det store, og stadig stigende, antal flygtninge, skal der indhentes væsentlig flere resultattilskud, hvis der skal skabes balance mellem indtægter og udgifter ved modtagelsen af flygtninge. Der er ikke i øjeblikket ressourcer til at sikre den efterstræbte integrationsindsats. Det er derfor nødvendigt at tilføre området flere personaleressourcer, for at indhente så mange resultattilskud som muligt. 3. Integrationsområdets økonomi Nedenfor gives et overblik over økonomien på området, herunder potentialet i at tilføre området ressourcer. Budgetsituationen på integrationsområdet pr. 30/9 2014: Nettoudgifter i 1000 kr. Modtagelse, boligplacering og administrationsudgifter Husleje** Løn Kørsel Varekøb Håndværkerydelser Andre tjenesteydelser Budget 2014 Korr. Budget 2014 Forventet 2014 Budget 2015 Forventet 2015*** 1.593* 1.578 2.387 1.500* 2.900* 993 15 20 100 450 650 1.300 15 22 100 300 1.100
Integrationsprogram 420 2.466 673 3.249 797 Danskuddannelse 7.513 9.200 11.200 8.815 13.440 Indsatser 4.229 3.799 4.212 4.114 5.054 Grundtilskud 5.675 6.553 7.000 7.484 8.400 Resultattilskud 2.060 1.885 2.251 2.251 Statsrefusion 5.647 6.852 7.200 6.443 8.640 Introduktionsforløb 1.237 4.247 3.799 3.787 3.787 Danskuddannelse Indsatser Statsrefusion Kontanthjælp og etableringshjælp, integrationsprogram 2.470 52 1.285 7.455 3.208 5.954 2.155 6.078 2.291 6.078 2.291 5.614 9.614 10.027 9.748 14.000 21.000 I alt 8.864 12.973 15.540 11.786 19.890 26.890 *Budget 201415 og Forventet 2015 er ikke opdelt på de enkelte poster **Der er ikke budgetteret med udgifter her, da det tidligere ikke var et stort problem at finde permanente boliger til flygtninge. ***Det forventede regnskab for 2015 er behæftet med stor usikkerhed. Fremskrivningen af udgifterne til ydelser bygger på henholdsvis en stabilisering på det nuværende niveau (ca. 14 mio. i 2015) og en fortsættelse af stigningen fra 2014 (ca. 21 mio. kr. i 2015). Det forventede regnskab for 2014 viser et merforbrug på ca. 6,7 mio. kr. på området, i forhold til Budget 2014. I forhold til det korrigerede budget for 2014 er der et merforbrug på ca. 2,6 mio. kr. Merforbruget skyldes i overvejende grad den stigende udgift til kontanthjælp. Budgettet for 2015 er beregnet før sommerferien, og er baseret på KL s skøn over udviklingen på området. Udviklingen i antallet af flygtninge er siden da steget væsentligt, og forudsætningerne meldt ud fra statslig side er ikke længere realistiske. Det større antal flygtninge vil betyde flere udgifter til forsørgelse, og det vil kræve en større integrationsindsats. Det forventede regnskab for 2015 er meget usikkert, da det afhænger af mange ukendte faktorer. Randers Kommunes flygtningekvote for 2015 er udmeldt til 80 personer, men Udlændingestyrelsen forventer at opjustere den. På baggrund af den tidligere nævnte forventede tredobling af landstallet for 2015, fra 4000 til 12.000, kan Randers Kommune forvente at modtage omkring 240 flygtninge næste år. Dertil kommer, at en evt. familiesammenføring kommer i løbet af 618 måneder efter modtagelsen af en kvoteflygtning, hvilket yderligere underbygger forventningen om en større udgift til ydelser og indsats i 2015 end der er budgetteret med, pga. den høje flygtningekvote i 2014. Det må forventes, at udgifterne i 2015 vil overstige udgifterne i 2014, men det er vanskeligt at forudsige hvor stor stigningen bliver. Hvis udgifterne til ydelser skal styres på en hensigtsmæssig måde, er det nødvendigt at investere i integrationsindsatsen. Fortsætter tilgangen af flygtninge på samme niveau som i sensommeren og efteråret 2014, og investeres der ikke i integrationsindsatsen, er der risiko for en fordobling af udgifterne til ydelser i 2015, i forhold til 2014niveauet.
Udgifterne til boligplacering kan nedbringes ved at finde billigere alternativer til den nuværende midlertidige indkvartering, f.eks. ved brug af private udlejere. Derudover kan de nedbringes ved at finde flere permanente boliger på forhånd, da staten refunderer kommunens løbende udgifter til permanente boliger til flygtninge. Begge muligheder kræver flere personaleressourcer til det tidskrævende, opsøgende arbejde. Fremadrettet betyder det, at der vil være behov for flere personaleressourcer til indsatsområdet, for på sigt både at kunne nedbringe forsørgelsesudgifter og boligudgifter, samt få integreret flygtningene bedst muligt. Udgifterne til uddannelses og kontanthjælp, samt indtægter fra resultattilskud, er to centrale elementer i integrationsområdets økonomi. De to elementer hænger sammen. Når en flygtning kommer i uddannelse eller i job, så har det to virkninger på budgettet, der forstærker hinanden: Udgiften til kontanthjælp mindskes, samtidig med at det udløser et resultattilskud. Balancen i økonomien afhænger af antallet af flygtninge kommunens integrationsindsats hjælper i uddannelse og arbejde. En hurtig og målrettet indsats er vigtig, både i forhold til udgifterne til ydelser, og den 3 års grænse der er for resultattilskuddet. Overordnet forventes det, at der kan opnås balance mellem indtægter og udgifter, hvis en stor del af flygtningene kommer i arbejde eller uddannelse. Ender de derimod på overførselsindkomst, er økonomien i modtagelsen af flygtninge mindre god. Samtidig vil det forstærke Randers Kommunes problemer med mange borgere på overførselsindkomster, hvor kommunen på nuværende tidspunkt er over landsgennemsnittet. 4. Personalesituationen Opgavebyrden på integrationsområdet er blevet markant større i løbet af 2014, pga. af den større tilgang af flygtninge til integration. Det medfører et behov for at tilføre personaleressourcer til området, der er bemandet efter niveauet for integrationsflygtninge i 201113, på 5070 personer årligt. Med det nuværende niveau på 150250 integrationsflygtninge årligt er det nødvendigt med mere personale, til den større opgave som integrationsindsatsen er nu, og fortsat vil være de kommende år. Det aktuelle antal sager ser ud som vist i tabellen nedenfor: Sager pr. 9/10 2014 Type Antal sager Flygtninge + familiesammenførte med ydelse 159 (heraf er 14 vurderet jobparate) Flygtninge + familiesammenførte uden ydelse 106 Flygtninge + familiesammenførte total 265 EUborgere 185 Danskuddannelsessager 90 Total 540
Mængden af igangværende integrationssager, især vedr. flygtninge og familiesammenførte, vurderes at komme til at stige resten af 2014 og i 2015 med det høje antal asylansøgere i øjeblikket. Det forventes, at der i 2015 vil komme ca. 240 nye integrationssager + evt. familiesammenføringer. Aktuel bemanding og vurdering af behov: For nuværende løftes opgaverne med modtagelse, sagsbehandling, indsats og administration af: 2 sagsbehandlere på fuldtid 1 sagsbehandler på deltid 1 jobkonsulent på fuldtid 1 økonomimedarbejder på deltid I øjeblikket optages ca. halvdelen af sagsbehandlernes tid (omkring 200 timer pr. måned), af opgaver relateret til modtagelsen af flygtninge, dvs. boligsøgning og etablering af bolig, afhentning og indkvartering af flygtninge, første samtale inkl. integrationskontrakt, arrangering af møde med ydelseskontoret og bestilling af tilbud. Når omkring halvdelen af personaleressourcerne er optaget til den gruppe flygtninge der kommer den givne måned, så er der relativt få personaleressourcer til fordeling på de over 500 resterende sager der skal følges op på, med samtaler, nye tilbud osv. Dertil kommer, at administrationen af økonomien på området bliver stadig mere omfattende, men i øjeblikket varetages af en økonomimedarbejder der har mange andre opgaver ved siden af integrationsområdet. Der er en uoverensstemmelse mellem de personaleressourcer der er på området i øjeblikket, og det aktuelle behov. Derudover må det som tidligere nævnt forventes, at det samlede antal sager vil fortsætte med at vokse, pga. af de ca. 240 integrationsflygtninge Randers Kommune forventes at modtage næste år. 5. Forvaltningens vurdering Personalebehovet er stærkt afhængigt af antallet af integrationsflygtninge der skal gøres en indsats for at integrere. Derfor er det forvaltningens vurdering, at det grundtilskud på 2.566 kr. pr. person, pr. måned (2014sats), som Randers Kommune modtager fra staten til integration af flygtninge og familiesammenførte bør reserveres til at dække indsatsen. Det vil skabe større overensstemmelse mellem personaleressourcer og behov, hvis det knyttes til grundtilskuddet, da grundtilskuddet reguleres med aktiviteten på området. Det anbefales, at det særskilte kontoområde, som allerede eksisterer (5.60.), kun bruges til personale, administration og indsats på integrationsområdet.
Regeringen har på finansloven for 2015 afsat en pulje på 250 mio. kr., til modtagelse og integration i kommunerne. Regeringen og KL er pr. 8.1.2015 nået til en fælles forståelse omkring de overordnede principper for udmøntningen af denne pulje. Derudover har regeringen lovet KL, at gå til Folketinget med et forslag om at afsætte yderligere 200 mio. kr. til integration af flygtninge i kommunerne. Af de potentielt 450 mio. kr. der tilføres integrationsområdet forventes det, at de 125 mio. kr. vil gå til at understøtte nye tiltag, i forbindelse med regeringens kommende integrationsudspil. De resterende 325 mio. kr. vil gå direkte til kommunernes budgetter på integrationsområdet. I første omgang vil 125 mio. kr. blive udmøntet på baggrund af antallet af integrationsflygtninge kommunerne hver især skal modtage i 2015. Kommunerne har fået indtil 1. april til at aftale imellem sig, hvor mange flygtninge hver kommune ønsker at modtage. Når man ikke til enighed inden 1. april, vil flygtningene blive fordelt efter den normale fordelingsmodel. I april forventes det, at der kommer klarhed over hvor stor en andel af de 125 mio. kr. der tilfalder Randers Kommune. Hvis regeringen får Folketingets tilslutning, vil der senere i 2015 komme en ekstra pulje på 200 mio. kr. til integrationsområdet. Det er forvaltningens vurdering, at de tilførte midler kan medvirke til at finansiere løsningen på den aktuelle ubalance mellem personaleressourcer og indsats, og den store opgave der skal løses. Indhentes der et tilstrækkeligt antal resultattilskud er det muligt at selv ydelserne i integrationsindsatsen er selvfinansierende. Tidligere har det været et område der gav overskud samlet set, og man har derfor brugt overskuddet til at dække ubalancer andre steder. Med det stærkt stigende antal flygtninge der skal integreres i Randers Kommune, anbefales det at integrationsmidlerne fremadrettet bruges på integrationsområdet. Det er nødvendigt, hvis Randers Kommune på sigt skal reducere antallet af flygtninge og familiesammenførte på offentlig forsørgelse, og sikre at de nye borgere bliver godt integreret i kommunen. Det er forvaltningens vurdering, at udgifter til forsørgelse (kontanthjælp) af flygtninge og familiesammenførte kan dækkes af dem samlede ramme for udgifter til indkomstoverførsler. Ovenstående kan betyde, at det overskud der tidligere blev anvendt andre steder, fremadrettet vil mangle der, afhængig af udviklingen på de områder. Ved budgetopfølgningen pr. 31. maj er der en forventning om, at antallet af integrationsflygtninge for 2015 kendes, og at der er kommet en udmelding om Randers Kommunes andel af den første statslige pulje til modtagelse og integration af flygtninge. Dermed kan der laves nogle skøn over, hvor mange penge, der vil være til integrationsindsatsen. Samtidig kan der, inden for denne ramme til integrationsindsatsen, opgøres hvor mange penge, der skal anvendes til personale, administration og indsats på området, samt hvor stor en andel, der vedrører administrativt personale, og dermed skal flyttes til konto 6.